Biogassen måske på vej til naturgasnettet - Dansk Gas Forening

gasteknik.dk

Biogassen måske på vej til naturgasnettet - Dansk Gas Forening

Gasteknik

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 1 • 2009

Biogassen måske vej

til naturgasnettet


Nogle gange skal man langt ned for at skrue varmen op

Dybt nede i jorden er der varmt vand

– det bruger vi som CO 2-frit tilskud til fjernvarme

Vi er medejere af to velfungerende geotermiske

anlæg, der leverer et CO2­frit tilskud til fjernvarmen

til flere tusinde husstande i Thisted og

Amager. Nu planlægger vi – i samarbejde

med Sønderborg Fjernvarme – at bygge et nyt

anlæg, som skal forsyne en tredjedel af Sønderborg

med fjernvarme indenfor få år. Flere steder

i Danmarks undergrund har vi vand, der er så

varmt at det kan bruges som et CO2­frit tilskud

til fjernvarmen fra kraftvarmeværkerne.

Udover at der er tale om vedvarende energi,

har geotermisk varme den fordel, at man kan

forudsige en stabil energipris mange år ud i

fremtiden. Geotermisk varme kan ikke fortrænge

den fjernvarme vi kender i dag, men

den kan være et godt (og varmt) supplement.

DONG Energy er en af Nordeuropas førende

energikoncerner med hovedsæde i

Danmark. Vores forretning er baseret at

fremskaffe, producere, distribuere, handle

og sælge energi og tilknyttede produkter i

Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning

i 2007 DKK 41,6 mia. (ca. EUR

5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af

medarbejdere er flere end 5.000. For yderligere

information, se dongenergy.com.


I n d h o l d

Gasteknik nr. 1

februar 2009 • 98. årgang

3

4

5

6

8

11

13

14

16

18

20

22

24

25

26

28

29

30

Leder: Vi sparer gassen

Gaskrise gav øget dansk eksport

DGC i spidsen for EU-projekt

Synspunkt: Naturgas er for ædel

at bruge til opvarmning

Biogas - et godt supplement

til naturgas

Biogas naturgasnettet?

Mors-landmænd bygger Danmarks

største biogasanlæg

Gasselskabernes

energispareaktiviteter

Program for Gastekniske Dage

Gasjobbet: Den danske

gasforsynings vagthund

Teknisk Chef Gruppe

Fagudvalget for

Gas Installationer

Fagudvalget for Gas Måling

Fagudvalget for Gas Transport

Naturgasfyrede

strålevarmeanlæg

Dansk fabrik til brændselsceller

49 mio. kr. til ny

energiteknologi

Der er fremtid i LNG! Sponsorer for Gasteknik:

Forsidefoto: Efter fire års stilstand

ser der nu ud til at komme gang i

byggeriet af nye biogasanlæg.

Foto: www.lemvigbiogas.com

Af Palle Geleff,

formand for Dansk Gas Forening

Vi sparer gassen

L e d e r

Gaskonflikten mellem Rusland og Ukraine har skabt forøget

fokus dansk forsyningssikkerhed.

De kendte danske reserver udtømmes gradvist over de kommende

år og skal erstattes af nye leverancer. De kan komme

fra nye felter i Nordsøen, fra Norge, fra Rusland og som LNG.

Målsætningen vil være en diversificeret portefølje, så vi ikke

bliver totalt afhængige af en enkelt leverandør.

Besparelser i gasforbruget vil endvidere – foruden de positive

miljøkonsekvenser – også lette forsyningssituationen.

Og det går godt med at spare gassen. Det er en af de konklusioner,

man må drage af den nyligt offentliggjorte eksterne

evaluering af den samlede danske energispareindsats i perioden

2006-2007.

Evalueringen omfatter en vurdering af alle de centrale energispareaktiviteter,

herunder særligt energiselskabernes indsats,

energimærkning af bygninger, Elsparefonden samt afgifter og

CO 2 -kvoter.

Naturgasselskaberne har som de øvrige energiselskaber for el,

fjernvarme og olie fra 2006 haft nye rammer for at fremme

energibesparelser, hvor energiselskaberne kan realisere energibesparelser

inden for alle energiarter og over alt i landet.

Energiselskaberne er lagt at realisere i alt 2,95 PJ/år fra 2006

– 2013, hvoraf gasselskabernes andel udgør 0,5 PJ/år.

Evalueringen viser, at energiselskaberne efter de første godt to

år samlet set har gennemført besparelser, som svarer til målsætningen,

og at særligt mange besparelser er opnået inden

for naturgas og relativt færre inden for fjernvarme. For gasselskaberne

gælder, at de har en målopfyldelse 130%. Indsatsen

har særligt været rettet mod husholdninger og erhverv.

Evalueringen peger , at den samlede økonomi i besparelserne

er attraktiv, såvel privatøkonomisk som samfundsøkonomisk.

Læs mere om evalueringsrapporten i dette nummer af

Gasteknik.

Der er primo 2008 indgået en ny politisk aftale, hvor energiselskabernes

spareforpligtigelse øges fra 2010 og frem til 5,4

PJ/år fra i dag 2,95 PJ/år.

Gasselskaberne er primo 2009 inviteret til de indledende drøftelser

om udmøntningen af denne nye aftale.

Jeg er sikker , at sektoren nok skal leve op til de øgede ambitioner

- vi er som sagt rigtig gode til spare gassen!

Gasteknik nr. 1 • 2009

3


K o r t n y t

Gaskunder taber klagesager

Ankenævnet Energiområdet behandlede

i 2008 i alt 10 klager fra gaskunder,

hvoraf 4 blev afvist og 4 blev

afgjort med forlig. De sidste to blev

henvist til andre myndigheder, hvoraf

den ene til Energitilsynet.

El- og varmekunder fik medhold i henholdsvis

11 pct. og 21 pct. af klagerne.

Tallene fremgår af en netop offentliggjort

oversigt for håndteringen af klagesager

i Ankenævnet Energiområdet

i 2008. Samlet modtog Ankenævnet

1155 telefoniske og personlige henvendelser,

hvoraf 41 indenfor gasområdet.

Det resulterede i 148 nye klagesager,

heraf 6 fra gasområdet.

Energitilsyn undersøger E.ON

Efter det tyske energiselskab E.ON’s

opkøb af en række fjernvarmeværker i

Danmark har flere forbrugere set deres

varmeregning stige drastisk, fordi E.ON

har hævet de faste afgifter. Derfor er

Energitilsynet gået ind i sagen og har

sat E.ON under tilsyn, oplyser ugebladet

Ingeniøren. Formålet er at finde ud

af, om E.ON overholder varmeforsyningsloven.

Forbrugere i Annebergparken

i Nykøbing Sjælland har oplevet

meget høje stigninger i i de faste afgifter

med over 3000 procent fra godt 300

kr. til over 10.000 kr. om året. Ifølge

E.ON skyldes den store stigning et underskud

som følge af højere gaspriser.

DONG sælger forsyningsfirma

DONG Energy er blevet enig med

Frederiksberg Kommune om at kommunen

overtager Frederiksberg Forsyning

for 178 mio. kr. DONG overtog i

maj 2006 Frederiksbergs elforsyningsvirksomhed

og indgik en serviceaftale,

hvor DONG frem til 2010 skulle stå

for driften af kommunens forsyning af

varme, bygas, kloak og vand.

Efter at el-virksomheden er udskilt, har

kommunen ønsket at hjemtage driften

af de øvrige forsyningsområder.

Mere Nordsø-gas i december

Produktionen af naturgas fra Dansk

Undergrunds Consortiums felter i

Nordsøen steg i december til 810 mio.

kubikmeter mod 740 mio. kubikmeter

i november. I december 2007 var

produktionen 860 mio. kubikmeter,

oplyser operatøren Mærsk Olie og Gas.

4 Gasteknik nr. 1 • 2009

Gaskrisen gav øget dansk eksport

Danske gasforbrugere blev ikke

berørt af den 12 dage lange gaskrise

mellem Rusland og Ukraine

i starten af januar, hvor russiske

Gazprom afbrød gasforsyningen

som følge af uenighed om betalingen,

oplyser Naturgas Midt-

Nord sin hjemmeside.

De danske gaspriser blev heller

ikke berørt af konflikten. Priserne

den meget lille danske gasbørs

er lave i forhold til priserne

i resten af Europa, sandsynligvis

fordi der ikke var kapacitet i

ledningsnettet til at sende mere

gas syd fra Nordsøen, og der er

derfor faktisk et overskud af gas

lager, forklarer selskabet.

Under konflikten blev der eksporteret

så meget dansk naturgas

til Europa, som der var kapacitet

til i ledningsforbindelserne. Der

er forbindelse direkte fra felterne

i Nordsøen til Holland og fra det

danske transmissionsnet med

en ledning fra Egtved gennem

Sønderjylland til Tyskland.

Også eksport af norsk gas blev

øget mest muligt under krisen.

Gasprisen steg lidt de europæiske

gasbørser under krisen,

der faldt sammen med en kuldebølge

i det centrale Europa.

Gaskrisen blev løst, da Ukraine

accepterede fra 2010 at betale

samme pris for gassen som lande

i Vesteuropa. I år får Ukraine

20% rabat, men det er tvivlsomt,

om landet har råd til at betale.

Landet er tæt bankerot og

klarer sig i øjeblikket ved hjælp

af et lån 16,4 mia. dollars fra

Den Internationale Valutafond.

Alternative gasledninger

Gazprom dækker ca. 25% af

gasforbruget i Vesteuropa. 80%

af eksporten går gennem Ukraine

og resten gennem Hviderusland.

Det er baggrunden for planerne

om at etablere en ny gastransmission

gennem Østersøen

direkte fra Rusland til Tyskland

(Northstream) og tilsvarende en

forbindelse via Sortehavet gennem

flere sydeuropæiske lande til

Italien (Southstream).

Samtidigt har en række sydeuropæiske

gasselskaber planer

om at etablere en forbindelse

fra Centraleuropa til Tyrkiet og

derfra videre til de store gasfelter

i landene øst for Det Kaspiske

Hav med det formål at mindske

uafhængigheden af gasforsyninger

fra Rusland. ut-

Øget gassalg trods fald i energiforbrug

Forbruget af naturgas i Danmark

steg i de første tre kvartaler af

2008 med 4,0 pct., selv om det

faktiske energiforbrug faldt 1,9

pct. sammenlignet med de tilsvarende

måneder i 2007, oplyser

Energistyrelsen.

Faldet i energiforbruget skyldes

især, at Danmark var nettoimportør

af el i de første 9 måneder af

2008, mens vi i 2007 var nettoeksportør

af elektricitet. Dermed

blev der produceret mindre

strøm de danske kraftværker

end sidste år. Forbruget af kul

er således faldet med 12,6 pct.,

mens olieforbruget er faldet med

3,4 pct..

Udviklingen i brændselsforbruget

i årets første tre kvartaler

har betydet, at CO 2 -emissionerne

fra energiforbrug er faldet 2 mio.

tons eller knap 10 pct. i forhold

til niveauet i 2007. Korrigeres for

brændselsforbruget i forbindelse

med udenrigshandlen med el

var energiforbruget januar-september

2008 stort set uændret i

forhold til samme periode sidste

år. Den samlede produktion af

primær energi var 1,3 pct. højere

i januar-september 2008 end i de

første 3 kvartaler af 2007.

Eksporten af naturgas voksede

således 37 pct. og naturgasproduktionen

var 18,1 pct. højere

end i de første 3 kvartaler i 2007

Produktionen af råolie faldt derimod

med 6,8 pct..

Der foreligger endnu ikke en

opgørelse over produktion og

forbrug af vedvarende energi.


Milliarder til grøn energi i Danmark

Bestyrelsen for DONG Energy

godkendte sit møde 26.

januar en radikal omlægning af

selskabets investeringsprogram

med det formål at øge selskabets

CO 2 -frie energiproduktion fra de

nuværende 15% til 85%.

Det oplyste adm. direktør

Anders Eldrup ved den efterfølgende

indvielse af et nyt innovationscenter

ved Skærbækværket

vest for Fredericia.

