VERDENS KULTURARV - De Berejstes Klub

marts 2011 / nr. 43 

Globen 

r E j s E m a g a s i n f r a D E B E r E j s t E s K l u B 

- a u t E n t i s K E r E j s E h i s t o r i E r f r a h E l E v E r D E n 

Tema: 

V e rdens 

k ult ur a r V 

GUATEMALA 

mayaruiner og 

en kalender 

som spår snarlig 

dommedag 

RUSLAND 

Kulde skaber 

flinke folk 

IRAN 

Et overset 

land som 

rummer mange 

kulturskatte 

BRASILIEN 

Karneval, samba 

og fest for alle

Udstyr til alle der 

deler facinationen af, 

hvad der ligger rundt 

om det næste hjørne! 

Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat Medlemsrabat 15%. Gps Gps Gps og og 

kano/kajak er er er er er undtaget fra fra fra fra fra 

rabatordningen. Medlemskort 

med med billede skal fremvises. 

www.friluftsland.dk 

KØBENHAVN K: Frederiksborggade 44 & 52 ROSKILDE: Karen Olsdatters Stræde 4 

ODENSE: St. Gråbrødrestræde 6 ÅRHUS: Østergade 30 

AALBORG: Algade 54 INFO: info@friluftsland.dk - 33 14 51 50 

2007-06var.indd 1 04-06-2007 15:42:24 

26 

artiKlEr 

6 TemaopsLag: Ukendte kulturperler 

af Jacob Gowland Jørgensen 

Opdag et par af de mange mindre kendte 

kulturperler i verden. 

6 guaTemaLa: Quiriguá – en perle fra 

Unesco’s skattekiste i Guatemala 

af Anette Lillevang Kristiansen 

Hør hvad Anette måtte igennem for at 

kunne opleve de fantastiske Mayaruiner 

14 auschwiTz: Den ultimative ondskab 

af Erik Pontoppidan 

Ondskaben der ikke må glemmes 

16 BosNieN-HerceGoviNa: Landet med 

de tre folk. Krigsturist i Bosnien- 

Hercegovina 

af Jakob Øster 

Det er krigen, der er attraktionen, og man 

gør ikke noget for at skjule den 

22 rUslaND: Jeg holder af kulde og sne 

af Gerner Thomsen 

Gerner forklarer, hvorfor frost og sne er 

langt bedre end varme og sol 

26 eTiopieN: Dronningen af sabas 

efterkommere i englenes kirker 

af Elsebeth Finnick 

Oplev religiøse ceremonier i det kristne 

Etiopien sammen med Elsebeth 

30 guaTemaLa: Hyldest til livet 

af Cathrine Krogh 

Læs Cathrines livsbekræftende nytårshilsen 

32 KeNya: Hvem vil med ud og se en 

leopard? 

af Lene Dangaard 

Det er ikke nemt at opleve en leopard 

i det fri 

40 

36 arGeNtiNa: en argentinsk fotosafari 

af Jacob Gowland Jørgensen 

En fortsættelse af Jacobs guide til Buenos 

Aires fra sidste gang 

40 ØsttiMor: Østtimor - en lille ny stat 

præget af historien 

af Søren Fodgaard og Henrik Døcker 

Indtryk fra klubturen 14.-23. august 2010 

44 MaroKKo: Bartendertur til Marrakesh 

af Ann Kledal 

Alkohol og Marokko? Det kan faktisk godt 

lade sig gøre;) 

50 iraN: Persisk pomp og pragt 

af Lene Dangaard 

Iran har en gloværdig fortid og byder på 

mange kulturperler 

54 israel: israelsk stempel - den rejsendes 

stigmata 

af Michael Nyholm 

Stempler i passet er som regel bare gode 

minder, men de kan også besværliggøre ens 

bevægelsesfrihed 

56 GeorGieN: et besøg i dronning tamaras 

huleby 

af Niels JL Iversen 

En simpel udflugt som blev lidt længere end 

beregnet på grund af de Georgiske vejes 

tilstand 

58 BrasileN: Brasilien er karneval.... 

af Knud B Bach 

Knud beskriver karneval i Brasilien 

62 ØstriG: totaler spass im Nass 

af Björn Bøg og Gudik Holm 

En anderledes rejsehistorie om en sauna 

KluBBEn 

4 Leder 

54 

5 Næste Tema 

Næste tema er ”Medlemmernes 

yndlingssteder” som samtidig er Klubbens 

15 års jubilæumsnummer 

34 Forsidekandidater 

Se de flotte fotos, der var med i 

opløbet om at komme på forsiden. 

46 Konkurrencen 

Vi har til dette nummer modtaget utrolig 

mange konkurrenceartikler om ”en 

usædvanlig flyvetur” 

53 Mødeaktiviteter 2010 

Sådan mødtes vi i det forgangne år 

60 DBK-weekend og 15 års jubilæum 

DBK har jubilæum i år, og det skal fejres. 

63 DBK’s medlemmer med mindst 100 

lande 

Hvem har nået de magiske 100? 

64 Nye medlemmer 

Se de nye ansigter i klubben 

66 Klubbens kontaktpersoner 

GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 3

Rejsemagasin fra De Berejstes Klub 

Redaktion: 

Redaktion: Jimmi Kim Persson (ansv.), 

Anja Povlsen, Jacob Gowland 

Jørgensen, Gerner Thomsen, Per Allan 

Jensen og Søren Fodgaard. 

Adresser s. 66 

Indsendelse: 

Alt stof (billeder, artikler osv.) sendes til: 

globen@berejst.dk 

Tekst / fotos: 

Medlemmer af De Berejstes Klub 

Forsidefoto: 

Det sengotiske rådhus fra 1400-tallet og resten 

af Grand Place i Bruxelles er på UNESCOs 

Verdensarvsliste af Jakob Øster 

Scan af billeder: Per Danielsen 

Tryk: 

Scanprint 

Jens Juuls Vej 2 

DK-8260 Viby J 

Oplag: 600 

ISSN: 1603-1458 

Deadline til næste nummer: 

5. maj 2011 

Tema: Medlemmernes yndlingssteder 

Annoncer: 

annoncer@berejst.dk 

Medlemskab: 

www.berejst.dk 

Formand: 

Lars Munk, adresse s. 66 

De Berejstes Klub er en upolitisk forening. Alt 

stof og alle meninger, der kommer til udtryk i 

bladet, er derfor skribentens synspunkter og 

deles ikke nødvendigvis af redaktøren eller 

klubbens øvrige medlemmer. 

Alle rettigheder til de enkelte artikler og 

fotografier forbeholdes de respektive forfattere 

og fotografer og indholdet må ikke 

videreformidles eller sælges uden ophavsmandens 

godkendelse deraf. 

intro redaktørens forord næste tema medlemmernes yndlingsteder - Jubilæumsnummer 

Verdens kulturarv 

I dette nummer af Globen skal vi besøge en del af verdens kulturarv og følge en 

række rejsendes oplevelser med den. Der er beskrivelser af Mayaruiner i Guatemala, 

ondskab i Auschwitz og en tur til Mostars berømte bro, som overlevede balkankrigen. 

Ud over de artikler som fokuserer på verdens kulturarv er der også blevet plads 

til Gerner Thomsen, som argumenterer for sne og kuldes fortræffeligheder samt 

en fortsættelse af guiden til Argentina. og så er disse artikler endda kun en lille 

smagsprøve på alle de spændende oplevelser, som findes i det blad du netop har 

åbnet. 

Jeg vil gerne opfordre alle til, at lægge hovederne i blød for at tænke på jeres 

yndlingssteder. næste nummer udkommer Globen nemlig i et større sidetal og et 

større oplag, idet vi fejrer De berejstes Klubs 15 års jubilæum. Derfor har vi valgt 

at fokusere på medlemmernes yndlingssteder og skal bruge jeres bedste historier. 

globen søger ny redaktør 

Jeg vil benytte pladsen her til at takke for oplevelserne som redaktør for Globen, 

det har været en fornøjelse, og opfordrer alle som kunne være interesseret i at 

prøve kræfter med Danmarks vildeste rejsemagasin til at henvende sig til lars 

Munk. For en eventuel ny redaktør er der alle tiders mulighed for at blive ført ind 

i posten ved at kunne indgå i et samarbejde med den nuværende redaktion om at 

lave jubilæumsnummeret, som udkommer i juni. 

Tak til redaktionen for et godt samarbejde! 

Venlig hilsen 

Jimmi Kim Persson 

Medlemmernes yndlingssteder - Jubilæumsnummer 

TeksT og foTo: Jimmi kim Persson og Lars munk 

jubilæumsnummer 

næste nummer markerer De berejstes 

Klubs 15 års jubilæum. Det fejrer vi ved, 

at bladet denne gang bliver tykkere end 

normalt og at det udkommer i 2.000 

eksemplarer mod de sædvanlige 600. 

I anledningen af jubilæumsnummeret 

ønsker vi, at så mange medlemmer som 

overhovedet muligt bidrager med indhold 

til bladet. Derfor har vi et tema, som vi ved, 

at alle kan bidrage til - vi vil nemlig gerne 

høre om jeres alle sammens yndlingssted. 

Dit yndlingssted 

om et sted er det dejligste sted er jo 

en individuel sag, så om man synes det 

fedeste sted er en camp på et 7.000 m. 

bjerg, om det er en balkon med solopgang 

over Gudhjem, eller om det er på bunden 

af Rødehavet i jagten på Hammerhajer – 

eller måske beijing, beirut eller regnfulde 

bergen – det er fuldstændig ligegyldigt. 

artiklen 

om man har lyst til at skrive en 

traditionel artikel på 4-5 sider om dette 

Kommende temaer 

sted, eller om du hellere vil skrive ½ 

side om det, er ligeledes op til dig. Dog 

bør en artikel gerne indeholde følgende 

punkter: 

• Hvorfor er det dit yndlingssted - fortæl 

gerne om dine personlige oplevelser 

fra stedet. om du har været der en 

gang eller otte, om du var der i 1974 

eller i år gør ingen forskel. 

• en række gode tips om stedet, der 

kan hjælpe en fremtidig rejsende 

(ikke noget krav). 

• et passende antal billeder fra stedet. 

Stilen for en artikel er ligeledes op til 

forfatteren. Man kan vælge at skrive en 

”guideartikel” om eksempelvis en by, 

som Jacob Gowland Jørgensen skrev om 

buenos Aires i decembernummeret, man 

kan skrive om som et land/en by som vi 

normalt har i bladene, man kan skrive 

en almindelig artikel om sine oplevelser 

på stedet, eller man kan – som nævnt 

– skrive en halv side om sit personlige 

paradis på jorden – Den Kinesiske Mur, 

Pyramiderne, Middelhavet osv. 

alle kan være med 

Alle kan være med, så hvis du aldrig har 

haft en artikel i bladet før, så er chancen 

her nu, ligesom mere etablerede 

forfattere opfordres til at byde ind med 

artikler. Redaktionen er inde over alle 

artikler, som vil blive korrigeret for evt. 

korrekturfejl, ligesom redaktionen vil 

sparre vedr. artikelindhold. 

Send en mail til redaktorgloben@gmail. 

com hurtigst muligt og fortæl, hvad du 

gerne vil skrive om og hvor lang artiklen 

forventes at blive. Dette af hensynet til 

planlægning af bladet. Mail helst inden 

du går i gang med at skrive, idet der er 

risiko for, at emnet allerede er taget – 

og det ville jo være en skam. 

Husk at deadline for artikler til Danmarks 

mest troværdige rejsemagasin er den 5. 

maj 2011. 

september 2011: rundt om middelhavet (deadline 5. august) 

December 2011: Ekstreme miljøer (deadline 5. november) 

Marts 2012: Rundt om det indiske ocean (deadline 5. februar) 

4 GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 5

tema Verdens kulturarV 

Ukendte kulturperler 

Konkurrencen om verdens 7 nye vidundere gjorde unikke 

kulturperler endnu mere berømte end de var i forvejen, 

og fortjent får de mange millioner besøgende hvert år. 

Men der findes også mange mindre kendte, klassiske 

kulturperler, der gemmer sig ude i verden, og dem vil 

Globen-redaktionen gerne slå et slag for her. 

TeksT: Jacob gowLand Jørgensen 

Ciudad Perdida, Colombia 

Colombias svar på Machu Picchu 

betyder direkte oversat “Den fortabte 

by”, og ligger meget smukt i bjergene 

i det nordlige Colombia. byen var 

beboet fra det 8.- 14. århundrede, 

og består bl.a. af 169 terrasser og en 

stribe veje og pladser. 

overraskelse: Der er kun to måder 

at komme derop, enten på en ca. 50 

kilometers hike på junglestier eller via 

helikopter. 

viejo san juan, san juan, 

Puerto rico 

Hovedstaden i Puerto Rico rummer 

bydelen Viejo San Juan, grundlagt i 

1509 som en af de første europæiske 

byer i Caribien, og den står i dag flot 

og velbevaret som et levende museum 

med markedspladser og monumenter 

ad libitum. 

overraskelse: På gaden Calle 

Fortaleza og andre steder midt i 

det gamle centrum ligger den ene 

fantastiske restaurant efter den anden 

Dolmabahçe paladset, istanbul, tyrkiet 

Hvis Paris Hilton fik frie hænder og 49 tons guld til at bygge et 

palads, ville det nok matche Dolmabahçe paladset i Istanbul. 

Paladset har huset hele seks sultaner, og her stillede landsfaderen 

Ataturk sine træsko midt i en overflod af opulent arkitektur i 

Harem-afdelingen. 

overraskelse: Paladset har en krystal lysekrone på hele 4,5 tons. 

Cape Coast Castle, ghana 

Slaveforterne ligger langs Ghanas 

atlanterhavskyst som et håndgribeligt bevis 

på den massive udskibning af fanger fra 

landet. Cape Coast Castle er et af de mest 

velbevarede og lettilgængelige, og hele 

området rummer mange kulturoplevelser. 

overraskelse: Cape Coast Castle blev 

oprindeligt bygget af svenskere, og var 

dansk i et års tid. 

Kumbhalgarh fort, 

rajasthan, indien 

over 36 kilometer mure beskytter 360 

templer i det enorme fæstningsværk 

Kumbhalgarh på toppen af en bakke 

i farverige Rajasthan. Fortet rummer 

den 3. længste fæstningsmur i verden, 

og blev bygget i det 15. århundrede og 

udvidet i det 18. århundrede, og er af 

oplagte grunde aldrig blevet erobret. 

Fortet er i dag et museum. 

overraskelse: Fortet rummer 

templer for forskellige religioner. 


tema Verdens kulturarV Året er 2008, og jeg er ved vejs 

ende på en rejse gennem Mexico 

og Mellemamerika. I 4½ måned har 

jeg arbejdet mig gennem et utal af 

mayaruiner og kulturelle steder i 

det latinamerikanske og er nu endt i 

Antigua i Guatemala. lidt kendskab 

har jeg tidligere fået til landet, ved 

en afstikker fra belize og ind til Tikalruinkomplekset, 

men Antigua og lago 

de Atitlán har stået på ønskesedlen helt 

fra start. 

Quiriguá – 

en perle fra 

Unesco’s 

skattekiste 

i Guatemala 

Rent tilfældigt får jeg øje på et 

af Guatemalas Unesco-steder – 

mayaruinen Quiriguá. landet har tre 

områder under beskyttelse af FN’s 

afdeling for bevarelse af verdens 

kultur– og naturarv, og da jeg opdager 

Quiriguá, har jeg allerede set de 

første to steder – nemlig Tikal og byen 

Antigua. Faktisk så befinder jeg mig i 

Antigua, da en djævel pludselig farer i 

mig om at opleve landets tredje unescosted. 

Og når jeg får en idé, så skal den 

pine død gennemføres – men den lille 

mayaruin oppe nordpå er ikke helt nem 

at få på listen over personligt oplevede 

unesco-sites. læs med her om alle mine 

genvordigheder ved absolut at ville have 

min nysgerrighed stillet. 

TeksT og foTo: aneTTe LiLLevang krisTiansen 

Efter i flere omgange at have rejst i 

Sydamerika og fået inkakulturen ind 

under huden føler jeg, at jeg med denne 

rejse i Mellemamerika slutter cirklen 

omkring de gamle præcolumbianske 

kulturer. Der er næsten ikke den 

mayaruin, jeg ikke har studeret, og 

det er med en afslappet følelse, jeg 

begynder at læse en netop indkøbt bog 

af den amerikanske newage-forfatter 

barbara Hand Clow. Jeg har med stor 

iver luret i samtlige boghandlere i hele 

byen og opdaget, at det bugner af 

mayalitteratur på engelsk. Min plan er 

egentlig bare at hænge ud i Antigua og 

læse, indtil mit fly afgår fra Guatemala 

City mod Miami og london – men det 

er ikke altid, tingene går som præsten 

prædiker. Skæbnen vil det nemlig helt 

anderledes, skal jeg snart erfare. 

Jo mere jeg bliver opslugt af bogen 

The Mayan Code, jo mere nysgerrig 

bliver jeg på en mayaruin, som omtales 

adskillige gange. Quiriguá hedder stedet 

– jeg smager på ordet og fornemmer et 

strejf af eventyr, men slår det hen. Siger 

til mig selv, at det vist er for crazy et 

projekt at kaste sig ud i, men tanken vil 

ikke rigtigt slippe mig. Til sidst beslutter 

mig for at gå på netcafé og undersøge 

sagen – for hvor befinder denne ruin 

sig overhovedet? Mit eventyrgen er 

tydeligvis aktiveret, men det falder 

straks til jorden, da jeg opdager, at 

ruinen ligger i den modsatte ende af 

landet. byen Rio Dulce, hvor ruinen 

ligger i nærheden, befinder sig helt oppe 

ved den nordlige grænse til Honduras. 

Jeg gumler lidt på disse oplysninger og 

gennemgår min kalender. I dag er det 

onsdag, og jeg skal flyve mod Europa 

på mandag. Vil det være realistisk? På 

det tidspunkt har jeg endnu ikke besøgt 

lago de Atitlán. 

Jeg overvejer sagen en halv times tid 

og tager så en rask beslutning. Jeg 

skal simpelthen op og finde den ruin 

– koste hvad det vil! Grunden til mine 

betænkeligheder er, at jeg i løbet af 

rejsen har erfaret, at tiden her omgås 

med en vis afslappethed, og desuden 

har jeg mere end én gang set, hvilke 

transportmidler man oftest benytter sig 

af. Ikke altid det mest pålidelige, der 

kunne opdrives på ophugningspladsen. 

Så alt i alt er der god grund til at 

overveje, om jeg kan nå det hele. 

Men jeg beslutter mig til at gå frisk til 

opgaven. og endnu engang skal det vise 

sig, at min tålmodighed bliver sat på en 

næsten overmenneskelig prøve! 

Diskokugler og 

dommedagspræster 

Jeg stiller kækt og fuld af selvtillid 

nede hos rejsebureauet i Antigua og 

får en snak med en engelsktalende 

kvinde. Jeg forklarer situationen, om 

busbilletten til Panajachel ved lago de 

Atitlán, og at jeg derefter har brug for 

at komme til Rio Dulce i en rasende fart. 

Der er det meste af 12 timers kørsel op 

til den lille flække, men hun er fuld af 

fortrøstning – ”Du kan sagtens nå, at se 

ruinen og være tilbage i Guatemala City 

til mandag”, kvidrer hun. Jeg stiller en 

hel masse checkspørgsmål, men planen 

synes vandtæt. 

For at gøre en lang historie kort, så 

sidder jeg fredag morgen i en minibus 

på vej mod Rio Dulce, hvor jeg mageligt 

kan læne mig tilbage, velvidende at 

jeg 12 timer senere vil befinde mig 

langt nordpå. Dagen efter kan jeg så 

tage et kig på ruinen og drysse tilbage 

til hovedstaden. Jeg falder hurtigt i 

snak med et ungt par fra Sydafrika, 

der – fra Rio Dulce – skal nå flodbåden 

Billeder fra venstre 

1: En af de mange flot udførte steler i 

Copán ruinen i Honduras. Quiriguá og 

Copán er meget lig hinanden i byggestil. 

2: Området omkring Quiriguá er ideel til 

kakaodyrkning – en vigtig bestanddel i 

mayaernes kost. 

3: Et af de vigtigste og mest velbevarede 

altre i Quiriguá. Måske blev Copáns hersker 

ofret på dette stenalter – hvem ved? 

4: Steler og stenmonumenter på den 

centrale plads i Copán, Honduras. 

5: Stele D i Quiriguá forestiller Kong K’ak’ 

Tiliw Chan Yopaat. 

6: De gamle mure synes, at fortælle 

sælsomme historier fra en svunden tid - 

det bliver næsten helt virkeligt, hvis man 

lukker øjnene. 

til Honduras. Vi begynder dog snart 

at finde hele situationen temmelig 

besynderlig. Chaufføren ræser nemlig 

den halve hovedstad rundt, og på en 

busstation bliver vi beordret ud med 

beskeden om, at bussen mod Rio Dulce 

afgår om tre timer. billetdamen havde 

bedyret, at det var en direkte bus, så 

nu sidder vi tre backpackere, der føler 

os noget så grusomt røvrendt. Da vi 

endelig kommer i Rio Dulce-bussen, 

er det langt over middagstid. Så kan vi 

sidde der og gnaske aggressivt på vores 

tyggegummi og rase over vores egen 

naivitet. 

Mørket for længst faldet på, da vi 

ankommer til downtown Rio Dulce. Jeg 

indlogerer mig på et billigt hotel, lige ud 

til hovedgaden. Helt færdig efter over 

tolv timers buskørsel, ville jeg normalt 

være i stand til at falde i en dødlignende 

søvn, men den ene truck efter den 

anden brøler forbi ude på vejen. Det 

er øjensynligt hovedfærdselsåren fra 

Guatemala og ind i Honduras, og støjen 

er mildest talt uudholdelig. Jeg forsøger 

at få lidt ro i hovedet efter en spaghettiret 

hos den lokale pizzaforhandler, men 

trafikken af tungt materiel vil ingen 

ende tage. efter adskillige aggressive 

lastbiler er jeg ved at opgive ånden – 

men det er ingenting i forhold til, hvad 

der sker næstefter. Hotellet er åbenbart

parkeret lige lukt op ad det lokale 

menighedshus, hvor en højtmessende 

og yderst entusiastisk præst går i gang 

med at bræge dagens prædiken ud til 

den forsamlede skare. Det gør han i en 

mikrofon, der med jævne mellemrum 

klager sig i en høj skrigetone, der i 

skøn forening blander sig med hans 

hallelujaaaaaa. Han lyder som de der 

overgearede dommedagspræster, der 

får masserne til at falde besvimet om i 

kramper og derefter med selvretfærdig 

mine erklære, at personen har været 

besat af djævlen. 

nu kortslutter den fuldkommen inde i 

mit hoved! Jeg har mest lyst til at brage 

ind midt i gudstjenesten og kvæle 

præsten, og til sidst pakker jeg min 

rygsæk og skrider – lettere olm. På et 

andet lille hotel advarer konen mig om, 

at de er velsignet med et diskotek på 

første sal, og da det er fredag aften, 

så skal jeg nok regne med en del larm. 

Men det er efterhånden ved at være 

sent og trætheden er ved at tage livet 

af mig. Da jeg lige har fået mig indrettet 

i soveposen, bryder helvede løs blandt 

Rio Dulces vilde ungdom på øverste 

1 

2 

etage. Der er knald på både diskokugler 

og det knirkende dansegulv, og en 

altoverdøvende bas får hele hotellet til 

at ryste i fugningerne. Imens forsøger 

jeg, efter bedste evne, at mase to-tre 

orangefarvede skumørepropper 

halvvejs ind i hjernen på mig selv. 

Mirakuløst falder jeg dog i søvn langt 

ud på natten. næste morgen har jeg 

ganske enkelt fået nok af diskoteker og 

obskure religiøse tendenser og kaster 

mine tolv kilo sure sokker og svedige 

T-shirts i rygsækken. Jeg klasker 

en kasket på hovedet over det viltre 

morgenhår og møder demonstrativt op 

på busstationen. Heldigvis kommer jeg 

lige til en busafgang mod Guatemala 

City, som kører gennem den lille bitte 

by, hvor Quiriguá-ruinen ligger. Guderne 

skal dog vide hvor – men den sag må 

jeg tage mig af senere! 

Bus-vrag og bananlunde 

Mit spanske er bestemt ikke til nogen 

universitetsgrad, men jeg får dog 

forklaret buschaufføren, at jeg skal af 

ved Zona Archaologica. efter omkring en 

times kørsel står jeg i vejsiden og skal 

nu igen finde overnatning – forhåbentlig 

et mere menneskevenligt sted end i Rio 

Dulce. Problemet er blot, at byen kun 

synes udstyret med et dyrt hotel, der 

langt overskrider mit daglige budget. Til 

gengæld er der sirligt strøgne lagner, 

pinligt rent og ikke mindst den mest 

velsignede ro. Jeg vil næsten give min 

højre arm for lidt søvn, men nu skal jeg 

ud og finde den ruin! 

Jeg lusker hen på den lokale 

busholdeplads og vælger det første vrag 

af en bus, jeg får øje på. og sandelig 

om jeg ikke har heldet med mig! De er 

simpelthen lige på vej ned til ruinen. 

Der er efterhånden gået helt sport i 

at finde det sted, så vi bevæger os af 

sted i en tussegammel hakkende bus 

med direkte udsyn til asfalten gennem 

gulvet. Støvet pulser op gennem gulvet 

og giver billetkonduktøren et overdådigt 

hosteanfald, mens han afkræver penge. 

Turen går ned gennem en bananlund, og 

snart standser vi ved et lille simpelt skur, 

der fungerer som info-center. Jeg kan 

med det samme lide stedet, det virker 

ganske autentisk, og der er en næsten 

meditativ stilhed. langt ude på landet 

3 

og med fredfyldt fuglesang. Åbenbart 

forvilder ikke ret mange besøgende sig 

ud til ruinen. Der er på en eller anden 

måde en rigtig god ånd over stedet, der 

står i diametral modsætning til alt andet, 

som jeg har prøvet i Guatemala. Jeg har 

fundet landet i sig selv utrolig smukt og 

deres ruiner næsten uovertrufne, men 

befolkningen har jeg til tider fundet 

temmelig belastende. ofte har jeg følt, 

at der næsten ingen ende er på deres 

metoder til at snyde alt og alle. Ved 

Quiriguá-ruinen kan jeg mærke, at jeg 

endelig begynder at slappe af. 

mesoamerikas største stele 

efter indgangen bevæger jeg mig ind på 

en åben plads og får øje på nogle enormt 

høje steler. De flotte stenudskæringer 

– som jeg også kender fra Copánruinen 

i Honduras – står rundt på hele 

græsarealet. De to ruiner er da også 

”i familie med hinanden” – mayaernes 

mesterværk i Honduras ligger ikke mere 

end ca. 50 km herfra. Jeg læser mig til, 

at videnskaben ved hjælp af grundig 

undersøgelse af arkitekt-stilen og test 

af knogler af grundlæggeren af Copándynastiet, 

har kunnet fastslå, at begge 

4 

5 

ruiner blev grundlagt for elitekolonister 

fra Tikal. Der er også fundet paralleller 

mellem arkitektur og monumenter 

i Quiriguá og Uaxactun i Petén i det 

nordlige Guatemala, som også var 

under dominans fra Tikal. I Quiriguá har 

arkæologer fundet over 60 figurer og 

keramik, der også ligner fund fra Copán. 

Da området er rigt på jade, har man 

også gjort bemærkelsesværdige fund 

af denne halvædelsten i det centrale 

Honduras og højlandet i Guatemala. Så 

der er ingen tvivl om, at indbyggerne 

i Quiriguá har bevæget sig over store 

afstande i denne del af Mellemamerika. 

Jeg nyder at slentre rundt i de fredelige 

omgivelser og fordybe mig i historien. 

Quirigua er nænsomt restaureret, 

men en gennemgang viser mig snart, 

at ruinen hverken er særlig stor eller 

arkitektonisk imponerende. både Copán 

og Tikal er større og mere æstetiske, 

men hvad der gør Quiriguá speciel er 

afgjort stelerne. Ruinen har som så 

mange andre mayabyer en boldbane og 

et Akropolis, men det mest interessante 

sted er den store centrale plads, der 

huser et sandt overflødighedshorn af 

Billede 1: Guatemala er et farvestrålende land 

med en rig historie og kultur. 

Billede 2: Quiriguá-ruinen ligger midt i 

fredfyldte omgivelser i en tæt regnskov. 

Billede 3: En af de store steler på den centrale 

plads i Quiriguá ruinen. 

Billede 4: De mange steler og altre står alle 

beskyttet under halvtage af strå. 

Billede 5: Jaguartemplet i Tikal. Quiriguá 

var under dominans fra Tikal og både 

Copán og Quiriguá menes at være bygget til 

elitekolonister fra dette område. 

Billede 6: Den central plads i Quiriguá er 

spækket med flere meter høje steler. 

steler, altre og monumenter i sandsten 

med inskriptioner. Kæmpestore 

stenansigter stirrer ud i intetheden, og 

selvom jeg før har studeret stelerne 

på hovedpladsen i Copán og været 

imponeret over detaljerigdommen, så 

er størrelsen på stelerne her i Quirigua 

det bemærkelsesværdige. Den lille 

ruin har nemlig den største stele, der 

nogensinde er fundet i Mesoamerika, og 

da jeg står foran det næsten ti meter 

høje stenansigt, fyldes jeg da også med 

stor ydmyghed. Den viser noget af det 

ypperste stenskærerarbejde, mayaerne 

kunne præstere, og forestiller Kong 

K’ak’Tiliw Chan Yopaat – en af Quiriguás 

mange herskere. Ruinen ligger 

omkranset af tæt regnskov, og mens jeg 

trasker rundt, begynder en stille regn 

at falde, hvilket bare gør hele sceneriet 

endnu mere magisk. 

10 GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 11 

6

Quiriguá var på sit højeste i den 

klassiske mayaperiode, hvor stedet 

var knudepunkt for en række vigtige 

handelsruter fra bl.a. Copán og til de 

store byer i Petén. byen ligger tæt 

på floden Rio Motugua og har på et 

tidspunkt har været fuldt oversvømmet. 

