horelsen

More documents

Recommendations

Info

28 Forskning Menières sygdom På besøg hos grundforskerne – 2 Her kan du læse mere om grundforskernes og behandlernes arbejde med Menières sygdom på Panum Instituttet og Rigshospitalet. Første artikel blev bragt i maj-nummeret af 'hørelsen'. Af Su s a n n e Bi s g a a r d Ark i v f o t o: Tinie W. Ra s m u u s e n D et var Professor Klaus Qvortrup fra Biomedicinsk Institut, Panuminstituttet; Morten Friis, PhD, Rigshospitalet og stud.med. Jesper Marsner Hansen, der alle tog sig tid til at svare på spørgsmål på initiativ af Høreforeningens Menièreudvalg, dvs. Renate Kauschwitz, Søren Dalmark, Jay Boutrup og Axel Grarup. De havde spørgsmål til 10 punkter, der er med til at kaste lys over gåden om Menières sygdom 1. Prognose for hørelsen Indenfor den klassiske menièrediagnose har man arbejdet med en teori om at membranerne i det indre øre sprang (se illustrationen i sidste nummer), hvorved perilymfe og endolymfe blev blandet, hvilket var med til at ødelægge hårcellerne i cochlea. Derfor regnede man med at den dårlige hørelse opstod ved anfaldene. Men der er også teorier om betydningen af den tidsmæssige horisont. Ifølge Klaus er det en del af sygdommens grundsubstans, at hårcellerne konstant står i et dårligt miljø, fordi væskerne i cochlea ikke bliver vedligeholdt fornuftigt. Anfaldene skal man naturligvis begrænse, men det er ikke dem, der på sigt ødelægger hørelsen. Det høretab der optræder i forbindelse med anfaldene, genvindes ofte. 2. Migrænerelateret Menières sygdom – Det har været antaget, at der kan være en sammenhæng mellem migræne og menière. Men formentlig er der tale om to forskellige ting, siger Morten. Ved det der kaldes den migrænerelatereede menière, har patienten ofte en familiær historie med migræne, tendens til transportsyge, og i det akutte stadie er der som regel ingen nystagmus (ufrivillige øjenbevægelser). Hvis migrænemedicin virker, så tyder det mere på migræne end menière. De to lidelser har symptomer, der overlapper hinanden, og det kan gøre det svært at skelne lige efter sygdommen er debuteret. 3. Menière og hormoner Kan hormonudsving i forbindelse med f.eks. pubertet, graviditet, prævention (p-piller) og overgangsalderen udløse selve sygdommen? Forskerne svarer, at der i øjeblikket ikke er bevis for, at hormonudsving kan udløse sygdommen. 4. Menière og synet Under et menièreanfald oplever patienten problemer med at fokusere pga. nystagmus. Men efter anfaldet har nogle patienter problemer med samsynet, hvor begge øjne ikke arbejder optimalt sammen. Klaus undestregede, at der ikke er en direkte forbindelse med øre og øjne. Men det er over ”centralcomputeren” altså lillehjernen og et højere neuronalt niveau, der kan være en sammenhæng. Hvis der har været voldsomme svimmelhedsanfald, så kan lillehjernen fejlkompensere, så synsakserne kommer ud af trit. Det er svært sige noget mere konkret, men samsynet kan formentlig genoptrænes. 5. Menière og kolostorolhæmmende medicin Det kan naturligvis være svært at vurdere om det er medicinen, der gør én svimmel, eller om det er menière. 6. Menière og besvimelser Nogle menièrepatienter beskriver, at de besvimer under et menièreanfald. Patienterne er ellers raske. Spørgsmålet er, hvornår er man besvimet! – Umiddelbart tror jeg, det er svært at vurdere på hvilket bevidsthedsniveau man befinder sig under et menièreanfald, siger Klaus. – Muligvis kan der komme et blodtryksfald i forbindelse med anfaldet, og derfor kan man føle en eller anden form for besvimelse i nogle minutter. Der er formentlig ikke nogen direkte forbindelse mellem det indre øre og besvimelsen, men der kan ske så voldsomme ting i kroppen under et anfald at lillehjernen påvirkes og udløser en besvimelse. 7. Hvordan spredes information om ny viden? – Hvert 5. år afholdes en menièrekonference. Den næste er i Kyoto i 2010, hvor der er stort fokus på Menières sygdom
