2 - Grønt Miljø

More documents

Recommendations

Info

nogle var valg af et anonymt gravsted en naturlig følge af at man havde valgt ligbrænding. Det er dog ikke mit indtryk at disse forhold har haft nogen afgørende betydning for de sidste 25 års udvikling. I dag hører man da også andre forklaringer på baggrunden for udviklingen. Den ses som et produkt af flere forskellige forhold. Ændret familiestruktur, en vis anonymisering af den enkelte, hospitalisering af døden og afstandstagen til døden er faktorer der, som jeg ser det, har spillet en væsentlig rolle indtil midten af 80’erne. Siden er der kommet betydeligt mere fokus på døden. Døden er blevet noget man skriver om og igen taler om. I dag drejer det sig ikke om at få begravelsen overstået og komme videre med livet. Begravelsen skal være smuk, individuel og indgå i sorgbearbejdelsen. Begravelsesforretningerne spiller også en rolle i de sidste 25 års udvikling. De har i et vist omfang overtaget vejledningen af pårørende der som konsekvens ikke kommer ud på kirkegården og ser de muligheder der er. Det er et forhold der kan have en sammenhæng med at befolkningen i en periode har lagt afstand til døden. Det er da også min op- Bevaringsværdige gravsteder fredes og er med til at fastholde det historiske perspektiv i en tid hvor kirkegården forandres. Horsens Østre Kirkegård. 48 Urnegravsteder i et fællesanlæg på Horsens Østre Kirkegård. Området et tidligere kistegravstedsområde der blev omlagt sidst i 90’erne. levelse at den vejledning der tidligere blev givet havde en tendens til at favorisere den anonyme fællesgrav. I dag finder jeg at begravelsesforretningerne og kirkegården samarbejder om og supplerer hinanden i bestræbelserne på at sikre at pårørende får valgt den gravstedstype der passer bedst til deres behov. Driften fulgte efter Kirkegårdsbestyrelsen og kirkegårdslederen er også aktører der spiller en rolle for udviklingen. De har betydning i kraft af de beslutninger der bliver truffet om kirkegårdens planlægning og den politik der bliver fastlagt for driften. At gøre urnegravsteder mindre end kistegravsteder er et valg. Fastsættelse af fredningstid og priser for gravsteder er valg, og anlæggelse af anonyme fællesgrav med plads til flest mulige urner i flere lag er resultatet af et valg. Ofte valgte man mindst mulig størrelse på urnegravsteder, den kortest tilladte fredningstid, og der blev truffet beslutning om anlæg af anonyme fællesgrave som en prisbillig gravstedstype. Indførelse af ligbrænding betød ikke i sig selv at kirkegårdsbestyrelsen skulle træffe disse valg. Men det gjorde man, og da der i løbet af 70’erne og begyndelse af 80’erne opstod en større samklang mellem kirkegårdens beslutninger og befolkningens holdninger bredte tomheden sig på kirkegården under vore bekymrede blikke. De valg der var gjort, passede perfekt til en befolkning der lagde afstand til døden. At man valgte som man gjorde er meget naturligt. Beslutningerne blev truffet i samspil med og påvirket af befolkningen og samfundet. De blev truffet på baggrund af et stærkt stigende befolkningstal og en ca. hundredårig tradition for næsten konstant pladsmangel på kirkegårdene. Valg af begravelsesform For 25 år siden var ligbrændingsprocenten i Horsens ca. 60. Den steg til ca. 70 i 1990, og der har den ligget nogenlunde stabilt siden. De ændringer der er sket i bl.a. befolkningens holdning til døden afspejler sig altså ikke i antallet af ligbrændinger. De kommer til udtryk på anden måde. Antallet af pårørende der ønsker at overvære urnens nedsættelse har været stærkt stigende, og nogle ønsker at præsten medvirker ved denne handling. Man bevarer ligbrænding, men tilføjer nogle af de elementer der indgår i den traditionelle begravelsesform for at tilgodese ønsket om en smuk, individuel begravelse der kan indgå i sorgbearbejdningen. Som jeg ser det blev ligbrænding oprindeligt valgt på grund af overbevisning og holdning. Det har gradvist ændret sig gennem de sidste 25- 30 år. Ligbrænding er nu den form man vælger af tradition, mens det nærmere er kistebegravelse der bliver valgt på grund af overbevisning og holdning. Når jeg taler med konfirmander på rundvisning, tegner der sig et nyt perspektiv. Det afgørende for valg af begravelsesform er ofte hvilken der opleves som den mindst ulækre. Hvad kan jeg bedst forestille mig for mig selv: ovnen eller ormene? Fokus synes flyttet fra de pårørendes behov til individets behov. Om denne tendens i sig selv eller i samspil med andre faktorer giver anledning til ændring af kremationsprocenten i fremtiden, vil jeg undlade at gætte på. I takt med at man taler og skriver om døden, øges befolkningens bevidsthed om den tekniske udvikling og de stigende miljøkrav der gælder for landets krematorier. Driften af krematorier er revolutioneret gennem de sidste 25 år. GRØNT MILJØ 2/2006