Det er derfor i dag et vigtigt sted, rent 

arkæologisk, for ruinen er i virkeligheden 

slet ikke færdigudgravet. Videnskabsfolk 

mener, at området rummer endnu flere 

hemmeligheder. byen har også været 

skadet under et jordskælv, så jeg 

fornemmer tydeligt, at den forholdsvis 

beskedne ruin indeholder meget 

mere end det, jeg observerer denne 

eftermiddag. Quiriguá var oprindeligt 

et vigtigt ceremonielt center, og at der 

også har foregået ofringer på stedet, 

er der ingen tvivl om. en af stelerne i 

Copán viser den store hersker Kong 18 

Rabbit, der faktisk blev taget til fange af 

stammen i Quirigua og siden hen ofret. 

går verden under d. 21. dec. 

2012? 

Det gyser i mig, da jeg går rundt blandt 

stelerne og tænker på, hvad her er sket 

for mange hundrede år siden. Det føles 

næsten helt virkeligt, når jeg lukker 

øjnene og indre billeder af krigere og 

blodsudgydelser begynde at forme 

sig. På min rejse i Mellemamerika er 

det i den grad gået op for mig, at de 

gamle mesoamerikanske kulturer på 

ingen måde var så romantiske, som 

vi måske gerne vil gøre dem til. De 

udøvede voldsomme grusomheder – 

menneskeofringer var helt almindelig 

hverdag – og ingen har formentlig 

kunnet føle sig sikker i disse samfund. 

Men jeg forbløffedes også kolossalt 

over disse ældgamle kulturers åndelige 

formåen, arkitektoniske sans og 

ikke mindst viden om kalendere og 

fornemmelse for tid. Her tre år senere 

fordyber jeg mig fortsat i litteratur 

om mayaernes kalender, der slutter d. 

21. december 2012. Man kan jo mene, 

hvad man vil om sagen, men fantastisk 

interessant læsning er det i hvert 

fald. ligeledes er det imponerende 

at forestille sig, at mayaerne faktisk 

udarbejdede kalenderen i år 3114 f. 

Kr. De færreste tør vel komme med 

et bud på, hvad der vil ske næste år i 

december, selvom der er mange teorier 

om det. Men i hvert fald kan man sige, 

at vi kan føle os ganske privilegerede 

over at leve i netop denne tidsperiode, 

hvor noget så stort skal ske – hvad det 

så end bliver! 

Jeg nyder stilheden ude i ruinen nogle 

timer, en stilhed, som jeg næsten har 

glemt lyden af efter måneders rejse 

gennem hæsblæsende Mellemamerika. 

Det er en dejlig fredfyldt oplevelse, 

og jeg forstår fuldt ud, hvorfor denne 

lille ruin i sin tid blev udvalgt af 

Unesco. Historien er unik, og de mange 

gigantiske steler gør den afgjort til et 

væsentligt arkæologisk sted. 

Jeg tager busvraget tilbage til 

hotellet og får den rolige nat, som jeg 

efterhånden har drømt om i lang tid. De 

nystrøgne lager smyger sig om mig, alt 

mens jeg bliver opdateret om verdens 

genvordigheder på satellit-TV. Jeg er 

efterhånden blevet helt afslappet, 

men næste dag skal der selvfølgelig 

lige ruskes op i andedammen igen. 

nu forlanger receptionisten en endnu 

højere pris for overnatningen end aftalt, 

og jeg må igen tage en sindsoprivende 

diskussion – ligesom jeg har gjort så 

mange gange før i Guatemala. Det er 

et gudsbenådet smukt land med en rig 

kultur, men befolkningen er efter min 

mening ikke de nemmeste at danse 

med. Men jeg kom rent faktisk tilbage 

til Guatemala City uden problemer og 

nåede mit fly. Og igen følte jeg mig 

beriget med en stor oplevelse – dét er 

jo det fantastiske ved at rejse. 

Billede til venstre: Stele E i Quiriguá, formentlig 

den største stele der er fundet i Mesoamerika – 

den er 10 meter høj og vejer omkring 60 tons. 

Billede til højre: Quiriguá ligger i rolige og smukke 

omgivelser ved en bananlund. 

Danmarks største 

udvalg af rejser 

- samlet på ét sted 

En GRATIS 

service fra 

Vi sammenligner 

priser på rejser 

fra mere end 

1.000 websider 

Opret gratis 

rejsedagbog 

Del dine rejseoplevelser, rejsebilleder, 

filmklip og meget andet med familie 

og venner derhjemme.


Den ultimative ondskab 

Indtryk fra et besøg i Auschwitz juli 2010 

TeksT og foTos: erik PonToPPidan 

”Se Venedig og dø!”. ”Før jeg dør vil jeg 

se pyramiderne!”. 

Verden er fuld af fantastiske 

seværdigheder, som rejsebureauerne 

kappes om at overbevise deres kunder 

om er et MUST, man absolut skal se. 

Desværre bliver mange skuffede i deres 

forventninger, formentlig fordi de sætter 

dem alt for højt. 

erfarne rejsende har for længst opdaget, 

at de største oplevelser på en tur ofte er 

de helt uventede, f.eks. et besøg hos en 

lokal bonde eller et bryllup i en landsby. 

og jeg kender faktisk folk i DbK, som helt 

bevidst undgår disse MUST-steder, når 

de rejser! 

Men hvis man alligevel besøger en af de 

kendte seværdigheder, så bør den vel 

bedømmes på styrken af de følelser og 

indtryk, den efterlader hos én. 

I juli 2010 besøgte jeg KZ-lejren Auschwitz 

i det sydlige Polen. egentlig er det en antiseværdighed, 

for ingen rejsebureauer 

med respekt for sig selv reklamerer for 

dette sted på en iøjnefaldende måde. 

Hvilket jo er forståeligt. 

Auschwitz er alt for tæt på. Det er kun 65 

år siden, at der her foregik en af de største 

forbrydelser i menneskehedens historie. 

Så er det langt mere ukompliceret 

at reklamere med f.eks. et billede af 

Colosseum i Rom, for den meget blodige 

historie bag dette sted går flere tusinde 

år tilbage i tiden. 

og hvis kvaliteten af en seværdighed skal 

bedømmes efter styrken af de følelser og 

indtryk, man får efter besøget, så kommer 

Auschwitz for mit eget vedkommende ind 

som en af de allerstørste. 

Auschwitz er indbegrebet af Holocaust. 

nazisternes mord på 6 millioner jøder 

under Anden Verdenskrig. Der var 

mange andre KZ-lejre under krigen, men 

Auschwitz var uden sammenligning den 

største. Her blev der myrdet 1.5 millioner, 

blandt disse cirka 1.1 millioner jøder. 

Myrderierne blev udført med en 

perfektionisme og en kynisme, der 

overgår alt, hvad jeg nogen sinde har 

læst eller hørt om. Tilmed af et land, 

der dengang blev anset for at være en 

af de største kilder til den europæiske 

civilisation og kultur. 

Besøg i lejrene 

Jeg besøgte Auschwitz i juli 2010 i 

forbindelse med et besøg i den polske by 

Krakow, som ligger ca. 60 km fra lejren. 

Vi tog derud med et elektrisk bumletog 

til byen osviecim, hvorfra man kan gå 

de sidste par kilometer ud til de to lejre 

Auschwitz og birkenau. 

begge steder kunne jeg se alt det i 

virkeligheden, jeg havde læst og set 

utallige film om: Titusindvis af sko, 

briller, kufferter og anden bagage, som 

nazisterne konfiskerede fra deres ofre. 

et bjerg af menneskehår fra titusinder af 

fanger, som blev klippet skaldede efter 

ankomsten. 

Indgangsporten til lejren med det 

forræderiske skilt ”Arbeit macht frei” 

[Arbejde vil sætte dig fri], fængsels- og 

torturkældre, ”dødsmuren”, hvor tusinder 

blev skudt efter en kort skueproces, 

gaskamre og krematorier. 

eller ”Jøderampen” i birkenau, hvor 

der dagligt ankom tusinder af jøder i 

lange godstog. Her blev ofrene delt i 

to grupper straks efter ankomsten. De 

arbejdsduelige blev sendt ud i lejren 

som slaver, mens resten, herunder 

især ældre, kvinder og børn, blev sendt 

direkte i gaskamrene. 

Men det er unægtelig noget helt andet 

at befinde sig fysisk i Auschwitz end at 

læse om det! I birkenau kan man stadig 

se jernbaneskinnerne og perronen, hvor 

folk blev sat af, og man kan også se 

vejen, hvor ofrene blev drevet fra toget 

hen til gaskamrene og de nærliggende 

krematorier. 

Sidstnævnte kan man dog kun se 

ruinerne af i birkenau. Da det gik op 

for nazisterne, at de ville tabe krigen, 

sprængte de nemlig både gaskamre og 

krematorier i luften. næppe fordi de 

indså, at de havde gjort noget forkert, 

men fordi de kunne forudse, at de ville 

blive dømt for krigsforbrydelser. 

området i birkenau er enormt – nærmest 

på størrelse med en lufthavn. Man kan 

frit gå rundt hvor man vil, og bortset 

fra, at en stor del af træbarakkerne er 

fjernet, fremstår næsten hele lejren, 

som den så ud i 1945. 

Jeg spurgte vores guide, om de 

omkringboende polakker ikke vidste, 

hvad der foregik, og han svarede, at det 

gjorde de nok, men næppe i det omfang, 

myrderierne fandt sted. Jeg kan tilføje, at 

der før Anden Verdenskrig boede 65.000 

jøder i den nærliggende by Krakow. I dag 

bor der cirka 200! 

glem ikke rædslerne 

nogle – især yngre – mener, at det nu 

er på tide at se fremad og glemme 

rædslerne. Det er jeg meget uenig i. 

Historien har det med at gentage sig, 

men risikoen er større, jo mindre viden 

vi har om den. 

For kort tid siden snakkede jeg med 

en af mine yngre kolleger om Polen i 

frokostpausen, fordi jeg havde fortalt, at 

jeg skulle til Krakow. Han er i slutningen 

af tyverne, og en af hans kommentarer 

i den forbindelse var: ”Hvordan var 

det nu med Polen? Var de med i Anden 

Verdenskrig?”. 

Desværre ER der allerede sket flere 

frygtelige massakrer efter 1945 andre 

steder i verden. Tænk bare på Pol 

Pot-regimet i Cambodia i 1970-erne, hvor 

mellem én og tre millioner af landets 

indbyggere blev myrdet eller døde af sult. 

I de senere år er interessen for Holocaust 

vokset enormt, og Auschwitz-museet 

besøges i dag af over en million personer 

om året. Der er produceret et utal af bøger 

og film om emnet, og man kunne spørge 

sig selv, hvorfor så mange stadig er dybt 

fascinerede af nazisternes rædsler. 

For mit eget vedkommende er en 

del af svaret, at jeg finder det utrolig 

interessant at prøve at forstå, hvordan 

det kunne lykkes nogle få psykopater at 

få gennemført et så vanvittigt projekt. 

en anden del af forklaringen kunne være, 

at mange føler en vis tilfredsstillelse ved 

at læse et kapitel i verdenshistorien, hvor 

det er fuldstændig krystalklart, hvem der 

er de gode og de onde, og hvor de gode 

vandt. 

Men for alle, som interesserer sig for 

europas historie, er et besøg i Auschwitz 

et MUST. Det er en meget barsk oplevelse, 

men de følelser og indtryk, man får med 

derfra, hører i allerhøjeste grad med til 

ens selvforståelse som europæer! 



Landet med de tre folk 

Krigsturist i Bosnien-Hercegovina 

Kom med på tur til landet med de tre folk, hvor nogle af verdenshistoriens 

værste konflikter er opstået. Her gælder ifølge et lokalt ordsprog, at kun to 

ting styrer verden: belønning og straf. Tag med til Mostars berømte bro, der 

i dag er på verdens kulturarvsliste, og kom med gennem sniper alley og ned 

i håbets tunnel i sarajevo. 

TeksT og foTo: Jakob øsTer 

Baggrundsbillede: Stari Most - den "gamle bro" 

i Mostar er optaget på UNESCOs kultararvsliste. 

Broen blev sønderbombet i 1993, men blev 

i 2004 genopbygget i oprindelig stil. Unge 

vovehalse springer ud fra broen mod en 

betaling på 40 Euro pr. spring. 

Lille billede øverst: Sarajevo Rose. De steder 

hvor mortergranater kostede menneskeliv er 

granathullerne fyldt op med hård rød maling. 

Lille billede nederst: På Tito Café kan man 

passende indtage en ”Sarajevsko”-øl mens man 

kigger ud over Sniper Alley og Holiday Innhotellet, 

hvor pressen havde base under krigen.

Regnen siler ned over Dinarabjergene, 

og mørket har sluttet sig om 

bosnien. Med en iver som var han en 

krigsforbryder på flugt fra Banja Luka 

kaster den unge buschauffør bussen, 

som jeg befinder mig i, rundt ad 

snørklede bjergveje, mens han skiftevis 

tæller penge, sms’er, taler i telefon 

og pakker chokoladebarer op. Med 

foden stepdansende på speederen og 

bagsiden af armen nonchalant placeret 

på rattet kaster han ubekymret bussen 

gennem det ene hårnålesving efter det 

andet. Udenfor i mørket flankeres vejen 

af intetheden. 

Vi har forladt Adriaterhavets perle, 

som kroatiske Dubrovnik kaldes, og har 

sat kursen mod Mostar i det bosniske 

lavland på den anden side af bjergene. 

bussen er en dobbeltdækker, men 

føreren synes ikke at tage notits af 

størrelsen på sit metalskrummel, når 

han frygtløst passerer den ene bil efter 

den anden på de glatte bjergveje. Alt 

hvad der kan overhales bliver overhalet. 

1 

efter med rekordfart at have forceret 

bjergene nærmer bussen fra GlobTours 

sig Mostar, og jeg undrer mig over, at 

næsten alle byskiltene er overmalede 

med graffiti. Endelig når bussen sit 

bestemmelsessted og lukker mig ud i 

mørket, mens regnen stadig hamrer 

ned. Velkommen til bosnien. 

”Giv mig navnet på dit hotel”, insisterer 

en ung gut, der møder bussen på 

stationen. Kun få passagerer er stået 

af på den mørke, forladte station, der 

ligner noget erich Honecker kunne 

have opført i sine velmagtsdage, og der 

er ikke meget business i udsigt for de 

emsige touts, der insisterende faldbyder 

private værelser til leje. 

Sandheden er, at jeg ikke aner, hvor jeg 

skal bo. ”Pansion Armin” slynger jeg 

alligevel ud og fortryder det med det 

samme. Strengt taget behøver han vel 

ikke vide, hvor jeg skal bo. 

Kold som en russisk 

vinterbader 

Tyve minutter senere har jeg for længst 

fortrudt min beslutning om selv at finde 

et værelse. Jeg er faret vild og er våd og 

kold som en russisk vinterbader. byen 

burde ellers være til at overskue, og jeg 

fatter ikke, hvordan det er lykkedes mig 

at vade lige forbi Kalkhanska-gaden, 

hvor Pansion Armin skulle befinde sig. 

Især fordi pensionatet ifølge kortet 

ligger lige overfor den ”forstenede 

halvmåne”, som byens ikoniske 

vartegn broen Stari Most kaldes. Den 

verdensberømte, halvmåneformede bro 

skulle ifølge min lonely Planet hæve sig 

21 meter over Neretvafloden og burde 

således være til at få øje på. Men den 

er som sunket i jorden, da jeg flakker 

rundt i regnen og skiftevis spejder efter 

byens sparsomme gadeskilte og glor 

ned i mit nu næsten opløste bykort. 

”Shangri la bed and breakfast” står 

der på et skilt, der peger op ad en stejl, 

hullet og mudret vej ved siden af et 

komplet udbombet tre-etagers hus. Jeg 

beslutter mig for at give fanden i Pansion 

Armin og begiver mig op ad den stejle 

gade, som jeg, hvis jeg ikke havde set 

så meget Tour de France, havde været 

overbevist om steg med mindst 40 

procent. I slalom mellem vejhuller skabt 

af nedfaldne granatsplinter kæmper jeg 

mig gennem den silende regn op mod 

Shangri la. På toppen af bakken troner 

et splinternyt hvidt palæ, der ligner alt 

andet end et sted, hvor de har ”bed 

and breakfast”. Jeg lader den tunge 

dørhammer falde, mens jeg tænker, at 

det her sted med garanti koster langt 

over 100 euro pr. nat. 

Bosnisk gæstfrihed 

”How are you?”, spørger en ung kvinde 

med afbleget hår, der har stukket sit 

kønne hoved ud af et andensals-vindue 

for at se den fremmede, der banker på 

døren i aftenens mulm og mørke, an. ”en 

smule våd”, tilstår jeg. Hendes mand, 

nermin, som driver stedet sammen med 

hende, åbner døren, og jeg kommer ind 

i en entré, der med en pult i hjørnet og 

kunst på væggene ligner indgangen til 

en eksklusiv natklub. ”Vi er først lige 

åbnet sidste år”, siger nermin og viser 

mig rundt i det splinternye hotel og 

ind på et kæmpe værelse, der ligner 

en million. Med tanke på at lurvede 

hostels på balkan typisk tager 20 euro 

for en seng i en sovesal er nermins 

2 

efterfølgende annoncering af, at prisen 

for værelset udgør sølle 17 euro, 

mig ganske ubegribelig. Mindre end 

fem minutter senere har hyperaktive 

nermin nået at give mig en hårtørrer, 

en paraply, en skål frisk frugt, et kort 

over Mostar, vekslet mine penge og 

anbefalet en lokal restaurant. ”Gå ned i 

den gamle by, find restaurant H’nan og 

prøv deres fyldte blæksprutter med en 

karaffel lokal vin til”, siger han, ”det er 

nogle af mine venner, der har stedet, og 

du slipper med under 10 euro inklusiv 

dessert”. 

nermin og hans kone er muslimer og 

efter en dag med charmeforladte, 

slaviske grænsebetjente og en 

buschauffør med et temperament som 

en fyrværkerimester fra Sarajevo er 

lidt muslimsk gæstfrihed lige, hvad jeg 

har brug for. Shangri la er, præcis som 

navnet antyder, en gæstfri oase i den 

skamskudte by. 

Konflikten, som ingen 

forstår 

Krigen i bosnien-Hercegovina er en af 

de mest komplekse konflikter, verden 

har set. Kort fortalt drejer den sig 

om, at landet er delt mellem tre folk - 

bosniakker, kroater og serbere - med tre 

religioner. bosniakkerne er muslimer. 

Kroaterne er katolikker, og serberne er 

ortodokse kristne. 

Da Jugoslavien blev opsplittet, ønskede 

muslimer og kroater, at der blev 

etableret et selvstændigt bosnien, 

mens serberne ønskede at forblive 

en del af Serbien/ex-Jugoslavien. I 

1992 anerkendte eU og USA bosnien- 

Hercegovinas selvstændighed. Det 

huede ikke serberne, der anført af en 

3 

Billede 1: Artiklens forfatter 

i resterne af tunnelen, 

der løb under den FNkontrollerede 

landingsbane. 

Serberne undlod formentlig 

kun at bombe tunnelen, 

fordi de var bange for hævn 

fra verdenssamfundet. 

Billede 2: Kort over det 

belejrede Sarajevo fra 

1992-1995. Serberne lå i en 

jernring rundt om byen, og 

kun takket være tunnelen 

under byens landingsbane 

fik bosniakker og kroater i 

byens centrum forsyninger 

og våben. 

Billede 3: Under dette hus 

i Sarajevoforstaden Butmir 

lå "håbets tunnel". En 800 

meter lang tunnel, der 

forsynede det belejrede 

centrale Sarajevo med mad 

og våben i de tre år krigen 

varede. 

koldblodig Milošević startede krigen 

mellem de tre folk. 

Krigen varede indtil Dayton-aftalen 

efter kraftigt pres fra USA blev indgået 

i 1995. Aftalen angiver de nuværende 

grænser mellem serbiske, føderale 

(fælles områder for muslimer og kroater) 

og uafhængige entiteter (provinser) 

inden for bosnien og Hercegovinas 

landegrænser. 

Med andre ord drejer konflikten sig 

om tre forskellige befolkningsgrupper 

med tre forskellige religioner og 

ønsker om tre forskellige geografiske 

tilhørsforhold. læg dertil balkans 

historiske konflikter mellem tyrkere 

og Østrig-Ungarn, mellem russere og 

tyskere, mellem øst og vest, mellem 

kommunisme og kapitalisme, så har du 

måske en antydning af en idé om, hvor 

ufattelig sammensat situationen er. 

Krigsturist i mostar 

De næste dage leger jeg krigsturist. 

Det lykkes mig endelig at finde Mostars 

berømte bro. Den befinder sig ganske 

som kortet foreskrev kun omkring 100 

meter fra hotellet, men ligger gemt nede 

i den hyggelige, gamle osmanske bydel, 

og er - indtil man går ned ad en række 

stejle trapper - fuldstændig usynlig oppe 

fra hovedgaden. broen blev oprindeligt 

opført i 1556 og fungerede som en 

vigtig handelsbro og lagde navn til 

byen (Mostar betyder byen, der passer 

broen). Men i 1993 blev halvmånebroen 

bombet til ukendelighed, paradoksalt 

nok af bosniske kroater, der selv boede 

i byen. Kroater og muslimer havde 

ellers forinden formået at fordrive 

serberne fra Mostar og havde overtaget 

kontrollen med området og skaffet 

det uafhængighed. Men da kroater og 

muslimer efterfølgende skulle dele 

området, kom de op at slås om, hvem 

der skulle have hvad. Det resulterede 

i endnu en borgerkrig. Hævnaktioner, 

fangelejre og torturerede krigsfanger 

blev, også i Mostar, en del af dagens 

uorden i de tre år krigen varede. 

I ”klubhuset” i tårnet ved broen møder 

jeg et par unge knægte. På væggene 

hænger billeder af udspringere, og på 

en knage hænger deres våddragter. 

”40 euro, så hopper jeg i” siger den 

ene og tilføjer, at han synes, jeg ligner 

Jon Dahl Tomasson. ”Du kan også bare 

vente. Hvis der kommer en stor gruppe 

turister, kan I nøjes med at give en euro 

hver”, smiler han skævt. Ud over at 

være et krigsmonument er broen i dag 

mest kendt for, at byens unge vovehalse 

- mod klækkelig betaling - springer 

ud fra den og lader sig plumpe ned i 

Neretvafloden 21 meter længere nede. 

skuddet i sarajevo 

”Kasta ej ut föremål, som kan vålla brand 

eller annan skade” står der på skiltet 

under vinduet i den bedagede togkupé, 

jeg befinder mig i. Med tre kvarters 

forsinkelse har toget forladt Mostar og 

snegler sig nu af sted på vej ind i en 

af de 65 tunneler gennem Jahorinabjergkæden 

på vej mod Sarajevo. Jeg 

gætter på at toget er svensk, og jeg ved 

med sikkerhed, at det må have endog 

ganske mange skinnetimer bag sig. 

Plyssæderne er brede, skæve og blå og 

minder om 70’er møbler fra en svensk 

ødegård. Radiatorerne virker ikke, og 

denne tidlige oktobermorgen er der vel 

omkring 10 grader inde i kupéen. 

På banegården i Sarajevo står der 

”back in ten minutes” på et skilt i 

turistinformationen, men damen i 

kiosken ved siden af informerer mig 

på nødtørftigt engelsk om, at der 

ikke har været nogen de sidste tre 

dage. Jeg hopper i stedet ombord 

på sporvogn linje 1 med kurs mod 

downtown. Jeg bumler igennem en af 

europas mest sønderbombede byer, 

forbi utallige huse med skudhuller og 

udbombede spøgelsesbygninger, hvor 

kun skelettet står tilbage. Vi standser 

ved et stoppested på hjørnet ved ”latin 

bridge”. Den berømte latinerbro har 

først for nylig fået sit gamle navn tilbage, 

efter at den i mange år havde navn 

efter den unge serber Gavrilo Princip, 

der her midt på broen i 1914 skød og 


Billede 1: Broen forbinder det moderne Mostar 

med den gamle osmanske bydel med hyggelige 

restauranter, gamle huse og brostensbelagte gader. 

Billede 2: Overalt i Mostar og Sarajevo ses 

skudhuller og udbombede huse, der endnu ikke er 

blevet renoverede. 

Billede 3: Krigen er den største turistattraktion i 

dagens Sarajevo. I Tito Café er lamperne lavet af 

stormtropperhjelme, i haven står artillerikanoner, 

og der er opstillet talrige buster af "Marskal Tito". 

dræbte ærkehertug Franz Ferdinand, 

arvingen til den Østrig-Ungarske trone, 

og derved udløste første verdenskrig. 

Angiveligt skyldtes det skæbnesvangre 

møde mellem de to mænd kun den 

tilfældighed, at Ferdinands chauffør 

ved en fejl var kommet til at køre over 

broen. Han prøvede at vende bilen lige 

foran den unge serbiske nationalist, som 

ifølge historien greb chancen, pissede 

i bukserne af skræk og likviderede 

ærkehertugen og hans gemalinde med 

den 10mm pistol, han havde i sin lomme. 

en begivenhed, der endte med at koste 

omkring 16 millioner mennesker livet. 

sarajevo roser 

Regnen tordner ned over den 

krigsplagede hovedstad, da jeg lidt 

efter går gennem Pigeon Square og ned 

gennem Baščaršija-gaden. Heldigvis har 

jeg fået lov at låne nermins paraply, så 

jeg når tørskoet frem gennem basaren, 

forbi moskéen i den tyrkisk-inspireret 

del af byen og frem til den katolske 

katedral i byen, der kaldes ”europas 

Jerusalem” på grund af den religiøse 

mangfoldighed. 

overalt har krigen efterladt sine 

ar. På fortove og gader ses utallige 

ildevarslende mønstre efterladt i sten og 

asfalt fra nedfaldende mortergranater. 

Mest karakteristiske er byens særlige 

kendetegn, de såkaldte Sarajevoroser. 

De steder, hvor granaterne har 

kostet menneskeliv, er granatskaderne 

i belægningen fyldt ud med hård, rød 

resin (maling), efterladende en gaderose 

til minde om de omkomne. 

"house saved many lives" 

efter en halv time med sporvogn til 

endestationen Ilidža tager jeg en 

lokalbus og ender på en øde villavej et 

eller andet sted langt inde i Sarajevoforstaden 

butmir. Jeg føler mig lidt 

alene og fortabt, og den øde vej 

signalerer på ingen måde, at en af 

Sarajevos mest besøgte seværdigheder 

ligger i nærheden, endsige at dette er 

den eneste måde at nå ud til den med 

1 

offentlig transport. Heldigvis har jeg 

kort forinden nået at henvende mig til 

en ung, lokal pige i bussen, og med 

fagter og lidt engelske gloser tror jeg 

nok, hun forklarede, i hvilken retning 

jeg skal gå de sidste par kilometer. 

Genopbygningen af Sarajevo er langt 

fra afsluttet, og selv om det er femten 

år siden krigen sluttede, har man 

åbenbart stadig travlt med vigtigere 

ting end at sætte skilte op til turisterne. 

efter tyve minutters gang forbi bosniske 

postkasser, forhaver og urtepotter, 

bekendtgør et lille messingskilt på en 

garage pludselig, at Sarajevos berømte 

tunnel ligger herunder. ”The tunnel is 

created from this house. House saved 

many lives”, står der. overfor ligger et 

hus fyldt med skudhuller, der fungerer 

som museum. 

håbets tunnel 

I mere end tre år holdt serbiske 

styrker over 300.000 bosniere belejret 

i det centrale Sarajevo i dét, der blev 

den længste belejring af noget lands 

hovedstad i moderne krigsførelse. 

over 11.000 mistede livet i Sarajevo, 

og den eneste adgang til de belejrede 

bosniere gik gennem en 800 meter 

lang tunnel. Tunnelen løb fra Sarajevos 

centrale Dobrinjakvarter ud under den 

Fn-kontrollerede lufthavns landingsbane 

for at ende her i forstaden butmir i en 

tilsyneladende helt almindelig garage. 

Uden tunnelen, der forsynede Sarajevo 

med mad og våben (der indsmugledes 

i strid med Fns våbenembargo) havde 

Sarajevo aldrig holdt stand, og byen 

var med stor sikkerhed faldet i serbiske 

hænder. Det er uvist, hvorfor det aldrig 

lykkedes serberne, der lå i en jernring 

hele vejen rundt om Sarejevo på nær 

omkring det lille stykke, hvor lufthavnen 

lå, at ødelægge tunnelen, til trods for 

at de ganske givet kendte til dens 

eksistens. Formentlig var det, fordi de 

var bange for at hidkalde sig verdens 

vrede, hvis de kom til at bombe den 

neutrale lufthavn, som tunnelen lå klods 

op ad. 

Tredive meter af tunnelen er i 

dag tilgængelig for besøgende. 

Duknakket lister jeg igennem den 

solidt konstruerede tunnel, der ender 

i museets baghave. Da jeg forlader 

tunnelen føles det som om jeg stikker 

hovedet lige op i en boeing 747, der i det 

samme er ved at lette på landingsbanen 

lige foran. Indgangen til tunnelen 

ligger bogstaveligt talt klistret op ad 

landingsbanen, og beliggenheden må 

kunne gøre enhver flyentusiast fra 

Flyvergrillen i Kastrup misundelig. 

Tito Café 

Gennem en gårdhave overstrøet med 

artillerikanoner og militærjeeps finder 

jeg, tilbage i Sarajevo, vej ind i Tito Café. 

buster af Marskal Tito, Jugoslaviens 

tidligere kommunistiske præsident der 

smed nazisterne på porten tilbage i 

1945, oplyses i det rødmalede rum af 

lamper med skærme konstrueret af 

gamle stormtropper-hjelme. Med en 

kold Sarajevsko øl foran mig er det det 

perfekte sted at afslutte mit besøg i 

Sarajevo. Fra gårdhaven har vi udsigt 

til to af byens ufrivilligt berygtede og 

verdenskendte landemærker: Holiday 

Inn, hvor journalister havde base under 

hele krigen, og ”Sniper Alley”, den brede 

Zmaja od bosne-vej, hvor mange blev 

dræbt af serbiske snigskytter i forsøget 

på at krydse vejen. Det er krigen, der er 

attraktionen i Sarajevo, og man gør ikke 

noget for at skjule den. 

