Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk

Vandpibekulturen blandt danske teenagere
lemøstlige byer eller stoppe i en af de specialiserede boder i Aden eller andre byer i Yemen, i Syrien
eller i den egyptiske hovedstad. Disse steder kan man kende på deres udstillinger af tobak
og tabamel, af forskellige slags, af forskellig oprindelse fra Indien over Tunis og Iran. Deres
butiksvinduer bugner af utallige mængder af tilbehør: tænger, propper, og sammenføjninger i
gummi. Kulbækkener, trækul, brændere af brændt ler og metal etc. Bundter af slanger hænger
ned fra loftet, som var de bundter af rigtige levende slanger. I huler i dunkle butikker findes
dusinvis af vandpiber lavet af glas, træ, kobber og aluminium, sat op som soldater på vagt, der
byder velkommen til den besøgende. Man bør også skridte rækkerne i de moderne supermarkeder
i Jordans hovedstad af, for at se scener, som godt ville kunne overraske dem, som for nogle år
tilbage hurtigt “begravede” vandpiben som et forældet objekt, eller som var sure over en sådan
genkomst af brugen af vandpibe. Dér diskuterer både unge og lidt ældre kvinder de forskellige
slanger, deres udseende, kvaliteten af forskellige slags kul, beholderens finish, for endelig at
beslutte sig og tage den vandpibe med, som de har valgt” (Chaouachi, 2007, p. 12).
Chaouachi beskriver videre, hvordan vandpiben nydes ikke kun på de orientalske,
men nu også på neo-orientalske caféer, hvor caféindehaverne i f.eks. Yemen
åbner dørene og tilbyder ydelser organiseret omkring vandpiben. “Deres kunder,
særligt de unge, foretrækker vandpibens convivialitet, i fri luft og tobakken, der er mild og
parfumeret” (Ibid., p. 14). Vandpiben indgår som et strategisk objekt til at tiltrække
kunder til disse cafeer, der som etablissementer, ifølge Chaouachi, udgør et væsentligt
element i den sociale organisering af “den arabisk-islamiske by” (Ibid., p.
17). Som objekt spiller vandpiben på den måde en central og synlig rolle i Mellemøstens
bysamfund.
36