Narrativ historieundervisning - potentialer og faldgruber - Folkeskolen

Lærerprofession.dk – et site om lærerpraksis og professionsudvikling folkeskolen.dk 2012Simon Hviid Bisgaard 22.12.201130280219TeoriFor begrebsligt at kunne dække min problemformulering vil jeg i mit teoriafsnit definere minforståelse af den narrative tilgang og mit syn på de for problemformuleringen relevante dele afhistoriefaghæftets formålsformulering med et narrativt perspektiv. Herudover vil jeg definere etnarrativt identitetsperspektiv.Narrativ teori som tilgang til historieundervisningenIndledningFor mig har både den personlige og den historiske fortælling altid været kilde til bådeinspirerende oplevelser og faglige kvantespring, og min interesse for historiefaget har i høj gradaltid hængt sammen med den uendelige mængde beretninger, der bare venter på at blivefortalt. Det er dog ikke kun den ureflekterede brug af fortællinger, der fascinerer mig. Ennarrativ tilgang indeholder et fokus på den individuelle fortælling og bringer i den forstand detenkelte individs identitet i spil. Jeg betragter historie som en fortalt konstruktion i spændfeltetmellem sprog og tid, og derfor er jeg er interesseret i en dybere forståelse af fortællingensmekanismer. I min forståelse af den narrative tilgang lægger jeg derfor vægt på netop detbegrebspar: sproget og tiden. Sproget er det redskab vi bruger, når vi skal tolke verden, og tidener vores fælles referenceramme. Herunder vil jeg definere begreberne samt begrunde, påhvilken måde disse er centrale i besvarelsen af min problemformulering.Sprogets magtSproget er for mig helt centralt, når man taler læring. Jeg tilslutter mig detsocialkonstruktivistiske læringssyn, og fra dette synspunkt betragtes individets ideelle kognitiveog følelsesmæssige læreproces som en meningsskabende dialog (Larsen, 2005:197). Vygotsky,som betragtes som socialkonstruktivismens fader, sætter sproget helt centralt. Han mener, atlæring sker, når barnet internaliserer en ekstern social interaktion, og derved skaber et privatsprog som en refleksion af det eksterne sociale sprog. (Larsen, 2005:183).Når man arbejder med det narrative, arbejder man med et sprogligt udtryk. Jeg læner mig op adMichel Foucault i min forståelse af sprogets betydning for de herskende holdninger. Foucaultmener, at sproget og de diskurser, det udvikler, er udtryk for en magtinteresse. Af denne grundkan sproget aldrig formulere en sandhed. Dette betyder, at sproget ikke blot beskriver, menskaber verden, og i den forstand er sproget en kilde til magt. At magten bliver knyttet tilProfessionsbachelor 6