Krigsfotografen Nermin 

”Under krigen var jeg fotograf”, fortæller 

nermin. Jeg er tilbage på Shangri la 

i Mostar og har fortalt min vært om 

mit besøg i Sarajevo. ”Ved fronten var 

det for farligt, men jeg tog billeder, 

når bosniske fanger blev frigivet fra 

kroatiske fangelejre her i Mostar, og jeg 

tog billeder af krigens ødelæggelser. Jeg 

fotograferede, når weekend-chetnikerne 

havde været på besøg i landsbyerne. 

Hardline nationalistiske serbere blev 

kørt ind i busser i weekenden for at 

gå på rov. De plyndrede og voldtog 

og tog udbyttet med tilbage til deres 

almindelige liv med job og familie”, siger 

han eftertænksomt, ”bagefter tog jeg 

til Sarajevo, kravlede gennem tunnelen 

og afleverede billederne til Reuters på 

Holiday Inn, hvor de blev sendt ud via 

satellit. billederne var tit på Cnn, før jeg 

var kommet tilbage til Mostar”. 

Bosnien-hercegovina i dag 

Politisk er situationen i bosnien- 

Hercegovina i et dødvande. Serberne 

vil have selvbestemmelse over deres 

egen entitet (Republik Srpska), mens 

kroater og muslimer generelt ønsker en 

mere centraliseret stat uden entiteter. 

Parlamentsmedlemmerne skal udgøres 

af en bestemt blanding af de tre 

befolkningsgrupper, som hver især 

synes at have travlest med at sørge 

bedst for deres egen gruppe frem for at 

føre fælles politik. Ved valget i oktober 

2 

Praktiske 

oplysninger 

transport 

Fly: Norwegian flyver i 

sommerhalvåret Kbh - 

Dubrovnik, Kroatien fra kr. 

598,- retur. Norwegian flyver 

også til Split, så det er muligt 

at rejse f.eks. ud til Dubrovnik 

og hjem fra Split. 

bus: Dubrovnik-Mostar, 3 

timer, kr. 200,- retur 

Tog: Mostar - Sarajevo, 2 ¾ 

timer, kr. 80,- retur 

Udflugter fra Dubrovnik 

Med base i Dubrovnik er det 

let at besøge både bosnien- 

Hercegovina og Montenegro. 

både Mostar i biH og Kotor i 

Montenegro er højdepunkter 

i regionen og ligger under 

tre timers kørsel væk i 

udlejningsbil eller bus. 

hotel 

Dubrovnik, Kroatien : Private 

værelser kan lejes i (eller lige 

udenfor) den gamle by fra 

cirka 20 euro pr. nat. 

Mostar, biH: Shangri la bed 

and breakfast. 17 euro pr. nat. 

Kotor, Montenegro: Private 

værelser kan lejes i den gamle 

by fra cirka 20 euro pr. nat. 

Hoteller fra 30 euro pr. nat. 

2010 kunne der vælges mellem intet 

mindre end 47 politiske partier, 11 

koalitioner, 13 uafhængige kandidater 

og et totalt antal kandidater på 3.900. 

Stemmeseddelen må have været tyk 

som en køkkenrulle. 

Det er forfatningsbestemt, at 

præsidentposten hver ottende 

måned skal gå på skift mellem en 

3 

serber, en muslim og en kroat. Altså 

er en kandidats etniske herkomst 

grotesk nok bestemmende for om og 

hvornår, man kan stille op. Det har 

for nylig fået en roma til at klage til 

menneskerettighedsdomstolen over 

at hans befolkningsgruppe dermed 

automatisk er frataget muligheden for 

at blive præsident. Romaen fik medhold, 

og nu skal forfatningen formentlig 

skrives om. 

I dagligdagen giver tre forskellige 

dialekter og to forskellige alfabeter også 

udfordringer. På TV er nyhedsoplæseren 

skiftevis muslim, kroat og serber. er 

det en serber står underteksterne med 

det latinske alfabet, som kroater og 

muslimer benytter, mens de står på 

kyrillisk, som serberne benytter, når det 

er en muslim eller en kroat, der læser 

op. 

På vejskilte står vejnavne over hele 

landet med både kyrilliske tegn 

og latinske bogstaver. Men som et 

iøjnefaldende symbol på konflikten, der 

stadig lurer under overfladen, er en stor 

del af de serbiske kyrilliske vejnavne 

malet over med graffiti, når man 

befinder sig i den bosniske del af landet, 

og tilsvarende er de bosniske latinske 

vejnavne streget over, når man befinder 

sig i Republik Srpska. 

Der er fred i bosnien-Hercegovina. 

Krigen er blevet en turistattraktion, og 

genopbygningen er godt undervejs. Men 

samhørighedsmæssigt og demokratisk 

virker det som om, at der er et godt 

stykke vej endnu for landet med de tre 

folk. 


Hvorfor pine sig selv 

med frosne tæer i stive 

skistøvler, når man kan 

gå rundt i sandaler på 

en badestrand i rio? 

Hvorfor sove i telt i 

minus 30 grader med 

hue på, når man har 

penge til at overnatte 

på et luksushotel 

med aircondition i 

Casablanca? Hvorfor 

vade rundt i sneen 

med en tung pulk, når 

man kan stå varmt på 

Café Globen med en 

øl i hånden? Hvorfor 

dit, og hvorfor dat? 

nu gider jeg ikke høre 

på alle de spørgsmål 

mere, så her kommer 

svarene én gang for 

alle. 

TeksT og foTo: 

gerner Thomsen 

Jeg holder af kulde og sne 

Det er dage som denne, man drømmer om hjemmefra – 

skyfri himmel og udsigt til Vatnajøkul på Island. 

I modsætning til derhjemme, går der meget tid med ting på skiturene, 

som opfylder helt basale behov – og derfor giver god mening og stor 

selvtilfredsstillelse. Her har vi været på brændehugst et par kilometer væk fra 

hytten, som godt nok havde en brændeovn, men intet brænde. Kort tid efter 

sidder vi indenfor og råhygger med varm chokolade og boblende madgryder. 

Et lille slot på Kamtjatka. Hytten her står åben for dem, der kommer forbi, 

men man skal selv have mad og alle fornødenheder med. 

Vinterfjeldets nætter kan synes rå og ugæstfrie. Men når først teltet er rejst og den lune sovepose fundet 

frem, så er der skabt en fantastisk kontrast til landskabet udenfor. Man kan undre sig over, at der ikke 

skal mere til, men lidt mad og hvile i læ for vinden er alt der behøves for at få ladt batterierne op til næste 

dagsetape. Hvor tit oplever man at være så glad for så lidt derhjemme..? 

når vejrudsigten lover sne og kulde, så 

er jeg i mit es. Det gør den efterhånden 

bare meget sjældent her i Danmark, så 

derfor må jeg søge andre steder hen. når 

du læser dette, så er jeg ved at pakke 

min rygsæk til en tur ud på Jamalhalvøen 

i Rusland. et dejligt sne- og frostsikkert 

sted, hvor man kan være sikker på ikke 

at få hedeslag på denne årstid. 

Kulden kan være en barsk ven, men den 

har også den dejlige egenskab, at man 

kan gøre noget ved den – man kan fx tage 

mere tøj på. og hvad er det nu lige man 

kan gøre, når man ligger i bar røv på et 

hotelværelse i troperne og sveder tran? 

Ikke en disse, udover at man kan vente på 

at solen går ned og temperaturen sænker 

sig i takt med at malaria-befængte myg 

melder deres ankomst. 

Det kan da ikke være tilfældigt, at folk slås 

mere i varme lande. Varme gør noget ved 

folk – det gør dem skøre i bolden og får 

selv det køligste overblik til at koge over. 

nå ja, vil nogen måske sige: ”Du er jo 

ikke den eneste, som elsker at stå på ski”. 

Det er rigtigt, der findes jo alle jer slalomfreaks, 

som tager til Alperne og sidder 

på bierstube hver vinter. eller alle jer 

børnefamilier, som tager til norge og bor i 

bjælkehytter med sauna. Men det kan jeg 

ikke bruge til noget. Jeg vil længere ud – 

dér hvor frosten virkelig slår ind og kan 

mærkes døgnet rundt, og hvor man må 

klare sig selv uden afterskiing og friske 

forsyninger fra den lokale købmand. 

Desværre er vi en sjælden race. Jeg 

kender faktisk kun mig selv og et par 

stykker mere, som kan se ideen med 

den slags ture. Men der må da for pokker 

være flere af jer derude, som er til at 

overbevise? Jeg skal i det følgende gøre 

et forsøg på at rydde fordommene af 

vejen og tænde gnisten hos jer andre. 

mad! 

Rimfrosten på teltets inderside drysser 

ned i hovedet på mig, da min albue ved 

et uheld rammer teltdugen. Jeg bander 

indædt, men humøret stiger et par grader, 

da det går op for mig, at vinden er løjet 

af i nattens løb. "nå, mon vejrguderne 

endelig er med os?" spørger Karsten, 

som i al sin optimisme allerede ligger 

med overkroppen halvt ude i forteltet. 

Han lyner lidt op, så han kan tage bestik 

af vejret, men det tager kun et øjeblik, 

før han er tilbage og kryber længere ned 

i soveposen. "Det sner tæt og er totalt 

usigtbart", mumler han, på vej ned i dybet. 

Vi befinder os i Sarek Nationalpark 

i nordsverige. Ifølge kalenderen er 

foråret begyndt, så man kan vel tillade 

sig at stille krav til vejret. Da vi købte 

billetten, forestillede vi os to uger med 

perfekt skiføre, blå himmel og bagende 

højfjeldssol, men sandheden er, at det 

har været et møgvejr lige fra dag ét. 

I begyndelsen var det lige akkurat muligt 

at bevæge sig fremad, når vi brugte 

satellitnavigatoren som hjælp. Men 

guderne skal vide, at det ikke var nogen 

fornøjelse. Det blæste og var usigtbart, og 

skiene klampede i den høje temperatur. 

Tøjet var næsten umuligt at holde tørt. 

Alligevel lykkedes det at tilbagelægge 

omkring 50 km, inden stormen for alvor 

satte ind. Den foreløbige endestation blev 

bunden af Vistasdalen, hvor vi nu ligger 

vejrfast på andet døgn. 

"Hvorfor gør vi egentlig det her?", spørger 

jeg selvbebrejdende ud i luften. "Folk 

tror jo, at det er et eller andet med at 

vi skal prøve os selv af – at vi er nogle 

fandens karle som tager på såkaldte 

overlevelsesture, hvor sult og frostsår er 

en ære. Og hvor smerte defineres som en 

svaghed på vej ud af kroppen”. 

ordet "overlevelsesture" får min 

skimakker gennem 15 år til at stikke 

hovedet op fra soveposens dyb. 

"overlevelsesture" fnyser han, så 

frosttågerne fra ånden lægger sig som 

et tykt røgslør omkring ansigtet. "Ja, 

gu' fanden skal vi overleve, men vi er da 

heldigvis ikke sunket så dybt, at vi gør en 

dyd ud af at forsage alt det søde". 

For at sætte trumf på, tænder han op i 

primussen, fylder gryden med sne og 

hiver en bakke med seks mazarinkager 

op af madsækken. Få minutter efter er 

teltet blevet så varmt, at vi ligger halvt 

ude af soveposen og guffer kagerne i os. 

Da vandet koger, blander vi en gryde med 

dobbeltdosering chokoladepulver, tilsat 

ekstra sukker og flødepulver. 


Billeder fra oven og ned: 

Uvejr under opsejling – en god grund til at have 

telt med, når der er langt mellem hytterne. 

Midt i den sibiriske tajga, dukker denne hytte 

pludselig frem af ingen ting. Da vi først fik 

gang i brændeovnen, opdagede vi at taget var 

utæt – men hvem bekymrer sig om den slags 

småpetitesser, så længe man er indenfor i 

varmen? 

Efter flere dage alene på den sibiriske tundra, 

støder vi ind i disse venlige folk, som driver 

en lille købmandshandel. Købmandens kone 

og hendes søster har længe forberedt en 

påskefrokost i det fri, og hvad er mere naturligt 

end at invitere de uventede gæster med? 

Vi ender med at tilbringe to dage i det gode 

selskab, hvor den rigelig mad og en mild vind 

fra syd står i skærende kontrast de foregående 

dages fysiske anstrengelser på tundraen med 

lange dagsmarcher og stærk kulde. 

Selv de mest primitive jagthytter med utæt 

tag kan give følelsen af at bo på et slot, når 

man hele dagen har slæbt en tung pulk og 

rygsæk henover fjeldet. Pandekagerne her ville 

med garanti give tre Michelin-stjerner, hvis 

dommerne havde været igennem de samme 

anstrengelser som os – og hytten stået til 

rekordsalg i Hammerslag. 

Små hytter som denne i Rondane er med til at 

forsøde tilværelsen efter en lang dag på ski, og 

det er alle kræfterne værd at grave den ud. Der 

behøves nemlig kun en knitrende brændeovn og 

et par hårde brikse for at komme i den syvende 

himmel og genopdage glæden ved dét, som 

derhjemme er en selvfølge – at have tag over 

hovedet. 

"Jamen, hvorfor er det så egentlig vi ligger 

her", prøver jeg igen efter at have slubret 

lidt af den varme chokolade i mig. "Hvorfor 

ligger vi ikke foran fjernsynet derhjemme 

eller står slalom i de sydfranske alper? 

Jeg tror, det er fordi maden smager 

bedre heroppe", siger Karsten, mens han 

synker de sidste klæbrige krummer fra 

den sjette mazarinkage. "Jeg har fx aldrig 

smagt en kage så dejlig, som den jeg 

lige fik - den var simpelt hen himmelsk. 

Derhjemme ville det blot være en 

ligegyldig industrifremstillet kage, som 

ingen ville være interesseret i". 

Jeg tygger lidt på Karstens enkle filosofi 

og må give ham ret i, at maden faktisk 

smager bedre under disse forhold. 

Vi husker begge to, hvordan vi på 

Kolahalvøen sidste vinter fik omdannet 

et tørt franskbrød, en ussel russisk 

spegepølse og ét kilo ketchup til et par 

vidunderlige hotdogs, som ville have fået 

enhver pølsemand til at rødme. 

Det blev sikkert ikke dårligere af, at vi 

havde løbet 30 km på ski, så maverne 

skreg af sult, og det var nok også 

heldigt, at vi havde fundet en hytte med 

brændeovn, så vi kunne riste det tørre 

brød. Men alligevel, tingene smager 

altså bare bedre på disse ture, hvor man 

bruger sig selv. "Ja, og hvor der ikke er 

adgang til anden mad, end det man selv 

har slæbt med i pulken", tilføjer Karsten. 

"Men det kan da ikke passe, at vi kun 

tager herop for at maden skal smage 

bedre. Det får vi aldrig nogen til at tro på 

derhjemme", siger jeg. "næ...det har du 

nok ret i, men hvad så med den om, at 

man sover bedre", prøver Karsten, mens 

han gaber højlydt. 

Kontraster på højt niveau 

Men jeg har bestemt ikke lyst til at sove 

lige nu. Jeg vil hellere ud at stå på ski – 

og jeg ved, at det kan ske, før end vi tror 

det. Hvor tit har vi ikke oplevet, at vejret 

klarer op på et splitsekund. Hvis bare 

vejret ville skifte, så kan vi pakke pulkene 

og rygsækkene og være af sted på under 

en time. 

Det får mig til at tænke på, at det måske 

i virkeligheden er kontrasterne på disse 

ture, som giver mening med galskaben. 

en vintertur under disse forhold bugner 

simpelt hen af kontraster i et omfang, som 

man kun sjældent oplever derhjemme. 

Der kan være situationer så sure, at 

man ikke fatter det, før man står midt i 

dem: At overvinde den sidste kilometer 

til hytten, når blodsukkeret er i bund og 

vablerne værker; at slå telt op i mørke 

og tæt snefog, når man ikke kan finde 

hytten og mærker fornemmelsen af 

følelsesløshed i tæer og fingre snige sig 

ind; at vågne op i et telt med minus 30 

grader, hvor vandet i termoflasken er 

frosset; at få fyldt bukserne med sne, 

fordi man ikke kan holde sig til stormen er 

ovre; at forcere en bakke med tung pulk 

og bagglid i skiene. 

Til gengæld er der også oplevelser så 

fantastiske, at de ligger hinsides denne 

verden. Det er netop i disse øjeblikke 

– hvor alt kører i olie – at man forstår, 

hvorfor man vender tilbage år efter år. 

en vindstille dag med blå himmel og 

glitrende bjergtinder, hvor man kun hører 

den hvislende lyd fra skiene, der bryder 

nysneen. eller den ubeskrivelige følelse 

af tilfredshed ved at slænge sig mæt på 

briksen i en jagthytte, mens brændeovnen 

knitrer hypnotisk og kroppen slapper af 

i selv de yderste led. Men også glæden 

ved at komme i læ i teltet, efter at have 

rejst det i en brandstorm, og føle varmen 

vende tilbage i kroppen. 

Derhjemme har vi gjort en dyd ud af at 

rense dagligdagen for disse kontraster. 

når vejret går amok, så trodser vi det, og 

går på arbejde som om intet var hændt. 

når vi først sidder indenfor i bilen eller 

bussen, så er vejret altid det samme. og 

hvor tit glædes vi egentlig over at komme 

indenfor husets fire vægge, frem for at 

skulle sove i telt endnu en nat? 

Det er aldrig spændende, om vi finder 

hytten derhjemme, om den er åben, eller 

hvordan den ser ud. og når vi så endelig 

kommer indenfor, så det svært at henføre 

kroppen til samme tilstand af tilfredshed 

som på briksen i jagthytten, fordi vi dagen 

igennem har fyldt sukkerdepoterne til 

bristepunktet. 

nogen vil måske mene, at man ligeså 

godt kan stå derhjemme og slå hovedet 

ind i muren, for så bagefter at glæde sig 

over, når smerten holder op. Uden at have 

prøvet det sidste, vil jeg dog holde på, at 

det ikke helt er det samme – skiturene 

giver simpelt hen kontrastoplevelser 

på et højere niveau, som er stærkt 

vanedannende! 

Kulde skaber flinke folk 

Hvis der er noget som kulde og sne 

mestrer, så er det at gøre en umulig 

situation endnu mere umulig – og 

dermed vække fremmede folks latente 

hjælpsomhed. en vinter var vi på vej til 

Kirkenes i Nordnorge og fik den skøre 

idé at stå af toget i Kiruna. Det mest 

oplagte ville have været at fortsætte 

det sidste stykke til narvik og så tage 

bussen de næste par dage langs kysten. 

Men afstandene i nordskandinavien er 

enorme, fordi mange af vejene følger 

fjordene, så vi var i vores visdom kommet 

frem til, at det nok kunne betale sig at 

skyde genvej – tværs over de øde vidder 

i Sverige, Finland og norge, hvis grænser 

på det nærmeste flyder sammen heroppe. 

Der var dog lige den lille krølle på halen, at 

bortset fra de første 50 km til den svenskfinske 

grænseby Karesuando, så findes 

der ingen offentlige transportmidler 

på en stor del af denne strækning. 

Men det kan vel ikke være så svært at 

tomle, tænkte vi – lige indtil vi stod på 

landevejen i udkanten af Karesuando 

med to gigantiske rygsække, to par ski og 

to lastede pulke hver på størrelse med et 

par flyttekasser. Solen var på vej ned, og 

frosten bed allerede i næseborene. ”Øh, 

det her bli’r da ikke helt nemt”, sagde jeg 

til Karsten, efter at have set bagsmækken 

af kun to biler passere på en halv time. 

Vi begyndte at slå kuskeslag og lægge 

en strategi. Resultatet blev, at Karsten 

stillede sig om bag en sneskavl sammen 

med sin rygsæk, de to pulke og skiene. 

endnu en halv time gik, og så var der 

bid! en undselig opel Kadett stoppede, 

og lidt efter sprang Karsten frem fra 

sneskavlen med pulkene og alt udstyret. 

Den forbløffede finne så noget fortvivlet 

på det bjerg af udstyr, som pludselig 

hobede sig op foran ham. Det lignede 

sidste læs fra flytningen af Rigsarkivet, 

og det var tydeligt, at han kom i tvivl om 

hans nedslidte bil overhovedet kunne 

kapere så meget. 

Mest af alt havde han vel bare lyst til selv 

at køre videre, og så give os nummeret 

på 3x34, men man efterlader ikke folk om 

vinteren midt på en finsk, øde landevej 

– og da slet ikke når de lover minus 30 

grader om natten. Så den venlige finne 

fandt et reb frem, der kunne holde styr på 

pulkene i bagagerummet, og inde i bilen 

lykkedes det at stoppe to par rygsække 

og ski ind mellem os selv og alt det andet 

habengut, som han selv havde med. 

Med fjedrene i bund, og pulkene 

hængende ud af bagsmækken som 

kontravægt, forcerede vi de øde, finske 

grusveje hurtigere end elgene kunne nå 

at løfte hovedet. Ved midnatstide nåede 

vi Kautokeino i norge. Her skiltes vores 

veje - finnen skulle til venstre, vi til højre. 

Bilen voksede flere centimeter, da den 

blev lettet for al udstyret. 

Vi var kun nået halvvejs til Kirkenes, så 

finnen satte os af ved byens eneste hotel i 

forvisning om, at vi sikkert ville overnatte 

indenfor. Men hvorfor skulle vi dog det? 

50 meter fra receptionen stod en iglo, 

bygget af en skoleklasse for nogle uger 

siden, og den var som skabt til et par 

trætte rejsende med varme soveposer. 

Receptionisten var ligeglad – han syntes 

vist bare det var morsomt, at vi gad 

kravle ind i en snebunke for at undgå at 

blive flået af de norske hotelpriser. 

Til vores store overraskelse viste det 

sig, at en skolebus videre nordpå afgik 

lige udenfor igloen næste morgen kl. 7 

– hvor heldig kan man være! Vi drattede 

omkuld og sov hele natten som svin på en 

mødding. Ikke engang to mobiltelefoner 

kunne vække os, så det var kun lige 

akkurat vi nåede at se bagenden af 

bussen, da vi lettere fortumlede stak 

hovedet ud af igloen næste morgen. 

næste afgang var om et døgn, så vi 

måtte videre på tommelfingeren, hvilket 

da også lykkedes til sidst. 

Det er næppe dage som disse – med blæst og usigtbart vejr – man drømmer om, når vinterturen forberedes 

ved sofabordet derhjemme. Men det bliver utvivlsomt en del af oplevelsen og er med til at sætte de smukke 

dage med blå himmel og silkeføre i relief. 

Back to basics 

Hvis jeg skal fremhæve én enkelt 

fællesnævner, som får vinterturene 

til at skille sig ud fra alle mine øvrige 

rejser, så er det, at dagligdagen ikke 

forplumres af alle mulige gøremål, der 

ikke har det fjerneste med livets basale 

nødvendigheder at gøre. Der går så 

meget tid med at holde varmen, få noget 

at spise, flytte sig til næste sted og få tag 

over hovedet, at man ikke behøver finde 

på yderligere underholdning. 

Det meste af det man beskæftiger sig 

med har at gøre med situationen her 

og nu – det er vel nok det tætteste man 

kommer på at leve i nuet – og det er svært 

at finde noget, som ikke giver mening 

eller skal forklares. Her kan man glæde 

sig 10-dobbelt over at sy hullet i et par 

bukser, fordi det er de eneste, man har, 

og fordi der ikke er andre alternativer. 

eller man kan fryde sig grænseløst over 

at improvisere en petroleumslampe med 

vægen fra et snørebånd, når stearinlysene 

i jagthytten er sluppet op. Man er fælles 

om et projekt 24 timer i døgnet, og når 

tingene lykkes, er det lige til at blive høj 

af. 

Det kan måske lyde morsomt – og I skal 

da også være hjertelige velkomne til at 

grine af det. Men jeg står fast: behold I 

bare jeres overbefolkede slalombakker 

og overophedede sandstrande, så længe 

jeg må får lov at beholde min kulde og 

sne!


Dronningen af Sabas 

efterkommere i Englenes kirker 

Dronningen af Sabas søn fik Pagtens Ark med til Axum i Etiopien, da han 

havde besøgt sin far, Kong Salomon i Israel – ifølge legenden. Med centrum i 

Axum blev Etiopien officielt kristent i år 350. I 120- tallet ville Kong Lalibela 

skabe Ny Jerusalem i Etiopien med Jordan-floden, hellige grave og nogle af 

verdens flotteste klippeudhulede kirker. De fantastiske kirker siges kun at 

kunne være bygget, fordi englene hjalp til om natten. 

Etiopien er et af de mest markante og farverige kristne lande i Afrika, hvor 

de religiøse højtider fejres med sølv, guld og røgelse. Timkaten, der afholdes 

i januar - 13 dage efter jul den 6. januar - holdes til minde om, da Johannes 

Døberen døbte Kristus i Jordanfloden. Den fejres især i Etiopiens tre 

Unescobyer: Lalibela, Axum og Gondor. 

TeksT og foTo: eLsebeTh finnick 

Der ventes på vandbadet 

I mørket falder etiopiernes hud ud i 

et, men deres hvide dragter lyser op i 

natten i lalibela. Der puffes og skubbes, 

men alt er stille. Da det begynder at 

skumre, brydes natten af lyden af 

trompeter, trommer og cymbler, der 

angiver, at processionen er på vej fra de 

telte, hvor de gejstlige har overnattet. 

Alle summer af forventning. 

Præsterne med patriarken i spidsen 

kommer langsomt nærmere, og der 

lugtes røgelse. I det øjeblik de træder 

op på kanten af det korsformede bassin, 

bryder solens første stråler frem, og 

hvor menneskemængden fortsat er 

i mørke, falder solen på præsternes 

guldbroderede dragter. Det er et helt 

uvirkeligt flammende syn, som taget ud 

af en flot opsat eventyrfilm. De går fra 

vest mod øst, så solen får deres dragter 

og ansigter til at gløde. Flere gange går 

de messende rundt omkring bassinet, 

spreder røgelse over vandet, standser 

og læser op af en gammel bibel. 

Stemningen er magisk, og øjeblikket er 

højdepunktet i de store processioner. 

Da solen er helt oppe, bøjer Patriarken 

sig ned, tager lidt af vandet og spreder 

det ud over forsamlingen med nogle 

messende ord. Jeg er lidt ærgerligt 

over, at jeg sidder så langt væk, så jeg 

ikke får noget indviet vand. Men det 

ændrer sig hurtigt. De øverste præster 

og munke går tilbage, og kun de yngste 

munke bliver. De krænger deres flotte 

guldbroderede kåber af sig og begynder 

med store plastikkander at smide 

vandet ud, så alle får del i velsignelsen. 

Med stor kraft får jeg slynget et par liter 

vand mod mig. Jeg kan ikke se noget, og 

vandet løber ned ad hår, tøj og kamera. 

omkring mig hopper etiopierne frem 

Stort billede: Den korsformede Sct. 

Georg Kirke, hvor man klart kan se, 

hvordan kirkerne er gravet ud. Den 

omkringliggende klippe er dog ikke 

fjernet. 

Billede til venstre: I klipperhulerne 

omkring det største klippekompleks 

sidder gulklædte erimitmunke 

med hellige bøger og fluevifter af 

hestehår i dyb koncentration. 

Billede til højre: Patriarken på vej til 

bøn i Medhanealem-kirken, en af de 

mest fuldendte kirker - først gravet 

ud helt fra oven og derefter udhulet 

indefra. 

og tilbage og råber ”herover, herover” 

til de unge munke, der nu grinende, 

men alligevel seriøst slynger vand fra 

store kander ud mod de mange tusinde 

mennesker, der er samlet for at deltage 

i højdepunktet af den etiopiske kirkes 

Timkat, velsignelsen af folkemængden 

med indviet vand fra Jordanfloden. 

Jeg sidder oppe på en tre meter høj 

afsats, der i dagens anledning er lavet af 

nogle spinkle rafter, så man får et bedre 

udsyn over præsternes processioner. 

Jeg blev anbefalet at gå derop - 

”deroppe vil jeg ikke få meget vand i 

hovedet, når de velsigner”. Jeg mumler 

noget om, at jeg absolut ikke har noget 

mod at blive velsignet med det indviede 

vand, men retter mig alligevel efter 

rådet, om ikke for andet, så fordi der er 

meget hyggeligt deroppe. De lokale er 

– som altid - bedre informeret end jeg 

om, hvad der ville ske 

I det totale virvar begynder afsatsen at 

gynge faretruende, og jeg råber ”hold nu 

op” på et eller andet sprog, men fra alle 

sider lyder det ”her, her, her” og til sidst 

falder afsats og hundrede mennesker 

sammen i et stort sammensurium. Jeg 

ligger et eller andet sted mellem de 

andre og mit højre håndled gør afsindigt 

ondt. Det medfører en over tre timers 

kamp op ad et bjerg i stegende sol med 

smertende håndled for at komme til 

en sundhedsklinik for at se, om det er 

brækket. 

Den store ceremoni er startet dagen 

før, hvor præster og munke langsomt 

kommer ned fra lalibelas godt 12 kirker 

med deres hellige ting, deres kirkes 

specielle kors og ikke mindst deres 

kopier af Pagten, der ofte kan være 

mange hundrede år gamle. Pagten er 

de stentavler, som Gud ifølge biblen 

gav til Moses på bjerget og Arken den 

”kasse”, som disse stentavler blev 

transporteret i. Her er stenpladerne 

svøbt ind i kostbart klæde. Den første 

dag skal disse på helt bestemt vis 

føres i procession til pladsen, hvorfra 

velsignelsen af vandet sker. 

lidt efter lidt dannes en stor procession 

af præster, munke og enkelte eneboere 

fra forskellige kirker, fulgt af mange 

hundrede almindelige mennesker, 

deriblandt mig, der i dagens anledning 

har klædt mig i pænt tøj og fået et hvidt 

helligt klæde på for at vise respekt. 

Det store menneskehav dækkes 

næsten af alle farver paraplyer, lige 

fra de almindelige sorte til kirkens 

farvestrålende. Alt udstråler farver, 

musik og andagt. 

