01.02 Bilag IdÃ©hÃ¦fte for dagtilbud i Svendborg Komâ¦

More documents

Recommendations

Info

Råderummet er forældrenesDette afsnit understøtter princippet Råderummet erforældrenes fra den overordnede Mad- og måltidspolitik.Spiser børn og unge varieret mad og mange måltiderom dagen, samt følger Kostkompasset med De 8 kostråd,er der lidt ekstra plads til søde sager og madvarermed meget sukker og/eller fedt. Denne ekstra plads tiltomme kalorier kaldes råderummet.• For de 0 – 2-årige er råderummet på 0 kJ om ugen• For de 3 – 6-årige er råderummet på 2.100 kJ om ugenTil sammenligning giver 4 mariekiks 300 kJ, enmælkesnitte ca. 480 kJ og 50 g slikmix ca. 800 kJ.0 - 2 årigeHvis barnet ofte indtager mere end råderummet, er derrisiko for, fejlernæring og øget vægt. Ifølge de senestenationale undersøgelser får 6 ud af 10 børn for megetsukker. Læs mere i afsnittet: Spar på sukker - især frasodavand, slik og kager på side 28.Et tyndt eller almindelig bygget barn tåler ikke sødeog fede sager bedre end andre børn. De optager blotpladsen til de sunde madvarer, hvilket betyder, atbarnet får for få næringsstoffer. Hos børn, som ikkebevæger sig nok, øger søde sager og fed mad tilligerisikoen for overvægt. Børns manglende koncentrationog uoplagthed kan også skyldes dårlig ernæring.At råderummet er forældrenes betyder, at børn ogunge ikke skal have tomme kalorier der fylder råderummet– mens de færdes i de kommunale institutioner.Retten til at give sit barn søde sager og andre tommekalorier skal være forældrenes/familiens og ikke kommunens.Hvorvidt man i dagtilbud ønsker at arbejde ud fra detteprincip, er op til den enkelte institution, men princippetkan være en god guide til at begrænse børns indtag aftomme kalorier.3 - 6 årigeSøde sagerSlik, is, kager, kiks, småkager, chokolade, sodavand,saftevand og andre søde drikke er alle velkendteeksempler på søde sager med et højt indhold af sukkerog/eller fedt. Deres bidrag i kroppen er primært i formaf meget energi og få eller ingen vitaminer og mineraler.Billederne til højre viser. hvor meget råderummetsvarer til for aldersgruppen. Sådan skal billederne ogteksten forstås.Hvis eksempelvis en 5-årig dreng i løbet af en uge spiserog drikker for 2.100 kJ (7 x 300kJ) - hvilket svarer tildet som er vist på billedet for de 3 – 6 årige - vil et yderligereindtag af søde sager og madvarer med megetfedt og/eller sukker indenfor samme uge, øge risikoenfor overvægt, samt fortynde kroppens næringsstofferved at optage pladsen for de sunde madvarer. En krophar brug for almindelig mad.40
Madvarer med meget sukker og/eller fedtMange af vores basisfødevarer findes også i mindresunde alternativer, såsom frugtyoghurt, kakaomælk,koldskål, hvidløgsflute, flødekartofler, chips, fastfood,pølser, pålæg og oste. Også en del færdigretter og sukkerholdigemorgenmadsprodukter er basisfødevarer,som fra producenternes side er tilsat meget sukker og/eller fedt. Alle disse produkter kaldes for afgrænsedebasisfødevarer, fordi de udover at bidrage positivt mednæringsstoffer også bidrager med en masse sukker ogfedt. Afgrænsede basisfødevarer er altså madvarermed meget sukker og/eller fedt som vi bør begrænseindtaget af, ligesom med de søde sager.Et tyndt eller almindelig bygget barn tåler ikke søde ogfede sager bedre end andre børn. Hos børn, som ikkebevæger sig nok, kan mad med et højt indhold af sukkerog fedt være med til at øge risikoen for, at de tager på ivægt, eller at de bliver ukoncentrerede og uoplagte.Slik, is, kager, kiks, småkager, chokolade, sodavand,saftevand og chips er alle velkendte eksempler på sødesager og snack med et højt indhold af sukker og/ellerfedt. Deres bidrag i kroppen er primært i form af megetenergi og få eller ingen vitaminer og mineraler.Basisfødevarer skal forstås som de fødevarer,der udfylder den største del af voressamlede kost. Basisfødevarer