Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk

Vandpibekulturen blandt danske teenagere
det godt. De siger ikke rigtigt noget til det. De vil hellere have, jeg gør det, end at jeg ryger fast.
Det vil de meget hellere”. Et tredje eksempel var, da Sofie (15 år) op til interviewet
måtte fortælle sine forældre, at hun røg vandpibe, hvortil de svarede: “nå da, har
du røget vandpibe”, og i stedet for formaninger spurgte interesseret ind til hendes
erfaringer, da de selv kun lige havde smagt det. Med cigaretterne var det noget
helt andet – dem måtte Sofie slet ikke røre.
Blandt de deltagende teenagere er der andre eksempler på forældre, som – sikkert
utilsigtet – har spillet en aktiv rolle i at skabe opfattelsen af en social accept af
vandpiben. Da Marius (15 år) var 10, var han med sine forældre på ferie i Egypten,
og vanen tro skulle forældrene ryge vandpibe. “Så spørger man, om man ikke
må prøve, så tænker de nok i starten, at det går jo nok. Det var sådan… men det var ikke
mere end to sug (…) Hvis det havde været med cigaretter, havde de nok sagt nej”. Et andet
eksempel er Marius’ kammerats mor, som arrangerede fødselsdagsfest for sin
søn med et orientalsk tema, hvor hun mente, at der dertil selvfølgelig også hørte
vandpiber. Marius: “En af mine venner havde et stort telt, og hans mor havde lavet noget
tyrkisk over teltet. Havde hængt nogle tæpper op, 4-5 borde hvor der stod vandpibe på og stole
rundt omkring (…) der havde hun sat bordene op, og så fik vi selv lov til at tænde dem op”.
Andre af de unge respondenter fortæller om venner, som har modtaget en vandpibe
som gave både fra venner og forældre, og at vandpiben flittigt bliver brugt
som hyldedekoration på teenageværelset derhjemme. Alle eksempler er udtryk
for forældrehandlinger, der kan legitimere unges vandpiberygning.
Det er dog langt fra alle forældre, der forbinder vandpiben med noget ufarligt.
Flere af respondenterne fortæller om forældre eller venners forældre, som ikke
tillader vandpiberygning hverken derhjemme eller andre steder, fordi de sidestiller
det med cigaretrygning. De unge må så gemme deres vandpibe et sted eller
nøjes med at ryge til fester, hvor andre tager den med. Endelig er der så midtergruppen
af forældrene, der måske opstiller nogle restriktioner for deres børn
(må ikke købe vandpibe, må ikke ryge derhjemme), men som ikke forbyder dem
at ryge vandpibe, fordi forældrene er i tvivl om sundhedsskaderne. Som hjemme
hos Camilla (17 år), hvor moderen var i tvivl om det sundhedsskadelige og derfor
opsatte en regel om, at Camilla gerne måtte ryge vandpibe, blot det ikke skete
for ofte. Camilla: “Min mor vil ikke have, jeg ryger hver dag. Før i tiden røg vi hver anden
dag eller dagen lige efter. Det vil hun ikke have. Det gjorde jeg så heller ikke (…) så syntes
min mor bare, det var ret ofte. Så sagde hun bare, at hun ikke brød sig om, at vi røg vandpibe
hver dag”.
Hjemme hos Joachim (16 år) ser forældrene helst, at han helt holder sig fra vandpiben.
De mener dog, at det er bedre end cigaretter, selvom vandpiber måske også
kan være farlige. Joachim: “Min mor har nu også fundet ud af, at det er ret farligt med
vandpibe. Men hun kan godt se, at det er mere og mere normalt, at folk de gør det, og det ikke
på samme måde, som cigaretter er farligt. Men der er så flere og flere, der mener, at det næsten
er lige så farligt”. Citaterne indrammer meget godt den tvivl om sundhedsskader
50