”DONG Energy’s innovationscenter

skal være med til at skabe

grønne energiløsninger til vores

kunder. Dermed vil vi bane vejen

til stabil energi uden CO 2 - som

er vores vision for virksomheden,”

sagde Anders Eldrup.

Bestyrelsesformand Frits H.

Schur erkendte, at finanskrisen

ikke er det bedste udgangspunkt

for de store investeringer i øget

produktion af vedvarende energi,

men var ikke i tvivl om, at DONG

har styrke til at klare opgaven,

som han finder helt nødvendig.

Foruden mere vindkraft vil

DONG satse øget anvendelse

af affald og biomasse, herunder

træ, tæflis og halm.

Der blev ikke sat tal investeringerne,

men DONG Energy har

tidligere oplyst om projekter for

op mod 50 mia. kr.

Ugen forinden afslørede det

svenskejede Vattenfall planer om

at investere 5 mia. kr. i ombygning

af sine danske kraftværker

fra kulfyring til biobrændsler.

Afgørelse i strid om nødlager-pris

Energitilsynet har i en afgørelse

15. december 2008 slået fast, at

de danske lagerselskaber (Energinet.dk

Gaslager A/S og DONG

Storage A/S) har ret til oppebære

en rimelig forrentning af deres

investering, også for deres salg af

nødkapacitet, men at den tilladte

forrentning for nødkapacitet bør

være lavere end den maksimale

forrentning, som tilsynet tillader

for kommerciel kapacitet.

Energinet.dk Gastransmission

A/S skal som ansvarlig for forsyningssikkerheden

hvert år købe

en vis mængde lagerkapacitet i

de to danske naturgaslagre og har

forrang før andre lagerkunder

kan købe kapacitet til deres kommercielle

forretning.

DONG og Energinet.dk har

været uenige om prisen for

nødlagerkapacitet og har derfor

samlet sagen for Energitilsynet.

I sin afgørelse fastslår tilsynet:

”At nødkapacitet til sikring af

forsyningssikkerheden i Danmark

må betragtes som et særligt

produkt, som skal vurderes og

prissættes særskilt i forhold til

naturgasforsyningslovens § 38.

At den maksimale pris

nødkapacitet i de to danske lagre

kan fastsættes som en pris, der

dækker samtlige omkostninger

til nødkapacitet, og som samtidig

giver lagerselskaberne mulighed

for at opnå et rimeligt afkast af

den investerede kapital. Den investerede

kapital skal selskaberne

opgøre som den regulatoriske

aktivbase (RAB), og det rimelige

afkast skal afspejle produktets

særlige karakter som en PSOydelse

i forhold til naturgasforsyningsloven,

lagerselskabernes

rolle i gasmarkedet og deres rolle

i forhold til at sikre forsyningssikkerheden

i Danmark, jf. naturgasforsyningslovens

§§ 15 og 38.

At det rimelige afkast for nødkapacitet

fastsættes efter WACC

metoden, jf. naturgasforsyningslovens

§ 38.

At det rimelige afkast produktet

nødkapacitet skal afspejle,

at der er en lavere risiko ved

produktet nødkapacitet i forhold

til den risiko, lagerselskaberne

tager sig ved at sælge kommerciel

lagerkapacitet, jf. naturgasforsyningslovens

§ 38.

At det rimelige afkast

nødkapacitet ikke kan tillægges

en værdi, der afspejler prisen

tilsvarende markeder, jf. naturgasforsyningslovens

§ 38”.

Kilde: www.energitilsynet.dk

Kh oe rat d enry t

Øget afgift olie og naturgas

Afgifterne olie og naturgas bør forhøjes,

så de årligt indbringer statskassen

yderligere 3,5 mia. kr. Det fremgår

ifølge flere medier af det forslag til en

skattereform, som regeringens skattekommission

har fremlagt. Også beskatningen

af erhvervslivets energiforbrug

skal ifølge rapporten øges. De aktuelle

fald i energipriserne øger muligheden

for at forslagene bliver gennemført.

Forslagene udgør en del af finansieringen

af den ønskede nedsættelse

af indkomstskatterne, herunder ikke

mindst fjernelse af mellemskatten og

en forhøjelse af grænsen for topskat.

Gas-lande samles i organisation

Ministre fra 12 gaseksporterende lande,

heriblandt Iran og Qatar, lagde 23.

december et møde i Moskva sidste

hånd dannelsen af en gasorganisation,

som mange lande frygter.

På mødet advarede premierminister

Vladimir Putin om, at Ӿraen med

billig gas er ovre”, og at forbrugerne i

fremtiden kan vente stigende priser.

Den russiske energiminister, Sergej

Sjmatko, forsikrede dog om, at den

nye organisation ikke bliver i stil med

OPEC, der aftaler produktionskvoter.

Mærsk får ny borerig til Nordsøen

Maersk Drilling har fået endnu en jackup

borerig leveret til brug for Maersk

Oils aktiviteter i Nordsøen.

Den nye rig forlader Singapore den 3.

februar med kurs mod Nordsøen, hvor

den første opgave bliver en toårig kontrakt

med Maersk Oil med option

forlængelse i et år. Den anden af de fire

rigge i serien med en operationsdybde

350 fod, arbejder en treårig kontrakt

med DONG Energy.

Protest mod udvidelse af gaslager

Lokale fritidsfiskere er gået til kamp for

at forhindre, at Energinet.dk får lov til

at udvide naturgaslageret i Ll. Thorup,

ni kilometer fra virksomhedens pumpestation

ved Virksunddæmningen mellem

Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning.

Energinet.dk ér gået i gang med

udvidelsen af pumpestationen, men

tilladelse til at pumpe salt ud Limfjorden,

som fiskerne frygter, er endnu ikke

givet. Naturgaslageret i Ll. Thorup har

nu syv kamre, som skal udvides.

Gasteknik nr. nr. 1 • 1 2009 • 2009 5

5


S y n s p u n k t

Naturgas er for ædel at bruge til opvarmning

Varmeplan Danmark giver løsningerne , hvordan naturgassen kan konverteres

til fjernvarme vejen til at gøre Danmark CO 2 -neutral.

Vi skal bruge vores ressourcer

med omtanke. Derfor bør vi bruge

ressourcerne til det, de er bedst

til. For naturgassens vedkommende

er det ikke til opvarmning af

boliger. Det er naturgassen både

for ædel og for knap til.

At den så også klimamæssigt er

problematisk i forbindelse med

opvarmning, er en anden vægtig

grund til at se , hvordan danske

boliger bør varmes op.

Og hvorfor er naturgassen så

for ædel til i hvert fald individuel

opvarmning, og måske længere

sigt til opvarmning i det hele

taget?

Ja, det er den for det første, fordi

varme så vidt muligt altid bør

samproduceres med el, altså

et kraftvarmeværk, hvorfor det er

spild af god naturgas at brænde

den af ren varmeproduktion i

individuelle naturgasfyr.

For det andet fordi naturgassen

kan substitueres af andre brændsler.

Endda uden de store problemer.

Brændsler som er langt mere

klimavenlige. Derfor er det en

god ide at forbeholde naturgassen

til formål, hvor naturgassens

kvaliteter kan udnyttes.

Vi bør også have i erindring,

at i løbet af ganske få år, bliver

Danmark nødt til at importere

naturgas, hvad i forhold til både

forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi

gør naturgas

mindre attraktiv.

Aalborg Universitet og Rambøll

udgav i oktober Varmeplan Danmark,

som giver et bud , hvordan

vi skal skrue vores varmesy-

6 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Jørgen G. Jørgensen,

direktør for Dansk Fjernvarme

stem sammen i de kommende år

for at blive CO 2 -neutrale.

Det ligger lige for

Konklusionen er, at vi skal udbrede

det eksisterende fjernvarmenet

og dermed høste lavthængende

frugter. For det ligger lige for at

konvertere gasområder og oliefyr

i eller i nærheden af fjernvarmeområder

til fjernvarme.

Fjernvarmen er i modsætning

til andre opvarmningsmetoder

ikke energi i sig selv. Fjernvarme

er derimod infrastruktur, der kan

distribuere og udnytte energi, der

ellers ville gå til spilde.

Det varme vand i ledningsnettet

er ikke afhængigt af, hvordan

denne energi bliver til. Og man

kan uden videre blande varmt

vand af forskellige kvaliteter og

fra vidt forskellige kilder, i modsætning

til f.eks. et naturgasrør,

som kun kan bruges til naturgas.

Fjernvarme kommer da også

allerede i dag fra en hel stribe forskellige

kilder, først og fremmest

overskudsvarme fra elproduktion

og affaldsforbrænding.

Velegnet til vedvarende energi

Elproduktionen (kraftvarmeproduktionen)

er de centrale værker

i høj grad baseret kul og

de decentrale værker naturgas,

men pointen er, at efterhånden

som disse fossile brændsler

udskiftes med vedvarende energi

i form af f.eks. biomasse, så er

distributionen af overskudsvarmen

ikke noget problem i kraft af

fjernvarmesystemerne.

Hertil kommer, at fjernvarmesystemerne

allerede i dag og

i hastigt stigende grad er baseret

alle mulige andre energikilder,

f.eks. flis, biomasse, solvarme,

spildvarme fra industrien og

geotermi.

I tilknytning til fjernvarmesystemerne

vil vi i de kommende

år også se nye kombinationer af

både eksisterende og ny energiteknologi,

ikke mindst lagring og

udnyttelse af vindenergi, hvor

fjernvarmesystemerne vil være

helt uovertrufne.

Vi kan ved udbygning af fjernvarmesystemerne

også få mere

energi ud af affald og overskudsvarme

i industrien, som ellers

blot går til spilde og i mange

tilfælde kræver afkøling for at

kunne bortledes.

Afkøling kræver som bekendt

også energi, og dermed er der

faktisk endnu en afledt effekt.

Hertil kommer, at vi i tilknytning

til fjernvarmesystemerne i fremtiden

i Danmark også vil begynde

at se mere fjernkøling, som i

f.eks. Sverige og Finland, men det

er en anden historie.

Fjernvarmeandel kan øges

I dag er 61 procent af alle danske

husstande tilsluttet fjernvarme,

hvilket svarer til 46 procent af det

samlede boligareal. Varmeplan

Danmark viser, at op mod 70

procent af det samlede boligareal

med fordel kunne opvarmes med

fjernvarme, hvis formålet er at

mindske udslip af CO 2 .

Det resterende opvarmnings-


Herningværket leverer både fjernvarme til Herning og Ikast, samt el til

nettet. Værket anvender fortrinsvis træflis og en smule naturgas, men

skal overgå til 100% træflisfyring. (Foto: DONG Energy)

areal vil så typisk skulle opvarmes

via elbaserede systemer,

f.eks. varmepumper, efterhånden

som elproduktionen i højere

grad bliver baseret vedvarende

energi, ikke mindst en større

andel vindmøllestrøm.

Det lyder umiddelbart lige til

at realisere, men det vil kræve

forskellige lovændringer, som efter

min vurdering også er godt

vej. Det gælder særligt områdeafgrænsningen

mellem fjernvarme

og individuel naturgas og restriktionerne

brændselsvalg de

decentrale kraftvarmeværker.

Faktisk anviser Varmeplan

Danmark, hvordan vi allerede

i 2020 kan have halveret CO 2 -

udledningen og være godt

vej mod et samfund, som er 100

procent baseret vedvarende

energi og under visse forudsætninger

allerede i 2030 vil kunne

blive CO 2 -neutral.

Udviklingsmuligheder

Varmeplan Danmark opererer

med tre scenarier. Det første scenarie

er at gå fra de nuværende

46 procents fjernvarmedækning

til 53 procent. Det kan ske ved at

tilslutte oliefyrede boliger samt

gasfyrede boliger, der ligger lige

op ad det eksisterende fjernvarmenet.

Næste scenarie er at opnå 63

procent dækning, hvilket kræver

konverteringer af naturgasområder

til fjernvarmeområder.

