VERDENS KULTURARV - De Berejstes Klub

tema Verdens kulturarV
Persisk pomp og pragt
Det af vesten meget lidt afholdte
Iran har en glorværdig fortid på
niveau med Egypten, grækenland
og italien, og iranerne er
særdeles stolte af deres persiske
forhistorie.
TeksT og foTo: Lene dangaard
Billed 1: Isfahan - bro
Billed 2: Pasargadae
Billed 3: Persepolis - Alle Nationers Port
Billed 4: Persepolis - flotte relieffer
2 4
1
3
I 2009 arrangerede Penguin Travel en
klubtur for De berejste til Iran, og da vi
egentlig troede, at det var et svært land
at rejse rundt i alene (det fandt vi dog
senere ud af, ikke er tilfældet), valgte vi
at tage med på denne tur.
endelig på turens 7. dag når vi det, der på
forhånd har været noget af det, jeg har
set mest frem til at besøge: Persepolis
- persernes 2.500 år gamle by. Selvom
bygningerne kun er sporadisk bevarede,
giver de et vældigt godt indtryk af
området og dets storhed. Flere steder
findes der mange meget velbevarede
friser udhugget i murerne, som viser,
hvordan perserkongen tog imod sine
gæster fra andre lande. Det er lidt i stil
med de "tegneserier", man kan læse på
templerne i egypten!
fakta om Persepolis
Persepolis ligger ca. 80 kilometer
nord-øst for Shiraz og er (hovedsageligt)
opført i 500-400 f.Kr. under kongerne
Dareios og Xerxes. Anlægget havde
mere ceremoniel karakter end funktion
af permanent residens for kongerne. Ad
et trappeanlæg kommer man gennem
Alle landes Port til den store audienshal
Apadana, der med sine 20 m i højden
knejsede på toppen af en 2,5 m høj
sokkel. På den nordlige og østlige side
af Apadana findes trappeanlæg til
en porticus med dobbelt søjlerække.
Apadanas tag blev båret af 6×6 store
søjler. bag Apadana ligger talrige
mindre, kvadratiske rum omkring et
haveanlæg. Den østlige halvdel rummer
Sad Satun (Hundredesøjlehallen); taget
på det kvadratiske rum blev båret af
10×10 søjler. Foran Sad Satun findes
en gård, som man når gennem et stort
porttårn. bag Sad Satun ligger det
såkaldte Xerxes' harem. Hele anlægget
er befæstet med dobbeltmure på tre
sider. Kuh-i Rahmats østside dannede
mod vest en naturlig befæstning.
Persepolis var rigt dekoreret med
skulpturelt udformede søjlekapitæler og
-baser samt relieffer udhugget i kalksten.
bedst kendt er trappeanlæggene
med processioner af livgardister, de
såkaldte udødelige, og repræsentanter
for forskellige folkeslag under
achaimenidekongens herredømme
samt de store tyr-menneske-skulpturer
på østporten. Reliefferne og søjlernes
kapitæler har oprindelig været
bemalede i stærke farver, og en del helt
sikkert forgyldt.
Persepolis nedbrændte i 330 f.Kr., da
Alexander den Store under sin erobring
opholdt sig på stedet. I 1765 besøgte
Carsten niebuhr Persepolis, hvor
han med stor nøjagtighed kopierede
indskrifterne på marmorvæggene.
Persepolis er optaget på UneSCos
Verdensarvsliste.
også iranerne besøger
Persepolis
På vores besøg i Persepolis - og i
det hele taget i Iran - mødte vi ikke
mange udenlandske turister. Derimod
er iranerne selv flittige gæster ved
fortidsminderne, og de er vældig stolte
af deres persiske fortid. Derimod
vedkender de sig ikke den arabiske
indflydelse, og det værste man kan
sammenligne en iraner med er en
araber. De er PeRSeRe.
overalt mødte vi også skoleklasser, der
var på udflugt med deres lærere, og de
små poder tog flittigt notater og hørte
efter, hvad der blev sagt. Det virkede
som om, at man gik meget op i at
fortælle børnene om landets historie, og
det kan man måske godt savne engang
imellem herhjemme.
Pasargadae
et af de lidt mindre kendte UneSCosteder
optaget på verdensarvslisten
er Pasargadae, som var den første
hovedstad i Achæmendie-imperiet, der
blev grundlagt af Cyrus den Store i det
6. århundrede f.Kr. Stedets paladser,
haver og mausoleet for Cyrus er
enestående eksempler på den første
fase i kongelig achæmendie-kunst og
-arkitektur og et helt exceptionelt levn
fra den persiske civilisation.
Pasargadae var hovedstad for det første
store multikulturelle imperium i den
vestlige del af Asien, der bredte sig
fra det østlige Middelhav og egypten
til Indusfloden. Det betragtes som det
første imperium, som respekterede den
kulturelle forskellighed hos hvert enkelt
folkeslag - noget vi godt kunne lære af i
dag. Dette kom til udtryk i arkitekturen,
som er en blanding fra forskellige
kulturer.
Isfahan
På vores videre færd i Iran besøgte
vi bl.a. også Isfahan. Det er én af de
smukkeste byer, jeg nogen sinde har
været i. Fire af de vigtigste ting at se
og beskæftige sig med i Isfahan er efter
min mening:
1) Imam Square - en af verdens
smukkeste og største pladser
2) Islamisk arkitektur i verdensklasse
3) basaren
4) De smukke broer over floden
Zayandeh
imam square
Imam Square er nok en af de mest
imponerende pladser, som verden kan
byde på, og den er omkranset af nogle
af de mest majestætiske bygninger
i den islamiske verden. Pladsen er
512 meter lang og 162 meter bred,
og de omkringliggende moskeer og
paladser er udsmykket med nogle af de
smukkeste blå mosaikker. På pladsen
findes der flere utroligt billedskønne
springvand, som er med til at gøre
den til en oase at opholde sig på.
overalt sidder både ældre og unge og
nyder hinandens selskab, og mange
kunststuderende har deres skitseblokke
med og sidder og arbejder. På fredage
summer de store moskeer af folk, der
kommer til den traditionelle fredagsbøn.
På det tidspunkt er pladsen bogstaveligt
talt sort af folk. befolkning i Iran er
hovedsageligt shiamuslimer, som udgør
den næststørste trosretning indenfor
islam.
Shiismen er som alle andre islamiske
trosretninger baseret på Koranen
og læren, der stammer fra profeten
Muhammed. Specielt shiiterne anser
dog Muhammeds nære familie - kaldet
Husets Folk - for at have en særlig
åndelig og politisk ret over samfundet.
Yderligere er man af den overbevisning,
at Muhammeds svigersøn og
fætter var den første imam og den
retmæssige stedfortræder for profeten
Muhammed, og af samme grund
benægtes legitimiteten af de første tre
historiske såkaldte retledte kaliffer.
Selvom shiismen er en minoritet i den
islamiske verden, udgør retningen dog
majoriteten i bl.a. bahrain, Iran, Iran og
libanon.
islamisk arkitektur
Isfahan, en af verdens smukkeste
byer, er en perle af islamisk arkitektur.
"Isfahan er den halve verden" siger
indbyggerne og digterne om byen. byen
har siden gammel tid været et vigtigt
center på karavanevejen, men det var
først, da Shah Abbas den Store i 1598
GLOBEN nr. 43 / Marts 2011 51