Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk

Vandpibekulturen blandt danske teenagere
da det er meningen, at alle skal kunne sidde rundt om piben, den enkelte deltager
skal have tid til at tage 4-6 sug, inden han sender den videre og samtidig være sikker
på, at den kommer tilbage flere gange, inden vandpiben igen skal tændes. Ellers
vil der opstå for lange pauser og afbrydelser mellem sugene. De få deltagere
giver da også et andet rumligt og tidsligt nærvær, dels fordi de færre deltagere
sikrer deltagerne en tættere kontakt med hinanden, og dels fordi de sætter tid
af og er indstillede på primært at ryge vandpibe, modsat deltagerne i det åbne
rum, hvor vandpiben ikke er selve anledningen til at mødes, men kan være så
meget andet. Både samtalen og legen er til stede i det lukkede rum og adskiller sig
overordnet ikke fra, hvad der finder sted i det åbne rum. Og dog. For det opleves
nemmere at diskutere personlige emner i det lukkede rum end i det åbne rum,
fordi man her bedre kan kontrollere, hvem der er til stede. Og som i det åbne
rum kan musikken i det lukkede rum fungere som virkemiddel til at skabe den
rette stemning. Som hos Stigs (14 år) venner, der tit hører Bob Marley, hvis det
skal være afslappende. Og tekno hvis de sidder og er på vej til fest og “skal fyre den
af”, som han formulerer det.
Overskridelse af rum
Selvom vandpiberygningens to rum virker klart adskilte, er virkeligheden dog
nogle gange en anden. Det sker nemlig, at de unge uintenderet springer imellem
de to rum, hvor det lukkede rum pludselig bliver til et åbent rum eller omvendt.
Som da Sofie (15 år) og nogle veninder i et skur med bænke bag skolen havde
fundet et sted, hvor de i det skjulte kunne tænde deres vandpibe og ryge i fred fra
andre. Lige indtil et par drenge kom forbi og ville deltage, og dermed var årsag til
et skifte i typen af rum. Eller som da Stig (14 år) og en ven sad alene på en legeplads
og røg vandpibe, og to piger, de ikke kendte, kom hen til dem og ville være
med. Rummet skifter dermed fra at være et lukket til åbent rum, og man fornemmer,
at vandpiben på offentlige steder i enkelte situationer kan være et redskab til
at skabe kontakt til andre unge, som man ikke i forvejen har en nær relation til.
Typer af vandpiberygere
Ligesom vandpiberygningens rum er forskellige, er de unge som vandpiberygere
heller ikke ens. I dette interviewmateriale er der identificeret to typer af vandpiberygere:
de hardcore og de eksperimenterende. I fremstillingen er der ikke tale
om absolutter, men mere om analytiske konstruktioner, der skal lette forståelsen
af fænomenet vandpiberygning blandt danske teenagere. Derfor vil den samme
respondent besidde elementer af begge typer og kan altså ikke altid placeres i én
af de to kategorier, selvom interviewpersonerne typisk vil have en overvægt af
karakteristika fra én af typificeringerne.
De hardcore: Ryger vandpibe regelmæssigt, dvs. mere end én gang per måned
og i enkelte perioder dagligt. Typisk har de et regelmæssigt - måske dagligt – for-
56