Nu går de gamle håndværkere på pension. Man skal kæmpe for at få lov til atbeskæftige sig med restaurering på danske håndværksuddannelserog arkitektskoler. Og vi må kigge langt efter kernetræ, gamle stikkontakter ogkvalificeret rådgivning i butikkerne. I Sverige kan de. Broderlandet fører i bevaring.Foto: Jan Tham3-0 til Sverige...Af Maja Svane, restaureringsarkitekt i <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong>. Foto: Jan Tham og Maja SvaneI disse år går den gode, gamle håndværker på pension. Ham,der kan kitte vinduer, lave tømmersamlinger i bindingsværkeller male dekorationer. Der er ikke nogen til at tage over,for restaurering findes ikke på håndværkeruddannelserne oger nedprioriteret blandt arkitekter. Midt i et historisk byggeboomer det sværere end nogensinde at finde gedignebyggematerialer og kvalitetsdimser. Men sådan behøver detikke at være.Jeg har et sommerhus i Sverige. Men ikke en ødegårdinde i skoven. Vi bor stik øst, tæt ved Bornholm og på højdemed Malmø. Østerlen hedder det, i folkemunde også kendtsom Sveriges Provence. Alle og enhver i Sverige ved, atlandskab og bygningskultur her er noget særligt. Og stedetbruges som begreb i svenske livsstilsmagasiner, der hyldernostalgi, tradition og kvalitet. I Østerlen finder man lave,hvidkalkede længehuse, frugtplantager, kunsthåndværk,kaffestuer og den ene hyggelige Bed & Breakfast efter denanden. Dette er svensk bondeland, som på mange måderholder fast i det oprindelige miljø og derfor har succes. Turisternevrimler hertil, og Østerlen bruges igen og igen sommalerisk kulisse for modereportager og artikler om Det EnkleLiv.Vores eget hus er imidlertid et kataloghus af træ, som isin tid kunne bestilles per postordre som samlesæt. Et typehusfra 1949, der er inspireret af funkisstilen og kan findesoveralt i Sverige. Oprindeligt var det lyst med grønne vinduer,og alle detaljer er forenklede. Nu er det Astrid Lindgren-rødt,malet af en tidligere ejer. Sommerhuset kræverarbejde og har gjort det fra starten. Vi sliber, maler og ordnerel. For vi vil føre de væsentlige ting ved huset tilbage tildet oprindelige udtryk – samtidigt med at vi sætter voreseget præg. Men vores arbejde kræver viden om farver,form, materialer og teknikker. Og om svensk bygningskultur.Heldigvis er det ikke svært at få hjælp.4 <strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong>Caffé latte i byggemarkedetMan opdager det allerede på motorvejen, hvor skilte viser vejtil butikker, der kan hjælpe med bygningspleje. Det slår mig,at begrebet ikke behøver at blive forklaret som i <strong>Danmark</strong>.Mange svenskere ved, at man kan sætte de gamle vinduer istand, og at det ikke er lige meget hvilke dørhåndtag, haspereller ledninger, man vælger til sit hus. Derfor er der også etmarked for byggemarkeder med speciale i bevaring.Qvesarums Byggnadsvård er sådan et byggemarked.Mange kender det, og der findes tilsvarende forretningerover hele Sverige. Her er antikke døre, gammelt tegl, renoveredebrændeovne og de helt rigtige pensler. Qvesarums iSkåne holder selv til i et historisk hus og har tilhørende café,der ikke serverer pomfritter og franske hot dogs, men moderigtigcaffé latte. Personalet er uddannet og kan rådgive ombåde regler og materialer, og de er vant til, at kunderne erdygtige hemmafixare, som efterspørger viden. På hyldenstår der linoliemaling, og man kan få rådgivning om fordeleog ulemper ved forskellige materialer og olietyper.Også ude på landet har vi fundet små enkeltmands-butikker,som eksisterer, fordi der er et marked. At gå ind i en bygningsbevaringsbutiker en særlig oplevelse, for her er som i engammeldags skibshandel, hvor der dufter af tjære, reb og linolie.Hvor man kan gå på opdagelse og finde alverdens skatteog fine ting i messing, krom og jern. Man kan fordybe sig ismåting, bladre i bøger om arkitekturhistorie eller købe enunik havelåge fra 1890, som man selv kan sætte i stand. Herbehøver man ikke vælge mellem noget godt og noget dårligt,for der er kun det gode. For en restaureringsarkitekt er detsom at være barn i en slikbutik – alle sanser er åbne.For nylig skulle vi sætte sommerhusets oprindelige køkkeni stand. I 1970erne har en tidligere ejer givet lågerne lakeredetræknopper, som fik køkkenet til at se tarveligt ud. I en bygningsbevaringsbutiki Malmö fandt vi de 22 funkisgreb i krom,I det sydlige Småland ligger mange velbevarede, smågårde Denne ligger tæt på Växjö og fik kommunensbyggpris i 2006. Foto: Jan Tham<strong>Bygningskultur</strong> <strong>Danmark</strong> 5