De efterhånden mange eksempler 

af Pagten føres frem i dyb respekt, 

og for hver ca. 500 meter standser 

processionen og udfører en svajende 

musiskdans til ære for disse. Der er 

god tid til at komme ind i stemningen, 

som er opbygget over flere dage, hvor 

pilgrimme er ankommet til lalibela 

i tusindtal. Hver gang processionen 

stopper, udføres ceremonier på 

samme måde som, og til minde om, 

da Israelerne, anført af kong David 

hentede Pagten hjem fra Filistrene, der 

havde stjålet den (2. Sam. bog Kap 6). 

Endelig ved en stor plads ved Jordanfloden 

standser hele processionen, og i et par 

timer foretages farverige ceremonier 

med røgelse rettet mod de stentavler, 

de yngre munke præsenterer. Da solen 

går ned, trækker præsterne sig tilbage 

til de telte, der er opstillet, og folk 

kommer hen til mig for at høre lidt mere 

om, hvem jeg er. 

Dagen efter den store velsignelse føres 

de sidste eksemplarer af Pagten tilbage 


Gondors gamle ridderslot danner i dag ramme for 

smukke fester omkring Timkaten – her et ungt 

brudepar, der stiller op i parken til fotografering. 

til deres kirker. Dagen gør særligt 

indtryk. Min arm er ikke brækket, der 

er færre mennesker, jeg begynder at 

forstå mere og har fået kontakt med 

nogle søde etiopiere, ikke mindst takket 

være den familie, jeg har været heldig 

at blive indkvarteret hos. 

jul i et ikke helt stabilt land 

et par uger før er jeg kommet til Addis 

Ababa for at holde julen der. Her er 

stemningen ret spændt. Pas skal hele 

tiden afleveres og gives først tilbage, 

når man forlader et område. bilerne 

bliver undersøgt med spejle under 

vognen for at finde eventuelle bomber, 

og jeg bliver umiddelbart frarådet at 

forlade hotellet. Der har været afholdt 

valg et halvt år før, men regeringen, der 

har tabt, har ikke tænkt sig at gå af den 

grund og skolerne har været lukkede i 

flere måneder. Men det er lidt ærgerligt, 

nu man er her. Så uden kamera og uden 

bil begiver jeg mig alligevel ud i gaderne 

sammen med en lokal familie, der også 

skal til julegudstjeneste natten mellem 

den 6. og 7. januar. 

Her i katedralen holder Patriarken og et 

dusin andre flotte præster en natlang 

messe, mens kirken er fyldt op af 

hvidklædte mennesker, nogle bedende 

og andre sovende på bænkene. natten 

er lang, og man skal være med til det 

hele. Det er de mest fascinerende 

farver, et orgie i guld og sølv og - 

forekommer det den nat - nogle af de 

flotteste markerede ansigter, jeg har 

set. luften er tyk af musik og røgelse. 

Uden for sidder almindelige familier og 

hygger sig med små lys foran for at 

hædre Kristus. efter nogle timer går jeg 

derud, og jeg bliver hurtigt budt inden 

for en families tæppe og budt på mad 

og drikke, og pludselig føles alt trygt og 

godt. 

Flyveturen fra Addis Ababa til Axum 

kommer til at foregå i et alt for fyldt 

fly - der er også høns og får med inde i 

flyet. Da vi letter, beder kaptajnen de af 

passagererne, der ikke har noget sæde, 

om at sætte sig på gulvet og holde fast i 

nærmeste sæde. På en eller anden måde 

virker det helt naturligt der. Ved siden 

af mig sidder en amerikansk soldat, der 

ikke helt kan finde ud af, hvor han er, 

for vi flyver i zig zag, og egentlig vil han 

vist også bare hjem. efter orlov er han 

sammen med nogle andre amerikanere 

på vej tilbage til det nordlige etiopien 

som udstationeret og som en del af 

Fn-styrken oppe ved Axum på grænsen 

til eritrea. Han fortæller mig om det 

absurde i, at klanherrerne fortsat 

kæmper mod hinanden om et stykke 

land, der absolut ingen værdi har. Kun 

holdt fra af hinanden af Fn-tropper, der 

er udstationeret der. 

Selve Axum, der en gang var en mægtig 

kongeby, virker uden for højtiderne 

som en ret støvet og kedelig by, kun 

beskrivelserne på nettet fra diverse 

organisationer, der hævder, at Axum 

er det sted på jorden, man skal være, 

når dommedag oprinder og jorden 

går under, giver den et specielt skær. 

Pagtens Ark er angiveligt anbragt i et 

lille kapel vogtet af en mand, som er den 

eneste, der må være i nærheden af den. 

Uden for kapellet er opstillet de mest 

fantastiske kongekroner af guld med 

ædelstene, der er over 1000 år gamle - 

under et grimt bliktag. en fascinerende 

og typisk kontrast. 

I forbindelse med kapellet og den gamle 

kirke har man senere bygget en større 

kirke, Skt. Mary af Zion, hvor kvinder må 

komme. Præsterne spørger flere gange, 

om jeg ikke er imponeret over, at man 

har gjort det for kvinderne. De må ikke 

komme i den gamle kirke. Jeg mumler 

noget om, at man jo også kunne have 

tilladt kvinderne at komme i den gamle. 

Men deres fuldstændigt måbende 

udtryk som reaktion på det fortæller, at 

den idé ikke skal forfølges nærmere. For 

at bløde op på sagen får jeg lov til at 

læse i en fantastisk bog fra 1200-tallet. 

et klenodie, der andre steder ville være 

bag en armeret glasplade. Her må jeg 

bare bladre i den med mine snavsede 

hænder. 

nogle store kasser på den store plads 

med obelisker vidner om, at etiopien 

netop har vundet en stor sag med Italien. 

Axum er hjemsted for nogle af verdens 

største monolitobelisker, der stammer 

fra før kristen tid, hvoraf én blev stjålet 

af Mussolini i 30'erne. Den har i den 

mellemliggende tid pyntet på en plads 

i Rom. Denne er nu savet i stykker og 

fragtet tilbage til Axum og venter på at 

blive stillet op igen på etiopisk jord. en 

ægte monolit bliver den vel aldrig rigtigt 

igen. Men Mussolini må være den første, 

de har savet den i stykker. 

Bryllupsfest i Ridderslottet 

En kortege af flot pyntede biler kører 

gennem Gondors gader. Det er tid for 

bryllupper i etiopien. I kirken udføres et 

eventyragtigt skue med flotte præster, 

røgelse og et meget smukt brudepar 

klædt i silke og guld. Jeg inviteres til at 

overvære hele ceremonien. en stor del 

af ceremonien udføres i rummene bag 

alteret - lidt uvant for os, men meget 

mystisk. Det er svært at tage blikket 

fra de ofte meget fascinerende præster 

med markerede ansigter og flotte skæg. 

Gæsterne er klædt i hvidt, bortset fra 

en del af de tilstedeværende, der bærer 

blå kapper. Det er to betydningsfulde 

familier, hvis unge skal giftes. 

Efter den flotte ceremoni kører vi alle til 

Fasil Ghebbi, Gondors ridderslot. Gondor 

var etiopiens kongeby omkring 1500- 

1600-tallet og centrum for storslåede 

hoffester og kulturelle aktiviteter. Selv 

1 

om hele optrinnet er så farverigt og 

eventyrligt, er det alligevel slående, hvor 

meget tilfælles det har med bryllupper 

herhjemme. Man poserer på alle måder 

for de medbragte bryllupsfotografer, 

som man ser brudepar gøre i Dyrehaven 

eller andre smukke steder. og jeg må 

meget gerne slutte mig til dem. Her er 

alt kristent, og der er ingen modvilje 

mod min deltagelse, tværtimod opfatter 

de mig som en af deres, og jeg velsignes 

på lige fod med dem. 

bruden er aldeles yndig, men ham havde 

jeg nu nok ikke valgt. Men der er ingen 

tvivl om, at de er glade for hinanden. efter 

den timelange fotografering bydes alle på 

lækre retter i parken omkring slottet, og 

jeg lærer flere af dem nærmere at kende. 

Derefter begynder musikken og dansen, 

ikke dans som hos os, men en bølgende 

gruppedans, der minder meget om den 

dans, præsterne udfører, når Pagtens 

stentavler føres til og fra kirkerne. Smukt 

og harmonisk i de flotte omgivelser. 

brudeparret i deres omfangsrige dragter 

fører an. Jeg bliver selvfølgelig indbudt 

til at deltage, men vil ikke ødelægge 

det flotte harmoniske billede med min 

uden tvivl kluntede dans. Til sidst bliver 

skyggerne lange. Jeg begynder at trække 

Billede 1: Flotte farver og andagt, 

men også stor venlighed, præger 

hele opbuddet. Etiopien er også 

paraplyernes land. De smukke 

religiøse paraplyer bruges også 

indendørs. 

Billede 2: Med korte mellemrum 

standser processionen, og præsterne 

danner cirkler og kæder, og der 

synges og bølges i dans til religiøse 

hymner til guds ære. 

Billede 3: Da solen bryder frem, 

træder præsterne op på det 

korsformede bassin, går langsomt 

og messende rundt på kanten og 

velsigner vandet. 

Billede 4: Med sang, trommer og 

bedestave føres pagten i procession 

i bølgende bevægelser, indtil alle 

standser og danser omkring pagten. 

3 

2 4 

mig tilbage og trasker hjem til mit 

værtspar i udkanten af Gondor. 

nok er Gondors historie lang, men den 

er lige som Lalibela stadig flot og meget 

levende. Her, som i lalibela, summer alt 

af ro og harmoni. 

efter Gondor går turen i 4-hjuls-trækker 

den lange vej til omo-dalen med dens 

tallerkennegre - mursier - og mange 

andre folkeslag, der også er på Unescos 

liste over verdensarven. nogle folk, 

som det bliver noget mere vanskeligt at 

komme i kontakt med. Men det er en 

helt anden historie. 

Etiopisk tid 

Etiopierne har deres egen opfattelse af, 

hvornår verden startede – hvornår Gud 

skabte verden. Helt præcist mener de, 

det skete ca. 7½ år efter resten af den 

kristne verden. Så deres tidsregning er 

ca. 7½ år efter vores. Året starter d. 11. 

september. Der er 13 måneder - 12 à 30 

dage og én, der samler op på de sidste 

dage. Dagen starter kl. 6 om morgenen, 

så hvis nogen siger, de vil hente en kl. 

6, så stå ikke parat ved solopgang for 

de kommer først ved middagstid (vores 

kl. 12). 


Hyldest til Livet 

TeksT og foTo: caThrine krogh 

Cathrine Krogh tilbragte 

2½ måned af dette års 

vinter i mellemamerika. 

Primært i guatemala, 

men også i Mexico, El 

salvador og Panama. 

tiden gik med bl.a. 

spanskstudier, 

motorcykelkørsel, 

jungle- og 

bjergtrekking, surfing, 

kajakroning og dykning, 

og hen mod slutningen 

af rejsen sendte 

hun denne dejlige 

nytårshilsen hjem til 

venner og familie i det 

vinterplagede Danmark. 

Dryp, drypdryp, drypdrypdryp... blytunge sporadiske 

regndråber falder på palmebladstaget, som er lige 

over mit hoved. lyden vækker mig. Det er absolut 

vindstille, og luften føles lige så tung som mormors 

gamle dyner. Hvor ville jeg ønske, at en frisk søbrise 

ville ramme mine næsebor. Regnen tager til, og med 

ét er det blevet temmelig heftigt. Igen forbavses jeg 

over, med hvilken styrke et tropisk regnvejr føles 

- eller også er det bare fordi lyden her under det 

primitive tag er så voldsom. Jeg fumler efter min 

pandelampe for at se, hvad klokken er. 23:56. Så har 

jeg sovet i halvanden time. Det er - et par minutter 

endnu - den første dag i det nye år - 2011. Jeg ligger 

i en primitiv hytte midt i junglen, tæt ved Rio Dulce, 

i det sydøstligste hjørne af Guatemala. 

efter lidt tid kan jeg høre, at taget er utæt og det 

regner ind. Skal jeg stå op og gøre noget ved det? 

Jeg er ikke meget for at kravle ud af mit beskyttende 

myggenet, for jeg har jo luret, at jeg ikke bor alene 

i denne hytte. Jeg deler den blandt andet med et 

par store behårede edderkopper. Så store, at jeg 

helst bare vil fortrænge alt om at skulle opholde 

mig udenfor myggenettet, mens det er mørkt. 

Desuden er der i forvejen så høj luftfugtighed, at 

alt mit tøj i rygsækken er halvvådt, så hvad gør 

et par regndråber fra eller til? Jeg ligger og håber, 

at det ikke begynder at regne ned i min seng. Jeg 

lyser rundt med pandelampen og finder lækagen. 

Dråberne rammer heldigvis kun ude på gulvet. efter 

noget tid stoppes utætheden af sig selv, på trods af 

at regnen er tiltaget yderligere. Det må være med 

palmeblade som med gamle træskibe. De udvider sig 

og tætner ved at være fugtige. Smart - i naturen at 

benytte sig af naturens egne materialer. 

Regnen er nu så voldsom, at det er umuligt at sove, 

men egentlig er det hyggeligt at ligge i mørket og 

filosofere over livet - og man kan jo altid klø på nogle 

myggestik. Det er helt og aldeles kulsort om natten 

her i junglen. Jeg forsøger, om jeg kan finde noget 

at fokusere på ude i nattemørket, men her er ingen 

elektricitet, så end ikke en eneste lille pære fra en 

oplader eller lignende lyser. Ind imellem er der dog 

nogle små fluer med noget grønligt lys i rumpen. 

Gad vide om det er ildfluer? De minder mig om 

små stjerneskud. Først lyser de meget op, mens de 

flyver, for derefter at dø langsomt ud. Gad vide, om 

man kan ønske, når man ser en ildflue? Jeg vælger at 

forsøge. Det blir' til en hel del ønsker. blandt andet, 

at jeg lå i en behåret arm og puttede (og nu handler 

det overhovedet ikke om edderkopper længere), men 

det lader ikke til, at ildfluer har den samme virkning, 

som stjerneskud tilskrives. Jeg må huske at google, 

hvad fluerne bruger det 'lys' til, når jeg engang bliver 

forbundet med omverden igen. Måske skal de vise 

en mage, at de er uimodståelige. Det er jo ofte det, 

de mange særheder fra levende væsner handler om. 

Jeg kommer til at tænke på de mange gange, jeg har 

sejlet eller badet i morild om natten. nogle gange 

har det været som en tyk selvlysende suppe. Hvor er 

naturen dog underfundig. 

Der er nu gået et par søvnløse timer, og det regner 

stadig voldsomt. naturen har i den grad lukket op 

for sine sluser. 

Det har jeg også... 

Først løber et par enkelte tårer, men langt flere 

presser på og vil ud. Til sidst løber en lind strøm 

ned i hårkanten og næsten ind i mine ører - som 

jeg ligger der på ryggen med hovedet på puden. Det 

er glædestårer. Tænk at mennesket kan græde med 

så forskellige følelser som sorg og glæde som kilde. 

Mine glædestårer udspringer af glæden over livet. 

I disse første dage af det nye spæde år er det seks 

år siden, jeg sad i en stol på et stort grimt hospital 

og en medfølende læge sagde ordene: 'Cathrine, jeg 

må desværre fortælle dig, at du har kræft'. 

Den dag var det bestemt ikke glædestårer, der løb 

ned af mine kinder. Men heldigvis vidste jeg ikke på 

det tidspunkt, at der skulle komme til at gå tre år 

af mit liv med at få det kapitel overstået. Den tid er 

heldigvis ovre, og siden da har jeg - på nær lige i 

korte perioder - slået mine øjne op hver morgen med 

en intens hyldest til livet. 

Som jeg ligger der midt i regnskoven og har brugt 

årets første dag på at ro kajak ned ad Rio Dulce, 

smækket kajakken op på en lille træbro ved det 

Caribiske hav, spist den lokale seafood, drukket 

friskpresset frugtsmoothies - og jeg på dag 2 i 

det nye år skal begive mig til belize for primært at 

dykke og nyde små bountyøer, så er jeg udmærket 

klar over, at det skyldes, at jeg har travlt med at 

nyde livet i turbofart - primært fordi jeg for seks år 

siden fik en besked skrevet med ret store bogstaver 

om, at livet ikke er en selvfølge. At rejseri kom til at 

stå øverst på mit livs nye to-do-liste, er dog kun en 

naturlig afspejling af min evige udlængsel og flyvske 

personlighed. Dog tankevækkende, at vi mennesker 

ofte skal helt derud på livets tynde isflage, før vi er 

lydhøre overfor vore sande drømme og længsler. 

At rejse er at leve - eller overleve. 

Håber inderligt, at I alle vil komme til at græde 

udelukkende glædestårer i det nye år. 

Kærligst Cathrine 


Hvem vil med ud og se en 

leopard? 

TeksT og foTo: Lene dangaard 

At spotte en leopard i den frie natur kan 

være en svær ting. Det måtte vi sande 

under en ferie i Kenya i marts måned 

2010. 

Østafrika er et vidunderligt 

safariområde, der byder på stort set alt, 

hvad hjertet kan begære af dyr i store 

flokke. Både i Kenya og Tanzania vrimler 

det med vildt, og det er en storslået 

oplevelse at være på safari her. også 

for fugleentusiaster er Østafrika et 

paradis. en af vore medrejsende var 

meget ornitologisk interesseret, og det 

lykkedes ham på 14 dage at bestemme 

ikke mindre en ca. 150 fugle (kun, hvis 

han var helt sikker, fik fuglen et kryds i 

hans bog!). 

Overalt så vi bøfler, elefanter, løver, 

næsehorn, geparder, giraffer, flodheste, 

krokodiller, hyæner, sjakaler, zebraer, 

gnuer, strudse, klippegrævlinge, 

vortesvin, bavianer, marekatte, colobus 

aber, topier antiloper, Thomson gazeller, 

impalaer, dik-dik’er og mange flere. Det 

eneste springende punkt på hele turen 

var: Hvor gemmer leoparden sig? 

Hyæner er godt i gang med 

morgenmaden Geparden lod sig ikke 

røre af, at vi var ganske tæt på 

Der blev gjort mange og ihærdige 

forsøg fra vores gode chauffører Peter 

og Fredriks side i og med, at de førte 

en livlig kommunikation med andre 

chauffører, når vi var på safari. Specielt 

i Masai Mara skulle der være gode 

chancer for at se leoparder, og vi hørte 

da også om andre, der havde været 

heldige. Endelig lykkedes det os at finde 

1 

et træ, hvor en leopard holdt til, de 

sidste dage vi opholdt os i området. Den 

havde nedlagt en gazelle og havde, som 

den har for vane, halet den med op på 

en gren i et pølsetræ, så ikke andre dyr 

skulle tage del i dens måltid. bedst som 

vi fik dessiner om, at leoparden var der, 

og vi susede af sted for se den, ja så 

var den pist væk, når vi kom frem. og 

sådan var det altså bare hele tiden - øv, 

hvor var det ærgerligt. 

Afrejsedagen fra Serengeti oprandt 

desværre alt for hurtigt, og vi skulle 

videre og slappe af under kokospalmerne 

ved Mombasas hvide sandstrande de 

sidste tre dage af ferien. Transporten 

ud til kysten skulle foregå med fly, 

men da der jo heldigvis ikke er anlagt 

store lufthavne i nationalparkerne, ja 

så foregik turen med et lille propelfly 

2 

med plads til kun 19 personer, og dette 

landede på en såkaldt airstrip (ryddet 

grusbane) midt på savannen. Check-in 

og security-check? Glem det. Det kender 

man ikke til her. ”lufthavnen” bestod af 

et toilethus, tre betonbænke, der var 

overdækket for at tage af for solen, samt 

et lille hus til ”lufthavnspersonalet”. 

Afgangsterminalen! 

Klar til afgang 

Midt i det såkaldte check-in kom vores 

chauffør Peter lige pludselig over til os 

og spurgte: ”Who would like to see a 

lepard?” Ja, hvem ville ikke det, men 

spørgsmålet var jo bare tiden. Flyet 

var godt nok ikke landet endnu, men 

forventedes at komme inden for 5-10 

minutter. Dette mente Peter dog ikke 

var noget problem, for de ventede da 

bare på os! Altså, 1-2-3 sprang vi ind 

3 

i bilen og lod bagage være bagage og 

susede af sted ud over savannen med 

adrenalinen pumpende i blodet. 

endelig fremme ved pølsetræet viste 

det sig dog desværre, at leoparden 

heller ikke gad ligge til skue for syv 

dumme danske turister i dag, så vi fik 

endnu engang en lang næse og måtte 

vende tilbage med uforrettet sag. et 

lille kuriosum var dog, at da Peter 

skulle vende bilen, så sad vi pludselig 

fast i mudder! Det var ikke første gang 

det skete, så belært af tidligere dårlige 

erfaringer var der ikke andet at gøre, 

end at alle mand sprang ud af bilen og 

forsøgte at skubbe den fri. Vi nåede 

ikke at tænke ret meget over risikoen 

ved dette stunt, og det var først da vi 

sad i bilen igen, efter den var kommet 

fri, at tanken om, at leoparden måske 

havde ligget og luret i græsset lige i 

nærheden, kom til os! 

"the kill" 

Vi sad godt fast i 

mudderhullet 

Så kom ikke og sig, at det ikke kan være 

forbundet med særdeles spændende 

og nervepirrende oplevelser at tage på 

safari. 

Billede 1: Hyæner er godt i gang med 

morgenmaden 

Billede 2: Geparden lod sig ikke røre af, at vi var 

ganske tæt på 

Billede 3: Afgangsterminalen! 

Billede 4: Klar til afgang 

Billede 5: ”The kill” 

Billede 6: Vi sad godt fast i mudderhullet 

5 6 

32 GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 33 

4

FORSIDEKANDIDATER 

marts 2011 / nr. 43 

Globen 

r e j s e m a g a s i n f r a D e B e r e j s t e s K l u B 

- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n 

marts 2011 / nr. 43 

Globen 



1. 2. 

3. 

marts 2011 / nr. 43 

Globen 



marts 2011 / nr. 43 

Globen 



4. 5. 

6. 

1. Kloster i Petra, michael nyholm 

2. himlens tempel, Beijing, anja Povlsen 

3. velkommen til auschwith, Erik Pontoppidan 

4. old Bridge, mostar, Bosnien-hercegovia, jakob Øster 

5. stillehavsatol, Camilla Eriksen 

6. abu simbel, Egypten, morten haagense 

marts 2011 / nr. 43 

Globen 



marts 2011 / nr. 43 

Globen 



Billedet på forsiden er udvalgt blandt de indsendte billeder fra Verdens kulturarv. Her på 

siden kan du se nogle af de kandidater, der var med i opløbet. 

marts 2011 / nr. 43 

Globen 



marts 2011 / nr. 43 

Globen 



7. 8. 

9. 

marts 2011 / nr. 43 

Globen 



marts 2011 / nr. 43 

Globen 



10. 11. 

12. 

7. mayaruinen Quiriguá, anette lillevang Kristiansen 

8. Erimitmunk i klipperhule, lalibela, Elsebeth finnick 

9. ahu ariki på påskeøerne, ib larsen 

10. taj mahal, inden, morten haagense 

11. skattekammer i Petra, micael nyholm 

12. nordamerikansk indianer, ole markussen 

marts 2011 / nr. 43 

Globen 



marts 2011 / nr. 43 

Globen 


- a u t e n t i s K e r e j s e h i s t o r i e r f r a h e l e v e r D e n

En argentinsk 

fotosafari 

Efter at have besøgt Argentina seks gange i løbet af de seneste seks 

år, er jeg nu ved at boble over med oplagte rejsemål i det noget nær 

perfekte rejseland. Her kommer derfor en insiderguide til landet 

baseret på viden fra egne rejser, fra andre berejste og fra en stribe 

lokale venner. Artiklen er en fortsættelse af artiklen ”Insiderguide til 

Buenos Aires”, som var i Globen december 2010. 

TeksT og foTo: Jacob gowLand Jørgensen 

argentinas stærkeste kort 

Få lande kan prale med at have så mange 

verdensklasse-sights og oplevelser som 

Argentina har. Fx verdens flotteste 

vandfald (ifølge adskillige berejste). 

Verdens højeste togbane. Verdens 

sydligste by. De største pingvinkolonier 

i verden. en berømt madkultur. en 

hovedstad, der aldrig sover. Kæmpe 

sumpområder med et unikt dyreliv. Vilde 

ørkenområder, der flyder med mærkelige 

klipper og dinosaurusskeletter. en 

udbygget infrastruktur til rejsende. og 

ikke mindst – en gæstfri befolkning og 

valuta for pengene. 

Hvis du vil have en stor oplevelse, så 

prøv at opleve den oprindelige – og 

stadig sprællevende - landkultur på en 

fungerende herregård (en estancia), 

helst med kvæg. Man skal dog et 

stykke fra byen for at finde autentiske 

1) Bedste steder forår og efterår 

steder, da jorden på pampassen 

omkring bA, den fugtige pampas, 

er alt for frugtbar til at spilde den på 

kvæg. Der ligger en del autentiske 

steder i en afstand af 300-600 km fra 

bA på den (semi-) tørre pampas, men 

kig fx også omkring Corrientes i nord 

eller ved Mendoza, Salta og de andre 

bjergbyer. Da niveauet spænder fra 

decideret slotsferie til ”farmhostel” er 

der meget store prisforskelle, men husk 

at priserne oftest inkluderer al mad, vin 

og aktiviteter. Her er et par anbefalede 

i den dyre, meget organiserede ende 

af skalaen: estancia el Colibri, Cordoba 

og kvægløse, men smukt beliggende 

Peuma Hue i bariloche. Du kan også 

søge på www.estanciasargentinas.com 

og ellers spørg de lokale turistbureauer 

om bed & breakfast på en lokal gård 

eller en estancia. 

1) b.A 2) Salta 3) Iguazu 

Bedste rejsemåneder 

Argentina er et oplagt rejsemål året 

rundt pga. de mange klimazoner og 

højdeforskelle. Var det fx noget med 

en skiferie i juli? november, december 

og marts er alle oplagte måneder med 

flot vejr, og januar og februar kan også 

godt være fantastiske fra buenos Aires 

og sydpå, men er man ikke til fugtig 

varme skal man prøve at undgå dem. 

April og delvist maj har også sin charme 

med køligere vejr og høj sol i buenos 

Aires, mens det godt kan sne i juli, 

selvom vejret midt på dagen som regel 

er mindst 10 grader. Hvis du selv kan 

vælge, og skal både sydpå og nordpå, 

så kan jeg anbefale tre uger fra starten 

af marts. Argentinerne holder selv lang 

sommerferie fra jul og frem til februar, 

og mange rejser i deres eget land, hvilket 

gør, at der kan være fyldt på de gode 

hoteller rundt omkring i den periode. 

2) Bedste steder sommer (januar og februar) 

4) San Martin de los Andes 5) el Calafate 6) Valdes 

3) Bedste steder vinter (maj til september) 

7) bariloche 8) b.A 9) Iguazu 

4) Bedste steder for mad- og vinsmølfer 

10) bA 11) Mendoza 12) Iguazu 

5) Bedste steder for kulturoplevelser 

13) bA 14) Cordoba 15) Salta 

6) Bedste steder for badedyr 

16) Mar de las Pampas 17) Pinamar 18) nord og vest for Punta del este (Uruguay) 


7) Bedste steder for dyreinteresserede 

19) Valdez & Punta Tombo 20) esteros del Ibéra 21) Iguazu 

8) Bedste steder for bjergjunkier 

22) Humauaca 23) Talampaya 24) Vulkanen lanin 

9) Bedste off-road steder 

25) Månedalen - Ischigualasto 26) Villa Angostura 27) el Chalten 

10) Bedste ekstreme steder 

28) Ushaia 29) Toget til skyerne - Salta 30) Dinosaurus dalen – neuquen 

11) Bedste steder med få besøgende 

31) Antofagasta de la Sierra 32) Mburucuyá - med dansk historie 33) nationalparken el Palmar 

11 

23, 25, 31 

14 

4, 7, 24, 26 

5, 27 

22 

2, 15, 29 

Praktiske oplysninger 

1, 8, 10, 13 

28 

30 

6, 19 

20, 32 

33 

16, 17, 18 

3, 9, 12, 21 

Her kan du få hjælp: 

To oplagte hjælpere, som vil kunne gøre din rejse lidt mere spændende - eller lidt billigere – end du 

sandsynligvis ville kunne gøre selv. og det endda på engelsk...: 

www.argentinaescapes.com (super service, og kan klare de fleste budgetter undtagen helt lavbudget) 

www.hitravel.com.ar (større turarrangør, kun lavbudget) 

vil du vide mere? 

Så kig fx på tre berejstes hjemmesider: www.sopax.dk, www.futtrup.name og www.linaa.net hvor Søren 

Padborg, Erik Futtrup og Jakob Linaa fortæller om deres fine ture til Argentina i 2010. På www.berejst.dk 

er der også guld at hente under ”beretninger”. 


Hanegal og hundeglam. Klokkeklang 

og kvindehyl. Det var nogle af de lyde, 

som i et vist omfang prægede den tur, 

De berejstes Klub i dagene 14.-23. 

august 2010 gennemførte til verdens 

næstyngste stat, Østtimor. 

Haner galede stort set over alt, i by 

og på land, og hele døgnet igennem, 

hundene noget mindre, kirkeklokkerne 

tidligt om morgenen til fromesse i det 

katolske land, og… ja kvindehylene, 

dem hørte vi kun et par gange, men 

som udtryk for natlige minidramaer, der 

skal berettes om senere. 

historien er tæt på 

Mange udbrændte huse vidner om 

et land præget af de sidste årtiers 

blodige historie. Geografisk udgør det 

halvdelen af én af de Små Sunda-øer og 

er omgivet af Indonesien til alle sider. 

Da Portugals kolonirige brød sammen i 

1975, erklærede modstandsbevægelsen 

Fretilin ensidigt landets selvstændighed. 

Den indonesiske nabo mente dog, at 

portugisernes 206 år lange kolonistyre 

burde afløses af en indlemmelse af 

det 14.609 kvadratkilometer store 

territorium. 

