Værdier og normer - Ny i Danmark

De statistiske analyser viser også, at indvandrernes og efterkommernes oprindelsesland
spiller en afgørende rolle for deres villighed til solidaritet gennem skatterne.
Som det fremgår af tabel 11.1, er de irakiske indvandreres villighed til at
hjælpe udsatte og svage grupper gennem skatten langt højere end de tyrkiske
indvandreres og efterkommeres. De tyrkiske indvandrere og efterkommere er de
eneste landegrupper, hvor en mindre andel end danskerne har svaret, at de i høj
grad er villige til at hjælpe udsatte og svage grupper i samfundet. Desuden er
andelen af tyrkere, der kun i ringe grad eller slet ikke er villige til at hjælpe udsatte
og svage grupper, langt højere end andelen blandt danskere.
Der kan tænkes at være flere forklaringer på, at solidariteten er lavest blandt de
tyrkiske indvandrere og efterkommere. En forklaring kan være, at tyrkerne er
tilhængere af andre former for solidaritet end den, der kendetegner den danske
velfærdsstat, fx at det i højere grad er familiens end statens ansvar at sikre
tryghed for den enkelte. En anden forklaring kan være, at der er et tæt netværk
blandt de mange tyrkiske indvandrere og efterkommere i Danmark, hvilket indebærer,
at tyrkerne støtter og hjælper hinanden og derfor i mindre grad end de
øvrige landegrupper er afhængige af de danske velfærdsydelser. Disse forklaringer
kan dog ikke vurderes ud fra data i undersøgelsen.
I den danske velfærdsstat har borgerne ret til offentlig forsørgelse, når de har
behov for det, men med denne rettighed følger også pligten til at arbejde og bidrage
til fællesskabet, når man har mulighed for det. Staten har indført en lang
række tiltag, der skal øge den enkeltes tilskyndelse til at tage det arbejde, der
tilbydes, og der er indført en række sanktioner, hvis dette ikke sker.
For at belyse holdningen til princippet om at rettigheder og pligter følges ad, er
deltagerne i interviewundersøgelsen blevet bedt om at udtrykke deres mening
om udsagnet “Hvis arbejdsløse ikke tager det arbejde, de bliver tilbudt, bør de
miste deres arbejdsløshedsunderstøttelse”.
121