Samlet til print (pdf) - Gladsaxe Kommune

Dagsorden for Byrådet 

14.12.2011 kl. 18:00 

Karin Søjberg Holst (A), borgmester 

Trine Græse (A) 

Erling Schrøder (A) 

John Brown Brabant Althoff-Andersen (A) 

Ole Skrald Rasmussen (A) 

Tom Vang Knudsen (A) 

Katrine Skov (A) 

Bent Greve (A) 

Eva Nielsen (A) 

Cheri-Mae Marlena Williamson (B) 

Lars Abel (C) 

Eva Michaelsen (C) 

Kristoffer Beck (C) 

Susanne Palsig (F) 

Serdal Benli (F) 

Thomas Monberg (F) 

Poul Reher Jensen (F) 

Gunnar Svendsen (F) 

Kristian Niebuhr (O) 

Klaus Kjær (O) 

Ebbe Skovsgaard (V) 

Kim Wessel-Tolvig (V) 

Lone Yalcinkaya (V) 

Pia Skou (V) 

Trine Henriksen (Ø) 

Fraværende: 

Thomas Monberg 

Stine Riis deltager i stedet for Thomas Monberg. 

1

Byrådet 14.12.2011 møde nr. 13 

INDHOLDSFORTEGNELSE 

Åbne sager ................................................................................................................ 3 

141. Spørgetid ........................................................................................................ 3 

142. Forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2009 samt forslag til tillæg 1 til 

lokalplan 113, tillæg 1 til lokalplan 125 og tillæg 1 til lokalplan 152, 1. 

behandling ...................................................................................................... 4 

143. Fælles politisk charter for Ringbyen til godkendelse ....................................... 6 

144. Buslinje 400S .................................................................................................. 9 

145. Endelige fjernvarmetariffer for 2012 .............................................................. 17 

146. Udbygning af fjernvarme til kæde- og rækkehuse som ligger op ad 

kommende fjernvarmeledninger .................................................................... 20 

147. Kvalitetsrapporter folkeskolen 2009-2011 ..................................................... 22 

148. Vandsamarbejde Sjælland, stiftelse af fælles vandselskab "Vores Vand" .... 24 

149. Behandling af høringssvar samt vedtagelse af Vandforsyningsplan 2012- 

2024 .............................................................................................................. 26 

150. Forretningsorden for Gladsaxe Kommunes almene botilbud ........................ 28 

151. Afrapportering vedrørende Pensionsstyrelsens tilsynsbesøg 1. halvår 2009 

i Gladsaxe Kommune .................................................................................... 31 

152. Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015, endelig 

behandling .................................................................................................... 34 

153. Beskæftigelsesplan 2012 .............................................................................. 38 

154. Styrelsesvedtægt for brugerbestyrelser i Klub Gladsaxe og områdeklubber i 

Gladsaxe Kommune ...................................................................................... 42 

155. Låneoptagelse 2011 ...................................................................................... 45 

156. Salg af grunde, anlægsbevilling og anlægsregnskab .................................... 46 

157. Forslag fra Borgmesteren om henvendelse til Regeringen om 

betalingsringen .............................................................................................. 48 

158. Tilladelse til brug af skovparkeringen under cykelløb i Bøndernes Hegn ...... 51 

159. Boliger på Buddingevej, forlænget opsigelsesvarsel ..................................... 54 

2


Åbne sager 

141. Spørgetid 

Der er ikke modtaget skriftlige spørgsmål. 

3


142. Forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2009 samt forslag 

til tillæg 1 til lokalplan 113, tillæg 1 til lokalplan 125 og 

tillæg 1 til lokalplan 152, 1. behandling 

Gennemgang af sagen 

Økonomiudvalget vedtog 22.11.2011 at udarbejde tillæg til kommuneplanen 

og til tre lokalplaner i Gladsaxe Erhvervskvarter. Tillæggene 

har til formål hurtigt at kunne imødekomme ansøgninger 

om aktiviteter, der er i overensstemmelse med helhedsplanen 

for Gladsaxe Ringby, men ikke med det gældende plangrundlag. 

By- og Miljøforvaltningen fremlægger forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 

2009 samt forslagene til tillæg 1 til lokalplan 113, Området 

ved Gladsaxevej, Poppelgårdsvej og Rosenkæret, tillæg 1 

til lokalplan 125, Området omkring Gladsaxe Møllevej ved Gladsaxe 

Trafikplads og tillæg 1 til lokalplan 152, Gladsaxevej/Vandtårnsvej. 

Forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2009 omfatter den centrale 

del af Gladsaxe Erhvervskvarter med rammeområderne 17.E.2 

og 17.E.3. For 17.E.2 Gladsaxe Møllevej, hvor der kan etableres 

kontor- og serviceerhverv, suppleres anvendelsesbestemmelsen 

med offentlige - og kulturelle formål, restauranter, caféer, musikspillesteder 

samt sports- og eventsprægede aktiviteter. For 

17.E.3 Gladsaxevej gives der udover disse anvendelser mulighed 

for kontor- og serviceerhverv som supplement til de gældende 

”industribestemmelser”. 

Forslag til tillæg 1 til lokalplan 113 og 152 er enslydende og åbner 

for kontor- og serviceerhverv samt de øvrige anvendelser 

som nævnt under kommuneplantillægget. Forslag til tillæg 1 til 

lokalplan 125, hvor der kan etableres kontor- og servicevirksomheder, 

gives der mulighed for de øvrige anvendelser. 

Der er gennemført en screening af de fire tillægs miljømæssige 

konsekvenser. Screeningen viser, at tillæggene ikke vil indebære 

væsentlige påvirkninger af miljøet, og der gennemføres derfor 

ikke en miljøvurdering. 

Økonomiudvalget indstiller, 

1. at forslag til tillæg 12 til Kommuneplan 2009 vedtages 

med henblik på fremlæggelse i offentlig høring i perioden 

20.12.2011-14.02.2012, 

2. at forslag til tillæg 1 til lokalplan 113, Området ved Glad- 

4


saxevej, Poppelgårdsvej og Rosenkæret vedtages med 

henblik på fremlæggelse i offentlig høring i perioden 

20.12.2011-14.02.2012, 

3. at forslag til tillæg 1 til lokalplan 125, Området omkring 

Gladsaxe Møllevej og Gladsaxe Trafikplads vedtages med 

henblik på fremlæggelse i offentlig høring i perioden 

20.12.2011-14.02.2012, 

4. at forslag til tillæg 1 til lokalplan 152, Gladsaxevej/Vandtårnsvej 

vedtages med henblik på fremlæggelse i 

offentlig høring i perioden 20.12.2011-14.02.2012, og 

5. at underretning om forslagene sendes til alle ejere og lejere, 

inden for det område, der er vist på det udsendte kortbilag. 

Relateret behandling 

Økonomiudvalget 06.12.2011, Punkt 300 (Åben ) 

5


143. Fælles politisk charter for Ringbyen til godkendelse 


Ringbysamarbejdet gik i 2010 sammen med Realdania om at 

skabe en byvision for de områder, der kommer i spil med en ny 

letbane langs Ring 3. 

Resultatet af visionsarbejdet er rapporten LOOP City, der rummer 

en række visionære bud på fremtidens bæredygtige bysamfund. 

Byvisionen er tænkt i en helhed. Den går på tværs af både 

sektorer, geografiske grænser og myndighedsområder og udgør 

et bredt katalog af handlemuligheder. 

For at få en pejling af hvordan LOOP City passer ind i den kommunal 

– og regionalpolitiske dagsorden, blev LOOP City i starten 

af 2011 sendt i høring i de 10 kommunalbestyrelser og i Regionsrådet. 

Høringssvarene er samlet i LOOP City hvidbogen fra maj 

2011. 

Høringssvarene i hvidbogen viser, at der er bred opbakning fra 

kommunerne og Region Hovedstaden til at arbejde for at realisere 

byvisionen - både ved lokale initiativer og planlægning i de enkelte 

kommuner og ved en fortsat fælles indsats i Ringbysamarbejdet. 

Med henblik på at definere rammerne for den fælles indsats har 

Ringbysamarbejdets styregruppe ladet udarbejde et forslag til et 

politisk charter. Det politiske charter skal pege på hvilke strategier, 

samarbejdet i fællesskab vil forpligte sig på at forfølge i det 

videre arbejde med byvisionen. 

Ringbysamarbejdets styregruppe foreslår fem overordnede strategier 

for det videre politiske arbejde med byvisionen. De fem 

strategier er: 

 

 

 

 

 

Strategi1: Fra 10 kommuner til en Ringby i en sammenhængende 

Hovedstadsregion – FORBIND! 

Strategi 2: Et stort vækstpotentiale – FORTÆT! 

Strategi 3: Naturskønne omgivelser – FASTHOLD OG 

FORSTÆRK! 

Strategi 4: Det starter med et budskab – FORTÆL! 

Strategi 5: Fra 1 vision til 5 strategier til en række fælles 

projekter med mange aktører – FORTSÆT I ÅBEN PRO- 

CES! 

For Gladsaxe har/får strategierne betydning som en del af grundlaget 

for Planstrategi 2012 og for den planlægning, der allerede 

6


er i gang: 

 

 

 

 

 

FORBIND! Vi skaber byudvikling langs letbanen i Gladsaxe 

Ringby, som en del af Ringbyen. I budgettet er der afsat 

midler til letbanen, og gennem mobilitetsplanlægning 

vil vi arbejde for mere bæredygtige transportformer. 

FORTÆT! Vi vil udvikle Gladsaxe Ringby til et tæt, levende 

og innovativt byområde. 

FASTHOLD OG FORSTÆRK! I helhedsplanen Gladsaxe 

Ringby arbejder vi med en grøn kile, som forbindes til 

Gyngemosen og den overordnede grønne struktur. 

FORTÆL! Helhedsplanen Gladsaxe Ringby er en lokal 

udmøntning af byvisionen LOOP City, og en del af den 

fælles fortælling om byvisionen kvaliteter. 

FORTSÆT I ÅBEN PROCES! Gladsaxe deltager fortsat 

aktivt på mange niveauer i Ringbysamarbejdet. 

Ringbysamarbejdets styregruppe har besluttet, at det politiske 

charter og det efterfølgende handlingsprogram skal udvikles i en 

tre-trins proces. 

Først fremlægges forslaget til strategierne i det politiske charter 

til behandling i de enkelte kommunalbestyrelser og Regionsrådet 

til endelig vedtagelse. Med udgangspunkt i charterets overordnede 

strategier afholdes dernæst et fælles politikerseminar i februar 

2012. Formålet med seminaret er at udvikle resultatmål for 

de enkelte strategier for dermed at blive enige om et fælles ambitionsniveau 

for strategierne i det politiske charter. 

Endeligt afholdes der med udgangspunkt i resultatmålene i efteråret 

2012 et topmøde om strategi 5. Inputtene fra topmødet formuleres 

i et handlingsprogram i form af en række projektsamarbejdsaftaler, 

der fremlægges til politisk godkendelse inden udgangen 

af 2012. 

Forslag til politisk charter er særskilt udsendt til Byrådets medlemmer. 

Økonomiudvalget behandlede sagen 06.12.2011 punkt 301. 

Lars Abel fremsatte følgende ændringsforslag: 

”Under henvisning til et principielt ønske om, at den kollektive trafikforbindelse 

langs Ring 3 etableres som en metrolinje foreslås 

det, 

- At Gladsaxe Byråd anbefaler, 

o at det i det videre arbejde med Strategi 1 tilstræbes, 

at den kollektive trafikforbindelse 

7


For stemte Lars Abel. 

etableres, således at overfladetrafikken berøres 

så lidt som muligt, og på en måde, hvor det i 

størst muligt omfang undgås 

• at indskrænke vejarealet i Ring 3 

• at skabe trafikale barrierer for den tværgående 

vejtrafik 

o at der åbnes mulighed for etablering af flere 

pladser og grønne områder langs traceen, jfr. 

Strategi 3.” 

Et flertal (Karin Søjberg Holst, Erling Schrøder, Trine Græse, 

Bent Greve, Susanne Palsig, Gunnar Svendsen og Kristian Niebuhr) 

stemte imod. 

Ebbe Skovsgaard undlod at stemme. 

Et flertal i Økonomiudvalget (Karin Søjberg Holst, Erling 

Schrøder, Trine Græse, Bent Greve, Susanne Palsig, Gunnar 

Svendsen, Ebbe Skovsgaard og Kristian Niebuhr) indstiller, 

1. at det politiske charter og de 5 strategier som grundlag for 

Ringbysamarbejdets udvikling af resultatmål og et fælles 

handlingsprogram for at realisere byvisionen LOOP City, 

godkendes. 

