horelsen

More documents

Recommendations

Info

30 Forskning hospitalet, og det omfatter alle tre ord i specialet. Morten forsker i sin fritid, og så brugte han faktisk en fridag på menièreudvalget. – Samtidig er det en fordel både at have patientkontakt og en forskerrolle, for så ved jeg, hvad der plager patienterne, og jeg kan derfor målrette forskningen, fortæller han. Menièrepatienterne på Rigshospitalet bliver selvfølgelig fulgt med al den viden Morten har med i bagagen. – Selvom vi i dag ikke kan finde noget i en blodprøve, der kan diagnosticere menière, tager jeg alligevel blodprøver på flere af ’mine’ menièrepatienter og opbevarer dem i en biobank, siger Morten. – Med tiden ønsker vi at undersøge, om der er en forskel i niveauet i bl.a. i saccin. Blodprøverne bliver i øjeblikket indsamlet, men det er nødvendigt at være oppe på et vist niveau, før der er noget at gå videre med. Det er vigtigt for os at få nogle patienter, der for nyligt har fået sygdommen, og hvor vi er sikre på det handler om menière. Før de for alvor kan bruges til noget, skal der udvikles nye målemetoder, for det vi leder efter, er i meget små koncentrationer. 10. De vises sten Menièreudvalget spurgte værterne, hvor man kan forvente at få den bedste behandling for Menières sygdom. Morten mener imidlertid ikke at der er nogen, der har fundet de vises sten. Problemet er netop at der ikke er nogen, der ved, hvad menière er – og derfor kan alle påberåbe sig at være de bedste til at behandle sygdommen. – Selvom læger på Rigshospitalet har en stor erfaring i at behandle menière, så vil jeg nødig, at det jeg siger, bliver ophøjet til den endegyldige sandhed, siger Morten. – Der kan sagtens sidde ørelæger ude omkring i landet, der har et godt bud på, hvad der er galt, og hvad man kan gøre for at lindre. Det er de færreste menièrepatienter, der når til Rigshospitalet, og vi ser kun de dårligste.” – Så længe vi ikke har noget at ha’ det i, kan vi ikke gå ud med dirigentstokken og sige, sådan skal det behandles, tilføjer Klaus. – Vi er desværre ikke så langt at vi kan kræve, at det er den samme behandling, der bliver givet alle vegne, for der findes ikke konsensus om, hvordan menièrepatienter skal behandles. Det er ikke som en blodprop i hjertet, hvor der findes helt rigoristiske behandlingsprincipper. Menières sygdom er en af de eneste sygdomme, hvor man står på bar bund. Når vi ikke kender årsagen, så udvikler der sig centre, hvor man vælger at satse på en bestemt behandlingsmetode. Nogle lægger et dræn ind i saccus, fordi de siger, der er en udposning af endolymferummet, så drænerer vi den overskydende endolymfe væk. Nogle steder klipper man blot et hul i saccus, det har man tidligere gjort på Rigshospitalet. Andre mener, man skal fjerne hele saccus. I USA har man fundet en vis overhyppighed af allergi hos menièrepatienter og anbefaler, man behandler med allergimedicin. Betaserc er faktisk et antihistamin, som dog ikke bør tages sammen med andre antihistaminer. Morten har været i Australien, hvor man fjerner saccus hos de patienter, hvis anfald ikke kan behandles på anden måde. Men det er svært at forestille sig, at man i Danmark kan få fjernet saccus. Det har tidligere været forsøgt, men Professor Poul Bretlau på Rigshospitalet og Overlæge Jens Thomsen på Gentofte Hospital lavede en undersøgelse som viste, at det ingen forskel gjorde, om man opererede på saccus eller ej. – Hvis vi vidste, hvordan sygdommen rent faktisk opstår, så ville der ikke være den samme mulighed for at kaste sig ud i stort set den behandlingsmetode, man ønsker. – Der findes uendeligt mange metoder og forslag til, hvordan man kan behandle den her sygdom. Vi er nødt til at forsøge os frem for at finde den bedste behandling til den enkelte. Det skal her understreges at de allerfleste også får afhjulpet deres symptomer. Når det tager så lang tid at finde sygdommens årsag, så skyldes det, at menière er en forholdsvis sjælden sygdom, og at den ikke er dødelig, selvom den medfører et stort indgreb i den enkeltes liv. – Hvis vores teorier vinder indpas, så er det fordi der bliver dannet konsensus omkring dem, og andre forskere tror på det. Vi kan da også konstatere, at vores forskning bliver nævnt. Men det kræver faktisk at folk skal begynde at acceptere, at øret er andet end hørelse og ligevægt. Indenfor øre-næse-hals boldgaden ses meget isoleret på øret. Vi går imod strømmen, når vi siger, at en del af øret er en kirtel, og det kræver en tilvænning blandt fagfolk. Det er imidlertid styrken ved vores udgangspunkt, at vi ser tingene i en større organisk sammenhæng. Det gælder om at tænke i nye baner. I dag kan vi spørge, hvad laver ligevægtsorganet egentlig så tæt på høreorganet? I morgen kan vi måske spørge, hvad laver saccus så tæt på høre-og ligevægtsapparatet?, siger forskerne. Høreforeningen takker Professor Klaus Qvortup, Læge og PhD Morten Friis og stud.med. Jesper Marsner Hansen fordi de tog sig tid til at mødes med Menièreudvalget.
