Anbefalinger for den palliative indsats, Sundhedsstyrelsen 2011

More documents

Recommendations

Info

6 Kvalitetsudvikling og forskning 576.1 Monitorering 576.2 Eksisterende datakilder med relevans for det palliative felt 576.3 Forskning og udvikling 606.4 Anbefalinger 617 Referenceliste 627.1 Kapitel 1 627.2 Kapitel 2 627.3 Kapitel 3 637.4 Kapitel 4 657.5 Kapitel 5 65Bilag 67Bilag 1 – Oversigt over arbejds- og baggrundsgruppe-medlemmer 67Bilag 2 – Kommissorium 70Bilag 3 – Lovgivning 75Anbefalinger for den palliative indsats 4
ForordFlere og flere danskere får diagnosticeret og lever længere tid med en livstruendesygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling. I forbindelse medKræftplan III blev det politisk besluttet at styrke den palliative indsats på kræftområdet,samt at denne styrkelse tillige skal omfatte den palliative indsats for alle patientermed en livstruende sygdom. Anbefalinger for den palliative indsats har såledestil formål at videreudvikle og forbedre kvaliteten af den palliative indsats.Som led i Kræftplan III indgår tillige udarbejdelse af et forløbsprogram for rehabiliteringog palliation i forbindelse med kræft. Udarbejdelsen af Anbefalinger forden palliative indsats er sket sideløbende og i tæt koordination hermed.Anbefalinger for den palliative indsats er en revision af Sundhedsstyrelsens Fagligeretningslinjer for den palliative indsats fra 1999. Anbefalingerne dækker heledet palliative område inklusiv kræft og retter sig primært mod organiseringen af detpalliative område. Endvidere anbefales det, at de faglige miljøer, der beskæftigersig med patienter med andre sygdomme end kræft, afklarer hvordan patienter medpalliative behov indenfor deres speciale bedst varetages. Der er herudover organiseringenet behov for at koordinere den uddannelsesmæssige opgave.Patienter, der får diagnosticeret en livstruende sygdom, samt deres pårørende kanopleve et stort fysisk og psykisk pres. Anbefalingerne for den palliative indsats tagerudgangspunkt i WHO’s definition fra 2002, hvor formålet er at lindre lidelsehos patienter og deres pårørende, som står over for de problemer, der er forbundetmed livstruende sygdom. Definitionen vanskeliggør en beregning af målgruppensstørrelse – og dermed beregning af behov for kapacitet på området.Den palliative indsats bør tilrettelægges i forhold til patientens behov samt medudgangspunkt i, at indsatsen også omfatter pårørende. Indsatsen begynder medvurdering af behovet for palliativ indsats for alle patienter med livstruende sygdommeefterfulgt af en plan for indsatsen. Den palliative indsats bør ved behovigangsættes tidligt i patientforløbet og ikke først, når kurativ behandling af grundsygdommener opgivet. Der er således behov for, at de fagprofessionelle – også tidligti forløbet med livstruende sygdom – er opmærksomme på, at patienten og depårørende kan have palliative behov. Dette varetages allerede kvalificeret mangesteder i sundhedsvæsenet. Sigtet med anbefalingerne er således at medvirke til atsikre, at indsatsen varetages ensartet og med høj faglig kvalitet.For at sikre en velfungerende tværfaglig palliativ indsats – både på den enkelte afdeling,i kommunen og i almen praksis og mellem disse – er der behov for, at ledelsernede enkelte steder prioriterer området, og at der fokuseres på koordinationbåde på organisatorisk niveau og i forbindelse med de enkelte patientforløb.Den palliative indsats inddeles i en basal og en specialiseret del. Den basale palliativeindsats omfatter den generelle indsats på sygehuse, kommuner i almen praksisi forhold til patienters mangeartede behov ved livstruende sygdom. Den specialiseredepalliative indsats omfatter indsatsen fra palliative teams, palliative afdelingerog hospice og retter sig mod patienter med komplekse palliative behov, hvor behoveneikke kan varetages på det basale niveau.De involverede fagprofessionelle skal have de rette kompetencer til at udføre denpalliative indsats, ligesom alle involverede bør samarbejde omkring organisationenAnbefalinger for den palliative indsats 5
Page 1 and 2: ANBEFALINGER FORDEN PALLIATIVE INDS
Page 3: Indhold1 Indledning 111.1 Baggrund
Page 10 and 11: Regionerne skal - i henhold til udm
Page 12 and 13: WHO’s definition præciserer yder
Page 14 and 15: nævnt allerede imødekommes mange
Page 16 and 17: Det specialiserede niveau behandler
Page 18 and 19: 2 Behovet for palliativ indsatsI de
Page 20 and 21: svækket af sygdom. Hovedparten af
Page 22 and 23: I 2009 døde 54.272 personer, heraf
Page 24 and 25: 3 Faglig indsatsBeskrivelsen af den
Page 26 and 27: På det fysiske område, fx smerter
Page 28 and 29: Aktuelt skal den planlagte indsats
Page 30 and 31: Blandt de psykiske belastninger og
Page 32 and 33: hjem, vil det være sognepræsten/r
Page 34 and 35: 3.3.3 Støtte til efterladteDe fles
Page 36 and 37: 4 Uddannelse og kompetenceudvikling
Page 38 and 39: Der findes ikke nogen formel videre
Page 40 and 41: Palliation indgår på nuværende t
Page 42 and 43: 5 OrganiseringI dette kapitel beskr
Page 44 and 45: Det basale niveau har adgang til bi
Page 46 and 47: mer, men en simpel optælling i en
Page 48 and 49: og at disse efterfølgende tilpasse
Page 50 and 51: imam, der primært betjener sygehus
Page 52 and 53: udskrivningsbrevet som minimum skal
Page 54 and 55:
5.5.3.2 Den kommunale indsatsDer vi
Page 56 and 57:
5.6 AnbefalingerHver region og komm
Page 58 and 59:
6.2.1.2 Dansk Palliativ Database (D
Page 60 and 61:
at monitorere kvaliteten af selve d
Page 62 and 63:
7 Referenceliste7.1 Kapitel 1Dalgaa
Page 64 and 65:
Dansk Selskab for Almen Medicin. Pa
Page 66 and 67:
Neergaard MA. Palliative home care
Page 68 and 69:
Hospitalspræst Christian Juul Busc
Page 70 and 71:
7.7 Bilag 2 - KommissoriumKommissor
Page 72 and 73:
fastlægge emner til den endelige p
Page 74 and 75:
TidsplanJanuar - primo marts 2011:
Page 76 and 77:
der foreligger de nødvendige instr
Page 78 and 79:
Udover det regionale tilskud på 60
Page 80 and 81:
har kunnet forudses, hvis afholdels
show all

Anbefalinger for den palliative indsats, Sundhedsstyrelsen 2011

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?