Vandpibekulturen blandt danske teenagere - Liv.dk

Vandpibekulturen blandt danske teenagere
Den marginaliserede cigaret
Blandt de teenagere vi interviewede, betragtede flere ikke-rygere de faste cigaretrygere
som en anderledes, nærmest stigmatiseret gruppe, der på flere uheldige
måder skilte sig ud. Oskar (16 år): “De er lidt anderledes. De typer der slås meget, de
hårde typer, de ryger som regel (…) dem der vil være lidt seje, så de føler, de er seje (…) De har
en hård attitude – du skal ikke komme og sige noget (…) jeg ser overhovedet ikke op til dem”.
Fie (15 år): “Mine erfaringer er, at det mest er de unge med problemer, der ryger (…) Jeg tror
stadig, at dem, der vil være seje, ryger, men det er de ikke. Efter noget tid finder man ud af, at
det er ret nedern og ikke er sejt. Men så er man blevet afhængig (…) Os som ikke ryger, vi har
det mere sådan, vi lever bare livet”.
Der ses altså en manglende social accept af cigaretten, både fra forældre og jævnaldrende
ikke-rygere, og dette udgør en modstandskraft, som vi ved fra undersøgelser
har en effekt på unges cigaretrygning både i forhold til rygestart og
rygestop (Elickson, PL, Tucker, JS, & Kelin, DJ, 2001; Tyas, SL & Pederson, LL,
1998)
Vandpibens oplevede relevans
Overordnet viser interviewmaterialet en langt større social accept af vandpiben
end af cigaretten. Men andre forhold spiller også en afgørende rolle for vandpibens
oplevede relevans dvs. unges motivation for at prøve vandpibe. Konkret
har vi i interviewene mødt fire forhold, der gør sig gældende: 1) vandpibens tilgængelighed
og synlighed, 2) den sociale accept, 3) myter om den uskadelige røg
og 4) æstetikken.
1. Tilgængelighed og synlighed: Som det blev beskrevet i kapitel 2, sælges
vandpibetobak i Danmark i flere dele af detailhandelen og på mange servicestationer,
ligesom den kan købes på nettet og i flere kiosker eller grønthandlere.
De unge, vi talte med, udtrykte da også, at de generelt havde let ved at anskaffe
sig en vandpibe og vandpibetobak i deres lokalområde. Det krævede måske lidt
research, men kunne hurtigt opspores. Fie (15 år): “Vandpiber har de stort set alle
steder. Det er ikke så svært (…) Nede ved grønthandleren og over det hele (…) Tobakken
køber vi bare ved en grønthandler”. Noah (15 år): “Jeg vidste godt, hvor jeg kunne købe min
første vandpibe – i sådan en udlændingebutik (…) men det er ikke altid det bedste tilbud, man
får der. Det er sådan lidt svindel og…”. Selv i mindre provinsbyer lader det ikke til at
være noget problem. Joachim (16 år): “Tobakken kan du købe alle mulige steder. Det
kan du gøre på tankstationer, i nogle kiosker og nogle af de der butikker, hvor de sælger det.
Det er ikke noget problem. Jeg tror, der er fire steder her i Haderslev, hvor du kan”.
Første gang de unge prøvede vandpiberygning, foregik det typisk til en fest sammen
med nogle venner, som medbragte vandpiben og tobakken, og som vidste,
hvordan piben skulle tændes. Tilgængeligheden ved vandpibedebuten hænger
altså ikke tæt sammen med en dyr investering og tekniske evner, men nærmere
48