Lars Abel undlod at stemme. 

Relateret behandling Økonomiudvalget 06.12.2011, Punkt 301 

(Åben ) 

8


144. Buslinje 400S 


Byrådet besluttede 06.04.2011, punkt 48, Gladsaxe Kommunes 

busbestilling for 2012, herunder effektiviseringer af de lokale buslinjer. 

En omlægning af Regionens buslinje 400S, så den betjener Værebro 

Park, er en nødvendig forudsætning for de effektiviseringer 

på ca. 3,3 mio. kr. årligt, som kommunen skal opnå fra 4. kvartal 

2012 for at få balance i budgettet. 

Omlægningen vil samtidig give Værebro Park og Bagsværd Erhvervskvarter 

en forbedret kollektiv trafikbetjening. 

Økonomiudvalget behandlede sagen om omlægning af linje 

400S 16.08.2011, punkt 200. Økonomiudvalget besluttede at 

sende sagen tilbage til fornyet behandling i Trafik- og Teknikudvalget. 

Det skulle blandt andet belyses, om rejsetiden for de omlagte 

ruter kunne reduceres gennem yderligere signaltekniske 

tiltag med videre. 

Der blev udarbejdet en supplerende undersøgelse fra Via Trafik 

07.10.2011, som gennemgås i et efterfølgende afsnit. 

Sagen blev udsat på Økonomiudvalgets møde 22.11.2011, for at 

der kunne foreligge opdaterede oplysninger inden Økonomiudvalget 

skulle afgive indstilling til Byrådet. By- og Miljøforvaltningen 

oplyste, at der 22.11.2011 om eftermiddagen ville blive afholdt 

møde mellem Gladsaxe Kommune, Furesø Kommune og 

borgergruppen. Referat fra dette møde fremgår af bilag 1, udsendt 

til Økonomiudvalget 06.12.2011, punkt 305. Efterfølgende 

blev der afholdt endnu et møde 05.12.2011 med deltagelse af 

udvalgsformændene og borgergruppen. Notat fra dette møde 

fremgår ligeledes af samme sag, bilag 2. 

Supplerende undersøgelse om busfremkommelighed for linje 

400S 

I forbindelse med undersøgelsen er der foretaget prøvekørsler 

på den eksisterende rute samt de foreslåede alternative ruter for 

linje 400S. Der er foretaget ca. 250 prøvekørsler, og disse er 

kontrolleret med et antal kontrolkørsler med bus. Kontrolkørslerne 

dokumenterer pålideligheden af de registrerede data. 

De ny prøvekørsler viser rejsetider i samme størrelsesorden som 

de tidligere prøvekørsler. Samlet set er køretiderne dog ca. 5 

procent længere end de tidligere prøvekørsler, hvilket er inden 

for måleusikkerheden. Prøvekørslerne viser dog, selv efter mod- 

9


regning af yderligere signaltekniske tiltag, at køretiderne er længere 

på de alternative ruter, end det var tilfældet i den første undersøgelse. 

Undersøgelsen har omfattet flere ruter og kombinationer af ruter. 

Resultatet af undersøgelsen er vurderinger af fem forslag. Nedenfor 

er de fem forslag kort beskrevet. Beregnede gangafstande 

for beboerne i Værebro Park samt fremkommelighedstiltag er 

indarbejdet i beskrivelserne. Det gælder for alle forslag, at de 

skønnede omkostninger ikke omfatter cykelstier. 

 

Forslag A via Ny Hjortespringvej – Brunsøvej – Værebrovej 

– Vadstrupvej – Bagsværd Station 

Dette forslag vil øge rejsetiden i forhold til den eksisterende 

rute med 41 sekunder. Rejsetiden er opgjort som gennemsnittet 

af de to retninger. Gangafstande til stoppestederne 

vil være på gennemsnitligt 260-290 m, stort set svarende 

til gangafstanden til den eksisterende terminal. 

Skønnet udgift: 4,3 mio. kr. 

 

Forslag B via Ring 4 – parallelvejene – rampekrydset Hillerødmotorvejen 

- Værebro Park – rampekrydset Hillerødmotorvejen 

– Bagsværd Station. 

Dette forslag vil øge rejsetiden med 145 sekunder. Gangafstande 

vil være på 260 m, svarende til den eksisterende 

terminal. 


 

Forslag C via Ring 4 – parallelvejene – Bagsværd Station. 

Forslaget vil øge rejsetiden med 70 sekunder og medføre 

gennemsnitlige gangafstande på 500 m, hvis stoppestederne 

placeres på parallelvejene tæt ved Værebrovej/Vadstrupvej. 


 

Forslag D (en kombination af forslag A og B). Mod Ballerup 

køres ad Værebrovej og mod Lyngby via Ring 4 – parallelvejene 

– rampekrydset Hillerødmotorvejen - Værebro Park – rampekrydset 

Hillerødmotorvejen – Bagsværd Station. 

Forslaget vil øge rejsetiden med 69 sekunder, og gangafstandene 

vil være på ca. 260 m. 


 

Forslag E (en kombination af forslag A og forslag C). Mod 

10


Ballerup køres ad Værebrovej og mod Lyngby via Ring 4 

– parallelvejene – Bagsværd Station. 

Dette forslag øger rejsetiden med gennemsnitligt 60 sekunder, 

og gangafstandene vil være 260-320 m. Stoppested 

langs parallelvejen placeres midt ud for bebyggelsen. 

Skønnet udgift: 4,3 mio. kr. Hertil kommer udgifter for at 

gennemføre offentlig gennemgang og bygningsændringer 

m.v. i Værebro Park bebyggelsen. Skønnet omfang 0,1- 

0,5 mio. kr. 

By- og Miljøforvaltningen har holdt møde med Movia om sagen 

18.10.2011. Movia har tidligere anbefalet forslag A, men kan også 

anbefale forslag E overfor Region Hovedstaden, som i givet 

fald vil skulle godkende forslag E. 

Movia anser ikke løsninger, hvor 400S kører "baglæns" fra Hillerødmotorvejen 

til busterminalen og retur, for at være acceptable. 

Dels stiger tidstabet, og der vil ikke kunne skabes forståelse hos 

brugerne for en omvejskørsel af den art. Movia kan således ikke 

anbefale forslag B og D overfor regionen. 

Movia kan heller ikke anbefale et ekstra stoppested på Bagsværdvej, 

da det yderligere vil forlænge køretiden. 

Forvaltningen vurderer ikke, at det vil være muligt at opnå regionens 

godkendelse af løsning B på grund af de forlængede køretider. 

Den ny undersøgelse viser desværre ikke bedre køretider 

end den første. 

Løsning C giver store gangafstande på gennemsnitligt 500 m. 

Der er tale om betjening af en af kommunens største boligbebyggelser. 

Vejreglerne anbefaler maksimale afstande til stoppesteder 

fra parcelhusområder på 800 m og fra etageboliger på 

400 m. 

Modificeret forslag E 

Ved Trafik- og Teknikudvalgets behandling af sagen 24.10.2011, 

punkt 61, redegjorde forvaltningen for et modificeret forslag E. 

Om aftenen kl. 20.00 overgår bus 400S til at køre som bus 400, 

det vil sige som en normal buslinje med stop ved alle stoppesteder. 

En modificeret løsning går på, at der køres ad Værebrovej i 

begge retninger om aftenen (i alt 13 aftenafgange), når bussen 

overgår til at køre som bus 400. Movia har peget på denne modificerede 

løsning i konsekvens af bekymringen for at benytte et 

stoppested langs parallelvejen om aftenen. 

Den modificerede løsning E forudsætter enighed med DAB Værebro 

Park om at etablere en komfortabel og tryg adgang gen- 

11


nem center og boligbebyggelse og til stoppestedet langs parallelvejen. 

Adgangsvejen kan suppleres med tydelig skiltning og 

elektroniske informationstavler med busafgange for at opnå kvalitet 

på et højt niveau. Desuden skal stiforløbet til busstoppestedet 

gøres åbent og trygt og forsynes med belysning. 

I denne løsning vil der ikke være behov for bygningsmæssige 

ændringer. Løsningen kræver alene, at der er gennemgang gennem 

centret i centrets åbningstid, og at åbningstiden udvides, så 

centret åbnes kl. 5.30 frem for i dag kl. 6.00. Centeret lukker kl. 

22.00, altså et par timer senere end sidste afgang med bus 400S 

kl. 20.00. 

Løsningen kræver godkendelse fra Vejdirektoratet til at etablere 

et stoppested langs parallelvejen samt Region Hovedstadens 

godkendelse af den ændrede rute. 

Forvaltningen foreslår, at der arbejdes videre med en modificeret 

løsning E, idet løsning A fortsat er et alternativ, hvis E viser sig 

ikke at være mulig. 

Kommentarer fra afdelingsbestyrelsen i Værebro Park og 

beboergruppen, Værebrovej 

Forvaltningen har afholdt møder med afdelingsbestyrelsen for 

Værebro Park 17.10.2011. 

Afdelingsbestyrelsen lægger vægt på, at linje 400S betjener Værebro 

Park med linje 400S og ønsker mest mulig brug af den eksisterende 

terminal. Forslag B og D imødekommer afdelingsbestyrelsens 

ønske om brug af terminalen. 

I forhold til forslag A lægger afdelingsbestyrelsen vægt på, at 

overgangen til et stoppested for 400S på sydsiden af Værebrovej 

er trafiksikker. 

Afdelingsbestyrelsen ønsker ikke forslag C, med stoppesteder 

tæt ved motorvejsbroen, på grund af for store gangafstande. 

I forhold til forslag E er afdelingsbestyrelsen skeptisk overfor, om 

det er muligt at gøre adgangen til et stoppested langs parallelvejen 

så tryg og komfortabel, at beboerne vil bruge linje 400S mod 

Bagsværd. Bekymringen knytter sig især til de sene aftenafgange. 

Det er denne bekymring Movia har søgt at imødegå med det 

modificerede forslag E. 

Beboergruppen, Værebrovej har 19.10.2011 kommenteret Via 

Trafiks undersøgelse. Beboergruppen ønsker ikke linje 400S på 

den vestlige del af Værebrovej, på Brunsøvej og på Ny Hjortespringvej 

for at kunne betjene Værebro Park. 

Beboergruppen mener fortsat, at disse tunge køretøjer skal køre 

12


ad Ring 4 og parallelvejene, som er bedre egnede til tung trafik. 

Særligt nævner beboergruppen trafiksikkerhedsmæssige forhold 

som en begrundelse, herunder særligt forholdene ved Værebrovej’s 

udmunding i Brunsøvej. 

Trafikfiksikkerhedsmæssige forhold 

Via Trafik har tidligere udarbejdet et trafiksaneringsforslag vedrørende 

trafiksikkerheden omkring kørsel med linje 400S på Værebrovej 

– Brunsøvej – Ny Hjortespringvej. Forslaget er udarbejdet 

i samarbejde med Furesø og Gladsaxe kommuner. Kommunerne 

har tidligere afholdt et fælles møde med beboergruppen om disse 

trafiksaneringsforslag. Den endelige udformning vil skulle ske 

i tæt samarbejde med Furesø Kommune samt i dialog med beboergruppen. 

Via Trafiks forslag fremgår af bilag 5 til dagsordenen 

om sagen, Trafik- og Teknikudvalget 21.10.2011, punkt 61. 

Hvis det modificerede forslag E kombineres med et forbud mod 

uvedkommende gennemkørsel mellem Ring 4 og Hillerødmotorvejen, 

medfører det et uændret antal tunge køretøjer og en reduktion 

af personbiltrafikken med ca. 860 biler på Værebrovej. 

Der kører i dag dagligt 3600 biler på Værebrovej. Antallet er faldet 

siden 2006, hvor der blev målt 5200 biler. 

Gladsaxe Kommune har tidligere anket politiets afslag på ansøgningen 

om et midlertidigt gennemkørselsforbud til Transportministeriet. 

I brev af 08.08.2011 gav ministeriet Gladsaxe Kommune 

medhold og anmodede politiet om at genbehandle sagen. På 

baggrund af ministeriets præmisser vurderer forvaltningen, at 

også et permanent forbud vil kunne etableres. 

I kommunens cykelstiplan er der foreslået anlagt cykelstier mellem 

Værebro Park og Værebro Skole/Svømmehal. Forvaltningen 

peger på, at prioriteringen og tidspunktet for etablering af denne 

sti kan revurderes. I øjeblikket vil hovedparten af de skolesøgende 

børn fra Værebro Park kunne komme direkte fra bebyggelsen 

til skolen. Cykelstien bliver aktuel i forbindelse med en udbygning 

af Bagsværd Bypark. Derfor er etablering af cykelstier er ikke 

medtaget i projektøkonomien. I stedet bygger projektøkonomien 

på en forudsætning om, at hastighedsbegrænsningen på 40 km/t 

på Værebrovej opretholdes. 

