22 Handicap-rettigheder Fra gode viljer til rettigheder Når folketinget her i forsommeren godkender FN´s Handicapkonvention, skal medarbejderne ude i alle organisationerne til at lære danskerne at tænke på en ny måde. Af jo u r n a l i s t Merete Rø m e r En g e l H av altid konventionen på jer og tro ikke, at I bliver populære, når I henviser til den, sådan sagde professor i jura Kirsten Ketcher til de medarbejdere og frivillige i landets handicaporganisationer, der var samlet til konference om den ny konvention den sidste dag i marts. Handicapkonventionen er en del af menneskerettighedskonventionen og i familie med Kvindekonventionen og børnekonventionen. Kirsten Ketcher trækker ofte disse konventioner frem i juridiske sammenhænge, og møder indimellem de fordomme, der hersker over for konventionerne. – En advokat advarede mig engang imod at henvise til kvindekonventionen i en retssag, fordi det kunne gøre domstolen sur. Men nej, de blev overhovedet ikke sure. Lad jer ikke gå på af den slags fordomme, sagde Kirsten Ketcher. Men samtidig indrømmede hun, at det langtfra altid er populært at hive en konvention frem fra tasken. Hvad konventionen kan Men hvad er det, der så nyskabende ved FN´s Handicapkonvention, så samtlige handicaporganisationer jubler? Sagt meget kort går den ud på at handicappede har rettigheder på alle livets områder og ikke længere skal være afhængige af de gode viljer. Konventionen pålægger underskriverlandene at lovgive imod diskriminering af handicappede og taler om retten til personlig autonomi og uafhængighed. Et eksempel på, hvor vi i Danmark skal til at tænke anderledes, hvis vi vil følge konventionen, kom fra Maria Ventegodt Lisberg fra Institut for Menneskerettigheder. Hendes eksempel handlede om en handicappet kvinde, der fik afslag på en døråbner til sin havedør med den begrundelse, at hendes hjælper der kom x antal gange om dagen, kunne lukke døren op for hende. Men med konventionen i hånden duer den begrundelse for afslag ikke. Den handicappede kvinde har lige som alle andre ret til at kunne gå ud i sin have, når hun har lyst. Hun skal ikke vente til hjælperen kommer. Karen Jespersens kattelem Men der kan være langt fra at have skrevet under på en FN-konvention og til at tingene på alle niveauer slår igennem i Danmark. Det kræver ifølge professor Kirsten Ketcher hårdt arbejde fra organisationsmedarbejdernes side først at få sin egen måde at tænke på vendt til at være rettighedsbaseret og derefter at få danskerne bredt til at tænke rettigheder frem for den gode vilje. – Hav altid konventionen på jer og tro ikke, at I bliver populære, når I henviser til den. Juraprofessor Kirsten Ketcher En FN-konvention er det man som jurist kalder ”soft-law” – altså blød lov i modsætning til danske love og EU love, som er ”hard-law”, forklarer en anden jurist Hørelsens udsendte under konferencens frokost. Der er ingen sanktioner, hvis Danmark ikke følger konventionens ordlyd. Det kan dog hurtigt blive pinligt for det offentlige Danmark, hvis man ikke følger den konvention, som folketinget har godkendt. Men for at det rigtig skal batte, skal mange af de her ting ind i dansk lovgivning. – I i organisationerne har en vigtig rolle at spille i forhold til at holde øje med at konventionen overholdes, så gå hjem og læs den nøje igennem. Kirsten Ketcher Det kommer ikke til at gå helt stille af, for det handler om penge. Tidligere velfærdsminister Karen Jespersen har da også allerede udtalt, at hun ikke ser nogen grund til at folketinget godkender den såkaldte tillægsprotokol, som giver enkeltpersoner lov til at klage over en afgørelse til en ankeinstans. Alle oplægsholdere var dog enige om, at det ellers er meget væsentligt med en ankeinstans. En ankeinstans er nemlig med til gøre konventionen mere slagkraftig, ligesom man gennem en ankeinstans får lagt nogle niveauer for, hvordan konventionen tolkes i Danmark. Organisationerne som vagthunde Men selv om vi måske ikke får en ankeinstans for enkeltpersoner lige nu, så er vi ifølge professor Kirsten Ketcher automatisk med i en overvågning af konventionen, så snart folketinget har godkendt den. – I i organisationerne har en vigtig rolle at spille i forhold til at holde øje med at konventionen overholdes, så gå hjem og læs den nøje igennem, sluttede juraprofessoren.
Mangler det mere Chili? trådløs fjernbetjening Genopladelige bag-øret apparater Prøv med Siemens Motion. Høreapparatet til dig der har travlt med at leve livet. Siemens Motion fås lige i den størrelse og type der passer dig. Og så behøver du slet ikke bekymre dig om din hørenedsættelse. Siemens Motion klarer det helt automatisk. Svage lyde forstærkes og kraftige lyde dæmpes. Lydsituationer genkendes og den bedste indstilling vælges uden at du behøver gøre noget. Og så er du forbundet med din omverden via Tek fjernbetjening med bluetooth forbindelse. Få tilsendt mere information: 6315 4000. www.siemens.dk/hørelse Answers for life.
Change language