Anbefalinger for den palliative indsats, Sundhedsstyrelsen 2011

ForordFlere og flere danskere får diagnosticeret og lever længere tid med en livstruendesygdom. Dette er en følge af forbedret diagnostik og behandling. I forbindelse medKræftplan III blev det politisk besluttet at styrke den palliative indsats på kræftområdet,samt at denne styrkelse tillige skal omfatte den palliative indsats for alle patientermed en livstruende sygdom. Anbefalinger for den palliative indsats har såledestil formål at videreudvikle og forbedre kvaliteten af den palliative indsats.Som led i Kræftplan III indgår tillige udarbejdelse af et forløbsprogram for rehabiliteringog palliation i forbindelse med kræft. Udarbejdelsen af Anbefalinger forden palliative indsats er sket sideløbende og i tæt koordination hermed.Anbefalinger for den palliative indsats er en revision af Sundhedsstyrelsens Fagligeretningslinjer for den palliative indsats fra 1999. Anbefalingerne dækker heledet palliative område inklusiv kræft og retter sig primært mod organiseringen af detpalliative område. Endvidere anbefales det, at de faglige miljøer, der beskæftigersig med patienter med andre sygdomme end kræft, afklarer hvordan patienter medpalliative behov indenfor deres speciale bedst varetages. Der er herudover organiseringenet behov for at koordinere den uddannelsesmæssige opgave.Patienter, der får diagnosticeret en livstruende sygdom, samt deres pårørende kanopleve et stort fysisk og psykisk pres. Anbefalingerne for den palliative indsats tagerudgangspunkt i WHO’s definition fra 2002, hvor formålet er at lindre lidelsehos patienter og deres pårørende, som står over for de problemer, der er forbundetmed livstruende sygdom. Definitionen vanskeliggør en beregning af målgruppensstørrelse – og dermed beregning af behov for kapacitet på området.Den palliative indsats bør tilrettelægges i forhold til patientens behov samt medudgangspunkt i, at indsatsen også omfatter pårørende. Indsatsen begynder medvurdering af behovet for palliativ indsats for alle patienter med livstruende sygdommeefterfulgt af en plan for indsatsen. Den palliative indsats bør ved behovigangsættes tidligt i patientforløbet og ikke først, når kurativ behandling af grundsygdommener opgivet. Der er således behov for, at de fagprofessionelle – også tidligti forløbet med livstruende sygdom – er opmærksomme på, at patienten og depårørende kan have palliative behov. Dette varetages allerede kvalificeret mangesteder i sundhedsvæsenet. Sigtet med anbefalingerne er således at medvirke til atsikre, at indsatsen varetages ensartet og med høj faglig kvalitet.For at sikre en velfungerende tværfaglig palliativ indsats – både på den enkelte afdeling,i kommunen og i almen praksis og mellem disse – er der behov for, at ledelsernede enkelte steder prioriterer området, og at der fokuseres på koordinationbåde på organisatorisk niveau og i forbindelse med de enkelte patientforløb.Den palliative indsats inddeles i en basal og en specialiseret del. Den basale palliativeindsats omfatter den generelle indsats på sygehuse, kommuner i almen praksisi forhold til patienters mangeartede behov ved livstruende sygdom. Den specialiseredepalliative indsats omfatter indsatsen fra palliative teams, palliative afdelingerog hospice og retter sig mod patienter med komplekse palliative behov, hvor behoveneikke kan varetages på det basale niveau.De involverede fagprofessionelle skal have de rette kompetencer til at udføre denpalliative indsats, ligesom alle involverede bør samarbejde omkring organisationenAnbefalinger for den palliative indsats 5