Økonomi 

Der foreligger ikke et egentligt anlægsoverslag for etableringen 

af busfremkommelighed og ombygninger i forbindelse med forslag 

E. De angivne anlægspriser er skønnede erfaringstal. Størrelsesordenen 

vurderes dog til ca. 5 mio. kr. og indbefatter tiltag i 

både Gladsaxe og Furesø kommuner. 

Det er forudsat, at tiltagene afholdes inden for en samlet projektøkonomi 

med Gladsaxe Kommune og eventuelt Trafikstyrelsen 

13


og Region Hovedstaden som bidragydere. Ansøgning til Trafikstyrelsens 

fremkommelighedspulje er fremsendt i august. 

Gladsaxe Kommunes udgifter er forudsat finansieret fra en midlertidigt 

akkumuleret driftsreserve på buskontoen. Jf. seneste opgørelse 

fra maj 2011 forventes en reserve på cirka 8 mio. kr. ultimo 

2012. Fra 2013 er der fremadrettet balance mellem udgifter 

og budget, men der forventes yderligere akkumuleret ca. 3 mio. 

kr., som skyldes en tilbagebetaling fra tidligere år. 

Furesø Kommune er orienteret om resultatet af Via Trafik’s undersøgelse, 

og som det fremgår ovenfor, er der en tæt dialog 

med Furesø Kommune om sagen. 

Tidsplan 

 

 

 

 

Fortsat forberedende projektering november-december 

2011. 

Trafikstyrelsens svar forventes at foreligge i december 

2011. Herefter kan en egentlig anlægssag og projektgodkendelse 

fremlægges i januar 2012, og detailprojektering 

og udarbejdelse af udbudsmateriale igangsættes. 

Behandlingen i januar 2012 forudsætter, at den politiske 

behandling i Region Hovedstaden og Furesø Kommune er 

afsluttet eller fremskreden på dette tidspunkt. 

Afholdes licitationer i marts 2012, kan anlæg af fremkommelighedstiltag 

for linje 400S igangsættes april-maj 2012, 

og afslutning af entrepriser kan ske september 2012. 

Ekstern rådgivning til en fortsat forberedende projektering søges 

afholdt fra anlægskonto Busfremkommelighed 2011, jf. Trafik- og 

Teknikudvalget 06.06.2011, punkt 42. 

Ved Trafik- og Teknikudvalgets behandling af sagen 24.10.2011, 

punkt 61, stillede Lars Abel følgende ændringsforslag: ”Spørgsmålet 

om et eventuelt gennemkørselsforbud udskilles som en 

separat mødesag, idet det er modstridende, at Trafik- og Teknikudvalget 

beslutter at udvide den tunge trafik (ved at ruteføre øget 

buskørsel) ad Værebrovej, samtidig med at man ønsker at begrænse 

gennemkørslen af trafiksikkerhedspolitiske årsager.” 

For forslaget stemte Lars Abel. Imod stemte Ole Skrald Rasmussen, 

Tom Vang Knudsen, John Brown Brabant Althoff-Andersen, 

Cheri-Mae Marlena Williamson og Susanne Palsig. Pia Skou 

(stedf.) undlod at stemme. 

Lars Abel stillede følgende ændringsforslag: ”Med baggrund i 

Gladsaxe Kommunes mangeårige trafiksikkerhedspolitiske indsats 

samt udnævnelsen til Trafiksikkerhedskommune ønsker 

14


Trafik- og Teknikudvalget ikke, at unødvendig buskørsel i rute 

kommer til at køre ad Værebrovej.” 

For forslaget stemte Lars Abel. Imod stemte Ole Skrald Rasmussen, 

Tom Vang Knudsen, John Brown Brabant Althoff-Andersen, 

Cheri-Mae Marlena Williamson og Susanne Palsig. Pia Skou 

(stedf.) undlod at stemme. 

Et flertal i Trafik- og Teknikudvalget (Ole Skrald Rasmussen, 

Tom Vang Knudsen, John Brown Brabant Althoff-Andersen, Cheri-Mae 

Marlena Williamson og Susanne Palsig) indstiller 

1. at Gladsaxe Kommune ved en omlægning af linje 400S vil 

sikre, at Værebro Park og Bagsværd Erhvervskvarter får 

en forbedret kollektiv trafikbetjening, 

2. at Gladsaxe Kommune foretrækker forslag B, men på 

grund af Movia’s vurdering af konsekvenserne for regionaltrafikken, 

alligevel tilslutter sig et modificeret forslag E, 

3. at beslutningen om at ønske et modificeret forslag E meddeles 

Movia, Region Hovedstaden, Furesø Kommune, Afdelingsbestyrelsen 

Værebro Park og beboergruppen, 

4. at Furesø Kommune kontaktes med forslag om at færdiggøre 

et fælles trafiksaneringsprojekt for strækninger i begge 

kommuner, 

5. at Afdelingsbestyrelsen/DAB, Værebro Park, kontaktes 

med forslag om en dialog og aftale om udformning af adgange, 

og placering og skiltning af stoppesteder, 

6. at Vejdirektoratet kontaktes om placering af stoppested 

langs parallelvejen, 

7. at projektudgifter afholdes af Gladsaxe Kommune, eventuelt 

med tilskud fra Transportstyrelsen og Region Hovedstaden, 

8. at Region Hovedstaden forespørges om et tilskud til fremkommelighedsprojektet, 

9. at projektforslag og anlægsbevilling fremlægges til politisk 

behandling januar 2012, og 

10. at Gladsaxe Kommune, i tilfælde af at forslag E ikke kan 

realiseres, vil arbejde videre med forslag A. 

Lars Abel stemte imod med henvisning til de stillede ændringsforslag. 

Pia Skou (stedf.) stemte imod, idet Venstre støtter alter- 

15


nativ B. 

Økonomiudvalget behandlede sagen 06.12.2011, punkt 305. 

Ebbe Skovsgaard foreslog i Økonomiudvalget, at forslag B indstilles. 

For stemte Ebbe Skovsgaard og Lars Abel. 



stemte imod. 

Lars Abel foreslog i Økonomiudvalget at forslag C indstilles. 

For stemte Ebbe Skovsgaard og Lars Abel. 



stemte imod. 



Svendsen og Kristian Niebuhr) anbefaler Trafik- og Teknikudvalgets 

indstilling med følgende ændringer: 

indstillingens punkt 4 formuleres således; 

”4. at der på baggrund af den seneste politiske behandling 

i Furesø Kommune færdiggøres et fælles trafiksaneringsprojekt, 

idet beboerne inddrages i udformningen, og idet 

der rettes en fælles henvendelse fra Gladsaxe Kommune 

og Furesø Kommune til Regionen”, og 

der tilføjes følgende; 

”11. at forvaltningen fortsætter undersøgelserne vedrørende 

busbetjeningen af kvarteret omkring Aldershvilevej.” 

Ebbe Skovsgaard og Lars Abel undlod at stemme. 


Byrådet 06.04.2011, Punkt 48 (Åben ) 

Trafik- og Teknikudvalget 06.06.2011, Punkt 41 (Åben ) 



16


145. Endelige fjernvarmetariffer for 2012 


Gladsaxe Byråd godkendte 12.10.2011 budget for 2012, punkt 

nr. 123, herunder de forventede indtægter og udgifter for Gladsaxe 

Fjernvarme. 

Byrådet godkendte 12.10.2011, punkt nr. 125, Takster 2012. I 

denne sag tages der forbehold for at fjernvarmetaksten eventuelt 

genberegnes, når CTR (Centralkommunernes Transmissionsselskab 

I/S) udmelder nye takster for 2012. 

Byrådet har endvidere godkendt en ny tarifstruktur for Gladsaxe 

Fjernvarme, 28.09.2011, punkt nr. 114. 

I forbindelse med beregningen af forslag til fjernvarmetarif for 

2012 har By- og Miljøforvaltningen endvidere revurderet og opdateret 

forudsætningerne i udbygningsplanen for fjernvarme om 

varmesalg og investeringer, som beskrevet nedenfor. 

Ændringen i forudsætningerne om varmesalg og investeringer 

medfører ændringer i forventningerne til indtægter og udgifter i 

forhold til kommunens vedtagne budget for 2012. 

Men fjernvarmens driftsresultat for 2012 forventes uændret i forhold 

til budgettet, som Byrådet godkendte 12.10.2011. 

Udbygningsprojektets påvirkning på tariffastsættelsen 

Fjernvarmeudbygningsprojektet sikrer tilslutning af nye kunder, 

og antallet af nye kunder ved udgangen af 2012 udgør ca. 30 

procent af det samlede indtægtsgrundlag. 

I takstfastsættelsen er det vigtigt, at de nye kunders forventede 

aftagne varmemængde og forventede tilslutningstidspunkt indgår 

så præcist som muligt, idet disse parametre påvirker antallet af 

varmeenheder, som de faste omkostninger skal fordeles på. 

Gladsaxe Fjernvarme indgik 12.10.2010 en entreprisekontrakt 

med hovedentreprenøren, som skal stå for udbygningen af fjernvarmen 

de kommende år. Først på dette tidspunkt blev den endelige 

tidsplan fastlagt for udbygningen i 2012. 

Købspris hos CTR 

Gladsaxe Fjernvarme køber fjernvarme hos Centralkommunernes 

Transmissionsselskab (CTR) og sælger den videre til fjernvarmekunderne. 

Gladsaxe Kommune har i budget for 2012 fastsat 

fjernvarmetariffen for 2012 på baggrund af en puljepris på 

102,50 kr. pr. GJ, godkendt af CTRs bestyrelse i maj 2011. 

17


CTR har efterfølgende revurderet næste års varmepris til 105,00 

kr. pr. GJ; fordelt på 28 kr. per GJ fast betaling og 77 kr. pr. GJ 

variabel betaling. 

Forslag til tariffastsættelse 

Fjernvarmetariffen består af en variabel og en fast afgift, og en 

incitamentstarif for forbedring af afkøling af fjernvarmevandet. 

Gladsaxe Fjernvarmes variable afgift svarer til den variable betaling 

hos CTR, i alt 277,20 kr. pr. MWh (77 kr. pr. GJ). 

Fastafgiften er 201,83 kr. per MWh (56,06 kr. pr. GJ) for forbrug 

op til 6.000 MWh, og for forbrug fra 6.000 MWh og opefter 

157,43 kr. pr. MWh (43,73 kr. pr. GJ). 

Hvis kunderne afkøler fjernvarmevandet mindre end 35 o C, betaler 

de en afkølingsafgift, og hvis de afkøler bedre, udbetales en 

bonus/refusion. Afgifts- og bonusbetalingen er beløbsmæssigt 

lige store på 3,96 kr. per MWh og o C (1,10 kr. pr. GJ og o C). Alle 

priser er eksklusiv moms. 

Udvikling i fjernvarmetariffen 

I 2011 er fjernvarmetariffen 477,82 kr. pr. MWh (132,73 kr. pr. 

GJ). Fjernvarmetariffen i 2012 vil for ”normalkunder” med et forbrug 

under 6.000 MWh vil være 479,03 kr. pr. MWh (133,06 kr. 

pr. GJ), det vil sige stort set uændret i forhold til tariffen i 2011. 

I perioden 2013 til 2015 forventes fjernvarmeprisen at være konstant 

i faste priser og således følge den almindelige prisudvikling 

i samfundet. 

Opkrævningsterminer for forbrugere der tilsluttes i 2012 

Byrådet har på møde 28.09.2011, punkt nr. 114, godkendt forslag 

om ændring af tarifstrukturen for fjernvarme. Opkrævningsterminer 

for de eksisterende kunder fremrykkes, og for ikke at 

belaste kundernes likviditet unødvendigt hårdt, fremrykkes betalingen 

med en måned i både 2012 og 2013. 

Forvaltningen anbefaler, at kunder der tilslutter sig fjernvarmen i 

2012, fra starten af betaler månedsvis a conto for den samme 

måneds forbrug. 

Anmeldelse til Energitilsynet 

I henhold til Bekendtgørelse nr. 394 af 25.05.2009 om regler for 

anmeldelse af fjernvarmetariffer mv. til Energitilsynet skal anmeldelse 

ske inden 30 dage efter disses fastsættelse eller vedtagelse, 

dog senest samtidig med, at tarifferne eller betingelserne 

træder i kraft. 