Forskning 29 – det indbefatter også grundforskning, som vi befatter os med, siger Morten. Men ellers skrives der artikler, som bliver offentliggjort i internationale tidsskrifter. Klaus og Morten har lige offentliggjort en artikel i Acta Otolaryngologica om deres forskning. I Danmark kommunikeres forskningsresultater gennem det nationale ørenæse-halsselskab, DSOHH, og Dansk Otokirurgisk Selskab. De praktiserende ørelæger skal selv være opsøgende med hensyn til efteruddannelse. 8. Samarbejde med andre institutioner Klaus’ og Mortens forskning har hidtil været baseret på saccus fra rotter, fordi cellerne i øresneglen og ligevægtsorganet stort set er de samme som menneskets. Imidlertid er rottens saccus noget anderledes end menneskets, men saccus fra mennesker får man ikke bare fat på. Derfor er der startet et vigtigt samarbejde med Gentofte Amtssygehus. Her opereres for Acusticus neurinom, dvs. en godartet svulst på hørenerven, som fjernes operativt, fordi den trykker på hjernen. Det er imidlertid stadig en kompliceret sag, fordi vævsprøverne bliver ødelagt på ganske få minutter, hvis den rigtige teknik ikke bruges. Mortens mål er at se dybere ind i saccus, som han mener, har en central rolle for udviklingen af Menières sygdom. – Det vi kunne tænke os er at se ned i saccus på et molekylært plan, siger han. – Klaus har kigget på den gennem mikroskoper, og vi vil gerne prøve at finde ud af hvilke proteiner, molekyler og hormoner, der findes i en normal saccus. Derefter håber vi at kunne drage en sammenligning med saccus hos en menièrepatient for at finde ud af, hvad forskellen er. – Det vil være et skridt i den rigtige retning, hvis vi kan slå bro mellem de eksperimentelle resultater, vi har på dyr og begynde at trække relationerne til mennesker, siger Klaus. – Vi håber det kan blive et PhD projekt, men det kræver der afsættes den nødvendige tid til det. Man er nødt til at være der, når de friske vævsprøver er til rådighed. Det kan ikke blive til et lørdag eftermiddagsarbejde. Man bliver nødt til at sidde og arbejde med billederne, ellers får man ikke ideerne til at gå videre. Vores resultater er billeder, og det giver inspiration til at gå videre til nye undersøgelser. 9. Hvad er de næste skridt for forskningen? Desværre er det på ingen måde sådan at Morten og Klaus udelukkende befatter sig med Menières sygdom. Klaus er ansvarlig for elektronmikroskoperne på Panum Instituttet, som bruges af alle forskere. Morten er ikke kun grundforsker. Han bruger sit arbejdsliv på at være øre-næse-halslæge på Rigs-
Page 1 and 2: nr • 06 • juni 2009 • udgivet
Page 3 and 4: 3 leder indhold Sør e n Da l m a r
Page 5 and 6: Ungdoms-lejr 5 Betaling og tilmeldi
Page 7 and 8: Han brænder for høresagen 7 Af jo
Page 9 and 10: Kort nyt 9 Landsmøde 2009 Hørefor
Page 11 and 12: Inspiration 11 Inspirationsdage for
Page 13 and 14: Hvem får nye venner og nye lokaler
Page 15 and 16: Ventelister 15 Ventetider på forun
Page 17 and 18: Børn 17 en god skolestart PPR-kont
Page 19 and 20: Fællesskab 19 Dans på dagcenteret
Page 21 and 22: Et hørEapparat, dEr ikkE lignEr dE
Page 23 and 24: Mangler det mere Chili? trådløs f
Page 25 and 26: Menière 25 Af jo u r n a l i s t M
Page 27: Menière 27 Connie har overvejet, o
Page 31 and 32: Kort nyt 31 Vil du være frivillig
Page 33 and 34: Høreforeningen - kurser 33 IT-kurs
Page 35 and 36: TEKNIK K EN 35 modtage FM-signal og
Page 37 and 38: mellem m edlemmer 37 forening forde
Page 39 and 40: aktiviteter & adresser 39 Deadline
Page 41 and 42: aktiviteter & adresser 41 Yderliger
Page 43 and 44: aktiviteter & adresser 43 Torsdagsk
Page 45 and 46: aktiviteter & adresser 45 Gudstjene
Page 47 and 48: Lad ikke nogen fortælle dig, at de

horelsen

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?