Endelig er slutscenariet at

opnå en dækningsgrad 70

procent, hvor naturgasområder i

en afstand af op til en kilometer

fra de eksisterende fjernvarmenet

tilsluttes.

De forskellige scenarier er i

analyserne kombineret med kraftige

energibesparelser i boligerne:

25, 50 og 75 procent, hvilket

langt hen ad vejen øger de

samfundsmæssige gevinster ved

fjernvarme. (Lavere fremløbstemperaturer,

flere boliger dækket af

samme varmemængde m.v.)

Følger vi scenarierne fra

Varmeplan Danmark, så vil der

kunne prioriteres, så naturgassen

anvendes optimalt. Dermed kan

vi forbeholde dette brændsel til

krævende processer og produktion,

hvor fjernvarme eksempelvis

ikke kan substituere gassen.

S y n s p u n k t

For 25 år siden

Klip fra Gasteknik 1-1984

Gennembruddets år?

Måske kan vi ved udgangen af 1984

sige, at dette år virkelig blev gennembrudsåret.

Mens disse linier skrives,

ser det ud til, at endelig enighed

mellem Industrirådet og DONG om

gassalget til industrien er nært forestående.

Den foreløbige, principielle

aftale om samarbejdet, som blev truffet

i efteråret 1983, udkrystalliserer

sig altså i realiteter. Mange andre tegn

tyder , at den så længe ønskede

arbejdsro for gasselskaberne endelig

oprinder. Det var den senere noget

omdiskuterede annonce valgdagen

jo også udtryk for. (Uddrag af leder).

Naturgassalget

Naturgas Syd gik ud af 1983 med

5.200 naturgas- og flaskegaskunder,

fordelt 13 kommuner i Syd- og

Sønderjylland. Det svarer til en gennemsnitlig

tilslutning i de gældende

områder godt 37%.

Naturgas Fyn havde ved årsskiftet

kontrakt med ca. 3.500 kunder. Heraf

forsynes 2.500 med gas, hvoraf 1.800

med naturgas og 700 med F-gas.

Hos Naturgas Sjælland er der med

udgangen af 1983 registreret 4.910

forbrugere, og hver dag bringer nye

kontrakter. 6. maj vil man fejre naturgassens

ankomst til hovedsædet

Energivej i Sorø festlig vis.

HNG nåede kort før jul kunde nr.

5.000 flere måneder før ventet. Som

led i sit salgsfremstød har HNG i januar

udsendt en brochure til 132.000

forbrugere i 28 kommuner.

Investeringer hos Midt/Nord

Det vil vare lidt længere før Midt/

Nord får naturgas, men salget af F-gas

er i gang. Repræsentantskabet har

vedtaget et budget for 1984 135,8

mio. kr., hvoraf anlægsinvesteringer

udgør 89,3 mio. kr. Det samlede

investeringsbehov er i en statusrapport

fra marts 1983 opgjort til 1.575

mio. kr. i juli 83-niveau. Rapporten er

baseret afsætningsforventninger

baggrund af en række landsdækkende

prioriteringer og afgrænset til

30 midtjyske kommuner.

Gasteknik nr. 1 • 2009 7


B i o g a s

Biogas - et godt supplement til naturgas

Udnyttelse af potentialet vil kræve distribution gennem naturgasnettet og

opgradering til naturgaskvalitet, viser rapport fra Skive Kommune.

Sammen med PlanEnergi har

Naturgas Midt-Nord udarbejdet

en rapport der beskriver potentialet

i mulighederne for at indføre

biogas som supplement til naturgas

via ”Optimal udnyttelse af

biogasressourcerne ved hjælp af

opgradering til naturgaskvalitet”.

I rapporten er der taget udgangspunkt

i Skive Kommune, og

den viser, at der i en kommune

som Skive er et potentiale, der

umiddelbart kan erstatte op til ca.

40% af naturgasmængden. Lidt

under halvdelen af biogassen kan

afbrændes i kraftvarmeværkerne i

oplandsbyerne Durup, Glyngøre,

og Ramsing-Lem-Lihme, og den

resterende del kan opgraderes og

distribueres i naturgasnettet.

Biogasproduktionen baserer

sig langt overvejende gylle fra

landbruget i Salling, og produktionen

kan mere end fordobles,

hvis der tillige suppleres med

biogas fra efterafgrøder og energiafgrøder.

Mængdemæssigt er der tale om

en biogasproduktion ca. 14,6

mio. m 3 metan pr år (se tabel 1),

hvilket svarer til 13,2 mio. m 3 naturgas).

Det samlede naturgasforbrug

i Skive Kommune udgør p.t.

ca. 34,5 mio. m 3 naturgas pr år.

Grundlag for tre anlæg

I de analyser, der ligger bag rapporten,

er der belyst flere alternativer

med etablering af biogasanlæg.

Ved det forslag, der giver den

bedste udnyttelse af biogasressourcerne

og den mest fordelagtige

økonomi, skal der etableres

8 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Søren Hylleberg Sørensen,

teknisk direktør,

HNG og Naturgas Midt-Nord

tre biogasanlæg i Salling.

Det ene anlæg skal forsyne

Durup og Glyngøre Varmeværker

med biogas direkte, det andet

skal samme måde forsyne

Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk.

Disse to anlæg anvender

hver for sig ca. 20% af biogasmængden.

Et tredje anlæg placeres centralt

i nærheden af naturgasfordelingsledningen

og dette anlæg

etableres der tillige et opgraderingsanlæg,

således at naturgassen

kan opgraderes til naturgaskvalitet.

(se figur 2).

Gasoverskud om sommeren

Da biogasproduktionen er stort

set konstant hele året, og varmeforbruget

varierer afhængigt af

sæsonen, vil der anlæggene

ved kraftvarmeværkerne enten

være overskud af biogas om sommeren

eller skulle suppleres med

andre brændsler (f.eks. naturgas)

i vinterperioden (se figur 3).

Den foreslåede kombination

medfører, at 65% af naturgasfor-

bruget til kraftvarmeværkerne vil

blive erstattet af biogas.

Biogasmængderne fra det

centrale biogasanlæg kan hele

året afsættes til naturgasnettet.

”Normalt” vil det ske ved at tilsætte

en mindre mængde propan

til den opgraderede biogas, for at

bringe den op en brændværdi,

svarende til naturgaskvalitet, og

derefter injicere den i 40 bars fordelingsledningsnettet,

hvor der

hele året er et naturgasaftag, der

overstiger den tilførte mængde

opgraderede biogas.

Fornuftig økonomi

Omkostningerne ved at producere

biogas vil ligge ca. 3,16

kr/m 3 naturgasekvivalent for de

mindre anlæg ved kraftvarmeværkerne

og ca. 4,34 kr/m 3 ved

det større centrale anlæg, hvoraf

omkostningerne til opgradering,

trykforøgelse og propantilsætning

udgør ca. 1,38 kr./m 3 .

Tilsvarende er prisen for naturgas

pt. (januar 2009) ca. 1,70 kr./

m 3 til et mindre kraftvarmeværk,

Biomasse Mængde Biogaspoten-

Tons tiale - 1.000 m3 Metanpotentiale

- 1.000 m3 Husdyrgødning 710.000 19.481 12.663

Enggræs 18.700 2.777 1.805

Spildevandsslam 9.900 258 168

Grøde 135 15 10

I alt 738.735 22.532 14.646

Efterafgrøde 13.300 1.650 1.073

Energiafgrøde 128.000 26.048 16.931

Tabel 1 – Biogasressourcerne


og 2,00 kr./m 3 til ”privatkunder”.

Da der pt. ydes et tilskud 40,5

øre/kWh el, produceret biogas,

svarende til ca. 1,85 kr/m 3 , og afgiftsfritagelse

svarende til 1,20 kr/

m 3 , er der som udgangspunkt en

”fornuftig” økonomi i at anvende

biogas til kraftvarmeproduktion.

Det samme vil være gældende,

hvis der ydes et tilsvarende tilskud/afgiftsfritagelse

til biogas,

der distribueres i naturgasnettet.

Som et delvis alternativ til at

yde tilskud til opgradering af biogas

med henblik distribution

i naturgasnettet, kunne omkostningerne

til opgradering lægges

naturgaskunderne som PSO

omkostning lige fod med, at

el-forbrugerne betaler for el, der

er produceret vindmøller.

Hvis det centrale biogasanlæg

som angivet figur 2 placeres i

nærheden af M/R-stationen ved

Jebjerg, vil en betydelig andel af

den opgraderede biogas kunne

anvendes i det lokale distributi-

Fig. 3. Varmedækningsgrad – biogas

B i o g a s

Figur 2. Placering af biogasanlæg

onsnet, og omkostningerne til

trykforøgelse kan derved undlades

for denne delmængde, hvilket

vil reducere prisen denne

andel af gassen med 13 øre/m 3 .

Propan-tilsætning kan undlades

Ligeledes kan det overvejes helt

at undlade tilsætning af propan,

hvilket vil reducere prisen med

yderligere 15 øre/m 3 .

Undlades tilsætningen af propan

vil det medføre at ”naturgaskvaliteten”

i fordelingsledningsnettet

vil variere, afhængig af

den tilførte mængde opgraderet

biogas og naturgasflowet det

gældende sted.

Dette vil medføre ”udfordringer”

omkring for eksempel

korrekt forbrugsafregning og

indregulering af gasforbrugende

apparater lige fod med dem,

der skal imødegås i forbindelse

med kommende skift i naturgaskvaliteten

som følge af evt. gas

fra Tyskland eller Norge.

Fordeles til Mors og Thy

Biogasproduktionen i Skive

Kommune, som den er forudsat

i rapporten, vil i store træk svare

til ”minimumsforbruget” i sommerperioden,

ligeledes i Skive

kommune (se figur 4), men da

der det gældende sted i fordelingsledningsnettet

foruden Salling

er flow til Morsø og Thisted

Kommuner, vil der alene være

tale om en delmængde af opgraderet

biogas i ledningsnettet og

> > >

Gasteknik nr. 1 • 2009 9


B i o g a s

Nm3/døgn

200.000

180.000

160.000

140.000

120.000

100.000

80.000

60.000

40.000

20.000

dermed mindre variationer, end

vi må imødese fra den norske/

tyske gas.

At Skive Kommune er valgt

som eksempel i vores analyse er

naturligvis ikke tilfældigt, men

skyldes blandt andet, at der i

kommunen produceres betydelige

mængder husdyrgødning

samtidig med, at der er flere

decentrale kraftvarmeværker.

Endvidere har kommunen udvist

stor interesse for etablering af

alternative brændsler, herunder

biogasanlæg.

Store miljøfordele

Da biogasproduktionen samtidigt

med, at den erstatter et

fossilt brændsel, tillige begrænser

landbrugets metanudslip, er den

miljømæssige fordel ved biogasproduktion

betydelig, og den

ekvivalente CO 2 fortrængningspris

er kun 40 kr./tons CO 2 ,

hvor den for etablering af andre

former for vedvarende energi er

betydelig højere (f.eks. ca. 120

kr./tons CO 2 for ”vindmølle el”)

Med hensyn til mængderne af

husdyrgødning, som potentiale

for biogasproduktion, så forhol-

10 Gasteknik nr. 1 • 2009

0

01-11-2007 00:00

Biogas...

23-11-2007 00:00

15-12-2007 00:00

06-01-2008 00:00

28-01-2008 00:00

19-02-2008 00:00

Skive Kommune

Naturgasforbrug

Figur 4 – Årsvariation for naturgasforbrug i Skive Kommune

12-03-2008 00:00

03-04-2008 00:00

25-04-2008 00:00

17-05-2008 00:00

08-06-2008 00:00

der det sig således, at der i Nord-

og Vestjylland er flere kommuner,

hvor der produceres tilsvarende

mængder husdyrgødning som i

Skive Kommune, og enkelte hvor

der forholdsmæssigt produceres

mere, og hvor man stort set kan

blive ”selvforsynende” med ”bionaturgas”

under de rette vilkår.