Ved Miljøudvalgets behandling af sagen, 27.10.2011, punkt 78 

præciserede forvaltningen, at rabatten til storkunder beregnes for 

18


hver enkelt kunde, og at fjernvarmen afregnes efter hver enkelt 

måler. 

Miljøudvalget indstiller, 

1. at fjernvarmetarifferne for 2012 fastsættes som angivet i 

forslag til tarifblad, og 

2. at kunder, der tilsluttes fjernvarme i 2012, betaler a conto 

for samme måneds forbrug. 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Miljøudvalget. 

19


146. Udbygning af fjernvarme til kæde- og rækkehuse som 

ligger op ad kommende fjernvarmeledninger 


Ved godkendelse af indstillingen, godkendes at kæde- og rækkehuse, 

som ligger lige op til de kommende fjernvarmerør, får 

mulighed for at tilslutte sig fjernvarme. 

Udbygningen til disse områder er ikke en del af den godkendte 

udbygningsplan fra 2008, Byrådet den 01.10.2008, punkt nr. 155. 

I denne er det vedtaget, at parcelhuse kun tilsluttes i meget begrænset 

omfang. 

Baggrund 

I forbindelse med den igangværende fjernvarmeudbygning til store 

kunder, har det vist sig, at der også er behov for at udbygge til 

enkelte kæde- og rækkehus- områder som ligger op til de kommende 

fjernvarmerør. Enten fordi områderne nyopføres og derfor 

skal have ny varmeforsyning (f.eks. Bytoften), eller fordi de planlagte 

fjernvarmerør passerer gennem et rækkehusområde, og at 

efterfølgende gravearbejder vil gøre tilslutningen dyrere (f.eks. 

”G/F Kildehusene”). 

Gladsaxe Fjernvarme ønsker allerede nu at kunne tilbyde at tilslutte 

disse kæde- og rækkehus områder, hvis det ikke forsinker 

den igangværende udbygning. 

Udbygningen til områderne ønskes gennemført på samme vilkår 

som for de øvrige nye store kunder, der er omfattet af udbygningsplanen 

fra 2008. Det betyder blandt andet, at kunderne skal 

omfattes af et projektforslag efter varmeforsyningsloven, og at 

områderne, som udbygges, skal have en positiv samfunds-, selskabs-, 

og brugerøkonomi. 

Vilkår når der ligger en udbygningsplan for småhuse 

Når udbygningsplanen for parcel-, kæde- og rækkehuse foreligger 

i efteråret 2012, skal denne danne grundlag for udbygningen 

fremadrettet. Det kan betyde, at kæde- og rækkehusområder, 

som tilsluttes efter efteråret 2012, tilsluttes på andre vilkår. 

Flere stikledninger pr. matrikel 

I den nuværende fjernvarmeudbygning er der fastsat, at der kun 

etableres én stikledning pr. matrikel. Hvis kunderne ønsker, at 

der etableres flere stikledninger pr. matrikel, skal kunden selv afholde 

omkostningerne hertil. For kæde- og rækkehusområderne 

anbefaler forvaltningen, at denne bestemmelse ændres, så der 

kan etableres mere end ét stik pr. matrikel uden at kunderne skal 

20


betale for de ekstra stikledninger. Det vil sige, at der kan etableres 

stik til flere boligenheder på samme matrikel, uden at kunderne 

skal betale ekstra. 


1. at kæde- og rækkehusområder, som ligger op ad de eksisterende 

og projekterede fjernvarmerør, kan tilsluttes 

fjernvarmen som led i den nuværende udbygning og på 

samme betingelser som for de øvrige store kunder, og 

2. at der kan etableres stik til flere boligenheder på samme 

matrikel i kæde- og rækkehus områder, uden at de skal 

betale for de ekstra stikledninger. 

Økonomiudvalget anbefaler Miljøudvalgets indstilling. 


Miljøudvalget 27.10.2011, Punkt 81 (Åben ) 

21


147. Kvalitetsrapporter folkeskolen 2009-2011 


I henhold til Folkeskoleloven § 40a forelægger Børne- og Kulturforvaltningen 

kvalitetsrapporter for hver folkeskole i Gladsaxe 

Kommune samt en rapport for det samlede kommunale skolevæsen 

- kaldet hovedrapporten. 

I forbindelse med udarbejdelsen af kvalitetsrapporterne for skoleåret 

2008/2009 ansøgte Gladsaxe Kommune om fritagelse for 

at udarbejde en kvalitetsrapport i 2010 for derimod at udarbejde 

en samlet kvalitetsrapport for skoleårene 2009/2010 og 2010/ 

2011. Indenrigsministeriet godkendte ansøgningen, og derfor er 

de fremlagte kvalitetsrapporter gældende for en toårig periode. 

Kvalitetsrapporterne for de enkelte skoler er i væsentlig grad udarbejdet 

af skolelederen. Skolelederen udarbejder en samlet 

vurdering af den enkelte skoles faglige niveau, jf. Børne- og Undervisningsudvalget 

15.11.2011, punkt 175, bilag 1-15. Børneog 

Kulturforvaltningen udarbejder ligeledes en vurdering af skolens 

faglige niveau, og i kommunens hovedrapport laves en vurdering 

af det samlede skolevæsens faglige niveau, jf. Børne- og 

Undervisningsudvalget 15.11.2011, punkt 175, bilag 1. 

Det konkluderes i hovedrapporten, at den generelle vurdering af 

skolernes faglige kvalitet er tilfredsstillende, hvilket blandt andet 

ses i resultaterne ved afgangsprøven. Derudover fokuserer hovedrapporten 

blandt andet på skolernes arbejde med de kommunale 

indsatsområder. Især arbejdet med rummelighed og 

sundhed har fyldt meget. 

Samlet konkluderer rapporten, at Gladsaxe Kommune har 12 folkeskoler, 

som yder en stor indsats for at nå de mål, politikerne 

har sat, og på den måde skaber skolerne lokalt forankrede løsninger. 

De enkelte skolers rapporter har været til udtalelse hos de respektive 

skolebestyrelser. Udtalelserne fra skolebestyrelserne er 

generelt positive og giver udtryk for tilfredshed med arbejdet med 

kvalitetsrapporterne og med de billeder, rapporten giver af skolen. 

En enkelt skole ønsker, at arbejdet med rapporterne bliver 

mere fremadrettet. 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, 

1. at kvalitetsrapporterne for skolerne og kommunens skolevæsen 

godkendes. 

22


Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Undervisningsudvalget. 


Børne- og Undervisningsudvalget 15.11.2011, Punkt 175 (Åben ) 


23


148. Vandsamarbejde Sjælland, stiftelse af fælles vandselskab 

"Vores Vand" 


Borgmestrene fra Vandsamarbejde Sjælland og Københavns 

Kommune besluttede 09.02. 2011, at det skulle undersøges, om 

der er mulighed for at etablere et fælles vandselskab. Frederiksberg 

Kommune har siden tilsluttet sig arbejdet. 

Vandsamarbejde Sjælland blev i sin tid dannet af kommunerne 

Albertslund, Ballerup, Brøndby, Dragør, Gladsaxe, Glostrup, Herlev, 

Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Rødovre og Vallensbæk. 

Vandsamarbejde Sjællands bestyrelse har 12.09. 2011 behandlet 

et oplæg til dannelse af fælles vandselskab mellem Vandsamarbejde 

Sjællands kommuner og Københavns Energi (KE) 

samt Frederiksberg Kommune. 

På baggrund af denne behandling er der pr. 12.09.2011 til alle 

kommuner i Vandsamarbejde Sjælland fremsendt opfordring til at 

gå ind i dannelsen af et fælles vandselskab. 

Gladsaxe Kommune dannede pr. 01.01. 2009 det fælles vandselskab 

Nordvand med Gentofte Kommune. Gladsaxe er i den 

særlige situation at aftage vand fra både Nordvand og KE. Hvor 

Gladsaxe Kommune for blot to år siden aftog hovedparten af 

vandet fra KE, er det nu fra Sjælsø Vandværk, det sker. Samtidig 

sker det til væsentlig billigere pris. 

Gladsaxe Kommune indgår i Fællesudvalget for Vandindvinding 

ved Sjælsø. Selve Sjælsø vandværk er ejet at Gentofte Kommune 

i regi af Sjælsø Vand A/S og er en del af Nordvandkoncernen. 

Gladsaxe Kommune har således interesser til begge sider, men 

By- og Miljøforvaltningen vurderer, at det på nuværende tidspunkt 

ikke er hensigtsmæssigt at indtræde i et nyt fælles vandselskab 

med aktiver. 

Der er i forbindelse med selskabsdannelsen af ”Vores Vand” åbnet 

for en mulighed til at få en observatørpost i det ny fælles 

vandselskab for de kommuner, som ikke er klar eller på nuværende 

tidspunkt ikke ønsker at indskyde aktiver i selskabet. Forvaltningen 

finder det hensigtsmæssigt, at Gladsaxe Kommune 

benytter sig af denne mulighed. Observatørposten kan opretholdes 

i to år. 

Gennem observatørposten, som naturligt kunne bestrides af be- 

24


styrelsesformanden for Gladsaxe Vand A/S, kan Gladsaxe 

Kommune og Nordvand sikre en tæt relation til det fælles vandselskab. 

Det vil samtidig være befordrende for de aftaler, der skal forhandles 

på plads mellem Gladsaxe Vand A/S (Nordvand) og det 

fælles vandselskab omkring leverancer af vand til opretholdelse 

af forsyningssikkerheden begge veje. 

Endvidere vil en observatørpost sikre, at Nordvand kan følge udviklingen 

tæt også i relation til den forventede øgede konsolidering 

af vandsektoren. 


1. at det meddeles Vandsamarbejde Sjælland, at Gladsaxe 

Kommune ønsker at indtræde i det fælles vandselskab i 

en observatørpost uden indskud af aktiver, og 

2. at observatørposten varetages af bestyrelsesformand for 

Gladsaxe Vand A/S, Ivar Green. 

Økonomiudvalget anbefaler Miljøudvalgets indstilling. 




25


149. Behandling af høringssvar samt vedtagelse af Vandforsyningsplan 

2012-2024 


Miljøudvalget besluttede 09.06.2011, punkt 49, at sende forslag 

til Vandforsyningsplan i offentlig høring i perioden 14.06 til 

31.08.2011. 

By- og Miljøforvaltningen har modtaget ét høringssvar i høringsperioden. 

Høringssvaret kommer fra Foreningen Lokal Agenda 

21 i Gladsaxe. 

Høringssvaret kan deles op på følgende måde: 

- Der er primært en række spørgsmål og bemærkninger, 

der medfører, at en række formuleringer i planen præciseres. 

- Dernæst er der nogle spørgsmål af mere afklarende karakter, 

som ikke medfører rettelser i planen. 

- Og endelige er der en række konkrete forslag til nye handlinger 

og mål, som foreningen mener, bør indarbejdes i 

planen. 

Forvaltningen anbefaler, at følgende af foreningens foreslåede 

handlinger indarbejdes i den endelige vandforsyningsplan: 

- Under indsatsen for grundvandsressourcen udvides handlingen 

om ”Vi udfører kampagner med henblik på at undgå 

forurening og brug af pesticider på virksomheder” til også 

at omfatte kampagner overfor haver hos både private og 

boligselskaber. 

- Under indsatsen for vandforbrug tilføjes en ny handling: 

”Gladsaxe Kommune undersøger i samarbejde med 

Nordvand muligheder og problemer ved at anvende regnvand 

til toiletskyl og tøjvask, så denne viden kan formidles 

til borgerne” 

Ved Miljøudvalgets behandling af forslag til vandforsyningsplanen 

i juni 2011 blev forvaltningen bedt om at undersøge mulighederne 

for at formulere vandsparemål for erhverv. 

I planen findes der handlinger, der skal bidrage til, at virksomhedernes 

vandforbrug mindskes. Det skal både ske via vandsparekampagner 

og gennem tilsynsdialog. 

Forvaltningen finder det dog vanskeligt at opstille et specifikt mål 

for, hvor meget vandforbruget skal mindskes, da erhvervsstrukturen 

i Gladsaxe formodes at forandre sig markant de kommende 

26


år på grund af omdannelserne i Bagsværd Bypark og Gladsaxe 

Ringby. Der er stor forskel på det gennemsnitlige vandforbrug 

hos kontorvirksomheder og produktionsvirksomheder. Hvis det 

viser sig, at vandforbruget er markant ændret ved planperiodens 

slutning, behøver det derfor ikke at hænge sammen med en indsats 

for at sænke vandforbruget på den enkelte virksomhed. Det 

kan lige så vel være den ændrede erhvervsstruktur, som er slået 

igennem. Et mere specifikt mål for vandforbruget på bestemte 

typer af virksomheder vil det kræve mange ressourcer at følge op 

på. 

