Årsrapport 2003 - Banedanmark

Nedenfor er vist forbruget af de enkelte energiformer i 2003, sammenlignet med 2002. Derforeligger ikke specificerede opgørelser før 2002.Tabel 4.5: Banedanmarks energiforbrug 2002-2003kWh 2002 2003Elektricitet 26.035.000 31.719.702Fjernvarme 10.067.000 1.0767.452Gas 6.450.000 4.261.727Olie, ex. Transport 3.824.000 4.288.297Energi i alt, ex. Transport 46.376.000 51.037.178Vand, m3 14.100 20.101Teknologisk udvikling til gavn for miljøet og togdriften: SporskiftervarmeJernbanens sporskifter giver ofte problemer om vinteren, idet den bevægelige tunge isporskifterne fryser fast eller blokeres af is eller sammenpakket sne. Dette går ud overregulariteten til stor gene for passagererne.For ca. 50 år siden begyndte man at opvarme sporskifterne for derved at holde dem is- ogsnefri. Opvarmningen foregik med enten gas, fra åbne gasflammer eller med elektricitet vedlav spænding. Anlæggene var i princippet ”tændt om vinteren”, idet de ikke kunnefjernbetjenes og derfor krævede betjening på stedet. Anlæggene havde en udmærket effekt,dog med en temmelig lav virkningsgrad. Men for 40 år siden var energien billig ogkonsekvenserne af CO 2 belastningen af miljøet ikke kendte. Det er ikke tilfældet længere.Der er derfor i de senere år arbejdet med forbedring af virkningsgraden af disse anlæg. I dager alle nye anlæg opvarmet med elektricitet, og totalt set er der i forhold til de ældste anlægopnået en fordobling af virkningsgraden og dermed en halvering af energiforbruget.Banedanmark har imidlertid ønsket at forbedre opvarmningssystemet yderligere. En bedrestyring af anlæggenes tændingstid kan yderligere reducere energiforbruget. Det er hernaturligvis nødvendigt at afveje, at ”tog til tiden” forudsætter funktionsduelige sporskifter ogholde energibruget nede af hensyn til omkostningerne og miljøet. Med Banedanmarksingeniører i spidsen har systemet derfor gennemgået et intensivt udviklingsforløb sidenslutningen af 90’erne.Første fase i denne udvikling har været en fjernstyret betjening af anlæggene, således at mani det mindste kunne slukke for strømmen, når vejret bedres.Næste fase var en såkaldt intervalstyring, hvor anlæggene, når de er tændt, kun varmer ikortere intervallerÅrsrapport 2003 66