Samlevende med demente - Socialstyrelsen

konstant overvågning kan medføre en psykisk belastning, som påvirker den raske ægtefælles almenesundhedstilstand.BilkørselFlere af informanterne fortæller om, at deres ægtefælle har mistet evnen til at køre bil. Flere af dem harimidlertid oplevet, at den demensramte er fortsat med at køre længere tid end hensigtsmæssigt. De haroplevet, at den demensramte har været til fare både for sig selv, for deres ægtefælle og for andretrafikanter. Politiet har været involveret i flere af de farlige situationer, men kun i et enkelt tilfælde harpolitiets tilstedeværelse fået konsekvenser for den demensramtes ret til at køre bil. De raske har følt, at detvar deres opgave at få den demensramte til at holde op med at køre bil. En opgave, som også i tilfældehvor familiens læge har været med i drøftelsen af kørekortet kan være forbundet med mange og storekonflikter, Konflikterne, som er beskrevet, kan muligvis forklares med at ophøret er forbundet med etprestigetab, og især når manden må opgive retten til at køre bil er rolleforandringer tydelige.De kognitive forandringer hos den demente sker glidende og erkendes ofte med en vis forsinkelse. I fleretilfælde er der opstået farlige situationer forud for, at bilkørslen er ophørt. At sikkerheden bliver et tema,når ægtefællen ikke længere føler sig tryg ved at den demente kører bil, kan tilføje samlivet konflikter,der bunder i afgivelse af domæne og deraf følgende prestigetab. I det følgende afsnit vil citater giveeksempler på hvordan sikkerheden sættes på spil og hvilke konflikter der kommer ud af dette:”Det er lang tid siden, at Hanne kom hjem og sagde til mig: ”Ved du, hvad jeg gjorde i dag. Jegkørte saftsusemig den gale vej ude på motorvejen.” ”Nå!” Sagde jeg: ”Du har nok været træt.” Mendet var også et signal, som jeg måske skulle have sagt: ”Hov!” Nr.8Her har den demensramte tydeligvis sat sig selv i en meget usikker position, og været til fare for sig selvog andre i trafikken. Episoden undskyldes med almindelig træthed hos ægtefællen, men signalet ommanglende evne til at køre sikkert hos bilisten er tydeligt for ægtefællen.Hustruer, som har været passagerer hos deres demensramte ægtefælle, giver udtryk for bekymring, bådefor deres mænds sikkerhed, men også deres egen:”Så når han kørte, så kunne han godt gå ud og tage bilen og køre, og jeg kunne slet ikke holde detud, jeg var helt ulykkelig, når jeg så, at han havde taget bilen og kørt.” Men jeg var jo utryg ved atsidde, jeg sad jo som på nåle, når vi kørte bil. Så det var jo ingen fornøjelse.” Nr.2Kvinden er tydeligvis utryg ved, at manden stadig kører bil, men er mere utryg ved at skulle bringediskussionen om kørekortet på banen. Det er forventeligt, at diskussionen bliver ubehagelig, når kvindenbeder manden om at fralægge sig sit kørekort.Når den demensramte bilist ikke længere blot kører usikkert, men også er involveret i en konkrete ulykke,kan det give anledning til at myndighederne bliver involveret. Politiet har været involveret i flere afsituationerne uden at foretage anmeldelse, men appellerer til ægtefællen om at gribe ind. En sådan appelsynes ikke umiddelbart at hjælpe den raske ægtefælle, som senere skal drøfte sagen med ægtefællen ogtræffe beslutningen om at forhindre den demensramte i at køre bil.Side