Miljøudvalget behandlede sagen 27.10.2011, punkt nr. 75. Et 

enigt Miljøudvalg havde følgende tilføjelser til vandforsyningsplanen: 

 

 

 

 

 

Der henvises til Energihandlingsplanen for så vidt angår 

mål for kommunale bygninger. 

Det præciseres, at der er tale om et længere tidsperspektiv 

på vandbehandlingen, Bagsværd Vandværk. 

Det tilføjes, at der ikke er sundhedsrisici forbundet med 

asbestfibre og eternitrør. 

Der henvises til Nordvands hjemmeside vedrørende information 

og vandkvaliteten. 

Der udarbejdes en ordliste, der forklarer fagtermer og forkortelser. 


1. at vandforsyningsplanen godkendes, incl. de foreslåede 

rettelser til planforslaget, der efterfølgende indarbejdes i 

den endelige Vandforsyningsplan 2012-2024 sammen 

med Miljøudvalgets forslag til tilføjelser, og 

2. at forvaltningens svar på høringssvaret, sendes frem til 

foreningen Lokal Agenda 21 i Gladsaxe efter vedtagelse 

af planen. 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Miljøudvalget. 






27


150. Forretningsorden for Gladsaxe Kommunes almene botilbud 


I forbindelse med etablering af de almene boligafdelinger på 

Hjørnehuset (Kellersvej 6, 2860 Søborg) i 2011 samt på Nybrogård 

(Nybrovej 333, 2800 Kongens Lyngby) i 2013, skal der godkendes 

en forretningsorden for boligafdelingerne. 

Byrådet godkendte 16.01.2008, punkt 19, en forretningsorden for 

Gladsaxe Kommunes almene boligafdelinger under Seniorudvalget. 

Denne sag forelægges med henblik på at opnå godkendelse 

af en tilsvarende forretningsorden for de almene boligafdelinger 

under Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget, herunder 

for de nye afdelinger på Hjørnehuset og Nybrogård. 

Forretningsorden for almene botilbud 

Forretningsordnen er udarbejdet på baggrund af anbefalinger fra 

Byrådssekretariatet og danner sammen med almenboliglovens 

regler baggrund for beboernes indflydelse på afdelingens drift 

gennem afdelingsmødet og afdelingsbestyrelsen. 

Social- og Sundhedsforvaltningen anbefaler, at forretningsordnen 

for de almene botilbud under Forebyggelses-, Sundheds- og 

Handicapudvalget følger forretningsordnen for Gladsaxe Kommunes 

øvrige almene boligafdelinger. Forretningsordnen skal 

således ses som en standardforretningsorden, der også gælder 

for lignende tilbud fremover. Det anbefales endvidere, at Socialog 

Sundhedsforvaltningen bemyndiges til fremover selv at kunne 

foretage mindre rettelser af teknisk karakter i forretningsordnen, 

herunder konsekvensrettelser ved mindre lovændringer. 

Forretningsordnen skal godkendes af Byrådet og vil efterfølgende 

blive forelagt for de enkelte afdelingers kontaktpersoner (se 

nedenfor) samt forelagt beboerne til orientering på førstkommende 

afdelingsmøde. En afdeling kan ikke ændre forretningsordnen. 

Valgbarhed til afdelingsbestyrelserne 

For de almene botilbud giver almenboligloven kun mulighed for, 

at lejere i afdelingen, disses ægtefæller eller hermed sidestillede 

personer kan vælges til afdelingsbestyrelsen. Med ”hermed sidestillede 

personer” forstås personer, der lever i registreret partnerskab 

og samboende personer. 

I henhold til almenboliglovens regler er det kommunen, der – i 

det omfang lejerne ikke selv kan eller ikke ønsker at indgå i en 

28


afdelingsbestyrelse – skal varetage afdelingsbestyrelsens opgaver. 

Varetagelse af afdelingsbestyrelsens opgaver 

I praksis følger alle Gladsaxe Kommunes almene boligafdelinger 

i dag, herunder de almene botilbud under Forebyggelses-, Sundheds- 

og Handicapudvalget, foreslåede forretningsorden. På alle 

botilbud indkaldes til og afholdes afdelingsmøder. 

Såfremt der på afdelingsmødet ikke nedsættes en afdelingsbestyrelse 

vælges en kontaktperson. På det psykiatriske område 

vælges kontaktpersonen blandt beboerne, mens der på handicapområdet 

vælges en pårørende. Kontaktpersonen har ikke 

formel beslutningskompetence i forhold til boligafdelingens økonomi 

og drift, men kan tale på beboernes vegne, ligesom kommunens 

administrator tilsender kontaktpersonen alle relevante 

materialer og informationer. I større sager på handicapområdet 

er bruger- og pårørendebestyrelsen tillige blevet hørt forud for 

fremlæggelse på beboernes afdelingsmøde. 

Høring 

Da den foreslåede forretningsorden er en formalisering af nuværende 

praksis, og da væsentlige dele af indholdet – herunder afgrænsning 

af valgbarhed – er lovgivningsmæssigt fastlagt, er forretningsordenen 

ikke sendt i høring. 

Ikrafttrædelse 

Det anbefales, at forretningsordnen træder i kraft ved Byrådets 

godkendelse, for de almene boligafdelinger på Hjørnehuset, 

Cathrinegården (Taxvej 27, 2880 Bagsværd), Ellekilde (Elledalen 

6-8, 2800 Kgs. Lyngby), Kagsåhuse (Kagsåvej 93-97, 2730 Herlev) 

og Buddinge Hovedgade (Buddinge Hovedgade 111, 2860 

Søborg). For boligafdelinger, der endnu ikke er etableret, træder 

forretningsordnen i kraft ved afdelingens driftsførelse. Dette gælder 

således for den planlagte boligafdeling på Nybrogård. 

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget indstiller, 

1. at forretningsordnen godkendes, 

2. at forretningsordnen for de etablerede afdelinger træder i 

kraft ved Byrådets godkendelse, og 

3. at forvaltningen bemyndiges til at kunne foretage mindre 

konsekvensrettelser af teknisk karakter i forretningsordnen. 

Bent Greve var ikke til stede. 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Forebyggelses-, 

29


Sundheds- og Handicapudvalget. 


Social- og Sundhedsudvalget 19.12.2007, Punkt 170 (Åben) 

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 26.10.2011, 

Punkt 81 (Åben ) 


30


151. Afrapportering vedrørende Pensionsstyrelsens tilsynsbesøg 

1. halvår 2009 i Gladsaxe Kommune 


Baggrund 

Pensionsstyrelsen har 18.08.2011 fremsendt rapport om et tilsynsbesøg, 

som styrelsen gennemførte i Gladsaxe Kommune i 

første halvdel af 2009. Ifølge Lov om aktiv beskæftigelsespolitik § 

13d skal Byrådet behandle resultatet af pensionsstyrelsens tilsyn 

på et møde. 

Tilsynet drejede sig om kommunernes administration af rådighedsreglerne. 

Der blev udtrukket 25 cpr.numre til brug for tilsynet 

på baggrund af kommunens indberetning til det fælles datagrundlag 

om sanktioner i 1. halvår 2009. 

De 25 personsager indeholdt i alt 48 såkaldt negative hændelser. 

En negativ hændelse vil i denne forbindelse sige en situation, 

hvor borgeren har undladt at registrere sig som ledig eller er 

udeblevet fra en samtale eller fra aktivering. 

Resultatet af tilsynet viste, at kommunen havde truffet en forkert 

afgørelse i 20 af de 48 sager svarende til en fejlprocent på 42. 

Fejlene omhandlede i knap 80 % af sagerne forkert beregnet fradrag 

i hjælpen i de tilfælde, hvor en borger ikke rettidigt havde 

bekræftet sin registrering som arbejdssøgende. Fradraget skal 

beregnes fra den dag, hvor borgeren skulle have bekræftet sin 

registrering som arbejdsløs og indtil den dag, hvor borgeren bekræfter 

registreringen. Det vil sige, at der ikke skal foretages fradrag 

for den dag, hvor borgeren foretager registreringen. I lighed 

med mange andre kommuner havde forvaltningen fejlagtigt også 

foretaget fradrag for den dag, hvor borgeren igen blev registreret 

som arbejdsløs. Forvaltningen har efterfølgende beregnet fradragene 

korrekt og har i den forbindelse indsendt kopi til Pensionsstyrelsen 

af Gladsaxe Kommunes procedure for håndtering af 

sagerne. 

I den resterende del - godt 20 % - af sagerne drejede fejlen sig 

om, at borgeren var udeblevet fra et aktiveringstilbud eller ikke 

havde bekræftet sin registrering som jobsøgende, men hvor forvaltningen 

fejlagtigt ikke havde sanktioneret borgeren og fradraget 

i kontanthjælpen. Kommunen havde dermed udbetalt hjælp, 

som borgeren ikke var berettiget til, og hjemtaget for meget statsrefusion. 

Fejlene, som er berigtiget, har haft refusionsmæssig 

betydning for kommunen på i alt 10.037 kr. 

31


Status for administration af rådighedsreglerne siden tilsynsbesøget 

i 2009 

Reglerne på rådigheds- og sanktionsområdet er ikke bare komplicerede, 

men er i de senere år også blevet ændret flere gange. 

Desuden er det nogle regler, som nævn, tilsyn, revision mm. er 

meget opmærksomme på. Gladsaxe har, i lighed med mange 

andre kommuner, indimellem fået hjemvist sager fra Beskæftigelsesankenævnet 

til fornyet behandling. 

I 2010 havde forvaltningen en fejlagtig opfattelse af, at borgeren 

var tilstrækkelig vejledt om konsekvenser ved udeblivelser, når 

forvaltningen én gang havde vejledt om dette. I løbet af 2010 

blev forvaltningen - via hjemvisning af klagesager fra Beskæftigelsesankenævnet 

- opmærksom på, at der skal vejledes om 

konsekvenser ved at udeblive, hver gang en borger indkaldes til 

samtale eller starter i aktivering. Denne bestemmelse blev indført 

ultimo 2009. 

Forvaltningen fik i 2010 desuden hjemsendt sager fra Beskæftigelsesankenævnet, 

fordi nævnet fandt, at Arbejdsmarkedsstyrelsens 

standardvejledning om de sanktionsmæssige konsekvenser 

af manglende elektronisk bekræftelse på Arbejdsmarkedsstyrelsens 

it-portal var for upræcis. Arbejdsmarkedsstyrelsen har efterfølgende 

rettet fejlen. 

Endelig måtte forvaltningen i sommeren 2011 undlade at sanktionere 

i nogle sager, hvor borgere var udeblevet fra aktivering, 

fordi der var fejl i vejledningen til borgerne i den jobplan, som automatisk 

udskrives via det it-system, som kommunen har købt af 

KMD. Denne fejl er nu rettet af KMD. 

Som det ses, er Pensionsstyrelsens tilsynsbesøg helt tilbage fra 

1. halvår 2009. Forvaltningen er ikke i stand til præcist at kunne 

sige, hvorledes et eventuelt tilsvarende tilsynsbesøg vil se ud i 2. 

halvår 2011. Som det fremgår, arbejder forvaltningen løbende 

med at varetage sagsbehandlingen så korrekt som muligt, og det 

kan nævnes, at forvaltningen ikke i 2010 fik revisionsbemærkninger 

på området. 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget forelægger sagen til 

efterretning. 

Kristoffer Beck var ikke til stede. 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Beskæftigelses- og 

Integrationsudvalget. 


Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 08.11.2011, Punkt 77 

32


(Åben ) 


33


152. Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012- 

2015, endelig behandling 


Baggrund 

Byrådet vedtog 11.01.2066, punkt 5, den første sundhedspolitik 

for Gladsaxe Kommune i 2006 og i 2008 (Social- og Sundhedsudvalget 

19.12.2007, punkt 163) blev anden generation af sundhedspolitikken 

vedtaget. Sundhedspolitikken danner sammen 

med Sundhedspolitikkens handleplan den overordnede ramme 

for det borger- og patientrettede sundhedsarbejde i Gladsaxe 

Kommune. 

Social- og Sundhedsudvalget besluttede 19.12.2007, punkt 163, 

at kommunens sundhedspolitik fremadrettet skal revideres hvert 

fjerde år og den tilhørende handleplan hvert andet år. På baggrund 

heraf blev Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 

17.08.2011, punkt 60, forelagt et revideret forslag til Gladsaxe 

Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015. Udvalget besluttede 

at sende forslaget i høring, og udvalgets efterfølgende behandling 

og resultatet præsenteres i nærværende sag. 