Bringes forgasning af efterafgrøder

og bioafgrøder også ind i

billedet, vil væsentlige områder

af Jylland kunne blive stort set

”selvforsynende” med ”bio-naturgas”.

Som det kan ses af ovenstående,

så vil biogas sigt kunne

blive et betydeligt supplement til

naturgas, og det kan ske relativt

hurtigt (inden for få år), hvis der

er politisk vilje til at skabe det

nødvendige grundlag for det.

En væsentlig årsag til at der

ikke endnu ikke er etableret et

større antal biogasanlæg i forbindelse

med kraftvarmeværker,

skyldes givetvis, at de nuværende

tilskudsmuligheder og afgiftsvilkår

er ganske nye, men også,

at der er mange parter, der skal

opnå enighed for at der kan

etableres sådanne anlæg, lige som

30-06-2008 00:00

Jebjerg

Durup

Glyngøre

Højslev

Skive Syd

Skive Nord

Rønbjerg

Summeret

Figur 4 – Årsvariation for naturgasforbrug i Skive Kommune

22-07-2008 00:00

13-08-2008 00:00

04-09-2008 00:00

26-09-2008 00:00

18-10-2008 00:00

der er tale om betydelige investeringer

hvor der vil være behov for

at der skabes et vist sikkerhedsnet

for investeringerne.

Afgifter en barriere

En meget væsentlig barriere for at

få opgraderet biogas i naturgasnettet

er de nuværende afgiftsvilkår,

der medfører at biogassen i

disse situationer lægges afgifter

lige fod med naturgas. Endvidere

er det pt. ikke afklaret,

hvem der kan/skal tage initiativ

til at iværksætte de nødvendige

tiltag for etablering af ”centrale”

biogasanlæg.

Vi foreslår derfor at der, sideordnet

med at afgiftsvilkårene

tilrettes, udarbejdes en overordnet

planlægning for etablering

af biogasanlæg ( lige fod med

da naturgasnettet blev etableret)

og at kommunerne tildeles de

nødvendige værktøjer til at føre

planerne ud i virkeligheden, i

samarbejde med landbrugets organisationer,

kraftvarmeværkerne

og naturgasselskaberne.

Rapporten kan i sin helhed

findes Naturgas Midt-Nords

hjemmeside www.midtnord.dk.


Af Christian Meiniche Andersen,

sektionschef for gasafregning,

Energinet.dk

Biogas naturgasnettet?

EU-direktiv og den danske Naturgasforsyningslov stiller krav om ikke-diskriminerende

adgang for biogas til gasnettet.

Rundt omkring os er vores nabolande

i fuld gang med at koble

nye biogasanlæg naturgasnettet,

mens vi herhjemme fortsat

har til gode at se det første danske

biogasanlæg blive forbundet.

Når Tyskland, Sverige, Schweiz

og Østrig allerede har biogas

nettet og udbygningen er progressivt

stigende, er det i god

overensstemmelse med EU’s

direktiv om udvikling af det

indre gasmarked (2003/55/EF af

26. juni 2003). Direktivet fastslår,

at medlemstaterne sammen med

naturgas også skal give biogas

adgang til naturgasnettet, så-

EU-direktivet om biogas

Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2003/55/EF af 26.

juni 2003 om fælles regler for

det indre marked for naturgas

og om ophævelse af direktiv

98/30/EF (EU-Tidende nr. L 176

af 15/07/2003 s. 0057 - 0078):

”(24) Medlemsstaterne sørger

for, idet der tages højde for

de nødvendige kvalitetskrav, at

sikre biogas og gas fremstillet

af biomasse eller andre typer

gas ikke-diskriminerende adgang

til gasnettet betingelse

af, at en sådan adgang er fuldt

forenelig med de relevante

tekniske regler og sikkerhedsstandarder.

Disse regler og

standarder bør sikre, at disse

gasser teknisk set og sikkert

kan injiceres i og transporteres

gennem naturgassystemet og

bør også vedrøre disse gassers

fremt det opfylder de nødvendige

tekniske krav. Direktivets tekst

området er skrevet ind i den

danske Naturgasforsyningslov.

Når det endnu ikke er lykkedes

at få koblet biogas naturgasnettet

i Danmark skyldes det,

at der blandt eksperter ikke er

enighed om den samfundsmæssige

nytte ved at få biogassen

naturgasnettet, altså om projektet

kan oppebære udgiften ved at

opgradere biogassen til naturgaskvalitet.

Således forbruges biogassen

derfor i øjeblikket lokale

kraftvarmeværker, som er koblet

direkte til biogasproduktionsanlæggene

via separate biogasrør.

Herved opnås den fordel, at gassen

ikke skal renses for CO 2 .

Men med denne løsning,

afskærer man sig fra en række fordele,

som findes ved tilkobling til

naturgassystemet, og som markedet

i stigende grad prissætter med

højere værdi.

Hvad kan nettet

gøre for biogassen?

Biogasproduktionen er ret konstant

over året med samme

energiproduktion såvel sommer

som vinter.

Da energiforbruget kraftvarmeværkerne

er størst om vinteren

og mindst om sommeren, medfører

en optimeret kombination

af lokal biogasproduktion til et

lokalt kraftvarmeværk om sommeren

et væsentligt overskud af

biogasproduktion, som ikke kan

udnyttes optimalt.

B i o g a s

Modsat er der i naturgassystemet

adgang til sæsonudjævning

via de to danske naturgaslagre,

der stiller lagerydelserne til rådighed

markedsbaserede vilkår.

Således ville biogas, opgraderet til

naturgasnettet, kunne gemmes

fra sommer til vinter.

Dette betyder ikke at biogassen

fysisk vil nå naturgaslagerne eller

transmissionsnettet. Biogassen vil

fysisk befinde sig i distributionsnettet

eller nedenstrøms det

trykniveau hvor biogassen injiceres.

Via lokal fortrængning af

de tilsvarende naturgasmængder

– biogassen erstatter naturgas - vil

biogassen få adgang til det liberaliserede

europæiske gasmarked

med de handelsmæssige fordele,

dette giver.

Biogassen kan dermed sælges

gasbørser eller direkte til alle

gasforbrugere i Europa. Derved

opnås betaling for den reelle

værdi af gassen.

En god handelsvare

Med den fokus der er vedvarende

energi, CO -kvoter

2

og miljø, er biogassen en god

handelsvare, ikke kun i Danmark,

men i hele verden, hvor virksomheder

ønsker at markedsføre sig

miljøvenlig drift og energiforbrug.

Biogassen produceres hovedsagelig

i den vestlige del af landet,

mens det danske energiforbrug

har hovedvægten i den østlige

del. Med et biogaspotentiale

40 PJ ~ 1 mia. m3 naturgas sva-

kemiske egenskaber.” > > >

Gasteknik nr. 1 • 2009 11


i o g a s

rende til 25% af det nuværende

danske naturgasforbrug, er der et

behov for at få flyttet energien

tværs af landet. Det kan delvist

ske via lokal el-produktion og

benyttelse af el-infrastrukturen

eller ved opgradering til naturgasnettet

og virtuel eller fysisk

transport.

Fysisk transport tværs af

landet kan blive nødvendigt, hvis

biogasproduktionen nærmer sig

det minimale naturgasforbrug

(forbruget en varm sommerdag) i

de lokale distributionsnet. Dette

vil medføre behov for at injicere

overskydende biogas i transmissionenettet.

Dette vil dog medføre

en meromkostning til kompression,

men samtidig en fordel som

følge af den effektive opblanding

med naturgassen.

Tekniske udfordringer

Biogassen består efter fjernelse af

CO 2 af ren metan. Dette giver lidt

andre egenskaber end naturgassen,

som ud over metan indeholder

flere tunge kulbrinter.

Dette kan give visse tekniske

udfordringer for myndigheder

og gas-infrastrukturselskaber,

som gennem en lang årrække

med god stabil dansk gaskvalitet,

har haft gode betingelser for at

optimere regler, gasforbrugende

udstyr og målesystemerne.

Med Biogas og andre gaskva-

12 Gasteknik nr. 1 • 2009

liteter udefra, får vi nye udfordringer

i Danmark. Derfor skal vi

være parate til at se vores opgave

ud fra helt nye rammebetingelser

og være klar til at justere vores

faglige standpunkter.

Heldigvis er der et godt og tæt

samarbejde mellem myndigheder

og gas-infrastrukturselskaberne

med Dansk Gasteknisk Center

som kompetent rådgiver området.

Vi har således de bedste betingelser

for at tage udfordringen

op med lokale kræfter og skulle

det knibe, kan vi hurtigt hente

både inspiration og kompetence

fra landene omkring os, som har

betydelige erfaringer området.

Hvad kan biogassen

gøre for nettet?

Da naturgassen kom til Danmark,

var der en vis politisk bekymring

for forsyningssikkerheden. Energinet.dk

har derfor en konkret

forpligtelse til at sørge for, at de

danske forbrugere vil blive forsynet

med gas under en nødforsyningshændelse

uden gasforsyning

fra Nordsøen.

Denne opgave medfører at

Energinet.dk hvert år indkøber

nødforsyningsydelser for et trecifret

millionbeløb. Nødforsyningsforpligtelsen

er særlig stor, fordi

Danmark p.t. kun er forsynet fra

Nordsøen.

Med flere lokale biogaspro-

duktioner koblet nettet, vil

der være en højere forsyningssikkerhed

en del af det danske

forbrug. Dette vil ud over at reducere

Energinet.dk’s og dermed

de danske gasforbrugeres udgifter

til nødforsyning, frigøre en større

del af de danske naturgaslagre til

gavn for naturgasmarkedet.

Biogas nettet fra 2010

Biogassen er kommet for at blive

– i hvert fald så længe vi vil have

kød middagsbordet og mælk

til morgenmad.

Da naturgasnettet er etableret

og med et fortsat godt professionelt

vedligehold kan fungere

rigtig mange år endnu, er der god

økonomi i at benytte nettet mest

muligt.

Nettet ligger der og drift og

vedligehold koster det samme

uanset hvor mange kubikmeter vi

transporterer. Biogassen skal derfor

være velkommen ” nettet”

med sin stabile forsyning og sin

pæne grønne farve.

Energinet.dk’s strategi

biogas-området er: ” I 2010 har

Energinet.dk introduceret biogas

i gassystemet, så det frit kan

handles over grænser”.

Strategien sigter således mod

at bane vejen for biogassen

naturgasnettet, som et stadigt

voksende supplement til naturgassen.


Af Jens Utoft, Gasteknik

Mors-landmænd

bygger landets

hidtil største

biogasanlæg

Betaler for at slippe af med

gyllen som alternativ til at

købe jord. Salg til naturgasnettet

aktuel ved udvidelse.

Efter mere end otte års forberedelser

ser de 70 andelshavere i

Morsø Bioenergi a.m.b.a. frem til

snart at kunne udvide deres husdyrprodukton

ved at levere gylle

til det fælles biogas- og kraftvarmeanlæg,

der i øjeblikket skyder

op i en tidligere grusgrav den

vestlige del af Limfjords-øen.

73 mio. kr. lyder anlægsbudgettet

. De penge skal forrentes

med et forventet el-salg 7

mio. kr. og et varmesalg via en

4 km transmissionsledning til et

nærliggende barmarksværk for 3

mio. kr.

Landmændene selv skal bidrage

med 5 mio. kr. (1000 kr. pr.

dyreenhed). Det er nemlig billigere

end at skulle købe eller leje

jord til at udbringe gyllen .

”Energiforliget med en garantibetaling

74,5 øre for den

producerede el var afgørende for,

at finansieringen faldt plads”,

fortæller formanden for Morsø

Bioenergi, gdr. Anders Bovbjerg.

Han forventer desuden at

Morsø Bioenergi vil kunne producere

og sælge gødningspiller af

den afgassede gylle. Det frigør ca.

2.500 hektar landbrugsjord, som

ellers koster ca. 300.000 kr./ha.

Salg af biogas ikke aktuelt nu

Morsø Bioenergi har tidligere

undersøgt muligheden for at

opgradere og sælge biogassen til

naturgasnettet. Det var der ikke

økonomi i.