Kort nyt 31 Vil du være frivillig bisidder? Høreforeningen opretter bisidderservice Mange mennesker kan komme i en situation, som de har svært ved at overskue, når vigtige spørgsmål skal afklares med fx offentlige myndigheder eller sundhedsvæsnet. De kan have brug for støtte fra en neutral person, som kan hjælpe med at skabe overblik og klarhed, men ikke til at træffe beslutninger for dem. Høreforeningens bisidderservice vil tilbyde sine medlemmer støtte fra en neutral person, en såkaldt bisidder. Alle bisiddere gennemgår et uddannelsesforløb med særligt fokus på høre¬om¬sorgen, men kan hjælpe og ledsage alle medlemmer, der måtte have behov for det. Høreforeningen søger 15 frivillige bisiddere. Bisidderprofil • Menneskeligt overskud og nærvær • Evne til at sætte andres situation og behov i centrum • Arbejde selvstændigt • Gode kommunikationsevner • Bruge ca. 5-10 timer af din fritid om måneden på bisidderopgaver. Det er en forudsætning for at søge, at du kan deltage i et uddannelsesforløb fra fredag den 4. september 2009 kl. 10 til søndag den 6. september 2009 kl. 17. Mere information Læs mere om det frivillige job som bisidder på www.hoereforeningen.dk eller kontakt kursuskonsulent Malene Brandt på telefon 36 38 85 63. Ansøgning Send en ansøgning, hvis dette er noget for dig. Skriv lidt om, hvorfor du vil være bisidder, og hvorfor du vil være god til opgaven. Ansøgerne vil blive valgt ud på baggrund af en samtale, som finder sted 10.-11. august 2009. Der er ansøgningsfrist den 22. juni 2009. Ansøgningerne sendes til: Høreforeningen Att. Malene Brandt Kløverprisvej 10 B, 1 2650 Hvidovre Eller pr. e-mail til malene.brandt@hoereforeningen.dk Uimodtagelige teenagere En ny undersøgelse af teenagere og deres forhold til iPods viser, at teenagere, der bliver udsat for pres fra andre for at få dem til at skrue ned, i stedet skruer op for lyden på deres musikafspiller. Undersøgelsen, der er udført af University of Colorado og Bostons Børnehospital, viser også, at teenagedrenge generelt lytter til højere musik end teenagepiger – og at teenagere i det hele taget lytter til højere musik end yngre voksne. Overraskende er, at de teenagere, der er mest bekymrede for deres hørelse, er dem, der spiller allerhøjst. – Det har vi ingen forklaring på. Men vi ved, at teenagere med kendskab til fordelene ved at høre musik mindre højt har lavere risiko for at udvikle høretab. Derfor tror vi, at målrettet undervisning er nøglen til at få teenagere til at skrue ned, siger Cory Portnuff, lederen af undersøgelsen. Hørelsen på slagmarken En undersøgelsen har vist, at soldater i krigszoner har 50 procents større risiko for høreskader end andre soldater. Det har fået hæren til at levere store mængder af udstyr til hørebeskyttelse til soldater på slagmarken. De almindelige hørepropper har soldaterne været modvillige over for, da de kan blokere lyden af mulige faremomenter. I stedet har de fået beskyttelsesudstyr, de kan høre igennem. På baggrund af andre undersøgelser er militæret nu også klar over, øjeblikkelig behandling af høretab på slagmarken forhindrer forværring af høreskader. Lydtrykket fra en eksplosion tæt på skader høremekanismen, som udsender giftige molekyler, der hurtigt forværrer høreskaden. Ved hurtig brug af anti-oxidanter kan man modvirke den forværring, de giftige molekyler er årsag til. De to tiltag forventes at få stor effekt på mængden af høretab på slagmarken.
Page 1 and 2: nr • 06 • juni 2009 • udgivet
Page 3 and 4: 3 leder indhold Sør e n Da l m a r
Page 5 and 6: Ungdoms-lejr 5 Betaling og tilmeldi
Page 7 and 8: Han brænder for høresagen 7 Af jo
Page 9 and 10: Kort nyt 9 Landsmøde 2009 Hørefor
Page 11 and 12: Inspiration 11 Inspirationsdage for
Page 13 and 14: Hvem får nye venner og nye lokaler
Page 15 and 16: Ventelister 15 Ventetider på forun
Page 17 and 18: Børn 17 en god skolestart PPR-kont
Page 19 and 20: Fællesskab 19 Dans på dagcenteret
Page 21 and 22: Et hørEapparat, dEr ikkE lignEr dE
Page 23 and 24: Mangler det mere Chili? trådløs f
Page 25 and 26: Menière 25 Af jo u r n a l i s t M
Page 27 and 28: Menière 27 Connie har overvejet, o
Page 29: Forskning 29 - det indbefatter ogs
Page 33 and 34: Høreforeningen - kurser 33 IT-kurs
Page 35 and 36: TEKNIK K EN 35 modtage FM-signal og
Page 37 and 38: mellem m edlemmer 37 forening forde
Page 39 and 40: aktiviteter & adresser 39 Deadline
Page 41 and 42: aktiviteter & adresser 41 Yderliger
Page 43 and 44: aktiviteter & adresser 43 Torsdagsk
Page 45 and 46: aktiviteter & adresser 45 Gudstjene
Page 47 and 48: Lad ikke nogen fortælle dig, at de

horelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?