Revision af sundhedspolitikken 

Revisionen af sundhedspolitikken er foretaget på baggrund af 

resultaterne fra Gladsaxe Kommunes sundhedsprofil 2010, 

sundhedsprofilen for 9. klasse i Gladsaxe Kommune, skoleåret 

2009/2010 samt aftalerne indgået med Region Hovedstaden i 

forbindelse med Sundhedsaftale 2011-2014. Sundhedspolitikken 

afspejler endvidere de kommunale politiske fokusområder og 

principper, som nævnt i for eksempelvis Kommunestrategien. 

Der er gennemført en komplet revidering af sundhedspolitikken 

både indholdsmæssigt og strukturelt. I forhold til Gladsaxe Kommunes 

Sundhedspolitik 2008-2011 er der foretaget følgende 

større ændringer: 

Der indgår et indledende afsnit omhandlende, hvordan 

Gladsaxe Kommune forstår og arbejder med sundhed. 

Der tages udgangspunkt i WHO’s brede sundhedsbegreb, 

hvor sundhed defineres som ”en tilstand af fuldstændig fysisk, 

psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær 

af sygdom og svækkelse” 

Mental sundhed og rehabilitering er indarbejdet i vision, 

principper og målsætninger 

Der indgår et afsnit om særlige indsatsområder i kommunen, 

hvor reducering af ulighed i sundhed, borgere med 

kronisk sygdom samt børn og unges fysiske aktivitet er 

beskrevet 

Flere af de politiske mål og målsætninger i Sundhedsafta- 

34


len mellem Gladsaxe Kommune og Region Hovedstaden 

er indarbejdet i politikkens principper og målsætninger 

Den reviderede sundhedspolitik har følgende vision og principper 

for sundhedsarbejdet i Gladsaxe Kommune: 

Vision for sundhedspolitikken 

Gladsaxe Kommune er en sund kommune, hvor borgerne 

trives og lever et sundt og aktivt liv 

Principper for sundhedsarbejdet 

Gladsaxe borgere skal opleve en sammenhængende 

sundhedsindsats 

Gladsaxe Kommune yder rettidige og målrettede indsatser 

Gladsaxe Kommune er medansvarlig for at forbedre 

sundheden 

Gladsaxe Kommune vil mindske den sociale ulighed i 

sundhed blandt borgerne 

Gladsaxe Kommune udøver patientrettet forebyggelse 

Gladsaxe Kommunes sundhedsindsats er veldokumenteret 

Den reviderede sundhedspolitik har målsætninger inden for følgende 

områder: 

Rygning 

Kost, fysisk aktivitet og overvægt 

Alkohol og misbrug 

Ulykker 

Mental sundhed 

Social ulighed i sundhed 

Borgere med kronisk sygdom. 

Den koordinerende sundhedsgruppe bestående af repræsentanter 

på chefniveau fra Social- og Sundhedsforvaltningen, Børneog 

Kulturforvaltningen, By- og Miljøforvaltningen og Center for 

Service har bidraget til revideringen af sundhedspolitikkens vision, 

principper og målsætninger. 

Høring 

Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012-2015 er 

sendt i høring via kommunens hjemmeside og hos relevante råd, 

foreninger og fagpersoner i kommunen. Høringsbrev og forslag 

blev sendt til Dagtilbudsrådet, Det grønne råd, Handicaprådet, 

Integrationsrådet, Seniorrådet, Skolerådet, Fællessammenslutningen 

af Idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune (FIG), apotekerne 

i Gladsaxe Kommune og de praktiserende læger i Gladsaxe 

Kommune. 

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalgets drøftelser 

omkring politikkens særlige indsatsområder - herunder om der 

35


skal indgå et indsatsområde målrettet borgere med psykisk sygdom, 

herunder unge med ondt i livet - fremgik af høringsbrevet. 

Høringssvar 

Gladsaxe Kommune har modtaget høringssvar fra Handicaprådet, 

Integrationsrådet, Seniorrådet, Skolerådet og Fællessammenslutningen 

af Idrætsforeninger i Gladsaxe Kommune (FIG). 

Den koordinerende sundhedsgruppe har gennemgået høringsvarerne, 

som generelt er positive overfor forslaget til den reviderede 

sundhedspolitik. 

Forslag til justering af sundhedspolitik 2012-2015 efter høringen 

Høringssvarene giver anledning til ganske få rettelser i det udsendte 

forslag til sundhedspolitik 2012-2015: 

Borgere med psykosociale handicap og unge med ondt i 

livet er nævnt som en social udsat gruppe i beskrivelsen 

af det særlige indsatsområde ”Social ulighed i sundhed” 

(s. 8) 

Derudover er der foretaget følgende justeringer på baggrund af 

udviklingen på sundhedsområdet siden august: 

På side 5 er ordet Misbrugspolitik rettet til Rusmiddelpolitik. 

Dette sker, da politikken ændrer navn til rusmiddelpolitik 

i forbindelse med seneste revision (Forebyggelses-, 

Sundheds- og Handicapudvalget 16.11.2011, punkt 89). 

På side 8 er der under punkt 1.3, Særlige indsatsområder, 

indsat et afsnit om udarbejdelse af Strategi for lighed i 

sundhed. Strategien indgår i Budget 2012-2015 og forelægges 

politisk i foråret 2012. 

Handleplan 

Som en del af sundhedspolitikken indgår fortsat en handleplan, 

bestående af en række sundhedsrelaterede tiltag. Handleplanen 

2012-2013 er godkendt af Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget, 

jf. Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 

16.11.2011, punkt 86. 

Økonomi 

Der er afsat et budget på 1.343.098 kr. årligt til Gladsaxe Kommunes 

sundhedspolitik. Heraf finansieres kommunens sundhedskoordinator 

og praksiskonsulentordning samt handleplanens 

konkrete tiltag. 

Lone Yalcinkaya fremsatte ændringsforslag om, at der tilføjes 

endnu et særligt indsatsområde, hvor man tager hånd om unge 

med ondt i livet, og hvor arbejdet er specifikt rettet mod unge 

med ondt i livet og selvmordstanker. 

36


For: 

Imod: 

Lone Yalcinkaya og Pia Skou. 

Susanne Palsig, Serdal Benli, Bent Greve, Erling 

Schrøder og Eva Michaelsen. 

Undlod: Cheri-Mae Marlena Williamson og Klaus Kjær. 

Et enigt udvalg tilføjede ordene ”unge med ondt i livet” til indstillingen. 

Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget indstiller, 

1. at Forslag til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 2012- 

2015 godkendes, idet den sidste bullit under overskriften 

”Social ulighed i Sundhed” på side 13 i Sundhedspolitikken 

ændres til ”Indsatser for borgere med kronisk sygdom 

tilrettelægges, så borgere omfattet af social ulighed i 

sundhed, unge med ondt i livet og voksne med særlige 

behov tilgodeses.” 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Forebyggelses-, 

Sundheds- og Handicapudvalget. 


Byrådet 11.01.2006, Punkt 5 (Åben) 

Social- og Sundhedsudvalget 19.12.2007, Punkt 163 (Åben) 






37


153. Beskæftigelsesplan 2012 


Gladsaxe Kommune skal hvert år udarbejde en plan for Jobcenterets 

beskæftigelsesindsats. 

Beskæftigelsesplan 2012 indeholder en beskrivelse af Gladsaxe 

Kommunes beskæftigelsespolitiske udfordringer samt målsætninger 

og strategi for beskæftigelsesindsatsen i 2012. 

Gladsaxe har succes med at begrænse tilgangen til permanent 

offentlig forsørgelse (førtidspension og fleksjob). Gladsaxe 

Kommunes totale udgifter til forsørgelsesydelser pr. borger i alderen 

16-66 år er derfor lavere end i sammenlignelige kommuner. 

Men den lavere tilgang til permanente forsørgelsesydelser medfører 

et øget tryk på kontanthjælpsområdet i Gladsaxe. 

Kontanthjælpsområdet er i det hele taget Gladsaxe Kommunes 

væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordring. Udgiftsniveauet 

på kontanthjælpsområdet i Gladsaxe er 30 % højere end gennemsnittet 

i sammenlignelige kommuner. Det er primært antallet 

af kontanthjælpsmodtagere, der udgør en udfordring og ikke ledighedsforløbenes 

varighed. Andelen af ledighedsforløb på over 

40 uger er således lavere i Gladsaxe end i sammenlignelige 

kommuner. 

Beskæftigelsesplan 2012 indeholder følgende nationale og 

kommunale målsætninger, for Gladsaxe Kommune: 

Nationale mål 

 

Arbejdskraftreserven begrænses til 1.087 personer (personer 

i ledighed og aktivering) i december 2012, svarende 

til et fald på 11,4 pct. fra december 2010 til december 

2012. 

Supplerende er det Gladsaxes mål, at arbejdskraftreservens 

andel af den samlede arbejdsstyrke i Gladsaxe maximalt 

er på højde med andelen i klyngen i december 

2012. 

 

Tilgangen til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, 

fleksjob og førtidspension) begrænses til 165 

personer i december 2012, svarende til et fald på 5,7 pct. 

fra december 2010 til december 2012. 

Supplerende er det Gladsaxes mål, at tilgangen til perma- 

38


nente ydelser som andel af arbejdsstyrken i Gladsaxe er 

20 procent mindre end i klyngen i 2012. 

 

 

Antallet af unge personer på offentlig forsørgelse reduceres 

til 930 fuldtidspersoner i december 2012, svarende til 

et fald på 7,9 pct. fra december 2010 til december 2012. 

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på 

offentlig forsørgelse reduceres til 1.205 fuldtidspersoner i 

december 2012, svarende til et fald på 5,2 pct. fra december 

2010 til december 2012. 

Supplerende er det Gladsaxes mål, at andelen af ikkevestlige 

indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse 

i Gladsaxe minimum er 10 pct. lavere end den tilsvarende 

andel i klyngen i december 2012. 

 

Det er yderligere Gladsaxes mål, at udgiften til kontanthjælpsmodtagere 

pr. indbygger i alderen 16-66 år i december 

2012 maksimalt må være 15 pct. højere sammenlignet 

med gennemsnittet blandt klyngekommunerne. I 

april 2011 lå udgiftsniveauet 30 procent over gennemsnittet 

blandt klyngekommunernes jobcentre. Ambitionen er 

således at halvere Gladsaxes merudgift sammenlignet 

med gennemsnittet blandt klyngekommunerne. 

Gladsaxes mål i Kommunestrategi 2010-2013 

 

 

 

 

 

Gladsaxes udgifter til forsørgelsesydelser pr. indbygger i 

alderen 16-66 år skal i 2012 ligge under gennemsnittet for 

de sammenlignelige kommuner. I april 2011 var Gladsaxes 

udgifter til forsørgelsesydelser 1.618 kr. pr. borger i 

alderen 16-66 år. For de sammenlignelige kommuner var 

tallet 1.671. Det svarer til, at Gladsaxes udgifter pr. borger 

i alderen 16-66 år var 3 procent lavere. 

Andelen af unge ydelsesmodtagere under 30 år placerer 

Gladsaxe i den bedste fjerdedel blandt klyngekommunerne. 

Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem etniske 

danskere og indvandrere fra ikke-vestlige lande skal falde 

til 18 pct. point 

Forskellen i beskæftigelsesfrekvensen mellem etniske 

danskere og efterkommere af indvandrere fra ikke-vestlige 

lande skal falde til 12 pct. point. 

Antallet af borgere, som modtager sygedagpenge i mere 

end 52 uger, skal max udgøre 95 fuldtidspersoner set som 

et gennemsnit over hele året. Frem til og med uge 24 var 

39


der i gennemsnit 99 sager i 2011. 

 

 

 

Antallet af løntilskud til førtidspensionister med nedsat 

funktionsevne skal i 2012 stige til 69. I april 2011 var der 

53 førtidspensionister i løntilskudsjob. 

Antallet af fuldtidspersoner i løntilskudsjob og virksomhedspraktikker 

skal i 2012 stige til 464. I 2010 var der 284 

fuldtidspersoner i løntilskud og virksomhedspraktik. Der 

skal således ske en stigning på 63 pct. i 2012 set i forhold 

til 2010. 

Jobcenter Gladsaxe skal ligge i den bedste halvdel blandt 

klyngekommunerne med hensyn til aktiveringsgrad. I 

marts 2011 havde Gladsaxe den næstlaveste aktiveringsgrad 

blandt de 15 klyngekommuner. 