”Men det kan blive aktuelt

et senere tidspunkt - især hvis

vi skal udvide anlægget”, siger

Anders Bovbjerg.

Det håber han faktisk bliver

tilfældet, for selskabet havde

gerne set, at anlægget var blevet

dobbelt så stort - hvilket der også

er plads til de 8 hektar.

Salget af varme er jo heller ikke

specielt stort i sommerhalvåret og

det kan betyde, at varmen enten

går til spilde eller at biogasproduktionen

sænkes tilsvarende, så

gyllen i stedet må lægges lager

imens.

Over 4 mio. m 3 biogas

Det nye anlæg skal årligt behandle

ca. 390.000 tons gylle fra kvæg,

svin og mink, samt 30.000 tons

fiberfraktion. Gyllen separeres

gårdene, så kun 90.000 tons

leveres til anlægget. Det forventes

at give 4,1 mio. m 3 biogas.

Denne gas anvendes i et kraftvarmeanlæg,

som projekteres og

leveres af Averhoff Energi Anlæg

A/S. Foruden en Jenbacher 420

biogasmotor skal AEA bl.a. levere

et komplet røggassystem bestående

af HT- og LT udstødsvekslere,

lyddæmpere og skorsten.

Ud over fjernvarme skal

varmen fra kraftvarmeanlægget

anvendes til opvarmning af gyl-

B i o g a s

Formanden for Morsø Bioenergi Anders Bovbjerg og den nyansatte driftsleder

Per Bisgaard Sørensen byggepladsen i en tidligere grusgrav.

len som led i processen.

Anlægget er projekteret af

firmaet GasCon, der har stået

for udbud og byggestyring. Det

opføres af Skanderborg-firmaet

Bigadan. Anlægget ventes klar til

brug i slutningen af april.

Flere anlæg vej

Energiforliget har også sat gang i

flere andre store biogasprojekter.

Således er et endnu større anlæg

i Måbjerg ved Holstebro nu

atter kommet skinner. Byggeriet

ventes i gang til efteråret.

Her er 220 lokale landmænd

gået sammen med bl.a. DONG

Energy og de lokale elselskaber

om et projekt til godt 300 mio.

kroner. Gyllen skal transporteres

i rørledninger frem til værket og

den fremstillede biogas anvendes

i et eller flere kraftvarmeværker.

Anlægget skal behandle 550.000

tons gylle og organisk affald.

Også i Sønderjylland er der planer

om et nyt stort anlæg mellem

Toftlund og Vojens.

Men i stedet for at sælge gassen

til lokale kraftvarmeværker

undersøger Sønderjysk Landboforening

ifølge den lokale avis

JydskeVestkysten nu muligheden

for at sælge biogassen til DONG

Energy via naturgasnettet.

De to parter præsenterede

deres synspunkter for folketingets

Energipolitiske udvalg 15. januar.

Gasteknik nr. 1 • 2009 13


E n e r g i b e s p a r e l s e r

Gasselskabernes energispareaktiviteter

Værdien af energibesparelser overstiger omkostninger og investeringer,

viser evalueringsrapport. Gasselskaber over målet et halvt år før tid.

Som det fremgår af Lederen er

den samlede danske energispareindsats

evalueret i 2008, og

resultatet er netop offentliggjort.

Særligt naturgasselskaberens indsats

er beskrevet i Lederen.

Herudover peger evalueringen

, at ca. halvdelen af besparelserne

er besparelser, som ikke

ville være gennemført uden

energiselskabets medvirken. Selv

med 50% additionalitet og kun 5

års levetid af besparelserne er den

samlede økonomi attraktiv, såvel

privatøkonomisk som samfundsøkonomisk.

Besparelserne sker i samtlige

sektorer og omkostningerne til

aktiviteterne (dvs. både energiselskabets

omkostninger og

brugerens investeringer) svarer til

eller er lavere end værdien af det

reducerede energiforbrug. Økonomien

ser mest attraktiv ud for

besparelser i erhvervene.

Udlicitering ingen succes

Der har været gennemført udbud

af en mindre del af energiselskabernes

erhvervsrådgivning – udliciteringspuljen.

Erfaringen viser,

at dette ikke har været en succes.

De indkomne bud var få og dyre.

Samlet vurderes i evalueringen,

at rammerne for energiselskabernes

aktiviteter er hensigtsmæssige,

men at det fremadrettet

kunne overvejes at ophæve

kravet om en indsats overfor alle

sektorer ligesom brugen af adfærds-

og markedsvirkning.

Ligeledes kunne anvendelse af

en prioriteringsfaktor for bespa-

14 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Per Jensen,

formand for DSM-udvalget

relser i forhold til levetid, additionalitet

og energiart, og om der

er tale om forbrug inden for eller

uden for kvotesystemet, overvejes.

Energimærkning er dyr

For de øvrige aktiviteter, som særligt

er vurderet, viser evalueringen,

at energimærkningsordningen

af bygninger er relativ dyr,

men effekten synes begrænset,

særligt i mindre bygninger.

Elsparefonden er kendt af

de fleste, men det er relativt

sjældent, at fonden anvendes i

forbindelse med konkrete spareprojekter

eller køb af udstyr.

EU’s CO 2- kvotesystem fungerer

– set fra et forbrugersynspunkt –

som en europæisk energiafgift.

Brugen af afgifter har været et

vigtigt element i den danske

energisparepolitik. Afgifterne har

bidraget til en reduktion i energiforbruget

med ca. 10%.

Samlet set har gennemgangen

af de samlede energispareaktiviteter

vist, at koordineringen mellem

de forskellige aktiviteter i en

række tilfælde er mangelfuld.

Øget forpligtelse fra 2010

Det er pt. uvist hvilke af de forslag,

der anbefales i evalueringsrapporten,

når det gælder den

fremtidige energispareindsats,

som vil blive implementeret.

Gasselskaberne er ultimo

januar 2009 inviteret til de

indledende drøftelser om udmøntningen

af den forøgede

energispareforpligtigelse, som er

givet i den politiske aftale fra 21.

februar 2008, hvor energiselskabernes

forpligtigelse øges fra 2010

og frem til 5,4 PJ/år fra i dag 2,95

PJ/år. I disse drøftelser vil evalueringsrapporten

og dens anbefalinger

utvivlsomt indgå.

Gasselskabernes nåede 108%

Gasselskaberne har i løbet af

2006, 2007 og første halvår af

2008 realiseret energibesparelser

1,6 PJ svarende til 108% af

målet 1,5 PJ for de 3 år. Hertil

skal så tillægges de besparelser,

der er realiseret i andet halvår af

2008, hvilket først opgøres medio

februar 2009.

Når det gælder fordelingen af

besparelser indenfor de enkelte

kategorier i 2006 og 2007, er ca.

94% af besparelserne indenfor

husholdninger opnået gennem

”Kedler samt varme- og ventilationsanlæg”,

hvor også de største

besparelser indenfor den offentlige

sektor er realiseret, nemlig

84%.

På erhvervssiden er ca. 52% af

besparelserne realiseret inden for

samme kategori, mens ca. 43 %

er realiseret indenfor kategorien

”Procesenergi”.

Organisering og samarbejde

Gasselskaberne samarbejde om

energispareaktiviteterne foregår

via DSM-udvalget hvor NGF,

DONG Energy og HMG/MN

repræsenteres af henholdsvis

Torbens Jensby, Christian Parbøl

og Per Jensen (formand for udvalget).

DGC ved Hanne Frederiksen


varetager sekretariatsfunktionen

for udvalget.

Udvalget har i 2008 støttet projekter

om energimærkningsordningen

af kedler, hjemmesiden

www.sparenergi.dk og den landsdækkende

konkurrence SparEnergiPrisen,

som netop er igangsat

og som afsluttes 15. marts 2009.

De to sidstnævnte aktiviteter

foregår i samarbejde med en række

af de øvrige energiselskaber,

Energistyrelsen, Elsparefonden og

Energitjenesten.

Herudover er DSM-udvalget

repræsenteret i Energispareforum,

der mødes ca. 2 gange årligt. Her

mødes formand og sekretariat fra

DSM-udvalget med de tilsvarende

udvalg fra el-, olie-, og fjernvarmebranchen

– de to sidstnævnte

dog alene repræsenteret ved

sekretariaterne. Her drøftes sager/

emner, som har fælles interesse,

E n e r g i b e s p a r e l s e r

De realiserede besparelser er fordelt som vist i figuren inden for henholdsvis kategori og energiart.

Energi

Geminox

THI 5/25 M75

Lavt forbrug

A

B

C

D

E

F

Højt forbrug

Årligt elforbrug 330 kWh

År Årsnyttevirkning 99 %

Miljøbelastning

(NOx) A(0,6 kg/år)

G

A

og som med fordel kan koordineres.

Sammen med el,- og fjernvarmebranchen

arrangeres også

årligt et ERFA-træf for energirådgivere,

der næste gang afholdes

den 18. og 19. november 2009

Munkebjerg.

Sparer op til 20% energien

• Modeller med integreret vejrkom pen serende styring til

alle behov, fra 1 kW og opefter

Gastech-Energi tilbyder op til 15 års Total Tryghed

• Ikke dyrere end almindelige naturgasfyr

• Rustfri stål for lang levetid

ZEM 2/17 M50 THI 2/17 M75 THI 5/25 M75 THI 2/17 B120

Ydelse 2,4 - 18,8 kW 2,3-18,3 kW 4,8-25,8 kW 2,3-18,3 kW

Varmtvandsydelse pr. time 528 liter á 40°C 532 liter á 40°C 729 liter á 40°C 591 liter á 40°C

Mål (HxBxD) Lodret model 119,3 x 54,0 x 49,8 cm 150,0 x 54,0 x 46,7 cm 150,0 x 54,0 x 46,7 cm 174,5 x 60,0 x 66,2cm

Mål (HxBxD) Vandret model 76,0 x 100,0 x 46,7 cm 76,0 x 100,0 x 46,7 cm

Vil du vide hvordan?

Læs mere www.gastech.dk.

Eller kontakt os telefon 87 42 59 59 eller mail salg@gastech.dk.

Gasteknik nr. 1 • 2009 15


Dansk Gas Forening

Gastekniske Dage

2009

P R O G R A M 1 8 . M A J

Programmet indeholder bl.a.:

Fremtidens brændsler

Myndighedsområdet




Ulykkesstatistik 2008

Myndighedsansvar akkreditering og

metrologi

Nyt Gasreglement B-5

Installationsforskrifter for F-gas

Kraftvarmeanlæg




CO 2 -kvoter

Varmepumpe røggas

Hvad betyder den fremtidige variation

i gaskvalitet for kraftvarmeværker?

Vvs-området

Gasservicerapporter - fra blyant til

tastatur

• Optimering af gasservice

• Sæt service i system

18. - 19. maj 2009

Munkebjerg Hotel, Vejle

Fremtidens energiforsyning

• Fremtidens energiforsyning

- et helhedsperspektiv

• Hvad er muligt for et eksisterende

parcelhus i den nærmeste fremtid?

- Case 1: Gaskedel i kombination med VE

- Case 2: Varmepumper

- Case 3: Mikro KV

- Case 4: Isolering

• ProjectZero, Sønderborg

Hvordan gør vi gassen grøn?

( engelsk)

Ølsmagning

DGF Gastekniske Dage er en tilbagevendende

begivenhed med deltagere fra alle grene af

branchen. Dagene byder masser af tekniske

indlæg og store muligheder for at networke

tværs af faggrænser.


P R O G R A M 1 9 . M A J

Deltag i de Gastekniske Dage 2009,

hvis du vil vide, hvad der rører sig

det tekniske område inden for

gassektoren.