Fra at være simple ofte oliefyrede anlæg med nogle luft og røgkanaler, er en krematorieovn blevet et højteknologisk instrument der er sammensat af en lang række komponenter. Computerprogrammer styrer brændingsprocessen, og hele processen bliver registreret så man kan dokumentere at de miljøkrav som krematoriet som ‘en særligt forurenende virksomhed’ skal leve op til, bliver overholdt. Det kan ikke udelukkes at større bevidsthed om krematoriernes drift medfører en reaktion i befolkningen, fordi afstanden mellem teknik og følelser bliver for stor. En sådan reaktion fremkom da man på et tidspunkt overvejede at udnytte spildvarmen fra nogle krematorier. En umiddelbart rationel og fornuftig løsning i god overensstemmelse med nogle af de oprindelige idéer bag ligbrændingstanken, men planerne vakte så stor modstand at de måtte opgives. Elementer i ny form Det har været spændende at være aktør i den udviklingsproces der er foregået på kirkegården de sidste 23 år. En proces der rummer mange facetter og som allerede har medført og i det videre forløb vil medføre store forandringer i billedet af den danske købstadskirkegård. Gravstedet med dets hæk er reduceret som karaktergivende element og erstattet af et fællesanlæg. I kraft af at urner kræver mindre plads, kan anlægget møbleres med en beplantning der dels giver afdelingen sin egen karakter, dels indgår i kirkegårdens helhed. De ralbelagte stier forsvinder. Adgangen til gravstedet i fællesanlægget sker typisk ad stier med fast belægning af graniteller betonsten eller, som det nu er meget almindeligt, blot med græs. Med fællesanlæggene er der introduceret et nyt sortiment af planter på kirkegården. De begrænsninger som størrelsen på det enkelte gravsted satte for plantevalget er ophævet, og stauder benyttes i større udstrækning end før. Kirkegårdens træer - hængeask, ceder, cypresser m.v. - der har sin rod i et tidligere gravstedsanlæg, dør ud og bliver erstattet af de træer der indgår i fællesanlæggenes beplantning. Disse ændringer er resultatet af forskellige strømninger i samfundet i samspil med kirkegårdens planlægning. I øjeblikket er det enkelte individ i højsædet, og opgaven er at skabe nogle rammer der kan tilgodese individuelle krav hvor man før måske imødekom ønsker og endnu tidligere uden diskussion kunne henvise til reglerne. Sammenfattende tegner der sig et billede af kirkegården som et dynamisk foretagende, hvor forandringerne sker med stigende hast. Jeg håber at jeg med denne artikel har givet inspiration til arbejdet med løsningen af den spændende opgave det er at erkende de skiftende behov, tage stilling til dem og beslutte hvordan de skal imødekommes. ❏ Nye gravstedstyper indtager de tidligere kistegravsteders plads. Her er de indpasset efter de gamle gravstedsmønster hvor tidligere ralbelagte stier ændres til græs med trædesten. Horsens Nordre Kirkegård Vi leverer til: Anlægsgartnere Kirkegårde Kommuner Offentlige anlæg Tilbud gives på planteleverancer. De er velkommen til at aflægge planteskolen et besøg. VEJENBRØDVEJ 25 - 2980 KOKKEDAL TELEFON 48 28 01 77 - TELEFAX 48 28 01 96 vejenbroed-planteskole@mail.dk MURATORI anlægger græs som en leg MURATORI Stennedlægningsfræsere fra 85 til 405 cm Stor effekt Fra 64 til 92 HK Meget kompakt God kørerkomfort SØNDERUP MASKINHANDEL Tlf. 98 65 32 55 www.bcsmaskiner.dk GRØNT MILJØ 2/2006 49 A S A S BCS VOLCAN klarer opgaverne
Page 1 and 2: 2 MARTS 2006 Grønt Miljø 4 Tilvæ
Page 3 and 4: RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT
Page 5 and 6: gået og trådnettet strammet op. K
Page 7 and 8: ��
Page 9 and 10: CS-4200ES med 13” sværd inkl. sa
Page 11 and 12: Vintertilstand på Nørre Allé, ja
Page 13 and 14: Demo-afslag John Deere CX Gator •
Page 15 and 16: ation. Makadam udføres typisk af s
Page 17 and 18: P-pladsen i 1982 med popler og trem
Page 19 and 20: Oudolf lægger vægt på at der er
Page 21 and 22: NYHED NYHED NYHED NYHED NYHED Høje
Page 23 and 24: Højsteret afgjorde strid om grusgr
Page 25 and 26: gøre arealerne mere tilgængelige
Page 27 and 28: Mere end golf på golfbaner Lokale-
Page 29 and 30: ‘Kødben’ sættes enkeltvist me
Page 31 and 32: Planter sender metan ud i luften Tr
Page 33 and 34: Brug af planter er et særkende ved
Page 35 and 36: krete udtryk, men der er andre spor
Page 37 and 38: KANON Park og landskab er som del a
Page 39 and 40: KANON KUNST KVALITET Spørgsmål ti
Page 41 and 42: Naturinteresserede med i overvågni
Page 43 and 44: Mellemhandlerens ansvar lettet Obje
Page 45 and 46: Skabelon til forbrugeraftale Også
Page 47: stigende behov for at gravstedsbrug
Page 51 and 52: Lokalisering af golfbaner. Af Janne
Page 53 and 54: NEW HOLLAND GROUNDCARE Så bli´r g
Page 55 and 56: i alvorlige vanskeligheder fordi de
Page 57 and 58: ��
Page 59 and 60: ��

2 - Grønt Miljø

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?