Forslag til beskæftigelsesplan 2012 har været drøftet med Beskæftigelsesregionen 

og har efterfølgende været i høring i Det 

Lokale Beskæftigelsesråd (LBR), der havde følgende bemærkninger: 

”Anbefales, idet LBR dog var bekymret for de absolutte målsætningers 

holdbarhed på grund af usikkerhed om målenes grundlæggende 

forudsætninger (konjunkturudviklingen og konsekvenser 

af halveringen af dagpengeperioden for forsikrede ledige). 

Desuden efterlyste LBR overvejelser om efterfølgende initiativer, 

hvis udlægning af forsikrede ledige akademikere til anden aktør 

ikke fører til beskæftigelse.” 

Hvad angår de grundlæggende forudsætninger for beskæftigelsesplanens 

absolutte mål er der 01.09.2011 modtaget brev fra 

Beskæftigelsesregionen, hvoraf det fremgår, at regionen vil udsende 

fornyede ledighedsprognoser, når finansministeriet til december 

2011 udsender en ny officiel ledighedsprognose. 

I relation til efterlysningen af overvejelser om initiativer for ledige 

akademikere, der efter forløb hos anden aktør ikke er kommet i 

beskæftigelse, har forvaltningen udarbejdet forslag til initiativer, 

som er blevet behandlet på møde i det Lokale Beskæftigelsesråd 

den 04.10.2011. 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget indstiller, at Beskæftigelsesplan 

2012 godkendes, idet planen evt. tages op i 

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget til revurdering primo 

2012, hvis konjunkturudviklingen ændrer sig markant. 

Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Beskæftigelses- og 

Integrationsudvalget. 

40



Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 29.09.2011, Punkt 69 

(Åben ) 


41


154. Styrelsesvedtægt for brugerbestyrelser i Klub Gladsaxe 

og områdeklubber i Gladsaxe Kommune 


Børne- og Undervisningsudvalget besluttede 20.09.11, Punkt 

143, at sende udkast til styrelsesvedtægt for brugerbestyrelsen 

og områdeklubber i Gladsaxe Kommune, i høring hos forældrebestyrelserne 

i fritids- og ungdomsklubberne. 

Høringsperioden er nu afsluttet, og der er modtaget seks høringssvar 

ud af fjorten mulige. Tre høringssvar har ingen kommentarer. 

Forældrebestyrelsen for fritids- og ungdomsklubben Piraten peger 

på, at der bør være én medarbejderrepræsentant og én forældrerepræsentant 

fra hver klub i brugerbestyrelsen og mindst to 

unge fra hver klub i Ungerådet. Desuden at kontaktudvalget får 

tildelt retten til at udtale sig om anlægssager i forbindelse med 

høring omkring et hovedprojekt i klubbens nærhed. 

Forældrebestyrelsen i fritids- og ungdomsklubben Kilden peger 

ligeledes på, at der bør være to unge fra hver klub i Ungerådet, 

og desuden at det er vigtigt, at der som minimum afholdes fire 

møder årligt, som beskrevet i styrelsesvedtægten. 

Der skal ifølge Dagtilbudsloven være forældreflertal i bestyrelsen, 

og det er Børne- og Kulturforvaltningens opfattelse, at medarbejderindflydelse 

vil blive varetaget i MED-udvalget. Det vil være 

en uhensigtsmæssig stor og resursetung brugerbestyrelse, 

hvis der skal være én medarbejder fra hver klub repræsenteret. 

Det samme gælder for repræsentationen i Ungerådet, hvis der 

skal være to unge fra hver klub. Leder af Klub Gladsaxe og 

klubmedarbejderne vil sørge for at skabe gode rammer i Ungerådet, 

så de unge kan føle sig trygge ved at deltage. 

Kontaktudvalget i de enkelte klubber er parter i den enkelte klub 

og i klubområdet som sådan og ikke parter i andre hovedprojekter, 

selvom det er i klubbens nærhed. Det kan derfor ikke anbefales, 

at kontaktudvalget får tildelt en sådan ret. Det vil være 

naturligt, at indgå dialog mellem brugerbestyrelsen og kontaktudvalget 

om anlægssager. 

Forældrebestyrelsen for fritids- og ungdomsklubben Klub Søborg 

peger på, at sammenhængen mellem forældrebestyrelsen og 

kontaktudvalget i den enkelte klub sikres ved, at den valgte repræsentant 

til forældrebestyrelsen bør være medlem af kontaktudvalget, 

og at formanden for den nuværende forældrebestyrelse 

fra de klubber, hvor der ikke afholdes valg i 2011, indgår som 

klubbens repræsentant i den nye brugerbestyrelse. Desuden øn- 

42


skes det, at Klubrådet mødes to gange årligt. 

Børne- og Kulturforvaltningen har forståelse for ønsket om at 

skabe en tæt sammenhæng mellem brugerbestyrelsen og kontaktudvalgene. 

Det er dog erfaringen fra områdeinstitutionerne, 

at nogle forældre oplever det som meget mødetungt, hvis man 

skal sidde begge steder. Børne- og Kulturforvaltningen vil derfor 

anbefale at lade forældre i de enkelte klubber afgøre, om der kan 

og skal være en fælles repræsentation. Den nye brugerbestyrelse 

skal starte, når alle klubber har valgt repræsentanter. Det forventes, 

at der arrangeres valg i alle klubber sidst i januar 2012. 

Forældrebestyrelserne fra Kilden og Søborg peger på, at der bør 

være to årlige møder i Klubrådet. 

På baggrund af høringssvarene anbefaler Børne- og Kulturforvaltningen, 

at styrelsesvedtægten godkendes uden ændringer. 

Trine Henriksen stillede følgende forslag: 

”Der vælges 4 medarbejderrepræsentanter til brugerbestyrelsen.” 

Trine Henriksen stemte for. 

Et flertal i Børne- og Undervisningsudvalget (Trine Græse, Katrine 

Skov, Bent Greve, Gunnar Svendsen, Poul Reher Jensen, Pia 

Skou, Lars Abel og Kristian Niebuhr) stemte imod. 

_____________________________ 

Trine Henriksen stillede følgende forslag: 

”Der vælges 2 unge fra hver klub til Ungerådet, som en foreløbig 

ordning. Efter 2 år indstiller Ungerådet, om der fortsat skal vælges 

2 eller 1 repræsentant fra hver klub” 

Trine Henriksen, Gunnar Svendsen og Poul Reher Jensen stemte 

for. 

Et flertal i Børne- og Undervisningsudvalget (Trine Græse, Katrine 

Skov, Bent Greve, Pia Skou, Lars Abel og Kristian Niebuhr) 

stemte imod. 

_____________________________ 

Børne- og Undervisningsudvalget ønsker at følge, hvordan etableringen 

af Ungerådet går. 

Børne- og Undervisningsudvalget indstiller, 

1. at styrelsesvedtægt for brugerbestyrelser i Klub Gladsaxe 

og områdeklubber i Gladsaxe Kommune godkendes. 

43


Økonomiudvalget anbefaler indstillingen fra Børne- og Undervisningsudvalget. 





44


155. Låneoptagelse 2011 


Det er i budget 2011 forudsat, at der optages lån for 15 mio. kr. 

Gennem en årrække har det været praksis, at låneoptagelsen 

sker, når regnskabsåret er afsluttet, således at de præcise beløb 

kendes. Det vurderes imidlertid nu hensigtsmæssigt, at låneoptagelsen 

sker inden årsskiftet på grund af den store anlægsaktivitet 

på blandt andet skoleområdet, som forventes at medføre et 

midlertidigt pres på likviditeten i det kommende år. 

Låneoptagelsen sker med baggrund i en låneadgang, som skabes 

dels via pensionisters lån til betaling af ejendomsskatter og 

dels via udgifter til energibesparende foranstaltninger. Det er forventningen, 

at disse medfører låneadgang på hhv. 10 og 5 mio. 

kr. i 2011. 

Skulle det ved regnskabsafslutningen vise sig, at låneadgangen 

er mindre end 15 mio. kr., indfris det overskydende beløb. 


1. at der optages lån på 15 mio. kr. i Kommunekredit, og at 

forvaltningen bemyndiges til ved regnskabsafslutningen at 

indfri evt. beløb, som er større end låneadgangen 



45


156. Salg af grunde, anlægsbevilling og anlægsregnskab 


Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen 13.10.2010, 

punkt 138, afsat rådighedsbeløb på 5 mio. kr. til indtægter for 

salg af erhvervsgrunde og selvbyggergrunde herunder gevinstandel 

ved handel af selvbyggerhuse på kommunens grunde 

samt frigørelse for hjemfaldspligt. Der er i 2011 opnået salgsindtægter 

på netto ca. 4,5 mio. kr. 

Efterfølgende har Byrådet 11.05.2011, punkt 68 meddelt anlægsbevilling 

og rådighedsbeløb til indtægter på 618.000 kr. og til 

udgifter på 465.676 kr. i forbindelse med salg af Oktobervej 123. 

Københavns Kommunes andel af indtægten ved salget udgør 

456.896 kr. Kommunens udgifter til annoncering og valuar udgør 

8.680 kr. 

Der er i 2011 endvidere indgået indtægter for indfrielse af hjemfaldspligt 

på Stengårdsvænge 122, Stengårdsvænge 142, Stengårdsvænge 

160, Stengårds Alle 68 samt Oktobervej 22 (Center 

for Døve). Den samlede indtægt udgør 4.727.597 kr. Der skal 

heraf afholdes udgifter på 677.066 kr. til Københavns Kommunes 

andel af indtægten for den indfriede hjemfaldspligt. 

Endelig er der sket salg af forkøbsret for et areal ved Buddinge 

Station med 420.000 kr. Beløbet er indgået. Der er afholdt udgifter 

til valuar på 16.000 kr. i forbindelse med salget. 

Der aflægges følgende anlægsregnskab: 

Bevilling indtægter: 

Indgåede indtægter: 

Merindtægt: 

-618.000 kr. 

-5.765.598 kr. 

-5.147.598 kr. 

Bevilling udgifter: 

465.676 kr. 

Afholdte udgifter 1.158.642 kr. 

Merudgift 

692.966 kr. 

Nettoindtægten for af salg af grunde i 2011 udgør 4.606.956 kr. 

Der skal søges tillæg til anlægsbevilling til indtægter på - 

5.147.598 kr. og tillæg til anlægsbevilling og rådighedsbeløb til 

udgifter på 692.966 kr. 

Som følge af overførsel af merindtægt fra 2010 samt opskrivning 

af rådighedsbeløbet til indtægt som følge af indfrielse af hjemfaldsklausuler 

for Oktobervej 22 (Center for Døve) jf. Byrådet 

15.12.2010, punkt 166 udgør det samlede rådighedsbeløb - 

46


6.275.542 kr., mens den faktiske indtægt udgør -5.765.598 kr. 

Der skal derfor søges tillæg til rådighedsbeløb på 509.944 kr. 

som finansieres af kommunens kasse. 


1. at der til indtægterne meddeles tillæg til anlægsbevilling 

på -5.147.598 kr. og tillæg til rådighedsbeløb på 509.944 

kr. 

2. at der til udgifterne meddeles tillæg til anlægsbevilling og 

rådighedsbeløb på 692.966 kr., og 

3. at anlægsregnskabet godkendes. 





47


157. Forslag fra Borgmesteren om henvendelse til Regeringen 

om betalingsringen 


Baggrund 

Det fremgår af både regeringsgrundlag og finanslov 2012, at Regeringen 

vil gennemføre en betalingsring. 

Regeringen har endnu ikke stillet noget konkret forslag om ringens 

placering, men den har tilkendegivet, at der i starten af januar forventes 

udsendt et lovforslag til høring med henblik på fremsættelse 

senere på foråret. 

Ringen forventes taget i brug omkring årsskiftet 2013/2014. Det 

hedder i regeringsgrundlaget, at provenuet skal anvendes til bedre 

og billigere kollektiv trafik. Dele af regeringsflertallet har udtrykt 

klare ønsker om betydelige takstnedsættelser. 

Byrådet vedtog 12.11.2008, sag nr. 182, i regi af ”Kommuneforum”, 

at arbejde videre med indførelse af trængselsafgifter, herunder 

en placering af en betalingsring langs ringbanen indenfor Ring 

2. 

Mulige placeringer af en betalingsring 

Så vidt vides overvejes der flere mulige placeringer bl.a. : 1) I ring 

2 som foreslået af borgmesterforum,2) langs kommunegrænsen til 

København, 3) langs motorring 3. 

Forventede konsekvenser for Gladsaxe Kommune 

Der foreligger endnu ikke officielle beregninger af de trafikale konsekvenser 

af en betalingsring. 

