Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk

Vandpibekulturen blandt danske teenagere
Undersøgelsen peger på en væsentlig informationsmangel i forhold til teenagere
og forældres viden om skadevirkninger og afhængighed ved vandpiberygning.
Pga. vandpiberygningens eksplosive popularitet i Danmark gennem de seneste 5
– 6 år er der derfor et akut behov for gentagende oplysning på området f.eks. via
informationskampagner og vedvarende presseomtale. Overordnet vurderes det
dog, at dette ikke er nok. Supplerende politiske tiltag er nødvendige, hvis vandpiberygning
ikke fremover skal være en installeret bestanddel i dansk teenagekultur.
En naturlig anbefaling i den sammenhæng er at fjerne industriens muligheder for
at producere og sælge tobak med så høje doser smags- og tilsætningsstoffer (jf.
kapitel 1). Ses alene på smagen i vandpibetobakken, samt på hvem der køber det
i dag, vurderer denne rapport således, at vandpibetobak i Danmark ikke er ‘voksentobak’
men ‘børnetobak’ – dvs. tobak, der klart appellerer til og ryges af unge
i den tobakseksperimenterende alder (12 – 16-årige). Ligeledes vil en opstramning
om indendørs rygeforbud på offentlige steder sikre, at attraktive vandpiberygeetablissementer
som f.eks. vandpibecaféer og restauranter ikke længere kan
tilbyde vandpibe. Som det er blevet påpeget i denne rapport, besøger selv unge
teenagere disse steder, og risikoen er, at etablissementerne er med til at bekræfte
og fastholde de unge i en vandpibekultur, ligesom vandpibecaféerne er med til at
positionere vandpiben som en del af massekulturen og ikke en subkultur, dvs. de
er med til at gøre vandpiben mere ‘stueren’.
Målgrupper og budskaber
Det mest naturlige for kommunikationsindsatser vil være at kommunikere direkte
til unge generelt om vandpiberygning. Denne rapport peger imidlertid på
relevansen i, at man opdeler teenagere efter typer af vandpiberygere, de hardcore
og de eksperimenterende 1 , pga. forskellene på unges erfaringer, holdninger og
forandringspotentiale i forhold til vandpiberygning. I den sammenhæng forekommer
de eksperimenterende mere forandringsvillige end de hardcore vandpiberygere,
da det er sidstnævnte gruppe, der definerer og praktiserer vandpibekulturen
og har sværest ved at ændre vandpibeadfærd, mens de eksperimenterende
mere følger med og iagttager kulturen udefra, som dem der bliver inviteret eller
tilfældigt er til en fest, hvor der ryges vandpibe. Derfor anbefaler rapporten, at
de eksperimenterende vandpiberygere og de som aldrig eller kun ganske få gange
har prøvet vandpibe, novicerne, er den primære målgruppe for kommende kommunikationsindsatser.
1 En tredje gruppe, novicerne, er ikke med i undersøgelsen, men er også relevante for en indsats. Det er
de unge, som aldrig eller kun én gang har prøvet vandpibe.
64