Det var indledningen til et barsk 

besættelsesstyre, hvor mange 

timoresere blev fængslet, torteret, 

myrdet eller døde af sult. Amnesty 

International skønner, at indonesernes 

25-årige besættelse kostede en 

tredjedel af befolkningen, dvs. 200.000 

personer, livet. 

efterhånden voksede protesterne 

fra udlandet. I 1999 gik indoneserne 

med til at holde en folkeafstemning, 

og 79 pct. af befolkningen stemte 

for selvstændighed. Fn gik ind med 

et overgangsstyre, og landet blev 

selvstændigt i 2002. 

et lille frihedsmuseum i Dili beskriver 

den blodige vej til selvstændighed – 

ved hjælp af fotostater af guerilla’er, 

militser, frihedskæmpere i junglen m.v. 

og nogle af deres våben. 

Katolicisme og animisme 

hånd i hånd 

Dili har ikke meget ”hovedstadspræg”, 

når bortses fra et splinternyt 

udenrigsministerium, parlamentet og en 

række ambassader. Vort hotel virkede 

også nyt og smart, men det slog os, at 

der ikke var telefon på værelserne. 

byen er præget af lave basar-lignende 

bygninger på én-to etager og ret få 

butikker. byen ligger ud til vandet, 

og i den østlige ende er der en 

udmærket strand med en halv snes 

fiskerestauranter. 

Portugal har kun sat meget beskedne 

fodaftryk på landet. De opførte kirker, 

skoler og ret få huse og prøvede at gøre 

befolkningen katolske, men i 1975 var 

Ø st t i mor 

- en lille ny stat 

præget af historien 

Indtryk fra klubturen 

14.-23. august 2010 

TeskT og foTo: søren fodgaard 

og henrik døcker 

der stadig 72% der fulgte animistiske 

traditioner. Under indonesernes 

besættelse konverterede mange dog, 

dels fordi de blev tvunget til at vælge 

en af landets fem officielt anerkendte 

religioner, hvoraf katolicismen indgår, 

dels fordi kirken aktivt støttede 

modstandsbevægelsen. 

Mange hænger dog stadig fast ved 

traditionerne. I Com mod øst besøgte 

vi en begravelsesplads med fine 

katolske gravmonumenter, hvor der sad 

bøffelkranier på toppen af korset. Der 

hang også en indtørret kylling, som var 

sprættet op i levende tilstand – man 

kan nemlig spå ud fra dyrets indvolde 

og måske helbrede syge. når den 

afdøde bisættes, samler familien sig om 

gravstedet og holder en ceremoni og en 

god fest. 

Mordere blev dømt – og 

frigivet 

På vores ni dages rundtur – fordelt på 

to off-roaders – var vi slået af de mange 

ruiner. Da indoneserne skulle rykke ud i 

1999, besluttede de at ødelægge mest 

muligt, ivrigt bistået af lokale militser, 

som de havde trænet og forsynet med 

våben. 

De fleste huse blev brændt ned, næsten 

hele elforsyningen ødelagt, og tusinder 

myrdet. De fleste huse er genopbygget, 

men der er stadig mange ruiner uden 

tag og vinduer. 

Det tydeligste udtryk mødte vi vest for 

los Palos, i den østlige del af landet. På 

en tavle ud til landevejen mindedes otte 

personer, heraf fem fra den katolske 

kirke, som blev skudt her i de kaotiske 

dage i 1999. De blev standset af en lokal 

militsgruppe, der ville hævne sig på 

kirkens folk, fordi kirken havde været 

aktiv i modstanden mod indoneserne. 

Ligene af de otte blev smidt i floden lige 

ved siden af vejen. 

Dette overgreb blev senere efterforsket 

under ledelse af Fn-politiet. Vores guide 

Sanches bistod med efterforskningen, 

idet han var vokset op i en landsby 

uden for Los Palos og kendte flere af 

militsfolkene. Han deltog desuden i 

retssagen som tolk, fordi han taler fem 

sprog flydende. 

lederen af gruppen blev idømt 20 års 

fængsel, men blev sat på fri fod i 2006 

i forbindelse med en generel amnesti 

som led i en national forsoning. et 

udspil som har fremkaldt både national 

og international kritik. 

At der kun er roligt på overfladen blev 

klart i 2006. en splid om forfremmelser 

mellem soldater fra den østlige og den 

vestlige del af republikken førte til 

afskedigelse af en tredjedel af hærens 

1500 mand. De hjemsendte soldater 

blev nu kernen i en opstand hvor 

150.000 mennesker blev drevet på flugt. 

Der har været uro flere gange siden, 

bl.a. attentatforsøg mod præsidenten. 

Få uger senere sendte Australien 

militærstyrker og Fn en politistyrke ind 

i landet. Disse soldater præger stadig 

bybilledet især i Dili, hvor de kører rundt 

i store off-roadere eller parkerer foran 

barer, butikker mv. 

Officielt er det planen, at FN-politiet 

på i dag 1500 mand takker af i 2012, 

men det er der ikke mange som tror 

på. en fortsat tilstedeværelse vil sikre 

roen i landet – til gengæld føler mange 

at Fn opfører sig provokerende, og at 

Australien står bag urolighederne efter 

landets selvstændighed. Australien har 

store olieinteresser i farvandet syd for 

Østtimor, og de råder over havområder, 

som rettelig tilhører Østtimor. Derfor 

har de interesse i at landet forbliver 

svagt og ustabilt. 

”De mange spændinger mellem 

forskellige provinser, mellem politi 

og militær og mellem tilhængere og 

modstandere af selvstændigheden har 

spændt ben for en udvikling af den unge 

stat”, fortæller danskeren Finn Reskenielsen, 

souschef for Fn-missionen 

(UnMIT), som et par af os mødte i Dili. 

Fn i Østtimor er imidlertid andet 

end politi. Fn’s Udviklingsprogram 

(UnDP) betegner selv tilvejebringelse 

af et retssystem som sin hidtil største 

DBK-medlemsmøde blev afholdt 

den 18. august i Tutuala – i 

spisesalen på et primitivt 

strandhotel med bølgeskvulp i 

baggrunden. 

Hele gruppen – bagest Søren 

Fodgaard, Henrik Døcker, 

Bodil Johanne Jørgensen, Per 

Danielsen, forrest vores guide 

Sanches, Lone Friis Larsen og 

Lillian Friis Hansen. 

Billede i baggrunden: Jaco-øen 

ud for østspidsen – med kridhvidt 

sand, klart vand og palmer. 

succes. Domstolene anvender Portugals 

love, og jurauddannelsen foregår derfor 

på portugisisk. 

Ro – og kvindeskrig 

Stemningen var især uden for Dili 

præget af ro og fred grænsende til det 

søvndyssende. Alligevel oplevede vi et 

par episoder, som skal nævnes, selv om 

de næppe er typiske for landet. 

I Maubisse boede vi på et fint, men 

stærkt nedslidt hotel, en såkaldt 

pousada, bygget af portugiserne. Her 

hørte vi første gang høje kvindehyl. ”Det 

lød som om en kvinde blev voldtaget”, 

var et kvalificeret gæt. Den besynderlige 

forklaring skulle imidlertid være, at det 

kom fra en kvindelig hotelgæst (ikke fra 

vores gruppe), som ejede en motorcykel 

– der var aflåst med kæder. Den blev 

forsøgt røvet, fordi der var glemt en 

tændingsnøgle i den! 

Anden gang var ude på østspidsen, 

hvor vi overnattede på et primitivt hotel 

i bambushytter. I en af hytterne sov 

et ungt par trygt, indtil kvinden blev 

vækket ved at nogen befølte hende 

på benene. Hun skreg op, kæresten 

løb ud, personalet blev alarmeret, og 

to overfaldsmænd tog flugten. Der gik 

flere timer, før der var faldet ro over 

stedet. 

De formastelige blev indhentet og viste 

sig at være drenge på hhv. 12 og 15 år 


Visse steder finder man bøffelkranier 

på gravsteder – en integration af 

katolicismen og animistiske traditioner. 

fra lokalområdet. næste morgen var 

der stor opstandelse og indkaldelse af 

et ældreråd, som talte dunder til dem. 

Et kvalificeret gæt lød på, at der kunne 

være tale om et væddemål. I en alder 

hvor hormonerne bobler, snakker de 

om, hvem tør hvad og hvor meget. 

Sådan lidt i stil med folk og røvere 

i Kardemomme by, hvor de dristige 

ungersvende ”bortførte” en vis ’frøken 

tante’ Sofie… 

Pælehuse 

I mange landsbyer ser man et eller flere 

huse på pæle. De hedder Uma lulik 

(sacred house) på Tetum og lee Teinu 

(house with legs) på Fataluku, sproget 

der tales på østkysten. 

De fleste huse var oprindeligt på pæle 

af praktiske grunde for at holde dyrene 

ude, for ventilation og ifølge traditionen. 

Det højeste hus i en landsby var det 

første, der blev bygget af en klan og 

Lokale på markedet i Aileu. Lokale på markedet i Aileu. 

Kristus-statuen, rejst af indoneserne på et forbjerg 

lige øst for Dili. Den er 27 m høj som symbol på, at 

Østtimor var Indonesiens 27. provins. 

Lokale på markedet i Aileu. 

dermed det vigtigste, hvor politisk eller 

spirituel autoritet boede/bor. 

Stort set alle disse huse blev brændt af 

indoneserne. De tilbageværende huse 

bruges dog, og der bygges enkelte nye 

huse, ofte sponsoreret af velhavere. 

Folk bor i dag generelt i huse på 

jorden, bl.a. fordi der er mangel på 

byggematerialerne. 

Desuden bygger man ikke bare et 

helligt hus. Det kræver en bekostelig 

og kompliceret åbningsceremoni 

med mange ofringer. Husene er også 

forbundet med særlige venskabsog 

ægteskabsrelationer, som skal 

bestemme position, højde osv. 

medlemsrejsen 

Rundrejsen i landet var arrangeret 

af lone larsen. Teknisk 

arrangør var Mega Tours – 

timormegatours@aim.com – som 

arrangerer rundture på øen. Mega 

Tours sælger også flybillet Bali- 

Østtimor (den kan ikke købes på 

nettet, men kun gennem en agent; 

ruten beflyves dagligt). 

lonely Planet har en guidebog 

for Østtimor, der blev udgivet 

i december 2008. Hvis man vil 

sætte sig ind i landets historie kan 

anbefales engelsk Wikipedia, som 

rummer flere hundrede sider, med 

hovedvægten på de sidste fyrre år. 

endelig er 150.000 lokale stadig internt 

fordrevne, fordi indoneserne jog dem 

væk fra bjergene. De bor nu på andre 

klaners territorier, og man kan ikke 

bygge hellige huse, før man igen bor i 

sit hjemland. 

De huse der er vist på billederne var de 

største vi så. Vi gik hen og kiggede på 

husene og snakkede med børnene og 

med de gamle og spurgte til sidst, om 

vi kunne komme op i dem. Jo, 5 dollars 

til den gamle dame, der boede deroppe, 

så var det i orden. (når vi gav damen 

dollars, er det ikke udtryk for turister, 

der spolerer lokalbefolkningen med 

fremmed valuta – Østtimors valuta er 

faktisk US dollars, der findes ikke nogen 

lokal valuta). 

Vores guide sagde, det var første gang 

en gruppe havde fået lov at se et sådant 

hus. Måske fordi vi tog os tid til at sludre 

med børnene, måske fordi de fleste 

mænd var ude i marken. 

Man kommer op i huset via en spinkel 

stige. Der var ikke meget at se – der var 

ét rum som er ca. 3 x 3 m, et tæppe på 

gulvet og et ildsted. 

naturoplevelser 

Hvad er der ellers at se og/eller opleve 

i Østtimor? 

* På østspidsen er der en nationalpark. 

Som et led i et udviklingsprojekt sat i 

gang af en lokal nGo er der i Tutuala 

rejst et primitivt strandhotel med 

bambushytter på pæle. Det ejes og 

drives nu helt af de lokale beboere. 

Man falder i søvn til suset i palmerne og 

bølgeskvulpet – den perfekte tropeidyl. 

Ulemper? Tja, man kunne kun bade med 

en øse fra en vanddunk, og vejen derud 

var ekstremt dårlig hvor vores biler 

kørte 5 km/t. 

* Mange steder på østspidsen er der 

primitive klippemalerier af mennesker, 

vildt, skibe og søpindsvin, mindst 2500 

år gamle. Vi så en række, der var malet 

på en stor lodretstående klippe. 

* Flere steder i bjergene dyrkes 

kaffe under kronerne på 30 m høje 

træer, som giver landskabet et frodigt 

indtryk. Vi besøgte en af de fabrikker, 

hvor bønnerne gøres klar til ristning. 

Østtimor var tidligere kendt for en fin 

kaffe og eksporterer i dag en del til 

bl.a. USA, men det man får i landet er 

2.-sortering. 

* Det meste af landet består af bjerge. 

Det højeste er 2.963 m og kan være 

et mål for en krævende vandretur. 

Tre fra gruppen valgte dog at bestige 

det næsthøjeste bjerg. Turen startede 

med en vandring op gennem golde 

landskaber til en landsby med otte huse. 

Her overnattede de med høns og ivrigt 

snakkende lokale i baggrunden. De stod 

tidligt op næste morgen, og vandrede 8 

timer i tåge og finregn – men de nåede 

ikke toppen, vejret var for dårligt. 

1 2 3 4 

Den traditionelle bolig har været huse på høje 

pæle. Disse huse er restaureret med bistand fra 

en lokal Rotary klub. 

Inde i huset er der et ildsted til madlavning – 

og i det andet hjørne et mindre ildsted som 

bruges til religiøse formål én gang om året. I 

loftsrummet opbevares de hellige genstande og 

familiearvestykker. 

* Hoteller er en mangelvare – i mange 

byer er der reelt kun ét (samt nogle 

guesthouses). I baucau brugte vi et 

klassisk hotel fra kolonitiden med 

prægtig udsigt, store opholdsrum og 

et fint udvalg af portugisiske vine i den 

elegante spisesal. De kun ti værelser var 

i en nybygget fløj – de gamle værelser 

i en forfalden bygning bagved havde 

ingen lyst til at bruge længere. Det var 

nemlig her, politiet holdt til under den 

indonesiske besættelse og torturerede 

deres fanger. 

Billede 1: Vejene lider hårdt under monsunen 

– og enkelte veje bliver repareret. 

Billede 2: Hovedstaden Dili optager et af de 

få slettelandskaber i landet. Der er stort set 

ingen huse højere end to etager. 

Billede 3: Man ser stadig huse som 

blev nedbrændt under indonesernes 

tilbagetrækning i 19 

Billede 4: Landets næsthøjeste bjerg er skjult 

i skyer, og næste dag skal vi forsøge at nå 

derop. 


Bartendertur til 

Marrakesh 

Norwegian fløj sin første tur til Marrakesh onsdag 

den 3. november 2010, og på denne jomfrurejse 

deltog ni bartendere fra Café Globen samt seks 

”påhæng”. Den 10. bartender, arrangøren, modtog 

os i lufthavnen og gav os tre uforglemmelige dage. 

TeksT og foTo: ann kLedaL 

bartendetur til Marrakesh? Det lyder 

som en vittighed, for det er da ikke lige 

byen, hvor man pubcrawler og drikker 

igennem. er det måske ikke meningen 

med en bartendertur? 

både ja og nej. Der har været andre ture 

til bl.a. Tallin, Krakow og berlin, hvor 

alkoholprocenten endte med at være 

betydelig højere end i Marrakesh. På 

denne tur var vi heldige at vi overhovedet 

fandt nogle udskænkningssteder – og 

det var kun i kraft af Ahmed, der kender 

byen ud og ind. 

Frivillig bartender i Café 

globen 

Så det var ikke primært for øllets skyld 

vi drog af sted, men for at have en 

fælles oplevelse som bartendere. Vores 

café holder sig jo kørende med frivillig 

arbejdskraft og ildsjæle, fordi vi bare 

synes det er alle tiders med sådant et 

mødested i København. Det er sjovt at 

være bartender, fordi man møder så 

mange typer mennesker hen over baren. 

Hører historier. Får ideer og gode råd til 

næste rejse. lærer folk at kende på en 

anden måde, end ved selv at være gæst. 

og fordi det for os alle er så forskelligt 

fra det, vi normalt beskæftiger os med. 

oftest står man alene i baren, og 

mange af de andre bartendere, ens 

”kolleger”, møder man måske kun til 

bartendermøderne, til foredrag eller til 

landefesterne. Så for at ryste os bedre 

sammen og give os lidt ”korpsånd”, 

bliver der af og til taget initiativ til en 

bartendertur på tre dage. 

med ahmed som rejseleder 

Ahmed, selv marokkaner, havde spottet 

at norwegian havde første tur til 

Marrakesh for ca. 1400 kr, så han tog 

initiativet, organiserede turen og var 

vores rejseleder. og hold da op, hvor vi 

bare blev ført rundt. Alt var tilrettelagt, 

ikke noget med at finde hotel selv eller 

prutte om prisen på en hestevogn. Det 

ordnede Ahmed. Vi individuelle berejste, 

der normalt skal klare det hele selv, 

kunne få helt smag for at få tingene 

serveret og bare følge trop. 

Ahmed mødte os som sagt i lufthavnen og 

vi blev installeret midt i souquen i et lille 

fransk/marokkansk hotel, Riad Maison 

Do, som var meget smukt indrettet og 

med en stor tagterrasse, hvor vi spiste 

morgenmad. Desuden var personalet 

meget imødekommende og ikke blege 

for at sørge for den lokale rødvin. 

Hvad hotellet selvfølgelig ikke kunne 

gøre for var, at de var ved at reparere 

kloaksystemet udenfor, så det var med 

livet som indsats – og helst ædru – at 

man balancerede hen til indgangen ad 

nogle brædder over et meget dybt hul. 

og hvis man ikke var ædru blev man det 

hurtigt af stanken, der steg op. 

og så gik det ellers slag i slag rundt i 

den flotte by ved foden af Atlasbjergene. 

For mange var det ”nyt land”, for nogle 

genkendelsens glæde. Ud til Jardin 

Majorelle, en enestående flot have med 

kaktus i alle variationer og hvor der er 

et mindested for den kendte franske 

modeskaber Yves Saint laurent, hvis 

aske ligger spredt ud i haven i hans villa 

i Marrakesh. 

Dagen efter i hestevogn, sådan lidt 

gruppeturistagtigt, ud til Jardin de la 

Menara, med et kæmpe bassin og en 

pavillon bygget til sultanen og hans 

harem. 

Udenfor området stod der en mand 

og solgte tingel-tangel, deriblandt 

”rastafarihatte”. Og han fik sig nok noget 

af en overraskelse, da vi efter en del 

”prutten” købte 16 styk, som skal bruges 

til vores kommende Jamaicafest i caféen. 

På tredjedagen gik turen op til 

oukaimeden, et skisportsted i bjergene, 

i lejet minibus. Ad snoede veje forbi 

berberlandsbyer og langs vejen et hav af 

lerkrukker og tæpper til salg. Det er helt 

uforståeligt, hvem der køber alle disse 

varer, for vi så næsten ikke et øje. Dvs. 

indtil bussen standsede. om det så var 

”in the middle of nowhere” for at tage 

fotos, så stod der i løbet af ingen tid en 

smykkesælger. enten som skudt op af 

jorden eller fræsende på en knallert. 

Hovedattraktionen er og bliver 

selvfølgelig den yderst særprægede 

plads Djema el Fna – de dødes plads – 

hvor kriminelle før i tiden blev henrettet. 

Her sker noget hele tiden, men først 

efter solnedgang går løjerne rigtig i gang 

med slangetæmmere, historiefortællere, 

orkestre, dresserede aber og masser 

af madboder, hvor man på lange 

bænke kan indtage alt fra snegle til 

kandiserede kager – kun lidt forstyrret 

af lommetørklæde- og makronsælgende 

børn. 

De våde varer 

og hvad så med drikkevarerne? Det er 

trods alt en bartendertur, så det lokale øl 

og den lokale vin skal jo smages. På de 

allerfleste restauranter blev der indtaget 

frugtdrikke eller sodavand til maden. 

Men med Ahmed som anfører fandt vi 

jo de listige steder, enten på hotellerne 

eller i skumle sidegader. og så blev der 

smagt på den marokkanske øl Flag. 

I princippet må hotellerne og barerne 

ikke sælge alkohol til marokkanere – 

kun til de vantro turister. Derfor drikker 

marokkanerne altid deres øl eller vin 

meget hurtigt, hvis der nu skulle blive 

razzia. De kan i princippet også løbe fra 

regningen, for baren kan jo ikke anmelde 

noget ulovligt til politiet! 

Der er dog lindring at hente i CARReFoUR, 

et kæmpe varehus i udkanten af byen. 

Her er der en alkoholafdeling, hvor man 

kan forsyne sig og så drikke hjemme. 

Den sidste aften blev der på vores hotel 

indtaget rigeligt af den lokale rødvin til 

et overdådigt måltid af couscous med 

kylling og figner med lam, så stemningen 

blev ret animeret og en bartendertur 

værdig. Vi fik også et lille tryllenummer. 

Den gode Per Danielsen havde af en 

”tryllekunster” på Djema Al Fna lært 

at trylle vand om til vin, hvorefter 

han næste morgen gav et nummer til 

morgenmaden, hvor han tryllede vand 

om til Gl. Dansk. og pokker om han 

ikke til vores festmåltid og under store 

klapsalver også kunne trylle vand om til 

vodka! 

Inden måltidet og stadig nogenlunde 

ædru, men fjollede, blev fire medlemmer, 

der skulle have ”nyt land”, fotograferet 

i et kæmpe badekar med drinks og 

telefonbruser for øret – det skulle kunne 

gøre det ud for et postkort, mente de. 

I det hele taget var det længe siden at 

de fleste havde grint så meget. Og det 

var ikke kun under indflydelse af alkohol. 

Stemningen var i top fra morgenstunden, 

rejsefortællingerne og røverhistorierne 

mange og ikke mindst Ahmeds gode råd 

om, hvordan man ”prutter”, fik tårerne 

frem, da de var blevet afprøvet af et par 

forsigtige piger, der syntes det var lidt 

pinligt at gå så langt ned i pris. Hvis den 

forlangte pris er over 100 Dirham (70 

kr), så byd 10% af prisen – er den under 

100 så byd 40%. Sådan! og det virkede! 

næste dag var lørdag og hjemtur 

for ni i gruppen. To i gruppen tog op i 

Atlasbjergene og fire tog med Ahmed 

sydpå til Agadir, hvor vi blev inviteret til 

dejlig frokost hos hans mor. Ahmed og to 

i gruppen blev i Agadir, og jeg tog med et 

”påhæng” langs kysten op til essaouira 

i nogle dage. en skøn by, og en god 

afslutning på bartenderturen, som helt 

sikkert ikke bliver den sidste af slagsen. 

Billede 1: Gruppen 

iklædt rastafarihatte. 

Lidt turistet måske…… 

men hva’ så? 

Billede 2: Et enormt 

badekar i marrokansk 

stil kan let rumme fire 

fjollede medlemmer 

af klubben, der vil 

tilføje et nyt land til 

deres cv. 

Billede 3: 

Et af mange 

pottemagerier 

på vejen op i 

Atlasbjergene. 

Man må håbe det 

ikke bliver regn 

eller storm, for så 

går der nok skår i 

glæden! 

Café Globen har p.t. omkring 20 ”aktive” bartendere. nogle har 

faste vagter, nogle tager vagter, når de kan. bartenderne er både 

aktive og passive medlemmer af klubben. Alt styres af ”den listige”. 

Så hvis du har fået mod på at blive bartender, kan du henvende dig 

til ham på vagtlisten@gmail.com 

Der er altid brug for flere hænder. 


konkurrence da Jeg bleV berømt 

1. pladsen går til: 

Verden set med 

rulleskøjter på 

af chrisTian kirkeberg 

På de fleste af mine rejser har mine 

rulleskøjter været en tung, men også en 

vigtig bestanddel af min bagage. Vi har 

sammen kørt i 31 lande under meget 

forskellige vej- og vejrforhold. 

Stærkt i erindringen står en oplevelse 

fra min tur til det østlige Afrika, tilbage i 

1990’erne, hvor vi, mine rulleskøjter og 

jeg, kom til en mindre landsby i Uganda. 

Sammen med nogle andre backpacker 

ville jeg en tur ud og se gorillaer i Zaire. 

Vi havde været i byen et par dage for at 

arrangere turen, men der var problemer 

med at få lov til at komme ind i Zaire. 

Vejen foran hotellet var asfalteret, dog 

med en del støv, grus og mange huller, 

og jeg vidste, at vejene uden for byen 

ville være jordveje. Men hård jordvej 

eller grusset asfalt kommer ud på et. 

Hvis man køre lidt hurtigt er det ikke det 

store problem, men triller man langsom, 

sidder hjulene fast i alle ujævnhederne. 

Jeg havde jo bragt rulleskøjterne med, 

ca. 5 kg i alt med reservedele, for at 

køre på dem. Jeg havde ikke brugt dem, 

siden jeg forlod Zanzibar. 

Den dag startede jeg om morgenen. Det 

gik fint, ikke de store problemer med at 

køre på rulleskøjterne på de støvede 

veje og jordvejene. Jeg havde kørt 

længe, og det var først ca. 10 km uden 

for byen, at jeg blev opdaget - eller 

rettere før folk forstod, hvad jeg var for 

en, og hvad det var jeg kørte på. Men 

så stod der også en rand af mennesker, 

hele vejen tilbage til byen. 

Det var en fantastisk oplevelse, folk 

i alle aldre, der råbte, klappede og 

vinkede til mig. Jeg kom sikkert tilbage 

til hotellet, hel høj af alle de tilråb og 

glade mennesker, jeg havde mødt på 

vejen. 

næste dag skete der stadig ikke 

fremskridt i forbindelse med vores tur 

til Zaire. Da vi kom til at vente mindst en 

dag mere, bestemte jeg mig for at prøve 

at køre ud af byen i den anden retning. 

Men inden jeg nåede 10 meter fra 

hotellet, var der næsten 100 mennesker 

på deres cykler omkring mig. Cykler 

blev brugt meget som transportmiddel 

og som taxier. De havde ventet hele 

morgen på, at jeg skulle komme ud fra 

hotellet. 

Hele flokken af cykler og folk langs 

med vejen gjorde turen til en kæmpe 

oplevelse, og jeg følte en opløftende 

glæde, mens jeg rullede derudad. Der 

var mennesker alle vegne, alt gik i stå 

og alle kiggede i min retning. 

Jeg kørte ca. en time og var næste tilbage 

ved hotellet igen, da politiet stoppede 

mig. De bad mig om at lade være med 

at køre mere, egentlig ikke fordi jeg ikke 

måtte, men fordi der havde været flere 

uheld med de efterfølgende cykler. Der 

var folk, der kørte sammen eller kørte 

ind i parkerede biler og tilskuere, der 

var hoppet ud foran cyklisterne, for 

bedre at kunne se mig. 

Da jeg stoppede, blev jeg omringet af en 

større menneskemængde. Alle ville se mine 

rulleskøjter, og jeg lod dem prøve dem. 

Det havde jeg ikke observeret, for 

jeg koncentrerede mig om at køre på 

jordvejene uden at falde og samtidig 

nyde den opmærksomhed og de glade 

mennesker, jeg så på min vej. Jeg kørte 

det sidste stykke vej tilbage til hotellet. 

Da jeg stoppede, blev jeg omringet af 

en større menneskemængde. Alle ville 

se mine rulleskøjter, og jeg lod dem 

prøve dem. Det var det rene ’bambi på 

glat is’, det var tydeligt, at flere af dem 

slog sig en del, dog uden at vise det for 

ikke at miste ansigt. Det var til gengæld 

til stor underholdning for de andre, som 

ikke kunne lade være med at grine. 

Alle ville prøve – børn som ældre. På 

et tidspunkt blev mylderet ved den ene 

side rykket væk og borgmesteren kom. 

Han var et stort smil og gav mig hånden 

med ordene: I have seen this on tv and 

now in my town. Det var stort. 

De næste par dage stimlede folk 

sammen rundt om mig for at trykke min 

hånd og høre om, hvornår jeg ville køre 

igen. Men politiet havde været bestemt 

i deres udmelding, og jeg turde ikke 

fortsætte med at køre ude på gaden. 

Men til gengæld prøvede hotelpersonalet 

at køre rundt på dem inde på hotellet. 

Det var mine 4 dages berømmelse, som 

jeg husker som den bedste oplevelse på 

rulleskøjter indtil videre. 

Fra Zaire og grænsen mod Rwanda kom 

der flere og flere uhyggelige beretninger 

om overfald og krig. Det betød, at vi 

ikke kom på besøg hos gorillaerne, 

desværre. 

Stjerne for 

en aften 

af cLaus QvisT Jessen 

Syrien var for få år siden en af verdens 

bedst bevarede hemmeligheder. både 

de fantastiske, historiske vingesus og 

befolkningens utrolige gæstfrihed blev 

total overskygget af Azzad-regimets 

medfødte trang til at gøre sig uvenner 

med Vesten. Den slags kan jo skræmme 

alle gruppeturisterne væk, mens den 

sande eventyrer kunne nyde et nærmest 

uspoleret himmerige. For syrerne selv 

var enhver forvildet turist en attraktion 

i sig selv. 

en af Syriens oldgamle perler er Hama. 

Hama er en søvnig by, som man tager til, 

hvis man vil nyde en boblende shisha til 

lyden af de langsomt knirkende, antikke 

vandmøller og pludrende familier på 

skovtur. 

Midt i den ellers så rolige by havde 

Hama sin årlige blomsterfestival. Hele 

det antikke centrum kogte af aktivitet, 

den arabiske pop fik et par decibel 

ekstra, og midt i blomsterhavet stod 

en slags scene, hvor “noget” skulle 

ske. Jeg stillede mig forventningsfuld 

op i den enorme kødrand foran, men 

selvom jeg rendte rundt i noget meget 

lokalt kluns, blev jeg øjeblikkeligt 

spottet oppe fra scenen som “byens 

turist”. Sekunder efter var jeg nærmest 

båret op på scenen og plantet på en 

af ærespladserne i nogle brede, røde 

sofaer, lige bag selveste studieværten, 

den lokale Karl Smart. 

Dér sad jeg så i mit grå og støvede outfit 

og delte kaffe, te og sød chokolade 

med de fine sheiker og byens øvrige 

spidser, men freden varede kun kort. 