Programmet indeholder bl.a.:

Gasdistribution




Netberegning

Ventiludskiftning i Nyborg

Storebæltsledningerne

Forsyningsafhængighed - case story

Bygas

• Et bygasselskab

Gasmåling





Fjernaflæsning af målere

Integration af gasmarkederne -

betydningen for Danmark

Håndtering af afregning v. anden

gaskvalitet - status

Fjernaflæsning i et internationalt

”smart grid” perspektiv

Gasinstallationer

• Experience with the Robur gas

heat pumps ( engelsk)

• Status for Energimærkning og

ECO-design rammerne

• Resultaterne fra skorstensprojektet

• Fremtidens tekniske udfordringer

- panel diskussion

The gas industry seen from Marcogaz’

point of view

Se det fulde program www.gasteknik.dk, hvor

du også kan læse om de enkelte foredragsholdere

og tilmelde dig. Tilmelding senest 2. april.

Yderligere oplysninger hos Jette Due Gudmandsen, jdg@dgc.dk eller 2146 6256


G a s j o b b e t

Den danske gasforsynings vagthund

Driftskoordinator Niels Hansen har siden 13. august 2008 haft base

i Energinet.dk’s nye kontrolcenter i Egtved.

”Min største udfordring er at

sikre, at der altid er gas til rådighed

i tilstrækkelige mængder i

det danske naturgasnet - 24 timer

i døgnet, 365 dage om året. Heldigvis

er det endnu aldrig sket, at

vi ikke har kunnet levere”.

57-årige Niels Gerhardt H.

Hansen er gruppeleder Energinet.dk’s

Kontrolcenter Gas i Egtved

med titel af driftskoordinator.

Gasteknik har været besøg

og bedt ham fortælle lidt om

kontrolcentret og dets opgaver.

Kontrolcentret er nyopført i

2008 som en tilbygning til en

gammel værkstedsbygning. Det

er placeret langt fra alfarvej

adressen Mosevej 3, som siden

starten af det danske naturgasprojekt

har været krydsfeltet for

det overordnede danske naturgasnet.

Nybygningen blev taget i brug

13. august 2008. Indtil da havde

kontrolcentret til huse i lejede lokaler

hos DONG Energy i Vejen,

hvor det har ligget siden starten.

Ud over Gas Kontrolscentret

rummer nybygningen også et

nødkontrolcenter for el-nettet,

som skal kunne overtage alle

funktioner fra Kontrolcenter El i

Erritsø, hvor der tilsvarende er et

nødkontrolcenter for gassen.

Døgnbemanding

Som driftskoordinator er Niels

Hansen daglig leder for centrets

10 operatører – såkaldte dispatchere

– hvoraf to er vagt i

dagtimerne og en i aften- og

nattetimerne. Kontrolcentret er

18 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Jens Utoft,

redaktør af Gasteknik

således bemandet døgnet rundt,

året rundt.

Niels Hansen har været ansat

i gasbranchen siden 1986 - i

starten hos Naturgas Syd indtil

fusionen med DONG i 1999, fra

2004 i Gastra og derefter i Energinet.dk.

Han er oprindeligt uddannet

elektronikmekaniker hos

Flyvevåbnet i Skrydstrup og fik

tilbudt sin daværende stilling hos

Naturgas Syd gennem en tidligere

kollega. Han blev udnævnt til

driftskoordinator i 2008.

Tidligere har Niels Hansen også

haft ansvar for edb i kontrolrummet.

Den opgave er nu overdraget

til it-afdelingen.

Driftskoordinering

Niels Hansens primære opgaver

er forsyningssikkerhed og

driftskoordinering, herunder

planlægning af vedligeholdelsesopgaver,

og at koordinere

gasforsyningen med udvindingsplatformene

i Nordsøen og de to

gaslagre i Ll. Torup og Stenlille.

Han skal således sikre, at Ll.

Torup og Stenlille ikke er ude af

drift samtidigt.

”Jeg skal både koordinere og

informere – også til de tilstødende

netoperatører i Sverige og

Tyskland”, forklarer Niels Hansen.

En del af det overordnede

80 bars gasnet er et enstrenget

system. Fx er der kun et rør til

Tyskland og til Aalborg, mens der

er dobbelt ledning fra Nybro til

Egtved (2x30”) og dobbelt rørled-

ning under bælterne af hensyn til

forsyningssikkerhed.

Hvis Skanled-projektet bliver

realiseret, skal rørledningen til

Aalborg dubleres.

”I øjeblikket er der kun et 20”

rør fra Egtved til Ll. Torup. Det

udgør allerede nu en flaskehals,

hvis vi skal køre nødforsyning fra

Ll. Torup”, siger Niels Hansen.

Ledningen fra Ll. Torup til

Aalborg er kun 14” som en af de

mindste i 80 bars nettet.

Her vil Skanled-projektet kræve

en helt ny rørledning fra ilandføringen

ved Sæby til Ll. Torup og

en dublering af det nuværende

rør derfra til Egtved.

Balancering af nettet

Niels Hansen vedgår, at det er

svært at estimere forbruget og at

det ofte er nødvendigt at justere.

Kunderne har derfor et balancebånd

med en ganske betydelig

margen.

”Alle ønsker om gastransporter

kommer ind i vores edb-system

som nomineringer fra kunderne

ved 14-19 tiden for det kommende

døgn. Kunderne har dog

mulighed for at renormere i løbet

af døgnet”, fortæller Niels Hansen

videre.

ӯnskerne resulterer i en

prognose, som sendes til DONG

Energy’s gasbehandlingsanlæg i

Nybro for at afstemme behovet

med aktuelle leveringsmuligheder

fra Nordsøen og evt. supplere

med gas, som de enkelte kunder

selv har lager – eller med vores

egen balancegas (systemoperatør-


Driftskoordinator Niels Hansen i

Energinet.dk’s nye Kontrolcenter

Gas i Egtved, hvor vinduerne er

sikret med skudsikkert glas.

lager). Lagrene er vores eneste

mulighed for at holde balance i

nettet”.

Energinet.dk har systemoperatørlager

i både DONG Energy’s

lager i Stenlille og i sit eget lager

i Ll. Torup. Her betaler Energinet.

dk en fast afgift for en vis mængde,

som så frit kan tages ind og

ud. Det samlede systemoperatørlager

er 1,8 mio. Nm 3 .

”Det er os, der bestemmer hvilket

gaslager, der skal hentes fra

(swappes). Det stiller samme edbmæssige

krav, om vi skal hente

gas fra Ll. Torup eller Stenlille. De

bliver behandlet ens”, siger Niels

Hansen.

Vedligeholdelse og kontrol

En anden væsentlig opgave er at

planlægge kontrol og vedligeholdelse

af nettet. Det sker bl.a. ved

at sende såkaldte ”grise” gennem

rørene.

”Vi har for nylig haft grise gen-

nem det ene rør fra Nybro – først

en rensegris, og derefter en intelligent

gris, som kan afsløre evt.

uregelmæssigheder i røret. Grisen

opsamler data undervejs.

Grisen skal sendes gennem

røret med en bestemt hastighed,

som vi skal beregne. Det styres

med gasmængden gennem røret

– typisk 2 m/s. Det værste er,

hvis grisen støder en forhindring

og går i stå”, fortæller Niels

Hansen.

Operationen kræver lukning af

det andet rør og skal derfor helst

ske et tidspunkt, hvor forbruget

er lavt. Normalt er gassens

hastighed nemlig højere.

Energinet.dk’s 80 bars gastransmissionsnet, som styres fra Egtved.

G a s j o b b e t

Desuden overflyves hele nettet

syv gange om året med helikopter

for at tjekke evt. ændringer i landskabet

som følge af utætheder.

Øget beredskab

En væsentlig del af forsyningssikkerheden

er også terrorsikring

og beredskabsøvelser, som Niels

Hansen går meget op i.

”Frygten for terror har også

haft konsekvenser for os i form af

elektronisk overvågning, fx ved

at sikre gaslageret i Ll. Torup med

en såkaldt perimeter-sikring, hvor

kameraer overvåger hegnet hele

vejen rundt og zoomer ind, hvis

der er alarm.

Ll. Torup er ikke længere døgnbemandet

og billeder overføres

derfor til Egtved, hvorfra man

kan slå alarm.

Ll. Torup er karakteriseret som

ubemandet klasse 1. anlæg. Det

er sket efter krav fra Energistyrelsen.

Selv om kontrolcentret i

Egtved er bemandet hele døgnet,

skal en tilsvarende kameraovervågning

nu også laves der.

Når beredskabssituationen er

normal, er der dog åben adgang

til kontrolcentret. Men kontrolrummet

er forsynet med skudsikkert

glas, hvis nogen skulle

forsøge at trænge sig ind.

Gasteknik nr. 1 • 2009 19


F a g u d v a l g

Teknisk Chef Gruppe – Status 2008

Fremtidige ændringer i gaskvaliteten, herunder udfordringer i forbindelse

med biogas i naturgasnettet, er blandt de nye fokusområder.

Igennem nu snart mange år har

hovedtemaerne for Teknisk Chef

Gruppe (TCG) været

• hvordan anvender vi naturgassen

den bedste og mest

optimale måde

• hvordan skaber vi grundlag

for nye markedsområder for

anvendelse af naturgas, og ikke

mindst

• hvordan sikrer vi at anvendelsen

af naturgas belaster miljøet

mindst muligt.

I 2008 har der fortsat været

fokus disse områder, men den

erkendelse, at produktionen af

naturgas i de danske naturgasfelter

vil være for nedadgående i de

kommende år, og at vi i løbet af

relativt få år vil opleve, at der vil

komme naturgas fra andre kilder,

og dermed af en anden kvalitet,

20 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Søren Hylleberg Sørensen,

HNG/Naturgas Midt-Nord,

formand for Teknisk Chef Gruppe

Fremtidssikret

INDUSTRI-

VARME

der dur!

LUFTVARME

STRÅLEVARME

CELSIUS

360

INDUSTRIVARME

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11

L

- gas

eller vand

www.hfas.dk

HEWI

TELTHALLER

STÅLHALLER

STILLADSER

LIFTUDLEJNING

har medført yderligere et fokusområde,

hvor vi har anvendt

store dele af vores opmærksomhed

i 2008, nemlig omkring de

mange problemstillinger, der

opstår i forbindelse med de større

variationer, der forventes i gaskvaliteten.

Særlig arbejdsgruppe

Der er nedsat en særlig arbejdsgruppe,

som vegne af TCG har

til opgave at pege de forskellige

problemstillinger, som de

nye gaskvaliteter Gasteknik

medfører.

De mere detaljerede udredninger

omkring de enkelte spørgsmål

bliver behandler i de respektive

fagudvalg. Således har spørgsmålene

omkring afregning været et

tema for FAU-GM, og de tekniske

problemstillinger omkring

forbrugsinstallationerne bliver

behandlet i FAU-GI.

Udredningsarbejdet er nået

langt, og en række problemstillinger

er færdigbehandlet, således

at de nødvendige opfølgningsaktiviteter

kan iværksættes, det

gælder f.eks. omkring afregning

af gassen, hvor der går drøftelser

med myndighederne om

hvorledes deres forventninger til

præcis afregning kan tilgodeses

en økonomisk rentabel måde.

Biogas i naturgasnettet?

Endnu et nyt tema for TCG i

2008 har været biogas, herunder

ikke mindst ”hvilke muligheder

er der for at transportere biogas i

naturgasnettet”.

Drøftelserne omkring bio-

gas har stået over længere

tid, men i takt med den stigende

miljødebat, bl.a. omkring

landbrugets bidrag til den globale

opvarmning via betydelige

mængder metanudledning fra

husdyrgødning, og erkendelsen

af, at biogas kan blive et godt

supplement til naturgas, er drøftelserne

blevet intensiveret. På

det seneste har også de politiske

partier set mulighederne i at anvende

naturgasnettet til distribution

af biogas.

Problemstillingerne her er stort

set de samme, som når det gælder

”importeret naturgas”, idet der

er tale om, at man efter rensning

og opgradering af biogas har et

produkt, der meget langt hen ad

vejen er identisk med de gaskvaliteter,

vi må imødese der kommer

fra Norge eller Tyskland.

En væsentlig problemstilling

omkring gas af forskellige kvaliteter

er, at forbrugsapparater, der

ikke selv via automatik er i stand

til at tilpasse sig i forhold til skiftende

gaskvaliteter, skal indreguleres

efter den gas, der har det

højeste Wobbetal, og i perioder

med mindre ”fed” gas vil brænde

med dårligere energieffektivitet.