På grundlag af tidligere foretagne beregninger må det dog forventes, 

at der vil komme øget trafik på motorring 3, ring 3 og muligvis 

Vandtårnsvej. 

Der må endvidere forventes en stigning i parkerede biler uden for 

betalingsringen ved stationer osv., hvor der er adgang til kollektiv 

trafik. Denne stigning vil formodentligt primært være i pendlernes 

hjemstedskommuner, og den vil derfor få betydning for Gladsaxe 

Kommune. Der foreligger dog endnu ikke beregninger på dette. 

Forslag til påvirkning af placering og anvendelse af provenu 

Der er grund til at forvente, at der vil være et ikke ubetydeligt ønske 

i Folketinget om, at en væsentlig del af provenuet anvendes til 

takstnedsættelser. Sådanne takstnedsættelser vil imidlertid forrin- 

48


ge økonomien i nye kollektive trafikprojekter, f.eks. letbanen og vil 

ikke forøge kapaciteten. 

På den baggrund kunne det overvejes, at Gladsaxe Kommune i 

samarbejde med andre kommuner, herunder København, søger at 

påvirke anvendelsen af provenuet, således at en større del går til 

nye kollektive trafikprojekter samt afværgeforanstaltninger, parkeringsanlæg 

osv. 

Transportministeren har indkaldt en række borgmestre til en konference 

om emnet 05.12.2011. Hvis der fremkommer nye oplysninger 

om emnet, vil disse blive omdelt på Økonomiudvalgets møde. 

Økonomiudvalget behandlede sagen 06.12.2011, punkt 303. 

Ebbe Skovsgaard foreslog følgende: 

”At der gives bemyndigelse til at borgmesteren skriver til Regeringen 

med en anmodning om at projektet med en betalingsring 

stoppes”. 

Ebbe Skovsgaard, Lars Abel og Kristian Niebuhr stemte for. 

Et flertal (Karin Søjberg Holst, Erling Schrøder, Trine Græse, Bent 

Greve, Susanne Palsig og Gunnar Svendsen) stemte imod. 

Lars Abel foreslog følgende: 

”Gladsaxe Byråd retter på samme måde som bl.a. borgmestrene i 

Lejre, Roskilde og Køge henvendelse til Transportministeren med 

opfordring til regeringen om at droppe hastværket, lægge enhver 

plan om betalingsring på hylden og i stedet bruge tiden på at finde 

en løsning på trængselsproblemet i København, der ikke samtidig 

skævvrider hele Sjælland og forhindrer borgernes frie bevægelighed 

i hovedstadsområdet. Analyser har vist , at betalingsringen vil 

få en negativ samfundsøkonomisk virkning på op imod 8 mia. kr. 

Den løser ingen problemer, men skaber så mange vanskeligheder 

for borgere, virksomheder og omegnskommunerne, at projektet vil 

være skadeligt for den økonomiske vækst. Alternativt opfordres 

Trafikministeren til at fokusere på en forbedring af infrastrukturen, 

herunder forbedret og billigere kollektiv transport til gavn for pendlerne, 

samt bedre udnyttelse af den eksisterende infrastruktur 

gennem øget anvendelse af moderne informations- og kommunikationsteknologi”. 

Ebbe Skovsgaard, Lars Abel og Kristian Niebuhr stemte for. 

Et flertal (Karin Søjberg Holst, Erling Schrøder, Trine Græse, Bent 

Greve, Susanne Palsig og Gunnar Svendsen) stemte imod. 

49


Et flertal i Økonomiudvalget (Karin Søjberg Holst, Erling Schrøder, 

Trine Græse, Bent Greve, Susanne Palsig og Gunnar Svendsen) 

tiltrådte 

1. at der gives bemyndigelse til, at Borgmesteren, i et samarbejde 

med København og andre berørte kommuner, retter 

henvendelse til Regeringen vedrørende anvendelse af provenuet 

af en evt betalingsring. 

Ebbe Skovsgaard, Lars Abel og Kristian Niebuhr stemte imod. 

Ebbe Skovsgaard, Lars Abel og Kristian Niebuhr begærede sagen 

i Byrådet. 


Byrådet 12.11.2008, Punkt 182 (Åben) 


50


158. Tilladelse til brug af skovparkeringen under cykelløb i 

Bøndernes Hegn 


By- og Miljøforvaltningen har i 2010 og 2011 tilladt at benytte 

skovparkeringen ved Skovbrynet til at afholde et velgørende 12- 

timers mountainbike-løb i Bøndernes Hegn. Tilladelser til selve 

cykelløbet i Bøndernes Hegn gives af Naturstyrelsen. 

Arrangørerne har nu sendt en ansøgning om tilladelse til tilsvarende 

løb i september 2012. 

Forvaltningen har tidligere fået henvendelser fra beboere i området 

om problemer med parkering under løbets afholdelse. 

Skovparkeringen ved Skovbrynet har både i 2010 og 2011 været 

benyttet som parkeringsareal, stævneområde med telte og pavilloner 

samt til start- og målområde for cykelløbets deltagere. 

Skovparkeringen er et areal, som I/S Rostadion lejer af Naturstyrelsen, 

og Driftsafdelingen vedligeholder arealet. Arealet benyttes 

primært af I/S Rostadion under regattaer, hvor det bliver benyttet 

til opmagasinering af bådtrailere, teltovernatning for deltagerne 

mm. 

Den øvrige brug af arealet koordineres mellem Vej- og Parkafdelingen 

og I/S Rostadion, og behandles administrativt på tilsvarende 

måde, som tilladelser til brug af kommunens øvrige naturområder, 

parker og pladser. 

De omkringliggende villaveje er alle offentlige veje, og parkering 

skal ske under hensyntagen til Færdselslovens bestemmelser. 

Håndhævelsen af eventuelle overtrædelser varetages af Politiet. 

Som følge af dette års henvendelser om problemer med parkering 

på de omkringliggende villaveje, foreslår By- og Miljøforvaltningen, 

at der under afholdelse af løbet i 2012 midlertidigt etableres 

parkeringsforbud i den ene side af villavejene i nærområdet. 

Dermed sikres Beredskabets adgang, og eventuelle gener for 

beboerne reduceres. 

Tilladelser til arrangementer som dette vil være en afvejning af, 

det positive ved aktiviteten, set i forhold til de oplevede gener for 

de omkringboende. 

Løbsarrangøren har af Naturstyrelsen fået tilladelse til at holde 

51


cykelløbet i 2012 i Bøndernes Hegn, og konsekvensen af et afslag 

på ansøgningen om brug af skovparkeringen vil medføre, at 

løbet ikke kan gennemføres som planlagt. 

Løbets arrangør foreslår i sin ansøgning flere tiltag, der skal være 

med til at informere de lokale beboere og sikre en smidig afvikling 

af løbet i 2012, herunder: 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sende info-brev om løbet til alle lokale husstande en til to 

uger før løbet og igen umiddelbart efter løbet. 

Sende information til lokalpressen to uger før løbet. 

Sørge for skiltning ved skovparkeringspladsen og i skoven 

i god tid. 

Sætte velinstruerede rutevagter udvalgte steder i skoven. 

Informere alle 600 deltagere om vigtigheden af ordentlig 

opførsel i skoven. 

Afsætte rigeligt plads til parkering og stille med parkeringsvagter 

på skovparkeringspladsen for at sikre, at så 

mange som muligt parkerer her og ikke på parcelhusvejene 

(Skovbrynet). 

Sørge for nidkær oprydning af stævneplads og rute umiddelbart 

efter løbets afslutning. 

Påtage sig det fulde ansvar for at sikre skovens og pladsens 

genetablering efter endt løb – efter aftale med Naturstyrelsen 

og Gladsaxe Kommune. 

Der vil blive stillet krav om, at løbsarrangøren skal afholde udgifter 

til midlertidige parkeringsrestriktioner. 

Et flertal i Trafik- og Teknikudvalget (Ole Skrald Rasmussen, 

Tom Vang Knudsen, John Brown Brabandt Althoff-Andersen, 

Cheri-Mae Marlena Williamson og Susanne Palsig) tiltrådte, 

1. at der gives tilladelse til afholdelse af velgørende cykelløb 

på skovparkeringen ved Skovbrynet. 

Imod stemte Lars Abel og Kim Wessel-Tolvig. 

Lars Abel og Kim Wessel-Tolvig begærede sagen i Byrådet. 



Svendsen og Kristian Niebuhr) anbefaler, at beslutningen i Trafik- 

og Teknikudvalget fastholdes, idet det tydeliggøres, at der er 

tale om at give tilladelse til brug af Skovparkeringen i forbindelse 

med afholdelse af velgørende cykelløb. 

Lars Abel og Ebbe Skovsgaard stemte imod. 

52





53


159. Boliger på Buddingevej, forlænget opsigelsesvarsel 


Psykiatri- og Handicapudvalget vedtog 19.06.2008, punkt 46, at 

forvaltningen skulle indlede drøftelser med Arbejdernes Boligselskab 

i Gladsaxe (ABG) med henblik på at opsige aftalen om 100 

% kommunal anvisningsret til boligerne på Buddingevej 203-205 

og sikre, at beboerne blev tilbudt anden bolig i samarbejde med 

boligselskabet. 

ABG gav i drøftelserne udtryk for, at boligselskabet havde behov 

for en opsigelsesperiode på 1 år for at afklare, om der var mulighed 

for, at boligerne kunne renoveres eller nedrives med henblik 

på nybyggeri af nye almene boliger på arealet. 

Hverken Gladsaxe Kommune eller ABG var i besiddelse af en 

skriftlig aftale om den kommunale anvisningsret til boligerne på 

Buddingevej. Der var derfor enighed om, at aftalen måtte være 

indgået mundtligt. 

Det sædvanlige varsel for opsigelse af aftaler om lejemål er 3 

måneder. 

Forvaltningen opsagde 13.11.2008 derfor den mundtlige aftale 

med virkning fra 01.03.2009 med oplysning om, at en eventuel 

motiveret ansøgning om et længere opsigelsesvarsel ville blive 

forelagt Psykiatri- og Handicapudvalget. 

Landsbyggefonden har efterfølgende givet støttetilsagn til renovering 

og ombygning af boligerne på Buddingevej på betingelse 

af kommunal medfinansiering og garanti for lånoptagelse. Byrådet 

har 06.04.2011, punkt 55, givet tilsagn om kommunal medfinansiering 

på 600.000 kr. og kommunegaranti i forbindelse med 

optagelse af realkreditlån til byggeprojektet. 

ABG har 19.10.2011 ansøgt om forlængelse af opsigelsesvarslet 

med 9 måneder, således at kommunen dækker selskabets lejetab 

i perioden 01.10.2008 – 30.11.2009 på i alt 846.788 kr. Som 

begrundelse anfører selskabet, at aftalen om 100 % kommunal 

anvisningsret til boligerne blev indgået med henblik på boligplacering 

af borgere med særlige behov. Ejendommen blev som 

følge heraf udsat for betydelig slidtage og var vanskelig at udleje 

til boligsøgende fra selskabets almindelige venteliste. Af hensyn 

til ejendommens fremtidige anvendelse, der ville indebære enten 

nedrivning eller renovering, har det ikke været muligt for selskabet 

at imødegå lejetab siden 01.03.2009. 

54


Et flertal i Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget 

(Susanne Palsig, Serdal Benli, Bent Greve, Cheri-Mae Marlena 

Williamson og Klaus Kjær) tiltrådte, 

1. at ansøgningen om dækning af lejetab delvist imødekommes 

på grund af aftalens særlige karakter, 

2. at opsigelsesvarslet i konsekvens heraf forlænges fra 3 til 6 

måneder, og 

3. at der i konsekvens heraf udbetales et beløb på 320.750 kr. til 

ABG, svarende til 3 måneders lejetab i perioden 01.03.2009 - 

30.05.2009, finansieret over udvalgets konto for tomgangsleje, 

idet det præciseres, at der er tale om et udspil til forlig fra Gladsaxe 

Kommunes side. 

Lone Yalcinkaya og Pia Skou stemte imod. 

Eva Michaelsen undlod at stemme. 

Lone Yalcinkaya og Pia Skou begærede sagen i Byrådet. 

Erling Schrøder var ikke til stede. 



Svendsen og Kristian Niebuhr) anbefaler, at fastholde beslutningen 

fra Forebyggelses-, Sundheds- og Handicapudvalget. 

Lars Abel og Ebbe Skovsgaard stemte imod. 


Psykiatri- og Handicapudvalget 19.06.2008, Punkt 46 (Åben) 



55

Samlet til print (pdf) - Gladsaxe Kommune

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?