Karl Smart havde i sin visdom bestemt 

sig for at lade “Captain Jessen” spille en 

hovedrolle i showet, så jeg blev skubbet 

helt ud til scenekanten og lagde krop 

og stemme til et længere interview. 

Jublen fra publikum var enorm, også 

selvom cirka ingen af dem forstod en 

brik engelsk. 

På et eller andet tidspunkt mente Karl 

Smart, at underholdningen skulle 

intensiveres, og “Captain Jessen” skulle 

helt klart synge en sang. Al flugt var 

umulig, så i stedet for at fremsynge 

et stykke rock eller en eller anden 

drikkevise endte jeg på den politisk 

mere uskyldige “Der er et Yndigt land”. 

Man har vel været til landskamp, så 

Karl Smart fik sig et skud X-Faktor 

med en ualmindeligt rusten solist. Men 

selvom det stod lysende klart, at jeg 

nok skal holde mig til bageste række af 

Danmarks nationalstadion, havde jeg 

et yderst taknemmeligt publikum. De 

hvide sheiker nikkede anerkendende, 

og publikum foran scenen var ellevilde. 

Captain Jessen var godt på vej mod 

stjernerne. 

Men det var slet ikke nok. Karl 

Smart mente også, at jeg skulle 

lære arabisk stepdans, og til den 

efterfølgende, sveddryppende 

armlægningskonkurrence blev jeg 

tvangsudskrevet som en af flere 

deltagere. Min modstander var en 

mellemstor og meget senet gut, som 

hurtigt tværede mig af banen og 

bagefter lignede Muhammed Ali efter 

Aftenens konkurrence var en armlægningsdyst for rigtige 

mænd og niqabklædte kvinder. Bemærk Karl Smart og 

kameramanden mellem de to kombattanter. 

at have nedlagt George Foreman i 

Kinshasa. ”I’m the greatest” gjaldede 

ud i den arabiske natteluft, og jeg fik et 

stort knus som tak for kampen. 

Karl Smart var omsider løbet tør for 

ammunition, så Captain Jessen fik 

under stor jubel overrakt et meget 

kitschet, kinesisk ”guldur” og kunne 

trække sig tilbage til sheikerne og 

teen i sofarækkerne og beskue 

armlægningerne fra ringsiden. Især 

kvindernes afdeling var komisk – 

prustende, sort niqab mod prustende, 

sort niqab. De kunne have gemt 

Schwarzie i en af sækkene, uden at man 

havde kunnet se det. 

Under alle anstrengelserne spurtede 

en lille, skægget kameramand rundt 

og forevigede både sang, dans og 

armlægninger. Jeg havde bare ikke 

fantasi til at forestille mig, at billederne 

ville nå ret meget længere end Hama, 

men jeg tog fejl. Da jeg en uges tid 

senere tullede rundt i beirut, blev jeg 

meget bestemt stoppet midt på gaden 

af en gut, der jublende genkendte 

"Captain Jessen" fra TV-showet! Varmt 

håndtryk og knus, og så fik jeg ellers 

at vide, hvor stolt han var over at møde 

stjernen fra Hama. 

Aaaaarrrgh!! Hele molevitten var 

gudhjælpemig røget ud over halvdelen af 

Mellemøsten, så jeg var meget ufrivilligt 

blevet ophøjet til hele regionens TV-ikon 

og syngende pauseklovn. Der er 

øjeblikke i en mands liv, hvor man kan 

savne en burka. 


konkurrence da Jeg bleV berømt 

Da jeg blev berømt 

på Robben Island 

af kirsTine Lindberg 

I 2005 var jeg i Cape Town. Jeg var 

inviteret af Willy, som jeg kender fra 

dengang jeg boede i Ghana i 1983. 

Willy havde købt en lille ferielejlighed, 

og vi hyggede os. Vi tog på udflugter, 

hvor vi begge tegnede hvad vi så, vi 

spiste på restauranter, drak vin og 

tog på loppemarked. Jeg ville gerne 

lave nogle interviews, især med nogen 

fra AnC, som var ansvarlige for det 

genhusningsprojekt Præsident nelson 

Rolihlahla Mandela startede. Men Willy 

insisterede på, at det her var ferie og 

ikke arbejde. 

ligesom alle andre turister i Sydafrika 

ville jeg gerne se Robben Island. Vi tog 

hen til havnen, hvor færgen til øen afgår. 

I ventesalen er der nogle plancher. en 

planche viste et billeder af Mandela, 

Herman Toivo ya Toivo og to andre 

mænd. billedet er fra det kalkbrud, hvor 

fangerne arbejdede hver dag på øen. 

Jeg vender tilbage til Toivo. 

Det er en smuk sejltur fra the Waterfront, 

som havneområdet kaldes, til øen. 

Men jeg kunne ikke lade være med at 

forestille mig, hvilke tanker fangerne 

havde gjort sig, da de blev sejlet ud til 

øen for at sidde i fængsel. nogle af dem 

havde fået livstidsstraffe, og de har nok 

tænkt, at de aldrig mere ville komme til 

at se deres familie og venner. 

Da vi ankommer til øen havde jeg i min 

naivitet forestillet mig, at Willy og jeg 

bare kunne gå rundt og se, hvad vi ville. 

Men sådan var det ikke, turistbusser 

stod klar til at tage imod os. Willy og 

jeg satte os oppe forrest i bussen, så vi 

kunne se mest muligt. Vores guide var 

en smuk sort kvinde, og hun var god 

til at fortælle om øens historie. Var du 

måske klar over, at øen engang var en 

spedalskhedskoloni? 

Guiden fortalte om apartheidtiden, 

og på et tidspunkt spørger hun alle 

os i bussen, hvilke nationaliteter vi 

tilhører. Willy mumler ”tysk og dansk”. 

Det giver et sæt i guiden, og hun 

bøjer sig begejstret ind over Willy, og 

spørger, om det er ham der er dansk. 

Willy peger på mig og siger, ”nej, men 

det er hun”, hvorpå guiden kaster 

sig ud i en lovprisning af danskernes 

rolle i kampen for frihed. ”Ved I hvad 

danskerne gjorde? De demonstrerede, 

de støttede os med penge, og nogen af 

dem kom klistermærker på appelsiner i 

danske butikker, hvor der stod, at man 

ikke skulle købe frugt fra Sydafrika, for 

så støttede man apartheidregimet. Jeg 

siger jer, denne kvinde fra Danmark, 

er ligeså meget frihedskæmper som 

Mandela! Kom alle sammen, giv hende 

en hånd!!” Jeg modtog rødmende 

turisternes bifald. Tænk hvis jeg havde 

fortalt hende at jeg var medlem af Afrika 

Kontakt, som tidligere hed Danmark 

mod apartheid? eller hvis jeg havde 

nævnt, at jeg for mange år siden var 

med til at besætte Sydafrikas konsulat 

i København? 

Da vi havde set det meste af øen, ankom 

vi til det, vi alle havde set frem til, 

nemlig fængslet. Foran fængslet står en 

mand, som hedder Sparks. Han er vores 

guide, og han fortæller, at han selv sad 

i fængslet. Han blev idømt fem år for 

at være terrorist, besidde våben, have 

stjålet våben, og for at være medlem 

af M´konto we Sizwe. På dansk betyder 

det nationens spydspids, den militante 

del af AnC, African national Congress. 

Vi går rundt på fængselsgangene, og 

han fortæller os om måder, fangerne 

kommunikerede med hinanden på. når 

fangerne fik lov til at spille bordtennis, 

kom de beskeder ind i boldene som, 

ups, fløj ind i den anden fængselsgård. 

Alle cellerne var kun 2 gange 2 meter. 

Der var en seng, et tæppe og en spand 

som toilet. Hvis tæppet ikke var foldet 

på den rigtige måde, fik fangerne pisk. 

Hvis en fange var besværlig, kom han 

i isolation. På et tidspunkt fik Mandela 

forhandlet sig frem til, at de godt måtte 

få fotografier af deres koner sendt til 

øen. Dem der ikke havde koner eller 

kærester lånte billeder af dem, der 

havde. Apartheid var så gennemført, 

at kun sorte sad i fængsel på Robben 

Island, mens farvede og hvide sad i 

Pollsmore-fængslet inde på fastlandet. 

Da vi nærmer os den celle, hvor Mandela 

sad, beder Sparks os om at stille op på 

række, og kun tage to fotos hver. 

Jeg trækker ham i ærmet og spørger, 

hvilken celle Herman Andiba Toivo ya 

Toivo sad i? ”Hvordan kender du det 

navn?” spørger Sparks mig. 

Jeg fortæller ham, at jeg arbejdede 

i namibia fra 1996 til 1997 for en 

afrikansk medie-nGo. Jeg havde en 

journalistkollega fra Malawi, Dawid 

ntengwe. en søndag inviterede han 

mig med til tvillingebarnedåb hos 

Toivo. Jeg vidste om Toivo, at han 

var medlem af namibias regering og 

minister for arbejdsanliggender. David 

og jeg ankommer til Toivos hus. David 

introducerer mig for Toivo. Han er en høj 

flot mand med gråt hår. At få tvillinger 

er noget særligt heldigt i mange 

afrikanske lande, så det var naturligt, 

at alle gæster var meget ærbødige. 

Men de var alligevel meget ærbødige, 

lagde jeg mærke til, - som om de var 

i audiens hos en helt. I 1997, da jeg 

vendte tilbage til Danmark, fandt jeg 

en bog, som en af mine andre kolleger, 

David lush, har skrevet. bogen handler 

om namibias kamp mod apartheid og 

især kampen for at få selvstændighed, 

for Sydafrika havde okkuperet namibia 

i mange år. Det viste sig, at Toivo havde 

siddet på Robben Island, fordi han var 

leder af den militære del af namibias 

frihedsbevægelse SWAPo, South West 

Africa People´s organisation. Den gang 

hed namibia Sydvestafrika. 

Sparks griber begge min hænder og 

fortæller stolt, at han sad i fængsel 

samtidig med Toivo. Sparks fortæller: 

”Toivo sad i B fløjen. Hver fange havde 

et gult identitetskort. På Toivos stod der 

nr. 26/1962, det vil sige at han var fange 

nr. 26 og blev fængslet i 1962. Han var 

fange i seksten år. Mit fangenummer var 

583 og jeg blev fængslet i 1981.” 

Jeg spørger Sparks, hvordan han husker 

Toivo? Han lyser op i et smil og siger 

”Det er nemt at svare på. Han var både 

venlig og vellidt. Selv fangevogterne 

respekterede ham. Han var god til at 

løse konflikter imellem fangerne, men 

også mellem fanger og vogtere. Men 

mest husker jeg, at han og Mandela 

tilbragte så meget tid sammen som 

muligt, og de diskuterede politik...” 

Jeg tror Sparks kunne berette om 

Toivo, Mandela og alle de andre fanger 

i timevis, men resten af busselskabet 

bliver irriterede på os, fordi vi står og 

snakker privat. en af turisterne spørger, 

om vi kender hinanden, og Sparks siger, 

”Toivo er min ven så hun er også min 

ven”, og turisten forstår ingenting. 

Sparks fortæller om kalkbruddet, hvor 

de arbejdede fra 1960 til 1977. ”Hver 

dag i den stærke sol skulle alle fangerne 

arbejde i kalkbruddet. når der var 

pause lærte vi om hinandens arbejde, 

nogle var for eksempel jurister, og 

derfor kalder vi fanger kalkbruddet for 

universitetet. Solen reflekterede meget 

stærkt på den hvide kalk. Mandela 

går altid med solbriller, fordi arbejdet 

i kalkbruddet har ødelagt hans øjne. 

Alle fanger blev løsladt i 1991. I 1995 

vendte Mandela, Toivo og mange af 

de andre fanger tilbage til øen. De tog 

hen i kalkbruddet, hvor de længe stod 

og talte sammen om deres år på øen 

og om det nye Sydafrika. Mandela gik 

lidt væk fra gruppen, samlede en sten 

næste konkurrence 

min sjoveste bagageoplevelse 

Konkurrence: Har du pludselig stået med en forkert kuffert i hånden efter 

en bustur og ikke kunne finde den rigtige igen? Eller måtte du ikke sende din 

bagage med flyet, da den skulle sendes med elefant i stedet? Det kan også 

have været en af den type oplevelser med bagagen som er sjov at fortælle 

nu, men bestemt ikke var sjov i øjeblikket hvor det skete. 

Måske røg din rygsæk i floden eller paskontrollørerne 

fandt noget som du ikke havde lagt i den. Giv os dit bedste 

bud, og vær med i konkurrencen om lonely Planet ”The 

Traveller’s Guide to Planet earth” eller et gavekort til Cafe 

Globen på 250 kr. 

bedste artikel vælges alene på baggrund af tekst, men 

send meget gerne ét billede med, der kan illustrere 

artiklen. Artikler må max. fylde 4.000 tegn. 

op, og lagde den på jorden. De andre 

fulgte hans eksempel. Det har de lovet 

hinanden at gøre en gang om året.” 

Vores omvisning er slut, vi står foran 

fængslet og tager afsked med Sparks. 

Han trækker mig væk fra de andre og 

spørger mig, hvor gamle Toivos sønner 

er nu, og jeg svarer, at de må være syv 

år. Sparks og jeg lover hinanden, at den 

af os som først møder Toivo, vil hilse 

ham fra den anden. 



Persisk pomp og pragt 

Det af vesten meget lidt afholdte 

Iran har en glorværdig fortid på 

niveau med Egypten, grækenland 

og italien, og iranerne er 

særdeles stolte af deres persiske 

forhistorie. 

TeksT og foTo: Lene dangaard 

Billed 1: Isfahan - bro 

Billed 2: Pasargadae 

Billed 3: Persepolis - Alle Nationers Port 

Billed 4: Persepolis - flotte relieffer 

2 4 

1 

3 

I 2009 arrangerede Penguin Travel en 

klubtur for De berejste til Iran, og da vi 

egentlig troede, at det var et svært land 

at rejse rundt i alene (det fandt vi dog 

senere ud af, ikke er tilfældet), valgte vi 

at tage med på denne tur. 

endelig på turens 7. dag når vi det, der på 

forhånd har været noget af det, jeg har 

set mest frem til at besøge: Persepolis 

- persernes 2.500 år gamle by. Selvom 

bygningerne kun er sporadisk bevarede, 

giver de et vældigt godt indtryk af 

området og dets storhed. Flere steder 

findes der mange meget velbevarede 

friser udhugget i murerne, som viser, 

hvordan perserkongen tog imod sine 

gæster fra andre lande. Det er lidt i stil 

med de "tegneserier", man kan læse på 

templerne i egypten! 

fakta om Persepolis 

Persepolis ligger ca. 80 kilometer 

nord-øst for Shiraz og er (hovedsageligt) 

opført i 500-400 f.Kr. under kongerne 

Dareios og Xerxes. Anlægget havde 

mere ceremoniel karakter end funktion 

af permanent residens for kongerne. Ad 

et trappeanlæg kommer man gennem 

Alle landes Port til den store audienshal 

Apadana, der med sine 20 m i højden 

knejsede på toppen af en 2,5 m høj 

sokkel. På den nordlige og østlige side 

af Apadana findes trappeanlæg til 

en porticus med dobbelt søjlerække. 

Apadanas tag blev båret af 6×6 store 

søjler. bag Apadana ligger talrige 

mindre, kvadratiske rum omkring et 

haveanlæg. Den østlige halvdel rummer 

Sad Satun (Hundredesøjlehallen); taget 

på det kvadratiske rum blev båret af 

10×10 søjler. Foran Sad Satun findes 

en gård, som man når gennem et stort 

porttårn. bag Sad Satun ligger det 

såkaldte Xerxes' harem. Hele anlægget 

er befæstet med dobbeltmure på tre 

sider. Kuh-i Rahmats østside dannede 

mod vest en naturlig befæstning. 

Persepolis var rigt dekoreret med 

skulpturelt udformede søjlekapitæler og 

-baser samt relieffer udhugget i kalksten. 

bedst kendt er trappeanlæggene 

med processioner af livgardister, de 

såkaldte udødelige, og repræsentanter 

for forskellige folkeslag under 

achaimenidekongens herredømme 

samt de store tyr-menneske-skulpturer 

på østporten. Reliefferne og søjlernes 

kapitæler har oprindelig været 

bemalede i stærke farver, og en del helt 

sikkert forgyldt. 

Persepolis nedbrændte i 330 f.Kr., da 

Alexander den Store under sin erobring 

opholdt sig på stedet. I 1765 besøgte 

Carsten niebuhr Persepolis, hvor 

han med stor nøjagtighed kopierede 

indskrifterne på marmorvæggene. 

Persepolis er optaget på UneSCos 

Verdensarvsliste. 

også iranerne besøger 

Persepolis 

På vores besøg i Persepolis - og i 

det hele taget i Iran - mødte vi ikke 

mange udenlandske turister. Derimod 

er iranerne selv flittige gæster ved 

fortidsminderne, og de er vældig stolte 

af deres persiske fortid. Derimod 

vedkender de sig ikke den arabiske 

indflydelse, og det værste man kan 

sammenligne en iraner med er en 

araber. De er PeRSeRe. 

overalt mødte vi også skoleklasser, der 

var på udflugt med deres lærere, og de 

små poder tog flittigt notater og hørte 

efter, hvad der blev sagt. Det virkede 

som om, at man gik meget op i at 

fortælle børnene om landets historie, og 

det kan man måske godt savne engang 

imellem herhjemme. 

Pasargadae 

et af de lidt mindre kendte UneSCosteder 

optaget på verdensarvslisten 

er Pasargadae, som var den første 

hovedstad i Achæmendie-imperiet, der 

blev grundlagt af Cyrus den Store i det 

6. århundrede f.Kr. Stedets paladser, 

haver og mausoleet for Cyrus er 

enestående eksempler på den første 

fase i kongelig achæmendie-kunst og 

-arkitektur og et helt exceptionelt levn 

fra den persiske civilisation. 

Pasargadae var hovedstad for det første 

store multikulturelle imperium i den 

vestlige del af Asien, der bredte sig 

fra det østlige Middelhav og egypten 

til Indusfloden. Det betragtes som det 

første imperium, som respekterede den 

kulturelle forskellighed hos hvert enkelt 

folkeslag - noget vi godt kunne lære af i 

dag. Dette kom til udtryk i arkitekturen, 

som er en blanding fra forskellige 

kulturer. 

Isfahan 

På vores videre færd i Iran besøgte 

vi bl.a. også Isfahan. Det er én af de 

smukkeste byer, jeg nogen sinde har 

været i. Fire af de vigtigste ting at se 

og beskæftige sig med i Isfahan er efter 

min mening: 

1) Imam Square - en af verdens 

smukkeste og største pladser 

2) Islamisk arkitektur i verdensklasse 

3) basaren 

4) De smukke broer over floden 

Zayandeh 

imam square 

Imam Square er nok en af de mest 

imponerende pladser, som verden kan 

byde på, og den er omkranset af nogle 

af de mest majestætiske bygninger 

i den islamiske verden. Pladsen er 

512 meter lang og 162 meter bred, 

og de omkringliggende moskeer og 

paladser er udsmykket med nogle af de 

smukkeste blå mosaikker. På pladsen 

findes der flere utroligt billedskønne 

springvand, som er med til at gøre 

den til en oase at opholde sig på. 

overalt sidder både ældre og unge og 

nyder hinandens selskab, og mange 

kunststuderende har deres skitseblokke 

med og sidder og arbejder. På fredage 

summer de store moskeer af folk, der 

kommer til den traditionelle fredagsbøn. 

På det tidspunkt er pladsen bogstaveligt 

talt sort af folk. befolkning i Iran er 

hovedsageligt shiamuslimer, som udgør 

den næststørste trosretning indenfor 

islam. 

Shiismen er som alle andre islamiske 

trosretninger baseret på Koranen 

og læren, der stammer fra profeten 

Muhammed. Specielt shiiterne anser 

dog Muhammeds nære familie - kaldet 

Husets Folk - for at have en særlig 

åndelig og politisk ret over samfundet. 

Yderligere er man af den overbevisning, 

at Muhammeds svigersøn og 

fætter var den første imam og den 

retmæssige stedfortræder for profeten 

Muhammed, og af samme grund 

benægtes legitimiteten af de første tre 

historiske såkaldte retledte kaliffer. 

Selvom shiismen er en minoritet i den 

islamiske verden, udgør retningen dog 

majoriteten i bl.a. bahrain, Iran, Iran og 

libanon. 

islamisk arkitektur 

Isfahan, en af verdens smukkeste 

byer, er en perle af islamisk arkitektur. 

"Isfahan er den halve verden" siger 

indbyggerne og digterne om byen. byen 

har siden gammel tid været et vigtigt 

center på karavanevejen, men det var 

først, da Shah Abbas den Store i 1598 


Persepolis - der bringes gaver til kongen Skolepiger på udflugt Pasargadae - Cyrus d Stors grav og iranske turister 

gjorde byen til hovedstad, at den for 

alvor fik sin glansperiode. 

I starten af det 17. århundrede, da 

Shah Abbas besluttede sig til at flytte 

hovedstaden til Isfahan, var her 

allerede en lille pavillon. Denne blev 

ombygget til Ali Qapu, det store porttårn 

i paladskomplekset. Herfra havde 

kongen en fabelagtig udsigt over hele 

pladsen, og han kunne se de væddeløb 

og polokampe, der fandt sted. Paladsets 

vægge har flotte bemalinger og består 

af 6 etager. Hele den øverste etage er 

omdannet til en gruppe musikrum, hvor 

væggene er dekorerede med et netværk 

af nicher i træværket for at give den 

rette akustik. 

lotfollah-moskéen er bygget under 

Shah Abbas I i 1619. Moskéen regnes 

for at være et af verdens smukkeste 

bygningsværker. Kuplen er beige og pink, 

og dertil har den en udsøgt dekoration 

med serier af arabesker og sorte og blå 

blomster. Denne lille moské har hverken 

en indre gård eller en minaret, for den 

var ikke beregnet for offentligheden, 

men udelukkende bygget til kongen 

og hans familie. Der er kun en mindre 

bedehal, som man kommer til gennem 

en korridor. Mosaikkerne her er nogle af 

de fineste, der findes, og i det hele taget 

udstråler bygningen og udsmykningen 

balance og harmoni. 

På Imam Square ligger Imam-moskéen, 

også et af højdepunkterne indenfor 

islamisk arkitektur. Minareterne og 

den store kuppel dominerer pladsens 

arkader. Moskéen blev bygget under 

Shah Abbas I, som mente, at lotfollahmoskéen 

var for beskeden til hans hof, 

og som derfor ville bygge mere storslået. 

Indgangsportalen er imponerende, 

og overalt i moskéen er der ypperlige 

kakler og mosaikudsmykninger i klare 

blå og turkise farver. Der er geometriske 

mønstre på stiliserede "tæpper". Der er 

ligeledes stiliserede blade og blomster, 

påfuglefjer og lange friser med kalligrafi. 

Det er ekstremt svært at beskrive disse 

smukke bygninger - de skal opleves. 

Basaren 

Isfahans basar, der ligger på nordsiden 

af Imam Square, hører til den mest 

spændende i Iran, måske i hele 

Mellemøsten. Den blev bygget efter 

ordre af Abbas I, og den udgør en 

labyrint af snævre gader dækket af høje 

stenhvælvinger. Flere steder udvider 

gaderne sig til pladser med kupler. I 

det 17. århundrede var Isfahans basar 

det centrum, hvor alverdens rigdom var 

samlet, og hvor man kunne købe det 

ypperste indenfor persernes smukke 

kunsthåndværk. 

Det gælder sådan set stadigvæk! Vi 

brugte en eftermiddag på at "blive væk" 

i basaren, og det var bare så herligt at 

gå rundt og beundre smukke tæpper og 

silkestoffer og stikke næsen ned i de 

store sække med krydderier, mens vi 

sugede stemningen til os. 

I basaren findes der også adskillige små 

tehuse, hvor det er utroligt hyggeligt 

at slå sig ned og hvile de trætte ben. 

Har man lyst, kan man her også få en 

vandpibe at styrke sig på. 

De smukke broer over floden 

Zayandeh 

Det er absolut et must at besøge de 

smukke gamle broer, der går over 

floden Zayandeh. Den smukkeste er nok 

Khaju-broen, som blev bygget af Shah 

Abbas II i 1650. broen er 110 meter 

lang og er i ikke mindre end to etager. 

nederste etage har nogle huller, som 

regulerer vandstrømmen. Midt på broen 

lå der tidligere et lille tehus, hvor man 

kunne nyde en lun aften i ro og mag. 

Langs floden er der nu i stedet store 

parklignende områder, hvor folk nyder 

picnic og tedrikning. overalt er der en 

fantastisk stemning, og det er en stor 

oplevelse at gå rundt her. 

Afrunding 

Kort tid efter vi kom hjem fra Iran faldt 

jeg over følgende læserbrev i Politiken: 

"Jeg har været en tur i Iran. Jeg havde 

forventet at komme til et land, hvor 

befolkningen, specielt de sortklædte 

kvinder, var uvillige til at tale med 

fremmede. Det var slet ikke tilfældet. 

Jeg har aldrig været i et land, hvor 

befolkningen var så imødekommende. 

F.eks. spurgte jeg nogle unge damer i 

sort burka, om jeg måtte fotografere 

dem. Det sagde de ja til. Da jeg var 

færdig, trak den ene et fotografiapparat 

frem og spurgte, om hun måtte 

fotografere mig sammen med hendes 

veninder. Man ønsker klart kontakt med 

europas befolkning og kultur. I øvrigt 

gik alle damer med ansigtet frit, og 

mange damer med tørklæder, som lod 

en tot hår være fri over panden. 

Der er imidlertid ingen tvivl om, at mange 

føler sig undertrykt af mullahstyret. 

Det var der nogle, der uopfordret gav 

udtryk for. Det vil være svært at fjerne 

styret. De sidder på magten over 

administrationen, domstolene, hæren, 

pressen og religionen. For mig at se 

hjælper det ikke noget at lægge pres på 

Iran. 

Det får kun befolkningen til at rykke 

sammen om styret i kamp mod den 

ydre fjende. Det eneste håb er at åbne 

op for samkvemmet med befolkningen, 

således at styret falder sammen, som 

det skete med Sovjetunionen. Det kan 

ske ved at rejse til Iran, ved at åbne op 

for studieophold og arbejde i europa og 

ved at sende satellitudsendelser på farsi 

til Iran". 

Rigtig langt hen ad vejen sammenfatter 

dette læserbrev fra en borger i nykøbing 

F det, som vi også oplevede under vores 

10 dages besøg i Iran. Ikke mindst 

den utrolige nysgerrighed og behovet 

for at komme i kontakt med os som 

vesterlændinge var slående. F.eks. stak 

vi hovederne indenfor i en skolegård, 

hvor der tilfældigvis var frikvarter, 

og 1-2-3 var vi omringet af en flok 

nysgerrige piger, som meget hurtigt af 

deres lærer blev organiseret, og et par 

stykker blev udvalgt til at udspørge os 

om vores holdninger til Iran, regimet og 

meget mere. Det var med at belægge 

sine ord på den rette måde! 

en rejse i Iran kan kun anbefales. 

klub info 

Mødeaktiviteter 2010 

Der blev i løbet af 2010 afholdt i alt 

24 møder (mod 23 sidste år), med 

deltagelse af fra 5 til 41 deltagere 

(sidstnævnte til årets julefest i Århus). I 

alt 143 af klubbens (aktive) medlemmer 

deltog i et eller flere af disse møder. 

Dette svarer til 41% af medlemstallet 

ved årets udgang (en procentdel, der 

atter er for nedadgående, efter en lille 

stigning sidste år). Det gennemsnitlige 

antal mødedeltagere var 19, hvilket 

også er en nedgang i forhold til sidste år 

(men da var antallet også rekordhøjt). 

Da vi nu har samlet data sammen for 

en periode på 10 år har jeg udvidet 

nedenstående tabel med en samlet 

opgørelse for hele perioden. Her er 

dog udeladt de to tal, der er baseret 

på det aktuelle medlemsantal, da dette 

naturligvis har ændret sig stærkt hen 

gennem årene. 

Deltagere: 

Årets suverænt flittigste mødedeltager 

var Toastmaster Per Danielsen med 

13 møder. På andenpladsen kommer 

Søren Fodgaard med 10 møder, og 

på en delt tredjeplads kommer Kaj 

Heydorn, ewa Maria bylinska, Jakob 

linaa Jensen, Helle Munk og Maria 

Sørensen med hver 8 møder. 

Hvis vi ser på, hvem der har været de 

flittigste mødedeltagere gennem de 

sidste ti år, så indtager jeg selv – i al 

beskedenhed – en temmelig suveræn 

førsteplads med 118 møder. Herefter 

følger: ewa Maria bylinska (99), niels 

Iversen (89), Kaj Heydorn (80), Henrik 

Døcker (71), Claus Qvist Jessen (70), 

Per Danielsen (69), bertel Kristensen 

(62), erik Pontoppidan (62) og Kenneth 

Hvolbøl (60). Her burde der strengt 

taget korrigeres for, at ikke alle har 

været medlemmer i hele perioden, men 

effekten heraf er meget lille. Syv af de 

nævnte ti HAR været medlemmer i hele 

perioden, og de sidste tre har været 

medlemmer i henholdsvis 7, 9 og 9 år. 

lokaliteter: 

Årets 24 møder var fordelt geografisk 

med 13 i HT-området, 10 i Jylland - og 

1 i buenos Aires! 

Indhold: Der har været et weekendarrangement, 

en julefrokost, et 

poolparty, et arrangement med børn og 

et antal mere konventionelle møder. 

værter: 

Af årets 24 arrangementer blev de 6 

afholdt i Café Globen, 3 eksternt og 

de resterende 15 hos 15 forskellige 

klubmedlemmer - tak for det. 

foredragsholdere: 

Selvforsynings-graden er stadig helt i 

top, idet vi heller ikke i år har benyttet 

eksterne foredragsholdere. 

Bemærkning: 

Igen i år har den reelle mødeaktivitet 

(specielt i Københavns-området) været 

betydeligt højere end tallene antyder, 

da der har været afholdt et meget stort 

antal arrangementer (med offentlig 

adgang) i Café Globen, hvoraf mange 

har været med klubmedlemmer som 

foredragsholdere eller arrangører. 