TCG har også iværksat en undersøgelse

af de samfundsøkonomiske

konsekvenser af dette.

Luft/nitrogen i naturgasnettet?

Undersøgelsen kan bl.a. danne

grundlag for at fastlægge, om der

med fordel kunne ske en justering

af gaskvaliteten i det danske

naturgasnet, eller dele heraf,


Strukturen for Gasselskabernes samarbejde om drift og teknik.

f.eks. ved tilsætning af luft eller

nitrogen til de ”fedeste” gasser,

således at forbrugsapparaterne

kan indreguleres efter en ny ”lidt

tyndere” gas.

Dette vil tillige eliminere

problemstillingerne omkring

måling af uens gasser, ligesom

det vil muliggøre, at opgraderet

biogas kan tilsættes naturgasnettet

et hvilket som helst sted

uden afregnings- eller forbrændingstekniske

problemer og uden

tilsætning af propan.

Mikrokraftvarme

På de mere gængse naturgasområder

har vi i løbet af året blandt

andet involveret os i opgaver

omkring en europæisk udredning

om mulighederne ved anvendelse

af ”mikrokraftvarme”, d.v.s.

et mikrokraftværk, der passer til

opvarmning af et parcelhus, og

miljøområdet omkring CO 2

separation ved naturgasanvendelse,

samt plasmabaseret tekno-

Medlemmer af Teknisk Chef Gruppe

Navn Firma

logi til NO x reduktion.

Ligeledes er der igangsat et projekt

med det formål at billiggøre

de lovpligtige miljømålinger, som

større gasforbrugere skal foretage.

I takt med at disse projekter bliver

tilendebragt, vil Gastekniks læsere

naturligvis få mulighed for at læse

om resultaterne.

Nye udfordringer

Som nævnt har 2008 budt nye

udfordringer, og vi imødeser, at

2009 vil byde endnu flere nye

udfordringer, blandt andet i forbindelse

med den stigende fokus

miljø og biomasse. Ligeledes

forventer vi, at en lang række af

de problemstillinger, som er iagttaget

i 2008, vil blive afklaret og

løsninger udmøntet i 2009.

Vi glæder os til at tage de nye

udfordringer op, og vil fortsat

arbejde for, at naturgassen anvendes

optimalt og meget gerne

i samspil med biogas og andre

former for ”bioforgasning”.

Søren Hylleberg (formand) HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S

Torben Larsen Energinet.dk

Flemming Jensen DONG Energy A/S

Jørgen S. Jeppesen Københavns Energi

Ole Sundman DONG Energy A/S

Jan K. Jensen (sekretær) Dansk Gasteknisk Center a/s

Peter I. Hinstrup Dansk Gasteknisk Center a/s

Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s

F a g u d v a l g

Gasselskabernes

samarbejde

om drift og teknik

Af Jan K. Jensen, DGC a/s

Gasselskabernes samarbejde om

drift og teknik (Fagudvalg) har

deltagelse af DGC`s ejere (DONG

Energy Distribution, HNG, Midtnord,

Energinet.dk, og KE). Endvidere

SGC og NGS, Myndigheder

(SIK, AT, DANAK) og DGC.

Naturgas Fyn deltager i en del

af samarbejdet.

Aktiviteterne omfatter

• Erfaringsudveksling om fælles

problemstillinger

• Løsning af fælles opgaver og

problemer via fælles projekter

• Samarbejde med danske myndigheder

(SIK, AT, DANAK)

• Deltagelse i europæisk gassamarbejde

(Marcogaz, GERG og

CEN)

• Deltagelse i nordisk gassamarbejde

• Deltagelse i nationale F&U

aktiviteter gasområdet

Arbejdsform:

Aktiviteterne varierer efter formål

og omfatter:

• Tekniske udredninger

• Udviklings- og demonstrationsprojekter

• Oplysningskampagner

• Regel- og standardiseringsarbejde

• Temaarrangementer og undervisning

Udvalgenes aktiviteter udføres

af selskaberne, DGC eller af eksterne

konsulenter.

Arbejdsområderne er beskrevet

nærmere i rapporterne fra de

enkelte udvalg i denne udgave af

Gastetknik.

Sekretariat

Sekretariatsfunktionen varetages

af Dansk Gasteknisk Center a/s.

Yderligere informationer om

samarbejdet kan findes

http://fau.dgc.dk

Gasteknik nr. 1 • 2009 21


F a g u d v a l g

Fagudvalget for Gasinstallationer 2008-09

Information fra Gasselskabernes samarbejde om drift og teknik, udvalget

for Gasanvendelse og Installationer.

Fagudvalget for Gasanvendelse og

Installationer består af repræsentanter

for gasselskaberne, Sikkerhedsstyrelsen,

Energinet.dk,

Svensk Gasteknisk Center, Norsk

Gassenter og Dansk Gasteknisk

Center. Aktiviteterne varierer

indenfor områderne:

• Sikkerheds- og miljøforhold

• Tekniske udredninger

• Energieffektivitet

• Myndighedsforhold

• Teknologiovervågning

• Udviklings- og demonstrationsprojekter

• Oplysningskampagner

• Regel- og standardiseringsarbejde

• Temaarrangementer

• Evalueringer ulykker og

farlige hændelser

Udvalget har mange igangværende

projekter og ønsker med

denne status at informere bredt

om aktiviteter og skabe et forbedret

grundlag for samarbejde i

branchen.

I det efterfølgende er listet

en række udvalgte væsentlige

projekter/opgaver hvor alle interesserede

har mulighed for at få

yderligere informationer ved at

kontakte projektlederen.

Plasticrør i gasinstallationer

Vi ønsker at undersøge om der er

grundlag og mulighed for at etablere

billigere gasinstallationer ved

at anvende plasticrør i gasinstallationer.

En sondering hos øvrige gasselskaber

i Europa og hos Sikkerhedsstyrelsen

giver det indtryk at

22 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Per Persson,

HNG/Naturgas Midt-Nord,

formand for Fagudvalget for Gasinstallationer

plasticrør ikke er anvendelige, -

brandfaren ved uheld og ulykker

er betydelig i forhold til nuværende

materialer. Info: jsje@ke.dk.

Retningslinier og brandtekniske

forhold ved føring af aftræk

Der er en række brandtekniske

forhold ved etageadskillelse og

tilsvarende, som kræver særlig

opmærksomhed. Gasreglementet

er ikke særlig præcis området

og fagudvalget udarbejder et notat

og en række anvisninger, som

forventes implementeret i gasreglementet

snarest.

Info: cardn@dongenergy.dk.

Installation af gasfyrede pejse

Der er en række tekniske problemstillinger

med montering og

især afprøvning af pejse. Fabrikanternes

vejledninger er godkendt

sammen med produktet,

men vejledningerne tager ikke

behørigt hensyn til let adgang til

tæthedsprøve, forbrændingskontrol,

etc.

Det er målet at udarbejde en

DGC-vejledning som anviser korrekt

installation og afprøvning af

pejse.

Info: bjako@dongenergy.dk.

Nyhedsbrev til kraftvarmeværker

Vi udsender et ”Nyhedsbrev/

Infobrev” (2-4 sider) med aktuelt

nyt til kraftvarmeværkerne 3-4

gange årligt.

Nyhedsbrevet tager udgangspunkt

i seneste nyt området,

teknisk nyt (projektresultater,

anden teknik), Love eller regle-

mentsændringer, aktuel efteruddannelse,

temadage, sikkerhedsforhold,

m.v. Nyhedsbrevene

udsendes af gasselskaberne men

kan også rekvireres gratis hos

DGC. Info: jdw@dgc.dk.

Sikkerhedsteknisk opfølgning

enkeltprodukter

Der har været behov for at

koordinere en række sikkerhedstekniske

opfølgninger

enkeltprodukter, hvor der via

kedelleverandøren og/eller Sikkerhedsstyrelsen

har været behov

for opgradering af produkterne.

Især har der været opgaver

omkring Vaillant ”klokken 11

problematikken”, Baxi-aftræk,

som kunne glide fra hinanden

når aftræksrør var ført gennem

eksisterende skorsten, Milton

Smart Line, som skal have skiftet

brændere pga. potentiel overophedning,

Viessmann som

udvalgte produkter har brug for

at skifte en pakning ved gasarmatur,

etc. Info: pep@hng.dk eller

bsp@dgc.dk.

Etablering af en frivillig

kontrolordning gasservice

Forskellige parter i gasbranchen

har givet udtryk for, at der er vilje

til og ønske om etablering af en

frivillig ordning for kvalitetskontrol

forbrugerinstallationer

med det formål at kontrollere og

naturligvis øge kvaliteten af det

udførte servicearbejde - især ved

hovedeftersyn.

En arbejdsgruppe er nedsat for

at være ”starthjælper” til ordnin-


gen som skal være selvfinansierende.

Info: bsp@dgc.dk.

Tilpasning af

A-certifikatuddannelsen

Uddannelsessystemet skal efterses

og kvaliteten ønskes forbedret

både for kursister, faglærere

og censorer. Der skal revideres

kompendiemateriale og der skal

fastlægges en uddannelsesrække

som understøtter målet med et

højere kvalitetsniveau.

Info: bsp@dgc.dk.

Sikkerheds- og forbrændingstest

af gaskedler

Vi forventer ændringer i gaskvaliteten

i de kommende år og har

valgt at teste udvalgte gaskedler

i forskellige yderpunkter for at

kende konsekvensen af ændret

gaskvalitet i nettet.

Vil brænderne udvikle massiv

kulilte, hvad sker der med årsnyttevirkningsgraden,

hvordan skal

der indreguleres når brændværdien

varierer, etc.?

Info: bjako@dongenergy.dk.

Andre opgaver

Ud over ovenstående har vi

mange andre projekter i gang. Vi

har tillige besluttet at sætte fokus

følgende emner i 2009-2010:

• Fremtidens driftmæssige og

sikkerhedstekniske problemstillinger

Gasinstallationer og brandtekniske

forhold

• Fremtidens energimærknings-

Medlemmer af FAU-GI

Navn Firma

F a g u d v a l g

system for gaskedler

• Problemstillinger omkring

variationer i gaskvaliteten

• Demonstration af solvarmeanlæg

i kombination med gaskedel

• Demonstration af gasfyrede

varmepumper

• Undersøgelse af levetid og UVbestandighed

af plastaftræk

Hvis du har gode ideer til projekter

og/eller ønsker at deltage i

nogle af de listede aktiviteter er

du velkommen

Flere informationer om fagudvalget

fås hos pep@hng.dk eller

www.dgc.dk

Per Persson (Formand) HNG I/S og NGMN I/S

Carsten Nielsen DONG Energy A/S, Distribution Øst

Jørgen Jeppesen Københavns Energi

Bjarne Koch DONG Energy A/S, Distribution

John Peronard Energinet.dk

Arne Hosbond Sikkerhedsstyrelsen

Kent Eriksen Sikkerhedsstyrelsen

Theo Blom E.ON Gas AB

Knut-Olav Færaas Norsk Gassenter AS

Demonstration af solvarmeanlæg

i kombination med gaskedel indgår

som et af de emner, FAU-GI vil

arbejde med i 2009-2010.

Bjarne Spiegelhauer Dansk Gasteknisk Center a/s

Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s

Karsten Vinkler Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s

Gasteknik nr. 1 • 2009 23


F a g u d v a l g

Fagudvalget for Gasmåling

Fokus afregning for skiftende gaskvaliteter, herunder biogas,

samt kontrolmanualer og måleudstyr.

De primære aktivitetsområder for

Fagudvalget for Gasmåling, er:

• Tekniske udredninger

• Generel teknologiovervågning

• Udviklings- og demonstrationsprojekter

• Regel- og standardiseringsarbejde

(herunder kontrolmanualer)

• Myndighedsgrundlag

• Erfaringsudveksling

• Tema-arrangementer mv.

