11.12.2012 Views

2 - Grønt Miljø

2 - Grønt Miljø

2 - Grønt Miljø

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

nogle var valg af et anonymt<br />

gravsted en naturlig følge af at<br />

man havde valgt ligbrænding.<br />

Det er dog ikke mit indtryk at<br />

disse forhold har haft nogen<br />

afgørende betydning for de<br />

sidste 25 års udvikling.<br />

I dag hører man da også andre<br />

forklaringer på baggrunden<br />

for udviklingen. Den ses<br />

som et produkt af flere forskellige<br />

forhold. Ændret familiestruktur,<br />

en vis anonymisering<br />

af den enkelte, hospitalisering<br />

af døden og afstandstagen til<br />

døden er faktorer der, som jeg<br />

ser det, har spillet en væsentlig<br />

rolle indtil midten af 80’erne.<br />

Siden er der kommet betydeligt<br />

mere fokus på døden.<br />

Døden er blevet noget man<br />

skriver om og igen taler om. I<br />

dag drejer det sig ikke om at<br />

få begravelsen overstået og<br />

komme videre med livet. Begravelsen<br />

skal være smuk, individuel<br />

og indgå i sorgbearbejdelsen.<br />

Begravelsesforretningerne<br />

spiller også en rolle i de sidste<br />

25 års udvikling. De har i et vist<br />

omfang overtaget vejledningen<br />

af pårørende der som<br />

konsekvens ikke kommer ud<br />

på kirkegården og ser de muligheder<br />

der er. Det er et forhold<br />

der kan have en sammenhæng<br />

med at befolkningen i<br />

en periode har lagt afstand til<br />

døden. Det er da også min op-<br />

Bevaringsværdige gravsteder<br />

fredes og er med til at fastholde<br />

det historiske perspektiv i en tid<br />

hvor kirkegården forandres.<br />

Horsens Østre Kirkegård.<br />

48<br />

Urnegravsteder i et fællesanlæg på Horsens Østre Kirkegård. Området et tidligere kistegravstedsområde der<br />

blev omlagt sidst i 90’erne.<br />

levelse at den vejledning der<br />

tidligere blev givet havde en<br />

tendens til at favorisere den<br />

anonyme fællesgrav.<br />

I dag finder jeg at begravelsesforretningerne<br />

og kirkegården<br />

samarbejder om og supplerer<br />

hinanden i bestræbelserne<br />

på at sikre at pårørende<br />

får valgt den gravstedstype der<br />

passer bedst til deres behov.<br />

Driften fulgte efter<br />

Kirkegårdsbestyrelsen og<br />

kirkegårdslederen er også aktører<br />

der spiller en rolle for udviklingen.<br />

De har betydning i<br />

kraft af de beslutninger der<br />

bliver truffet om kirkegårdens<br />

planlægning og den politik<br />

der bliver fastlagt for driften.<br />

At gøre urnegravsteder mindre<br />

end kistegravsteder er et<br />

valg. Fastsættelse af fredningstid<br />

og priser for gravsteder er<br />

valg, og anlæggelse af anonyme<br />

fællesgrav med plads til<br />

flest mulige urner i flere lag er<br />

resultatet af et valg. Ofte valgte<br />

man mindst mulig størrelse<br />

på urnegravsteder, den kortest<br />

tilladte fredningstid, og der<br />

blev truffet beslutning om anlæg<br />

af anonyme fællesgrave<br />

som en prisbillig gravstedstype.<br />

Indførelse af ligbrænding<br />

betød ikke i sig selv at kirkegårdsbestyrelsen<br />

skulle træffe<br />

disse valg. Men det gjorde<br />

man, og da der i løbet af 70’er-<br />

ne og begyndelse af 80’erne<br />

opstod en større samklang<br />

mellem kirkegårdens beslutninger<br />

og befolkningens holdninger<br />

bredte tomheden sig<br />

på kirkegården under vore bekymrede<br />

blikke. De valg der<br />

var gjort, passede perfekt til en<br />

befolkning der lagde afstand<br />

til døden.<br />

At man valgte som man<br />

gjorde er meget naturligt. Beslutningerne<br />

blev truffet i samspil<br />

med og påvirket af befolkningen<br />

og samfundet. De blev<br />

truffet på baggrund af et<br />

stærkt stigende befolkningstal<br />

og en ca. hundredårig tradition<br />

for næsten konstant<br />

pladsmangel på kirkegårdene.<br />

Valg af begravelsesform<br />

For 25 år siden var ligbrændingsprocenten<br />

i Horsens ca.<br />

60. Den steg til ca. 70 i 1990,<br />

og der har den ligget nogenlunde<br />

stabilt siden. De ændringer<br />

der er sket i bl.a. befolkningens<br />

holdning til døden afspejler<br />

sig altså ikke i antallet<br />

af ligbrændinger. De kommer<br />

til udtryk på anden måde.<br />

Antallet af pårørende der<br />

ønsker at overvære urnens<br />

nedsættelse har været stærkt<br />

stigende, og nogle ønsker at<br />

præsten medvirker ved denne<br />

handling. Man bevarer ligbrænding,<br />

men tilføjer nogle<br />

af de elementer der indgår i<br />

den traditionelle begravelsesform<br />

for at tilgodese ønsket<br />

om en smuk, individuel begravelse<br />

der kan indgå i sorgbearbejdningen.<br />

Som jeg ser det blev ligbrænding<br />

oprindeligt valgt på<br />

grund af overbevisning og<br />

holdning. Det har gradvist ændret<br />

sig gennem de sidste 25-<br />

30 år. Ligbrænding er nu den<br />

form man vælger af tradition,<br />

mens det nærmere er kistebegravelse<br />

der bliver valgt på<br />

grund af overbevisning og<br />

holdning.<br />

Når jeg taler med konfirmander<br />

på rundvisning, tegner<br />

der sig et nyt perspektiv. Det<br />

afgørende for valg af begravelsesform<br />

er ofte hvilken der<br />

opleves som den mindst ulækre.<br />

Hvad kan jeg bedst forestille<br />

mig for mig selv: ovnen eller<br />

ormene? Fokus synes flyttet fra<br />

de pårørendes behov til individets<br />

behov. Om denne tendens<br />

i sig selv eller i samspil<br />

med andre faktorer giver anledning<br />

til ændring af kremationsprocenten<br />

i fremtiden, vil<br />

jeg undlade at gætte på.<br />

I takt med at man taler og<br />

skriver om døden, øges befolkningens<br />

bevidsthed om den<br />

tekniske udvikling og de stigende<br />

miljøkrav der gælder<br />

for landets krematorier. Driften<br />

af krematorier er revolutioneret<br />

gennem de sidste 25 år.<br />

GRØNT MILJØ 2/2006

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!