Desuden er det værd at bemærke, at 

beregningerne kun omfatter DbK’s 

aktive medlemmer. På en del af 

møderne har det faktiske deltagerantal 

været noget større, da der har været 

gæster og passive medlemmer. 

Af Per Allan Jensen 

2001 2006 2007 2008 2009 2010 2001-2010 

antal møder 24 21 22 22 23 24 236 

antal medl. 112 240 270 300 325 352 - 

forsk. delt. *) 71 (63%) 110 (46%) 129 (48%) 125 (42%) 151 (46%) 143 (41%) 315 

gns. delt. antal 12 17 21 16 23 19 17 

*) Antal medlemmer (og % ud af samtlige), der har deltaget i 1 eller flere møder. 


Israelsk stempel 

- den rejsendes stigmata 

jeg ville holde jul i Betlehem og nytår i tel aviv. 

Eftersom jeg skulle til Beirut i februar, ville jeg 

helst undgå et israelsk stempel. man kommer ikke 

ind i libanon med et israelsk stempel i passet. 

jeg mødte mange søde palæstinensere i Betlehem 

juleaften. Nagham, der bor i Tel Aviv, inviterede 

mig til sin nytårsfest, men inden nytårsfesten ville 

jeg til Ægypten for at bestige Sinai-bjerget. 

foTo og TeksT: michaeL nyhoLm 

Israelsk exodus 

I Haifa var der ikke plads på bussen til 

eilat. Der havde været en togulykke, og 

alle busser var fyldt. Jeg fik heldigvis 

det sidste sæde i natbussen til eilat, 

hvor man kan tage en bus videre til 

grænsekontrollen ved Taba. Taba er den 

eneste græsekontrol, der er åben for 

udlændinge over land. Klokken fem om 

morgenen stod jeg i eilat, og klokken 

otte krydsede jeg grænsen. Det gik 

rimeligt nemt at komme ud af Israel, 

og jeg havde også held med at overtale 

de ægyptiske grænsevagter til ikke at 

stemple i mit pas. et Taba-Ægyptenstempel 

ville røbe for libaneserne, at jeg 

havde været i Israel. 

Busserne kører som vinden 

blæser over sinai 

Ifølge mine oplysninger gik der en bus 

fra Taba til nuweiba og videre til Dahab, 

og herfra kan man komme det sidste 

stykke til Sankt Katarina-klosteret ved 

foden af Sinaibjerget. Ved stoppestedet 

var der flere strandede backpackere. 

Én havde ventet 14 timer på en bus til 

Kairo og var godt mørbanket efter en 

nat op ad busskiltet. efter en rum og 

grum ventetid, endte jeg med at dele en 

54 GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 

taxi de 70 km til nuweiba med et ungt 

jødisk-amerikansk par. 

søvnige Ægypten 

I nuweiba spejdede dusinvis af vilde 

mølædte katte sultent efter småfuglene. 

Jeg boede i en bungalow på stranden i 

et søvnigt og dovent beach-resort, hvor 

det vrimlede med new age hippier, der 

var groet fast i hængekøjerne med 

vandpiben i munden. Jeg fik at vide, at 

der gik en bus til Dahab klokken seks 

næste morgenen, og så igen klokken 

seks om eftermiddagen. Selvom jeg 

efterhånden havde regnet ud, at man 

ikke kan stole på busserne, så tog jeg 

chancen og stod op klokken fem. Der var 

selvfølgelig ingen bus, så nu var håbet 

om at nå til Sinai udslukt. Jeg turde ikke 

satse på at nå Sankt Katarina-klosteret, 

når jeg risikerede at det kunne tage 

flere dage både frem og tilbage. 

Flugten fra Ægypten 

Ved 11-tiden sad jeg og ventede på 

15-bussen nordpå til Taba, da en bil 

rullede op på siden af mig og en sød 

russisk pige rullede vinduet ned. Hun 

spurgte, og jeg ville med til Taba. Det 

tog mig ikke mange sekunder at komme 

ind i bilen. Med 140 km i timen ad 

snoede veje langs kysten gik det tilbage 

mod den israelske grænse. Maria havde 

læst arabisk i Kairo. Da hun forlod Kairo 

lokkede hun taxachaufførens fætter til 

at køre hende videre mod grænsen. 50 

ægyptiske pund bragte mig til grænsen 

flere timer før forventet. 

sesam sesam luk dig op! 

Ved grænsen hørte heldet op. Jeg 

manglede et israelsk entry-stempel, 

men havde flere syriske stempler, og 

Maria havde også læst arabisk i Yemen. 

Vi blev behandlet som spedalske og røg 

begge lige lukt i kategori 6 - højeste 

sikkerhedsrisiko. Vi ventede i timevis på 

den psykolog, der skulle afhøre os. Mine 

manglende stempler, både ind og ud af 

Israel, var som en rød klud i ansigtet på 

grænsevagterne. Det er lettere at åbne 

en konservesdåse med en plastikgaffel 

end at komme ind i Israel med passet 

fyldt med mistænkelige stempler. Under 

tredjegradsforhøret måtte jeg redegøre 

for samtlige stempler i mit pas. Særligt 

de syriske og jordanske blev de ved 

med at spørge til. Jeg havde dog exitog 

entry-stempler fra ægypterne på en 

lap papir, og kunne derfor bevise, at jeg 

havde været i Israel tidligere, og små 

tre timer senere var jeg tilbage i Israel 

1 

- stadig uden stempler i mit pas. Maria 

var ikke så heldig. Selvom hun venligt 

bad dem stemple på et stykke papir, 

placerede de stemplet på siden overfor 

det yeminitiske visa. 

Værelse med taxameter 

Vi havde tilbragt så lang tid ved 

grænsen, at der ikke var flere busser 

til Jerusalem. Maria havde booket et 

værelse i Jerusalem, og jeg fulgtes 

gerne med hende. Jeg havde alligevel 

ikke overvejet, hvor jeg skulle overnatte. 

egentlig var jeg på vej til nytårsfest i Tel 

Aviv, men et smut til Jerusalem kan man 

jo altid slå. Jeg slap for at vælge. Der 

gik kun én bus, og den skulle til Tel Aviv. 

Klokken et om morgenen stod vi så på 

stationen, uden et sted at overnatte. 

Uden held vi ringede rundt til de fem 

hoteller, som jeg havde nummeret 

på. Alt var booket til nytårsaften. På 

vores vandring rundt på må og få i de 

nattestille gader faldt Maria og jeg dog 

over noget - nej ikke en stald, men et 

ledigt værelse på det mest snuskede 

hotel i Tel Aviv. Det var et af de der 

steder, hvor man betaler pr. time, og 

en stald havde nok været renere. en 

mindeværdig nat blev det, og mens 

Maria tog morgenbussen til Jerusalem, 

sov jeg længe. Da taxameteret udløb, 

fik jeg fat på Nagham, der ikke bare 

holdt nytårsfest, men også havde 

sengeplads. 

Ben Gurion – et moderne 

masada 

Der var kun én forhindring tilbage. Jeg 

manglede at undgå det famøse stempel 

i Ben Gurion. Ben Gurion har flere gange 

været udsat for terrorangreb og regnes 

for den sikreste lufthavn i verden. Her 

får man ikke bare en varm velkomst, 

men også en varm afsked. 

Jeg tog derud i god tid. Fire timer før 

afgang. Det skulle vise sig at være lige 

i underkanten. Jeg kendte efterhånden 

Billede 1: 

West-Wall 

Billede 2. 

Fra Jerusalem 

Billede 3: 

Al-aqsa-Mosque 

Billede 4: 

Fra Jerusalem 

rumlen. Blev klassificeret som 

sikkerhedsrisiko 6 igen. Alt indhold i min 

rygsæk skulle gennemlyses, stryges 

og undersøges. Mit kamera skulle jeg 

demonstrere var et kamera, og de 

skulle bladre gennem billederne. Da vi 

gennemgik samtlige stempler i mit pas, 

skulle jeg redegøre for, hvem jeg havde 

talt med, hvor jeg havde overnattet, og 

hvad jeg ellers havde foretaget mig. Jeg 

mente, at det ville være bedst at undlade 

at fortælle, at jeg havde overnattet hos 

en palæstinensisk veninde i Tel Aviv. Jeg 

gav dem i stedet et navn på et hotel, jeg 

tidligere havde boet på, og bildte dem 

ind, at kvittering og al info lå online. 

massage med en m16 

automatriffel 

I omklædningsrummet blev alt indhold 

i mit tøj gennemgået. Selvom jeg stod 

i strømpefødder, skulle der mærkes 

overalt. Det er den første fodmassage, 

jeg har fået af en fyr, og så med kalot og 

fuldautomatisk maskingevær. 

Det var lige ved at blive hyggeligt, men 

så fandt han en stump papir, hvorpå 

Maria have skrevet nogle libanesiske 

adresser, som hun syntes jeg skulle 

besøge, når jeg kom til beirut. På 

bagsiden af lappen stod der noget på 

arabisk. Det fik min massør til at trykke 

på alarmklokken. Sekunder efter var 

han omgivet af en flok kollegaer. Den 

ene begyndte at udspørge mig om, 

hvorfor jeg ikke havde fortalt dem, at 

jeg kunne arabisk. Hvad der stod på 

sedlen, hvem jeg havde fået den af, 

hvad den skulle bruges til etc. Jeg kan 

desværre kun læse lidt arabisk, så da 

de tilkaldte endnu en vagt, der kunne 

oversætte sedlen ordret, kunne han 

have sagt, at der stod hvad som helst. 

Temperaturen hos soldaterne og i det 

lille forhørslokale var efterhånden på 

kogepunktet, og mens jeg syntes en 

M16 havde været lidt interessant, var 

det ikke rart med seks. Jeg begyndte 

seriøst at tvivle på, om jeg ville nå mit 

2 

3 

4 

fly. Efter endnu en ophidset byge af 

spørgsmål, som jeg åbenbart svarede 

nogenlunde sammenhængende på, fik 

jeg lov til at tage tøj på igen. Med tøjet 

i uorden vaklede jeg videre mod næste 

sikkerhedskontrol med det forbandede 

israelske stempel på en papirlap. Her 

nøjedes de med at konfiskere den 

parfume jeg havde købt i Haifa. I ben 

Gurion gælder 100 ml-reglen ikke. Sikke 

en afsked. Man tænker ikke ligefrem på 

at komme igen.

Et besøg i dronning 

Tamaras huleby 

TeksT og foTo: nieLs JL iversen 

Jeg foretog en mindre smuttur til 

Ukraine, Georgien, Azerbaijan og 

Armenien i 2000. Der ligger en 

kortfattet rejsebeskrivelse på klubbens 

hjemmeside, men den episode der 

omtales nedenfor strejfes kun periferisk. 

Den georgiske del af turen var 

arrangeret af et rejsebureau i Tbilisi 

('Georgica'), og jeg havde selv foreslået 

at rejseplanen kom til at omfatte et 

hulekloster ved navn Vardzia (nær 

grænsen til Tyrkiet). Deres ærbødige 

luksusturist blev transporteret rundt 

i firehjulstrækker med en tysktalende 

chauffør/guide Sosso, og noget af 

turen havde vi en trainee siddende på 

bagsædet - en nydelig ung dame ved 

navn nino. 

turen til vardzia 

Vi sad altså nu i en lille landsby ved 

navn bakuriani, hvor vi havde indtaget 

det opulente morgenmåltid og gjorde 

klar til dagens udflugt. Vi skulle køre 

over byen, sagde min privatchauffør. 

nå, hvorfor det? spurgte jeg. Vel, den 

anden vej er ikke helt så god, sagde 

han. 

Her skal det lige indskydes, at vejene i 

alt fald i år 2000 var temmelig dårlige i 

Georgien. Så når en georgier sagde, at 

en vej ikke var særlig god, så mente han 

egentlig at den lignede et kilometerlangt 

bombekrater. 

Vi kørte altså til Akhaltsikhe og drejede 

her til venstre. Så fulgte vi floden Mtkvari 

til vort første stop ved borgruinen 

Khertvisi, som har en historie, der 

rækker mindst 2200 år tilbage. Kirken 

stammer fra 985, et tårn fra Tamaras 

regeringstid - hende kommer vi tilbage 

til - og hovedparten af murene fra 1354. 

Alt i alt et imponerende kompleks, som 

vi betegnende nok havde helt for os 

selv. Så vidt jeg husker, var der end ikke 

et billetkontor. 

Det er sandsynligt, at vi holdt 

frokostpause et eller andet sted (måske 

ved mærket på kortet?) men jeg mindes 

intet om dette - jeg rejser ikke for at 

spise, men for at se ting. 

tamaras klosterby 

Turen fortsatte til Vardzia, der ligger 

indhugget i et bjerg midt i en ødemark. 

Her var der ganske vist et billetsalg, en 

vagt og en lokal guide, men ellers ikke en 

sjæl. Hvilket jeg havde det helt fint med. 

Stedet blev bygget under Georgi III som 

fæstning, men udbygget til en klosterby 

med angiveligt 50.000 indbyggere under 

hans datter Tamara. Hvis der er nogen, 

der ikke lige huske hende, så lad mig 

opfriske et par detaljer fra Georgiens 

bevægede historie. 

landet blev kristnet i 330 under 

kong Marian III - efter forslag fra 

nationalhelgeninden nino, der kom 

vappende på sine små bare futter fra 

Tyrkiet (så nu ved vi hvor Nino fik sit 

navn fra). I byer som Mtskheta og Tbilisi 

finder man stadig fungerende kirker fra 

denne periode. 

Men så kom araberne. I det 11. 

århundrede havde det seldsjukkiske 

rige en svaghedstid, og David IV 

Aghmadshenebeli ('byggeren') fik 

genetableret et selvstændigt Georgien. 

Knap et århundrede senere regerede 

Georgi III, der byggede Vardzia. Han 

havde imidlertid ingen sønner, og i 

stedet lod han noget usædvanligt 

datteren Tamara krone som medregent, 

og hun overtog kronen efter hans død 

i 1166. 

Dele af adelen (de såkaldte azaurer) 

og de øverste kirkeledere syntes dog, 

at hun i det mindste skulle have en 

ægtemand, og de valgte Yuri, søn af 

den myrdede russiske konge Andrei 

bogoljubskovo. Han var for så vidt en 

effektiv soldat, men bildte sig ind, at 

han også skulle regere landet. Det 

syntes Tamara bestemt ikke, men først 

efter en længere magtkamp og et par 

belejlige dødsfald fik hun ham verfet ud. 

I stedet giftede hun sig med en lokal 

mand, David Soslan, som hun var mere 

på bølgelængde med. Hendes resterende 

levetid regnes som Georgiens absolutte 

guldalder, og fra denne tid stammer 

altså Vardzia. 

Vardzia er som nævnt et hulekloster, dvs. 

en by med kirker, gange, forrådskamre 

og boligrum, udhugget inde i et bjerg 

ved navn erusheli. et jordskælv i 1283 

fik dog dele af bjergsiden til at falde 

sammen, så man nu fra dalen kan se en 

smagsprøve på det mylder af gange og 

sale, der befinder sig indenfor. Der er 

1 2 

også en fin udsigt ned til Mtkvari-floden, 

og for turisten er der tale om en absolut 

produktforbedring. 

Men stedet blev ikke bygget til turister, 

men som befæstning mod de muslimske 

riger mod syd. Selv om Georgien 

havde genvundet sin frihed, lurede 

faren stadig, og faktisk plyndrede den 

persiske shah Vardzia i 1551 for alt af 

værdi. Men da havde mongolske angreb 

nordfra for længst afbrudt den korte 

georgiske guldalder. og senere kom 

russerne som bekendt. 

Turen tilbage fra Vardzia 

efter besigtigelsen af Vardzia viste jeg 

Sosso et kort i lonely Planets guide til de 

tre Kaukasus-lande. Det viste, at vejen 

tilbage til bakuriani via Tskhra-Tskaropasset 

kun var en tredjedel af turen via 

Akhaltsikhe, og det var kun strækningen 

lige før bakuriani, der var stiplet. Vi var 

jo nu midt på eftermiddagen, så jeg 

kunne se at han var fristet. og så endte 

det med at vi bestemte os til at gøre 

forsøget. 

Hen imod passet blev der færre og 

færre huse, og der blev dermed der 

3 

Billede 1:Den udefra synlige del 

af Vardzia-ruinerne. 

Billede 2: Det formastelige 

landkort, der ledte os på afveje. 

Billede 3: Nogle tilfældige, men 

pæne valmuer nær Vardzia. 

Billede 4: En gang med fresker i 

Vardzia-ruinkomplekset. 

Billede 5:Sosso på vej ned ad en 

trappe i Vardzia-komplekset. 

Billede 6: Udsigt fra Vardzia. 

Billlede 7: Vores trainee 

Nino vandrende rundt i 

fæstningsruinen Khertvisi. 

også færre at spørge om vej. Problemet 

er naturligvis, at vejskilte i Georgien 

ikke blot ikke hang på træerne, men 

helt manglede. De veje vi kørte på blev 

samtidig smallere og smallere og mere 

og mere hullede, og på et tidspunkt 

kørte firehjulstrækkeren simpelthen 

ned i et hul, og dér blev den. 

Sosso havde heldigvis sin mobiltelefon, 

så han kontaktede sit firma, og heldigvis 

var der et andet hold i rimelig nærhed af 

vort formodede opholdssted. Så gik der 

et par timer, hvor man kunne se nino 

kæmpe med panikken, mens Sosso 

vadede rundt og prøvede at se ud som 

om situationen var under kontrol. Jeg 

foreslog ham at prøve at få opklaret, 

hvor et sæt højspændingsledninger ved 

vejen førte hen, men det mente han 

ikke var nødvendigt. 

efter ca. tre timer så vi en fårehyrde 

vandre af sted med sine får nogle 

hundrede meter borte, og ved at 

kontakte ham lykkedes det at få 

opklaret, at vi var langt fra den vej vi 

skulle være på - vi var på en grussti, der 

førte op til en nedlagt russisk lyttepost 

ved navn Fysika. Med de sidste rester 

af batteriet på mobiltelefonen lykkedes 

4 5 

6 7 

det Sosso at kommunikere dette til 

kollegerne. 

Men det løste jo ikke problemet, nemlig 

at vores bil befandt sig nede i et hul. 

og vi havde ikke en skovl. Heldigvis 

dukkede der en lastbil med et læs 

tømmer op i aftendæmringen, og den 

fik hevet os op på jævn grund igen. 

Mit væsentligste bidrag til operationen 

var at snakke engelsk med en pige 

i lastbilen, som gerne ville have lidt 

sprogtræning - noget for noget! 

og kort efter dukkede kollegerne fra 

Georgica op - 4 timer efter at vi var 

strandet og længe efter solnedgang. 

Vi trillede derefter i kortege tilbage 

til bakuriani og indtog vort lettere 

forsinkede aftensmåltid. 

Resten af turen fulgte Sosso strikte 

de forslag til køreruter, som kom fra 

indenlandske kilder. nino måtte vi 

desværre aflevere til den anden gruppe 

et par dage senere, men det var vist 

planlagt fra starten. Og jeg fik lært 

en del om de betingelser folk i dette 

ludfattige, men spændende land lever 

under. 


Brasilien er karneval.... 

…og karneval er Brasilien, og det 

gælder specielt rio de janeiro. Det 

er en fest på mindst fire dage, som 

officielt starter en lørdag og slutter 

på askeonsdag. I mange dele af 

landet varer festlighederne over en 

uge, hver bydel og hver landsby fejrer 

karneval på sin egen fascinerende 

måde. Det er en fest for alle, både 

rige og fattige, unge og gamle, alle er 

med. Der kan ikke laves forretning i 

disse dage, firmaerne holder lukket, 

og alle er på karneval-ferie. Karneval 

er ikke blot en del af Brasiliens 

kulturarv, men også en del af verdens 

kulturarv. I Rio de Janeiro har festen 

nået enorme dimensioner og er også 

blevet meget kommerciel. i løbet 

af karnevalet drikkes 80 % af årets 

ølforbrug og 70 % af turisterne 

kommer. Paraderne på sambodromo i 

rio sendes på tv til hele verden, det 

er gigantiske shows …” Maybe the 

biggest show on earth”. 

jeg har nu boet 10 år i Brasilien og 

været til mange slags karneval rundt 

om i Brasilien, men mest i rio. 

TeksT og foTo: knud b bach 

“Quem não gosta do samba 

bom sujeito não é 

É ruim da cabeça 

ou doente do pé.” 

Den der ikke elsker samba 

er ikke rigtig klog 

enten syg i ho’det 

eller syg i fod 

lidt historie 

baggrunden for karnevalet er uklar, men meget tyder på, 

at det startede som en hedensk fest i det gamle Rom. I 

den katolske verden er karneval forbundet med fasten. 

”Carnevale” (’Farvel kød’) markerer starten på fasten, 

hvor man sagde farvel til kød og sex. Fasten varer i 40 

dage og afsluttes med påsken. 

Traditionen kom til brasilien via Portugal og blev først 

kaldt ”entrudo”. I Rio de Janeiro betød det drengestreger, 

practical jokes, afrikansk gadedans og andre festligheder i 

gaderne, ofte ledet af en fed mand, som senere blev kaldt 

”Rei (Kong) Momo”. I begyndelsen af 1900-tallet opstod 

kostume-baller, kostume-konkurrencer og parader, som 

regel i åbne biler. Senere udbredte karnevalet sig i en 

mere bred, folkelig retning. 

Store sambaskoler opstod i 30’erne, og optog med udsøgte 

parader og udsmykkede vogne begyndte, efterfulgt af 

konkurrencer om bedste udsmykning. I Rio de Janeiro 

fik optogene eller ”Desfiles” i 1984 permanente hjem på 

Sambodromo. Jeg betragter denne parade, som TV i dag 

sender til hele verden, som det største show på jorden. 

Karneval i Salvador i staten bahia kom rigtigt på den 

internationale scene i 60'erne og 70'erne. For nyligt 

med grupper som Filhos de Gandhi, deltagerne er helt 

udklædt i hvidt. Desuden tordner hundredvis af bongotrommer 

i ”olodum”-paraden, der er en stærk relation til 

de afrikanske religioner, som kom med slaverne. 

en egenart i bahia er ”Trio elétricos”, 

store lastbiltog eller lydvogne med 

indbyggede gigant-ghettoblastere. 

ovenpå optræder kendte stjerner 

til ”Axé-musik”, reggae, samba eller 

en kombination af dem alle. Som 

forfriskning bliver både de mange 

medfølgende dansere og os, der står og 

kigger, oversprøjtet med vand i bahias 

intense varme. 

Den historiske koloniale Salvador, byen 

med 360 gamle kirker, bugnede med 

karneval på hver gade. Så selv om vi 

ikke var inkarnerede samba eller ”Axé”fans, 

blev vi indsluset i den dansende 

og syngende menneskemasse - det er 

meget sjovt og smitsomt. 

Karnevallet i Recife og olinda i nordøstbrasilien 

har traditionelt set været 

præget af ”Maracatu” og ”Frevo”, som 

er en vanvittig dans med afrikansk og 

næsten akrobatisk indflydelse. Den 

udføres ved at krydse benene sidelæns 

igen og igen, mens man formentlig 

holder en parasol. Ikke helt nemt! 

sambodromen i rio de 

janeiro 

Udlændinge og også os danskere elsker 

karneval, næsten lige så meget som 

brasilianerne. Den Danske Klub i Rio 

laver arrangementer, hvor medlemmer 

kan lære grundtrinene og leje 

karnevals-kostumer hos samba-skoler 

som ”Grande Rio” og deltage bagest i 

paraden. 

I H.C. Andersen-jubilæumsåret 2005 

var temaet for Imperatriz Sambaskolen 

H.C. Andersens eventyr, bl.a. eventyret 

om nattegalen. De fik støtte fra 

H.C. Andersen-fonden, men selv om 

dragterne var flot designet af Rosa 

Magalhas og de 8 udsmykkede vogne 

fantastiske, nåede de desværre ikke 

helt førstepladsen. Imperatriz er ellers 

fem gange blevet kåret som den bedste 

og mest professionelle sambaskole i 

brasilien. 

samba-optoget bedømmes 

I bedømmelsen indgår flere kriterier, 

bl.a. koreografien over temaet, 

dansen, temasangen, udsmykningen, 

organisation og disciplin. Det er forbudt 

at optræde alt for nøgen, idet mindste 

skal man være malet. 

Udlændinge får et par lektioner i 

forskellige sambatrin og instrueres i ikke 

at forsinke paraden, ellers vil skolen de 

danser hos miste points i konkurrencen 

om at blive Rios bedste sambaskole. Dog 

kan udlændige normalt ikke danse med 

i ”Mestre sala” eller ”Porta bandeira”, 

disse kræver indøvede danse-teknikker. 

De kan normalt heller ikke stå på de 

udsmykkede vogne, der er forbeholdt 

”skulpturelle kroppe” og berømte filmog 

tv-stjerner. Det koster ca. kr. 2.000 

at deltage. 

en sambaskoles parade udgør en 

“bloco”, der består af 4000-5000 

dansere og 5-9 temavogne, anført af 

Kong Momo, der starter toget under 

et vulkansk festfyrværkeri. Det tager 

ca. fem kvarter for paraden at komme 

igennem Sambodromen, der er godt en 

kilometer lang. Pengepræmien er stor, 

men fordelingen af pengene er mere 

uklar. 

sambaskolerne er i rios 

favelaer 

Sambaskolerne har hjemsted i og 

repræsenterer de forskellige fattige 

favelaer i Rio. Her har de deres 

Billeder set fra venstre: 

Forfatteren til sambadans i Rio de Janeiro 

Karneval på Sambodromo, Rio de Janeiro - 2004 

Måske en bøde for kun at være iklædt maling ? 

Rainbow Pride Gay Parade, Copacabana - 2003 

Kostume-show på Plateforme i Leblon, Rio 

protektorer og lokale støtter, der har 

aktiv deltagelse i sambaskolernes 

parade. ofte er disse støtter desværre 

tæt forbundet med kriminalitet som 

f.eks. et ulovligt spil kaldet ”Jogo do 

bicho”. 

nogle af de mest kendte Sambaskoler 

er: 

• beija-Flor (fem gange vinder af 

karnevalet i Rio) 

• Imperatriz leopoldinense 

• Manguira 

• Mocidade Independente de Padre 

Miguel 

• Grande Rio 

Det er muligt at deltage i dansetræningen 

op til karnevalet, hver sambaskolen har 

en ”åben” aften om ugen, hvor turister 

er velkomne. Selv om favelaer generelt 

er farlige at besøge, er der beskyttelse 

disse aftener, indtægterne er jo vigtige. 

et par uger før det store karneval 

afholdes Rio’s Gay Parade, måske den 

mest farverige. 

For de der ikke kan deltage i karneval 

på Sambodromet, der ligger omkring 

fastelavnstid, er showet på Plataforme, 

der kører hele året, et alternativ. Her 

vises brasiliens historie i dans, bl.a. 

kampsporten capuoeira og de mest 

fantastiske kostumer. 

rio Carnival 2011: 

4.-8. marts 2011 

www.rio-carnival.net 

Flyreservation skal foretages tidligt 

Hotel/pakker er meget dyre 


klub info 

DBK-weekend og 

15 års jubilæum 

TeksT: søren fodgaard 

foTo: anne faLgaard og nieLs gade 

DbK har jubilæum i år, og det skal fejres. 

en af de større begivenheder bliver 

årets DbK weekend 17.-19. juni, hvor 

alle aktive medlemmer er velkomne. Vi 

tager på togt i Det Sydfynske Øhav i et 

vikingeskib med destination Skarø. 

Vikingerne var jo datidens berejste, der 

drog ud fra Danmark i alle retninger og 

erobrede nye lande. Med De berejste 

Klubs sommertogt vil vi derfor følge 

i rejsepionerernes fodspor – eller 

kølvand, om man vil – og drage ud for 

at indtage ukendte territorier. 

Program 

Programmet skal stadig finpudses, men 

det bliver nok noget i denne retning: 

startsted 

Vi starter i Svendborg. Vi udsender 

deltagerlister på forhånd med 

kontaktoplysninger, så der kan 

arrangeres samkørsel. ellers er 

Svendborg nemt at nå med offentlig 

transport – der går tog fra odense som 

stopper lige ud for havnen, hvor færgen 

til Skarø afgår. 

fredag 

Fredag er et uformelt arrangement. 

Deltagerne ankommer i løbet af 

eftermiddagen til Svendborg og 

overnatter på vandrehjem eller 

teltplads. Vi mødes kl. 19 på en 

restaurant og besøger ellers byens 

værtshuse og andre forlystelser. 

Man finder selv overnatning, 

som eksempelvis kan være på 

vandrehjemmet i Svendborg: www. 

danhostel.dk > [bestil Danhostel 

Svendborg] eller på campingplads: 

www.camping.dk > [klik på 5 på kortet] 

og se mulighederne. et godt valg kunne 

være ** Rantzausminde (hvorfra 

skibet afgår) eller *** Thurø eller *** 

Vindebyøre. 

lørdag 

Det officielle arrangement starter lørdag 

formiddag. 

Vikingeskibet ligger i Rantzausminde, 

5 km sydvest for Svendborg centrum. 

Vi samles der ved 10-tiden, og skibet 

afgår kl. 11. Sejlturen er på 5 km, og det 

tager 15-60 minutter afhængigt af vind 

og vejr. Skibet kan rumme 23 personer, 

og derved kan det blive nødvendigt at 

opdele i hold, således at nogle sejler 

med båden om lørdagen, og andre 

sejler om søndagen. De medlemmer, 

der IKKe sejler vikingeskibet lørdag, 

tager færgen kl. 12.00 fra Svendborg 

havn. 

Der vil blive serveret simple sandwich 

til frokost. 

Hele eftermiddagen er til fri leg blandt 

deltagerne. Man kan tage en ny tur 

med vikingeskibet og måske erobre nye 

territorier på Drejø eller Hjortø. Der er 

mulighed for at bade et par steder på 

øen, man kan lave vandreture og nyde 

naturen på en eng med et rigt fugleliv 

og sjældne planter, eller besøge kirken. 

endvidere vil der blive arrangeret en 

fælles vandretur, som man kan hægte 

sig på. 