er eks.:• Brød og gryn• Kartofler, ris og pasta• Frugt og grønt, herunder bælgfrugter• Kød, fisk og æg• Mælk og mælkeprodukter,herunder ost• FedtstofferHvordan kan man imødekomme,at råderummet er forældrenes?Overordnet set, handler det om at skære kraftigt nedpå madvarer med meget sukker og fedt, både i form afkager, slik, is, kiks, sodavand og saftevand, men også atskære ned i mængden af de fødevarer, der tilhører denafgrænsede kost, såsom koldskål, kakaomælk, frugtyoghurt,flødekartofler.intet eller meget lidt fedt og sukker. På koloni, udflugter,i temauger osv. kan ”hygge” ligeledes være medmad fremstillet af sunde madvarer, enten helt udenfedt og sukker eller med et meget lavt indhold af disseingredienser.Børnene i dagtilbud får til daglig mange måltider medsund varieret mad, og derfor kan de ved festlige begivenhedertilbydes kager, is og boller med fx syltetøj, sålænge indholdet af fedt og sukker er lavt, og tilbuddeter helt uden kunstige sødestoffer og farvestoffer.Se opskrifter og inspiration fra side 54.Kunstige sødestoffer og børnDer er ingen kendte sundhedsrisici ved etmoderat indtag af kunstige sødestoffer.På trods af, at der ikke er kendte sundhedsrisici,er det ikke anbefalelsesværdigt, atbørn spiser eller drikker mad med kunstigesødestoffer.Madvarer og drikkevarer med kunstigesødestoffer kan være med til at vænne børntil den søde smag. Undersøgelser viser,at børn, som spiser meget sødt, genereltspiser og drikker mindre mælk, frugt, grønt,fisk og fuldkorn.Slik, is, kager og læskedrikke med kunstigesødestoffer indeholder sjældent nødvendigenæringsstoffer og optager derforpladsen for rigtig mad med værdifuldenæringsstoffer.Frugtyoghurt med tilsatte sødestoffer er,ligesom almindelig frugtyoghurt med tilsatsukker, heller ikke mad for børn. Dels er defor søde, og dels er de tilsatte sødemidlertilsat, for at spare på almindelige madvarermed næringsstoffer, som f.eks. friske frugter.Så her tager sødemidlerne også pladsenfor vigtige næringsstoffer, selvom selveyoghurten er sund.Så lær børnene at spise neutrale surmælksprodukterog tilsæt selv frugterne.Til fødselsdage, højtider og andre festlige begivenhederopfordres forældre og personale til at give godevelsmagende alternativer – sundere slik og kager med41
Page 4: Hvorfor et idéhæfteIdéhæftet er
Page 8: Børn og appetitBørn ved selv, hvo
Page 11 and 12: Stemningen ved bordetAf og til kan
Page 13 and 14: Det at kunne mestre selv en lille o
Page 15 and 16: Følgende madvarer bidrager bl.a. m
Page 17 and 18: Sjove aktiviteterHvor kommer ægget
Page 19 and 20: De 8 kostrådDette afsnit understø
Page 21 and 22: Halvdelen af grøntsagerne skal væ
Page 23 and 24: Spis fisk og fiskepålæg - flere g
Page 25: Spis kartofler, ris eller pasta og
Page 28 and 29: Spar på sukker - især fra sodavan
Page 31 and 32: Får børnene nok måltider, mens d
Page 33 and 34: TallerkenmodellenUanset om frokoste
Page 35 and 36: Børn og økologisk madDette afsnit
Page 37 and 38: Hvorfor økologiske fødevarer?Øko
Page 39: Tomater og agurker er ikke på list
Page 43 and 44: FastelavnFastelavnsbollen kan være
Page 46 and 47: Dagtilbuddets politik oghandleplan
Page 48 and 49: Handleplanen- er den konkrete del a
Page 51: Find det, du søgerHerunder har vi
Page 54 and 55: Opskrifter og idéer tilsunde alter
Page 56 and 57: Minirugbrød i bradepande50 g gær6
Page 58 and 59: Æblegrød - sødet med pære1 kg
Page 60 and 61: Fingermad med fiskTorskerognsfrikad
Page 62 and 63: Kartoffelbåde4 store bagekartofler
Page 64 and 65: Ideer til hverdag og festFødselsda
Page 66 and 67: Forskellige wraps til festTortilla-
Page 68: SalaterMangosalat2 modne mangoer -
Page 75: Til opslagstavlenMåltidsurFrokostM

01.02 Bilag IdÃ©hÃ¦fte for dagtilbud i Svendborg Komâ¦

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?

01.02 Bilag IdÃ©hÃ¦fte for dagtilbud i Svendborg Komâ¦