Optimering af nationalparkers samspil med ... - Midtjysk Turisme

Camargue Regional National Park - Frankrig
Nationalparken ligger i området Provence-Alpes-Côte d'Azur, i Sydfrankrig og dækker et område på 820 km².
Parkens formål
• At udvikle området økonomisk, social tog kulturelt, med et overordnet fokus på miljøet.
• At beskytte områdets natur- og kulturarv
• At formidle en viden om og tilbyde en service til parkens besøgende
• Undervisningstilbud og aktiviteter for skoler både inden for parken og de omkringliggende områder.
Ydre betingelser
Naturgrundlag og landskab
The Camargue er en af Frakrigs 44 regionale naturparker, hvis formål er at bevare og beskytte det karakteristiske
landskab og den lokale kulturhistorie i området, samtidigt er et af parkens vigtigste fokuspunkter miljøbeskyttelse og en
bæredygtig udvikling af det omgivende lokalsamfund.
Nationalparken der blev grundlagt i 1970, er en del af Vesteuropas største floddelta med saltmarsk og laguner..
Omkring en 1/3 del af Camargue er enten søer eller marskland, og det centrale område omkring kystlinjen ved Étang de
Vaccarès har siden 1927 været en beskyttet regionalpark i erkendelse af områdets betydning for fuglelivet, dette område
blev i 1972 en del af nationalparken. Området er hjemsted for mere end 400 fuglearter bl.a. flamingoen, er også er kendt
for sine hvide heste og sorte kamptyre. Vegetationen i området har tilpasset sig til de meget salte forhold i området.
Landskabet i nationalparken er gennem de sidste 10.000 år formet dels af vandet (havet og floderne) i området og den
lokale vegetation, samt de menneskelige aktiviteter, der gennem århundreder har været den største forandringsfaktor.
Mennesker har levet og ændret landskabet gennem århundreder, med dræning, kanaler, rismarker og saltproduktion,
Den nordlige del af området er primært landbrugsområde. Områdets ændres og påvirkes af Rhône floden, der årligt
transportere enorme mængder mudder med sig (helt op til 20 million m³ årligt) ud til havet, - tendens at kystlinjen
langsomt rykkes /vokser ud i havet efterhånden som materialet aflejres. F.eks. var byen Aigues-Mortes oprindeligt
bygge ved kysten, og i dag ligger den 5 km inde i landet. Der er kun få større byer I området.
Parken deltager i en lang række udviklingsprojekter af landskabets naturværdier og infrastruktur. Det er bl.a. projekter
som skovrejsning, hvor parken har bidraget med 160.000 træer, der er solgt med tilskud til de lokale jordejere.
Nedgravning af højspændingsledninger, rådgivning og vejledning til de lokale i forbindelse med byggetilladelser, og
konvertering af landbrugsejendomme til turistovernatning osv.
Kulturhistorie
I perioden september 2003 til maj 2004 gennemførte nationalparken en forundersøgelse af områdets kulturelle og
arkitektoniske arv og i den forbindelse blev 690 bevaringsværdige bygninger og monumenter registret, beskrevet og
fotograferet samt indført i parkens database MISTRAL.
Befolkningsudvikling og – sammensætning
Befolkningssammensætningen har altid været blandet i dette område. Udover den oprindelige befolkning er der større
jordejere fra Paris, Marseille og Lyon, men også mange andre befolkningsgrupper har bidraget til den økonomiske
udvikling af deltaet. Sidst i det 19 århundrede tiltrak saltproduktionen immigranter fra Grækenland, Italien og Armenien
og landbruget har traditionelt beskæftiget folk fra Spanien og Nordafrika. Der kommer årligt også en del sigøjnere på
deres årlige pilgrimstur til Saintes-Maries-de-la-Mer.
Ydre - påvirkelige betingelser
Infrastruktur / tilgængelighed
En ting er at besøge området, noget helt andet er at leve i det barske klima, hvor det altid er blæsende og meget varmt
om sommeren. Målt i areal er det Frankrigs største kommune, men det er også med 2 indbyggere pr. km², et meget tyndt
befolket område. I alt bor der ca. 7.000 mennesker inden for parkens område. Infrastrukturen i området er mangelfuld
71