Man kan spille fodbold på verdens 

eneste trekantede fodboldbane. eller 

lave andre lege og spil for små eller 

større grupper – forslag er velkomne; 

medbring selv eventuelt nødvendigt 

udstyr. 

Man kan besøge byens spisesteder 

og butikker: Cafe Sommersild med 

servering i haven og med eget røgeri 

eller Cafe Tante Sofie, som laver et 

af øens eksportprodukter: Skarø-is 

med birkesaft. Der er to butikker med 

kunsthåndværk, glas, keramik, knive 

og smykker samt honning og andre 

fødevarespecialiteter. 

Frivillige kan gå i gang med at forberede 

festmiddagen om aftenen. eller man kan 

blot sidde på teltpladsen og filosofere 

over en stille øl eller tre og snakke 

rejseminder. 

overnatning 

Vi overnatter på teltpladsen, som ligger 

i nærheden af havnen med flot udsigt. 

Pladsen er på 2500 m2, så vi kan få 

et afsnit for os selv. Det er en primitiv 

plads med adgang til toiletvogn. Der 

er bademulighed (kr. 5) og offentlige 

toiletter i forsamlingshuset. Vi søger 

at leje to store telte med plads til 8-10 

personer hver, men vær forberedt på 

selv at skulle have telt med. 

festmiddag 

Højdepunktet er festmiddagen om 

aftenen. Vi steger kød over bålet, og 

vi kan sidde i et stort opholdsrum, der 

hører til teltpladsen. 

Deltagerne sørger selv for egne 

drikkevarer under hele weekenden. Vi 

kontakter købmanden forud for at sikre 

læs mere...... 

om Skarøs mange tilbud på www.skaroe.com 

Købmandens udvalg på www.skarokobmand.dk 

om Drejø på www.drejo.com 

om vikingeskibet på www.lindheimsunds.dk 

om Gundestrup bryggeri på www.bryggerkarl.dk 

os, at han har et passende udvalg. Han 

sælger bl.a. øl fra Gundestrup bryggeri 

ved Svendborg – de bruger valle i 

brygningen. 

Deltagerne opfordres til at bidrage med 

underholdning om aftenen. Det kan 

være inspireret af vikingemotiver og 

historier fra sagaerne – eller det kan 

være en sang fra de varme lande. Vi 

opfordrer til drikkehorn og udklædning 

i vikingetøj, men det er ikke nogen 

betingelse. 

søndag 

Starter nok stille og roligt (eller også 

er der nogle der kører i høj stil natten 

igennem). Formiddagen går med samme 

aktiviteter som eftermiddagen før. Man 

kan også lave en dagstur til Drejø – 

afgang med færgen fra Skarø 11.40, 

retur fra Drejø mod Svendborg 16.25. 

Vikingeskibet afgår ved 13-tiden. Øvrige 

deltagere kan tage færgen 13.55 eller 

16.55 til Svendborg. 

Pris 

Arrangementet lørdag-søndag inkl. 

måltider forventes at koste omkring kr. 

200 pr. deltager. Alle aktive medlemmer 

kan deltage. Invitation med tilmelding 

sendes senere på mail. 


Totaler Spass im Nass 

TeksT og foTo: bJörn bøg og gudik hoLm (se ovenstående billede) 

Hvorfor dog pine sig selv i en stegende 

hed tyrolersauna, når man kan lade 

være? Hvorfor kommer man tilbage 

aften efter aften, når pisterne er 

mørklagt og alle andre går på afterski? 

Svaret er ”Der bademeister”, men det 

vender vi tilbage til. For historien starter 

et helt andet sted. 

Østrigsk kultur er en mangfoldig størrelse 

med myter, legender og ritualer. I den 

lille sydtyrolske by Sölden er mennesket 

i sin reneste form en kerneværdi, som 

holdes i hævd. Dette kan vække en del 

finurlige misforståelser, når man som 

to stakkels negotstuderende, der burde 

kende alt til fremmede kulturer, gør sin 

første indtræden i Freizeit Arena. 

Vores første indtryk af stedet set udefra 

var sobert, men allerede da vores øjne 

gled ned på Freizeit Arenas slogan var vi 

klar over, at selv et helt kompendium i 

kultursociologi ikke ville række: Totaler 

Spass im nass. 

nøgenproblemer 

I Freizeit Arenas wellness-center er 

alle former for klæder bandlyst. ”Kein 

Schweiß am Holz”, og derfor beordres 

man til at smide tøjet og i stedet benytte 

sit håndklæde til at sidde på (og svede 

på) i de mange svederum. 

Forvirrende er det dog så i centrets 

svømmeafdeling (hvor omklædningen 

stadig er for begge køn), som ikke 

tillader den nøgenhed, der inde på 

den anden side af væggen er påbudt. 

Der står man så med håndklædet over 

armen i stedet for om livet til den 

russiske børnefamilies store skræk. 

efter denne pinlige oplevelse allerede 

på førstedagen i det store wellnessområde, 

valgte vi derefter at bruge 

resten af ugen i total nøgenhed på den 

”rigtige” side af væggen, i forfølgelsen 

på den nøgne sandhed. For der var 

noget i luften i dette mørke eventyrland, 

noget uforklarligt, noget beroligende. 

omgivelserne i wellnesscentret var 

centreret om en brønd i midten, hvorfra 

man kunne beskue de mange rum (og 

nøgne mennesker) med et glas koldt 

vand i hånden. Alt efter behag kunne 

man nu vælge om det skulle være 

tørt eller fugtigt, 90, 50, 40 eller -5 

grader koldt, samt om man ville ligge 

i stilhed eller sludre med ens nøgne 

medmennesker mens man svedte, 

efterfulgt af – bogstaveligt talt – en kold 

spand vand i hovedet. 

ritualet 

Ét rum, den såkaldte finske Kelo-sauna, 

tiltrak sig dog den ubetinget største 

opmærksomhed: Tre gange hver aften 

kommer Der bademeister stormende 

mod rummet iført en højst besynderlig 

hat og et SToP-skilt, som han banker på 

med en stor træske. Derefter gør han 

sin entré i den nu stuvende fulde sauna 

og lukker døren bag sig. Vores tanker 

kommer vidt omkring, da vi ikke hører 

andet end stønnelyde og skrig fra de 25 

nøgne mennesker i keloen. Med gæt der 

går lige fra pisk med ris til masochistisk 

seksuel afstraffelse beslutter vi os dog 

tøvende for at afprøve fænomenet. 

Da vi et par dage senere endelig har 

samlet mod til at gå i keloen, sætter vi 

os fulde af forventning og i højt humør 

ind i den 90 grader varme sauna. Da 

lyden af Der bademeister med træskeen 

høres, er keloen allerede fyldt op. Vi 

sidder så tæt, at det ikke kun er vores 

egen sved, der hagler ned over vores 

blottede figurer. 

”Jetzt geht’s los; drei Runden, zehn 

Minuten” proklamerer Der bademeister 

og udbryder et mantra for at signalere, 

at ritualet er i gang. Sveden drypper, 

men det er til at holde ud, indtil han 

kaster vand, sne og aromatiske olier på 

ovnen. nu hæves luftfugtigheden i en 

sådan hastighed, at hver indånding føles 

et skridt nærmere skærsilden. I en stor 

forløsning tager han nu flere håndfulde 

sne fra sin spand og kaster den ud over 

os alle. I takt med den hidtil ukendte 

stønnen og skrigen nyder vi hver klat 

sne, vi kommer i besiddelse af. 

Men lige så hurtigt som sneen er smeltet 

begynder næste skridt i processen: 

Helikopteren: Der bademeister svinger 

nu sit medbragte håndklæde som en fane 

og vifter som en gal, hvilket får folk til 

at stønne i lange, dybe klageskrig. Hvis 

man ganger det at puste på sin hud i en 

sauna med ti og tilføjer et halvnøgent, 

sadistisk moustache-monster, så har 

man fornemmelsen af den pinefulde 

oplevelse det var, når Der bademeister 

pinte os i varmen. efterfølgende har 

man det bedre end nogensinde før, og 

ens krop er afslappet i en grad man 

vidste den kunne være det. Adskillige 

gange gentog vi processen i keloen, og 

med samme resultat hver gang. 

Ét mysterium var altså løst, men et 

nyt dukket op: Kan alle folk klare dette 

masochistiske varmefænomen? Til 

spørgsmålet om, hvorvidt folk aldrig 

besvimer under en tur i keloen, svarede 

Der bademeister med et kækt smil ”Ja 

natürlich passiert sowas. Dann wird er 

einfach im Schnee hingelegt, und dann 

findet man ihn wieder im Frühjahr, wenn 

der Schnee geschmolzen ist.“ 

Stolte som bubber efter seks uger 

i ødemarken kunne vi nu drage 

mod Danmark igen, bevidste om 

hemmeligheden bag den nøgne 

sandhed. Tilmed stod ét klart for os: 

Frelseren bor i Østrig. Vi fik ikke hans 

navn, men vil du frelses, så spørg efter 

Der bademeister! 

klub info 

DBK’s medlemmer med mindst 100 lande 

Placering i år 

(sidste år) 

Medlemsnummer og navn Alder Antal lande *) Tilvækst i år 

Tilvækst 

sidste 4 år 

Tilvækst 

sidste 8 år 

1 (1) 027 - bjarne lund-Jensen 62 188 3 12 22 

2 (4) 258 - Peter Schønsted 68 160 15 41 - 

3 (2) 097 - Arne erik Runge 67 153 6 29 69 

4 (3) 458 - Scott Filtenborg 51 147 1 - - 

5 (5) 019 - Claus Qvist Jessen 50 136 6 25 46 

6 (9) 384 - Peter Goltermann 43 125 16 - - 

7 (8) 082 - niels J. l. Iversen 57 114 3 10 40 

8 (7) 039 - Kaj Heydorn 79 114 2 12 22 

9 (13) 312 - Jakob Øster 39 111 7 26 - 

10 (10) 057 - bertel Kristensen 68 111 2 13 17 

11 (16) 124 - lasse nørgaard 47 110 7 39 54 

12 (11) 153 - Øyvind løkkeberg 56 109 3 35 45 

13 (19) 026 - Per Allan Jensen 59 107 5 17 38 

14 (12) 022 - Preben Mogensen 59 106 0 3 11 

15 (22) 266 – Jan Klintegaard 64 106 5 18 18 

16 (14) 001 - ole egholm 44 104 0 4 11 

17 (15) 042 - Tyge Korsgaard 65 104 0 17 21 

18 (17) 367 - Rasmus Jarlov 33 103 1 - - 

19 (25) 112 – Søren Padkjær 65 103 7 12 25 

20 (18) 090 - Anette Sode 49 102 0 9 31 

21 (24) 038 - Henrik Døcker 72 102 2 5 5 

22 (20) 091 - Paul-erik Jensen 54 101 0 8 8 

23 (26) 151 – Carl J e Colberg 60 101 6 23 23 

24 (21) 059 – Stig Monrad 62 101 0 11 27 

Den opmærksomme læser har sikkert 

opdaget, at betingelsen for at komme 

med på denne årlige opgørelse har 

skiftet. Tidligere var der tale om en 

toptyve-liste, men fra nu af har vi valgt 

at medtage alle de medlemmer, der 

har besøgt mindst 100 lande. Vi har 

taget denne beslutning som følge af, at 

der fremover ikke automatisk kommer 

artikler om 100-landes jubilarer. 

Årets ’hurtigløber’ er Peter Goltermann 

med 16 nye lande, skarpt efterfulgt af 

Peter Schønsted med 15 nye lande. 

Sidstnævnte har - siden sidste år - 

reduceret afstanden til bjarne lund- 

Jensen med ti lande, så afstanden nu 

’kun’ er 28. Ser vi på antal nye lande de 

sidste 4 år, så er det Peter Schønsted, 

der har haft mest fart på (41), efterfulgt 

af lasse nørgaard (39) og Øyvind 

løkkeberg (35). Ser vi endelig på de 

sidste 8 år, så er Arne Runge suverænt 

i spidsen med 69 nye lande, efterfulgt 

af lasse nørgaard (54) og Claus Qvist 

Jessen (46). 

Den gennemsnitlige tilvækst af lande 

det sidste år for listens 24 medlemmer 

er 4.0, mod 4.7 sidste år og 5.2 forrige 

år, så der er knap så meget fart på 

som der har været. De tilsvarende tal 

for alle medlemmer ligger dog en hel 

del lavere (normalt mellem 2 og 3), så 

det går stadig stærkere i toppen end i 

resten af klubben. I øvrigt falder det i 

øjnene, at det især er i listens øverste 

halvdel, at de store tilvækster sker, så 

her er der altså ikke noget med at ’hvile 

på laurbærrene’. 

*) listen er dannet efter hjemmesidens 

registreringer pr. 31. december 2010. 

Af Per Allan Jensen 


klub info 

Nye medlemmer 

543 anders Pedersen 

Jeg er født 1944 i Aalborg. Uddannet pædagog og misbrugsbehandler og naturfotograf. Min interesse for 

oplevelser med kameraet bringer mig ofte på afveje, hvor jeg elsker at være ude i vildnisset. Jeg begyndte 

som ganske ung i tresserne at rejse i europa, hvilket gav lyst til mere. I 70’erne blev især Italien, 

Spanien, Grækenland, Tyrkiet udforsket sammen med vores barn. I 80’erne blev det til længere ture, og 

orlovsordningerne i 90’erne gjorde det muligt at udforske hele Sydøstasien i en tur på 12 måneder. Årene 

efter tog vi på ture af 2-3 måneder til Mellemamerika og Sydamerika og senere Afrika på længere ture 

544 anna Klitgaard 

Så snart jeg blev myndig tog jeg på kibbutz i Israel i 9 måneder (1991/92). De næste 7 år blev brugt til 

én lang rygsækrejse til Indien, Vietnam, laos, nepal, Tibet, Jamaica og Cuba. Indien er blevet mit livs 

forelskelse, hvor jeg har været otte gange. efter en tid som indisk kok med egen restaurant i Aalborg 

og en uddannelse som journalist besluttede jeg mig i 2009 for at prøve lykken som globetrottende 

freelancejournalist. Jeg skriver i dag om verdens store og små uretfærdigheder og de mennesker, der lever 

med dem. De sidste to år har jeg besøgt begge poler og set bl.a. Mellemamerika, etiopien, bangladesh, 

Japan, Argentina, namibia, Indonesien, Østtimor – i snit rejser jeg 60 procent af tiden. læs mere om mit 

arbejde på www.cosmo-journalism.com 

545 Rikke Skafte Jespersen 

Min rejsekarriere startede efter gymnasiet hvor jeg på egen hånd rejste et halvt år til Australien og new 

Zealand. Det gav mig mere blod på tanden til at se verden hvilket jeg har gjort siden. land nr. 55 blev 

rundet i sommer og lysten til nye rejser og oplevelser er der hele tiden. Heldigvis er jeg blevet gift med 

en mand der deler min interesse. Smuk natur og spændende folk er mit foretrukne – gerne med et par 

vandrestøvler på. Har været på 6 kontinenter - fra Ushuaia (Argentina) i syd til Svalbard (norge) i nord. 

Mit job som radiograf har også givet mulighed for længere ophold uden for Danmark - bl.a i nordnorge og 

på Færøerne. 

546 ninna Worning 

Mit rejseliv har foregået i hovedtræk af 4 årsager - udover at jeg elsker at rejse--- 1. Pga min daværende 

hobby og profession - drageflyvning. Jeg havde en periode på 5 år hvor jeg deltog i konkurrencer, 

arrangerede world cup mm. 2. Mens jeg arbejdede på et jagtrejsebureau, hvor jeg rejste rundt og 

chekkede områder og revirer, lavede kontrakter mm. 3. I forbindelse med dykning, hvor jeg var i 

forbindelse med lokale dykkere og rejste rundt og besøgte andre dykkere og arbejdede som frivillig med 

forskningsprojekter og som amatør-marinearkæolog. 4. endelig privat, hvor jeg rejst i den retning hvor 

næsen er peget eller hvor venner har lokket mig hen. 

547 Kirsten graversen 

Ansat på Roskilde Handelsskole (Handelsgymnasiet) siden 1960, uddannet cand. interpret. Arbejdet 

indenfor eU med udvekslinger af studerende, elever og lærere. Rejseleder for MS, Handelsskolernes 

engelsklærerforening, elever (studieture) og et rejsebureau. Rejst for min skole som interviewer og tester 

i Asien, Afrika og Østeuropa. Desuden rejst i bl.a. Afrika, Kina, Sydkorea, Indien og Argentina med egen 

planlægning og gennemførelse udover nordamerika og europa. Unesco ASP netværksture til Ghana og 

VI. next Stop dialogrejser til egypten og Jordan som rejseleder og til Israel og Palæstina. Alle rejser af 3 

ugers varighed. Hyppige rejser til USA. 

548 Charlotte jørgensen 

Da jeg var lille, var jeg med mine forældre på charterferier eller kør-selv-ferier. Da jeg blev teenager var 

det storbyerne der trak, jeg elsker london. Den er dog overgået af en mindre storby, nemlig edinburgh, 

hvor jeg har boet et par måneder. Hvis man siger at ”home is where the heart is”, så må edinburgh være 

mit hjem. Jeg har også boet i Togo og burkina Faso i sammenlagt 14 måneder. De to ting jeg elsker 

allermest ved at rejse, er at få storslåede natur oplevelser og at møde lokalbefolkningen. Jeg føler kun at 

jeg kender et land rigtigt, hvis jeg også kender nogle af dem som bor der. 

Billede i baggrund: Isbjerg Ilulissat, Grønland af Morten Haagense 

549 ulla fanø 

Mine rejseoplevelser startede som ung med charterrejser sammen med familien til Spanien, Italien 

og Grækenland. De mere spændende ture kom efter et par års ophold i USA, et år i england og et 

studieophold på et universitet i Spanien. I forbindelse med mine studier (Cand. mag.) fik jeg chancen 

for at tilbringe et semester i new Zealand, hvor jeg arbejdede for en dansk virksomhed. Jeg blev i new 

Zealand i fire år, og i den periode besøgte jeg Australien og flere asiatiske lande. Siden 2001 har jeg 

boet i Århus, men hvert år kommer der nye rejsemål på listen - sidst var det en tur fra Victoria Falls i 

Zimbabwe gennem botswana og namibia til Cape Town. 

550 Karen trede 

Jeg er 32 år og opvokset i København. Jeg ville have en uddannelse som jeg kunne rejse med, og det 

blev sygeplejerske. Jeg har arbejdet flere gange i Grønland og på et landsbyhospital uden for Nairobi. 

Siden jeg var 16 år har jeg rejst alene. Jeg blev først grebet af det store udland, da jeg i 2004 var 

i Sydamerika. Jeg var på Galapagosøerne, hvor jeg kom helt tæt på dyrelivet og svømmede med 

havskildpadder. I Peru fik jeg interesse for indianerkulturen efter at have været i Machu Picchu, og 

siden har jeg set mayapyramider i Mexico og Angkor Wat i Cambodia. new Zealand og Grønland er de 

lande der har fascineret mig mest med deres storslåede natur; bjerge, gletchere, varme kilder og lange 

kyststrækninger. 

551 ann marguerite Kledal 

Jeg er født i bangkok i 1947 med en skotsk mor og en dansk far, der arbejdede som skovrider i 

Nordthailand i 15 år. Bryllupsrejsen gik på tommelfingeren fra Marseilles til Milano. Da jeg var 26 tog 

jeg til Singapore og mødte min bror, efterladende mand og barn hjemme. Vi rejste med rygsæk til 

Thailand for at gense den by, hvor jeg tilbragte mit første år og finde min fars fortid i Prae. I 1992 

arvede jeg en sum penge og tog på trek i nepal, og siden har jeg rejst rundt i verden – med en 

rejsefælle eller alene. bl.a. Tromsø,Tasmanien, Costa Rica, Cambodia, Mt. everest, karneval i Rio, 

ligbrænding i Varanasi, bryllup i Mandalay, teselskab i Japan mm. I 2008 gik jeg på tidlig efterløn, og er 

nu deltids rejseleder og bartender i Cafe Globen. 

552 henning j. jakobsen 

Jeg er 57 år og landmand i emmelev på nordfyn. Da jeg var i tyverne, begyndte min kone og jeg at 

køre rundt i europa i egen bil. Senere begyndte vi på oversøiske rejser. Vi rejser både på egen hånd, 

ofte ved at flyve til et sted og leje en bil (har bl.a. kørt rundt i halvdelen af staterne i USA), og med 

rejseledere til bl.a. laos, bolivia og Indien. Sidste sommer besøgte vi alle landene i det tidligere 

Jugoslavien samt Albanien, det blev 11 lande og 9 hovedstæder på 14 dage og 7000 km i vores 

egen bil. Derudover var vi sidste år på krydstogt i Caribien og i Israel og Jordan. Vi går også efter 

steder nævnt på UneSCos World Heritage list, hvoraf jeg har set mindst 280, samt Verdens syv nye 

vidundere, hvoraf vi har set de 6. 

553 joan jensen schrøder 

Min rejselyst blev vakt i de unge år på min første interrail i europa. Der har været utallige rejser 

gennem årene samt oplevelser, gode som dårlige minder, unik for hvert sted. Jeg elsker naturen 

når den er bedst, at rejse for at se dyreliv og møde ligesindede, at komme væk fra byen og gå på 

opdagelse. Jeg har været på jordomrejse på 14 måneder, til pengene slap op, jeg har set pyramiderne 

uden busser, turister og lange køer efter 9/11 - skønt for os, dårligt for verdenssituationen. 

554 aura maria søndergaard 

Min første lange rejste foretog jeg før jeg kunne gå - det var da min far hentede mig i Colombia. Jeg 

er opvokset i en familie, hvor man holder meget af at rejse. De lande, der har sat sig dybe spor, er 

Cambodia og Vietnam med deres kultur og mennesker. Jeg har boet og arbejdet ialt 8 måneder på 

Bali, hvor jeg fik et mere dybdegående kendskab til kulturen og befolkningen. Jeg læser geografi og 

geoinformatik på Københavns Universitet, hvor det at rejse er en stor del af faget. 

555 susanne torpe 

Jeg har arbejdet i egypten og i Spanien som rejseguide i 1½ år, og herefter fortsatte jeg et 

halvt år med rygsæk i Asien. Siden har jeg arbejdet i Honduras som divemaster og i Mexico som 

undervandsfotograf. Som en del af mine studier på handelshøjskolen i København har jeg studeret et 

halvt år på universitet i Chile. I min studietid har jeg rejst meget, og folk har ofte spurgt mig, hvordan 

jeg får råd til at rejse så meget. For mig er det er spørgsmål om prioritering. Kan jeg fx vælge mellem 

en bluse til 500 kr og en til 200 kr, tager jeg den til 200, og fryder mig så over, hvor langt jeg kan 

komme i Asien for differencen. Jeg elsker destinationer med sol, varme og gode dykkermuligheder, men 

jeg kan også godt lokkes til at sove i telt i minusgrader.

klub info 

Kontaktpersoner 

66 GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 

Lars K. Munk 

Formand for De Berejstes Klub 

Ansvarlig for klubben og 

bestyrelsesarbejdet 

Tlf. 40 89 46 67 

munkens@gmail.com 

Gerner Thomsen 

Næstformand, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for sponsorer, PR og 

berejstblog 

Tlf. 32 59 60 95 

annoncer@berejst.dk 

Per Danielsen 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

øst for Storebælt 

Tlf. 33 13 56 18 

toastmaster-east@berejst.dk 

Jakob Linaa 

Toastmaster, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for klubarrangementer 

vest for Storebælt 

Tlf. 20 86 77 77 

toastmaster-west@berejst.dk 

Erik Futtrup 

Kasserer, medlemskoordinator, 

bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for regnskab og nye medlemmer 

Tlf. 76 42 05 26 

kasserer@berejst.dk / nytmedlem@berejst.dk 

Maria Malbeck Sørensen 

Medlemskoordinator in spe, 

Bestyrelsesmedlem 

Tlf. 25 48 87 45 

mms.75@hotmail.com 

Niels Iversen 

Webmaster 

Ansvarlig for adresseændringer, 

landeregistrering og berejst.dk 

Tlf. 86 28 18 56 

webmaster@berejst.dk 

Mette Lunddorf 

Ny hjemmeside mm, 

Bestyrelsesmedlem 

Tlf. 61 55 56 34 

mlundorf@hotmail.com 

Jimmi Kim Persson 

Globen redaktør 

Ansvarlig for udgivelsen af bladet. 

Tlf. 22 50 60 48 

redaktorgloben@gmail.com 

Jacob Gowland Jørgensen 

Medredaktør Globen, bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for dele af bladet 

Tlf. 42 79 68 62 

jacob.gowland.jorgensen@gmail.com 

Søren Fodgaard 

Medredaktør Globen, 

bestyrelsesmedlem 

Ansvarlig for dele af bladet 

Tlf. 35 39 27 33 

sf@skovforeningen.dk 

Per Allan Jensen 

Medredaktør Globen 

Ansvarlig for statistik og korrektur 

Tlf. 38 10 10 78 

Per.Allan.Jensen@sdk.sas.com 

Anja Povlsen 

Grafiker 

Ansvarlig for layout af Globen 

Tlf. 24 65 55 22 

apovlsen@yahoo.dk 

32 lande 

54 cykelrejser 

363 vandreferier 

76 turledere ...og dig! 

Gokyo Lake, Nepal 

Opleve - ikke kun se ? 

Bjerggorillaer i Rwanda, tigre i Indien, 

Homestay og vores egen bjergtop i Nepal, 

Snowman trek i Bhutan, Rwenzoribjergene 

i Uganda, Aralsøen i Uzbekistan, havskildpadder 

på Galapagos - og meget mere. 

Velkommen til Kipling Travel 

Bhutan - Snowman Trek 

Findes der et ægte Shangri La i verden, må 

Bhutan uden tvivl komme ind på en førsteplads. 

Laya-trekket er første halvdel af det store Snowman 

trek - en perle i sjælden verdensklasse. 

30 dage Snowman Trek, 21/9, 65.980,- 

20 dage på Laya trekket 21/9 45.980,- 

Tlf: 47 16 12 20 - www.kiplingtravel.dk 

Mexico, Guatemala og Belize 

Maya ruten med Chichen Itza, Uxmal, Palenque 

og Tikal til koloniidyl i Meridas hjerte, jungle og 

vandfald og caribiske bølger med uformel rastafaristemning 

på Caye Caulker i Belize. 

Et brag af en kulturrejse! Daglig afrejse. 

15 dags skræddersyet rejse, fra 13.480,- 

Kipling Travel - kontor i Danmark, Indien og Nepal - Rejsegarantifonden 1571 - Danmarks Rejsebureau Forening 

topas.dk 

Nepal - Everest Base Camp - og tre spektakulære bjergpas 24 dage fra DKK 19.970,- 

www.kiplingtravel.dk 

Kort om Kipling Travel 

Kipling Travel opererer i spændende egne og 

afkroge og har stået for mange nye koncepter 

og rejser. Vi arrangerer rejser med ”Kipling tvisten”, 

der gør at vi ikke kun ser de store seværdigheder, 

men også oplever landet og kulturen 

bag facaderne; en slags ”mere end turisme”.

Returadresse: De Berejstes Klub, c/o Café Globen, Turesensgade 2B, 1368 København K 

EVENTYRREJSER 

Bolivia o road 

Regnskov, pampas og saltsletter 

Oplev tre store og forskelligartede naturområder i Bolivia: Regnskov, 

pampas og saltsletter. 

Vi hører om inkaernes tidlige historie ved Titicaca søen og myten 

om, hvor solen blev født. 

Med 4-hjulstrækkere, i kano og på vandreture tager vi på opdagelse 

i usædvanlige naturområder for at se dyrelivet: Måske 

de store pattedyr, pumaen og jaguaren. Flamingoer i tusindvis. 

Farvestrålende tukaner, ara´er samt verdens ældste fugl – den 

specielle hoatzin. Max 14 deltagere ! 

20 dage • 27.900 kr • afrejse 7. juli og 11. november 

Silkevejen i Kina 

Originale kulturer og ældgamle traditioner 

Kamelernes bjælder har ringlet i ødemarken, når den ene 

karavane fulgte efter den anden. Silkevejen går gennem store 

ørkenområder, udstrakte græssletter, sneklædte bjerge, forbi 

grotter og ruiner af ældgamle byer. Rejsen rummer essensen af 

Silkevejen gennem Kina, så man oplever både Xian med de berømte 

terracotta statuer og Dunhuang med Mogao-grotterne. 

I oasebyen Turpan starter den mere eventyrlige del af turen: 

Kørslen langs Taklamakan Ørkenen til den ældgamle legendariske 

karavaneby Kashgar. 

18 dage • 23.900 kr • afrejse 2. maj og 5. september 

Madagaskar 

Unikt dyreliv på Afrikas største ø 

Nationalparker med lemurer, kamæleoner, fugle og planter, der 

er enestående for Madagaskar. Madagaskar er hjem for fem 

procent af verdens plante- og dyrearter, hvoraf 80 procent er 

endemiske. Vi oplever afvekslende klimatyper, fra det centrale 

højland med regnskov via den tørre sydvestkyst, til den frugtbare 

østkyst med duftende marker af kakao og vanilje. Vi besøger 

også Madagaskars stammefolk, der har bevaret oprindelige 

kultur. Vi besøger et dansk-støttet projekt til fremme af børns 

uddannelse. 

15 dage • 24.800 kr • 7. til 22. oktober 

Uzbekistan – Turkmenistan – Iran 

Ad Silkevejens ørkener til Isfahan 

Vi besøger to af de store silkevejsbyer i Uzbekistan, Samarkand 

og Bukhara. Den betagende arkitektur og kunst afspejler de 

kulturelle korsveje, som Silkevejen engang samlede. I ørkenlandet 

Turkmenistan oplever vi Merv med traditioner for kunsthåndværk 

og smukke tæpper. Og vi besøger et stutteri, hvor de neste heste 

opdrættes. Efter tre dage i det nordlige Iran, er vi i den muslimske 

verdens perle: Isfahan. Her har vi re dage med verdens otteste 

moskeer, pladser, broer og den livligste bazar. 

21 dage • 24.800 kr • 15. september til 5. oktober 

Små grupper · danske rejseledere · 86 22 71 81 · www.viktorsfarmor.dk

VERDENS KULTURARV - De Berejstes Klub

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?