En stor del af udvalgets arbejde,

det sidste 1½ års tid,

har handlet om afregning ved

skiftende gaskvalitet, især med

baggrund i scenariet om import

af tysk gas.

Der er derfor mange igangværende

projekter i FAU-GM, med

baggrund i disse udfordringer,

herunder projekterne

• Konsekvenser af andre gaskvalitet

end Nordsøgas,

• Krav til skiftende brændværdi

• Quality Tracker for gasdistribution

Network og

• Afregningsforhold for biogas,

afsat i distributionsnettet.

Projekterne handler i et eller

andet omfang om konsekvenser

eller løsningsmuligheder for

afregning af anden gaskvalitet

end Nordsøgas, lige fra import af

tysk og norsk gas til tilsætning af

biogas til nettet.

Kontrolmanualer og udstyr

Af andre projekter, der har været

fokus , er en mere præcis aflæsning

af naturgasforbrug i forbindelse

med CO 2 -kvote beregning,

samt revision af diverse kontrol-

24 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Christian Meiniche Andersen,

Energinet.dk,

formand for Fagudvalget for Gasmåling

manualer, herunder kontrolmanual

for små og store gasmålere,

PTZ-målesystem, fjernaflæsning

og gasmåleudstyr.

Efterfølgende er de enkelte projekter

omtalt. Interesserede kan

tage kontakt til repræsentanter

for FAU-GM arbejdsgrupperne for

evt. yderligere information.

Gaskvalitet

De to projekter ”Konsekvenser

af andre gaskvaliteter end Nordsøgas”

og ”Krav til skiftende

brændværdi” handler om afregningsmæssige

problemstillinger,

der kan opstå, når Danmark ikke

kun modtager naturgas fra den

danske del af Nordsøen.

Info: Christian Meiniche Andersen,

CAN@Energinet.dk.

Beregning af brændværdi

”Quality Tracker for gasdistribution

Network” handler om

forudsætninger for og konsekvenser

af at anvende en matematisk

model til mere præcis beregning

af brændværdien i distributionssystemet.

Info: Christian Meiniche Andersen,

CAN@Energinet.dk.

Biogas i distributionsnettet

”Afregningsforhold for biogas afsat

i distributionsnettet”. Projektet

vurderer afregningsmæssige

konsekvenser for de kunder, der

bliver tilsluttet distributionsnet,

som delvis forsynes med biogas.

Info: John Bo Siemonsen, JBS@

Midtnord.dk.

CO 2 -kvote beregning

Projektet ”En mere præcis aflæsning

af naturgas forbrug i forbindelse

med CO 2 -kvote beregning”

vedrører de kunder der er omfattet

af regler for CO 2 - kvoteloven,

hvor EU har skærpet kravene om

mere præcis aflæsning af naturgasforbruget

til beregning af CO 2 -

udledning.

Info: John Mølgaard, Joham@

DONGenergy.dk.

Medlemmer af Fagudvalget for Gasmåling

Navn Firma

Christian M. Andersen (formand) Energinet.dk

Mads Nørager HNG I/S

Birgitte Herskind Naturgas Midt-Nord

John H. Mølgaard DONG Energy Distribution A/S

Jan Sommerstær DONG Energy Distribution A/S

Rolf Nilsson E.ON Gas Sverige, SGC

P. Claudi Johansen DANAK

Jørgen Jeppesen Københavns Energi

Claes Hammar (gæst) SGF’s Gasmätargruppen

Jan K. Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s

Michael Larsen (sekretær) Dansk Gasteknisk Center a/s


Af Stig Elholm,

DONG Energy,

formand for Fagudvalget for Gastransport

Fagudvalget for Gastransport

Biogas, øget tryk i distributionsnettet, tilsætning af odorant og afstandskrav

til fjernvarmerør er blandt de aktuelle arbejdsopgaver.

Arbejdsopgaverne i Fagudvalget

for Gastransport kommer fra flere

kilder som TCG, Marcogaz og

GERG og nogle kommer fra de

regionale selskaber. Mange af opgaverne

afspejler de udfordringer,

som opstår omkring transport af

gas. De sidste par år har talen om

indførsel af gas fra Rusland og

Norge givet anledning til revurdering

af vores kapacitet i rørene.

Transport af biogas er ved at

være aktuel og det skaber nogle

udfordringer og projekter, som

kan indgå i FAU udvalgenes

opgaver, og med de grønne

udmeldinger fra regeringen vil

biogassen nok komme til at flyde

i vores rør.

Øget tryk i distributionsnettet

For et par år siden startede vi et

projekt om trykhævning af 4

bar nettet til 5 bar, og det blev

pludselig vigtigt at få det projekt

afsluttet, da den nedsatte

Gaskvalitetsgruppe begyndte at

forespørge, om der var kapacitet i

alle vores net til at fremføre 10%

mere gas, når vi fik russisk eller

norsk gas ind over grænsen.

Vi håber at få en tilladelse

til trykhævning til 5 bar i første

halvdel af 2009. Tilladelsen vil

kun gælde dette ene net, som

projektet har handlet om, men

det kan vise, hvad der skal til for

at få en tilladelse

I starten af 2008 begyndte

biogas problematikken at dukke

op, og er nu blevet til et emne,

som vi kommer til at beskæftige

os meget med i det kommende

år. I øjeblikket er FAU-GT ved at

definere, hvilke forhold, der er

relevante i forhold til FAU-GTs

arbejdsområde (ledningsnet,

komponenter, drift, odorant, forsyningsgrad

og evt. nødvendigt

kompressorsystem m.m.), idet

FAU-GM forventes at håndtere

afregningsmæssige spørgsmål.

I året har der været en opfølgning

odorant-projektet med

det formål at finde en besparelse

tilsætning af odorant. Efter

indsamling af data fra mange

odorantmålinger i udvalgte målepunkter

skal der ske en individuel

indstilling de enkelte M/R-stationer

den optimale dosering,

og den vil være mindre end i dag.

Forholdet til fjernvarmerør

Der er startet et projekt, der skal

forbedre forholdene for nærføring

af gasledninger og fjernvarmeledninger,

for der kommer

flere og flere nye fjernvarmerør

ind i gasområderne. De betingelser,

der gælder i dag for nærføring

vil vedblive at være de samme,

men fjernvarmerørene er blevet

F a g u d v a l g

betydeligt bedre med meget mindre

varmeafgivelse end tidligere,

så der er grundlag for en opdatering

af betingelserne.

Skadesatlasset, som har været

anvendt gennem mange år til bedømmelse

af skaders indvirkning

stålrør, er taget op til revision.

Det er især nogle kriterier til

vurdering lynnedslags skader

rørene, der skal indarbejdes.

Revision af ”Materiale Specifikationerne”

både for stål- og

plastrør er startet op igen, efter at

de har været sat stand by

grund af travlhed i selskaberne.

Der er sket meget materialeområdet,

og især er der kommet

mange nye standarder og retningslinjer,

som skal indarbejdes.

Gasselskabernes repræsentanter

i GERG og Marcogaz holder

gruppen opdateret med sager,

som vedrører gastransport. Der er

mange interessante projekter, men

langt de fleste er ikke noget, vi går

ind i, da de af forskellige årsager

ikke er noget vi kan bruge.

Medlemmer af Fagudvalget for Gastransport

Navn Firma

Stig Elholm (formand) DONG Energy A/S

Jens Mortensen DONG Energy A/S

Gert Hebeltoft Københavns Energi

Steen Hoffmann Energinet.dk

Bjarne H. Jensen Naturgas Midt-Nord

Helge Schmidt HNG I/S

Lars-Åke Anderson E.ON Gas AB

John Thestrup Arbejdstilsynet

Hanne Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s

Gasteknik nr. 1 • 2009 25


S i k k e r h e d

Naturgasfyrede strålevarmeanlæg

Beredskabslovgivningen stiller særlige betingelser for anvendelse i

produktions- og lagerhaller, hvor der kan være øget brandfare.

I produktions- og lagerhaller er

det muligt at anvende gasfyrede

strålevarmeanlæg (”Sorte rør”) til

opvarmning af lokalerne.

Men i lokaler med f.eks. støvfyldt

atmosfære, eller hvor der

findes brændbare oplag, stiller

beredskabslovgivningen særlige

brandmæssige krav.

CE-typegodkendelsen

Alle strålevarmeanlæg, som opsættes

i Danmark er CE-godkendte

basis af afprøvning efter

den harmoniserede europæiske

standard EN416.

En strålevarmer har således været

igennem en afprøvning, der

dokumenterer, at omgivelsernes

temperatur under drift ikke stiger

mere end 50 grader, f.eks. fra 20

til 70 °C, hvis den installeres efter

fabrikantens anvisninger.

26 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Jørgen K. Nielsen,

sekretariatschef,

Dansk Energi Brancheforening

BTV 13: Retningslinier for gasfyret strålevarmer

i lokaler omfattet af Beredskabsloven

Effekt


Strålevarmepanel i højlagerhal med

brandbart oplag i reolsystemer

Et konkret tilfælde hos Bestseller

i Brande var et ”højlager” i

en lagerhal ikke mindre end

4.000 m 2 med 5 tilstødende haller

hver ca. 2.000 m 2 .

I hallerne var installeret Panrad

Strålevarmepaneler (”Sorte rør”)

fra Helge Frandsen A/S i loftet.

Redningsberedskabet i Brande

havde forståeligt nok store betænkeligheder

ved at godkende

installationen.

Dels overskred lagerarealet

i høj grad 1.000 m 2 -grænsen,

og der var tilsvarende anseelige

mængder brandfarlige papkasser

med tøj oplagret i hallerne.

Dels var de oplagrede papkasser

med tøj anbragt så høje

reolsystemer, at papkasserne kom

i betænkelig nærhed af strålevarmerørene.

Beredskabet stillede derfor krav

om, at der skulle tilvejebringes

dokumentation for, at strålevarmeanlægget

kunne anvendes i de

aktuelle lokaler med det konkrete

brandfarlige oplag brandmæssig

forsvarlig vis, inden de

ville godkende en fortsat brug af

anlægget.

Brandtekniske

anbefalinger fra DBI

Efter aftale mellem de involverede

parter, foranledigede

Helge Frandsen A/S via Dansk

Energi Brancheforening, at Dansk

Brand- og sikringsteknisk Institut,

DBI, som uvildig part gennemførte

en vurdering af anvendelse af

gasfyrede strålevarmeanlæg med

udgangspunkt i den aktuelle sag.

Den efterfølgende rapport fra

DBI listede en række anbefalinger

til vilkår, vist i Ill. 3, som Beredskabet

kunne opstille som vilkår

for strålevarmeanlæg i bygninger

med brandfarligt oplag.

DBI’s anbefalinger kan bruges

som et generelt grundlag for at

sikre brandsikkerheden, men

det rækker sandsynligvis ikke

for brandmyndighederne i alle

tilfælde.

Dette var situationen ved

tøjlageret i Brande, som krævede

yderligere foranstaltninger.

Supplerende krav i bygninger

med ekstraordinære risici

Det ret så store lagerareal i

Brande-sagen samt de store værdier

i oplaget betød, at redningsberedskabet

i Brande stillede

supplerende krav som grundlag

for videre drift af strålevarmeanlægget.

For strålevarmeanlægget

bestod disse af:

• Strålevarmepanelerne må kun

være placeret i køregangene

S i k k e r h e d

• Vandret afstand mellem varmeste

rør og reoler mindst

1,15 meter

• Installationsrapport, d&v-plan,

eftersyns- og indreguleringsrapporter,ibrugtagningstilladelser

fra gasselskab skal

foreligge og kunne forevises

ved brandsyn

• D&v plan inkl. plan for rengøring

mv. målrettet den konkrete

installation skal foreligge.

Rapportskema for d&v skal

udarbejdes og anvendes

Supplerende blev der stillet

krav om automatisk brandalarmering

med signal direkte til

redningsberedskabet.

Afhængigt af de specifikke

forhold, og når der er tale om

større bygninger, kan der således

stilles særlige krav, og det kan

anbefales at tage en dialog med

det lokale brandberedskab, når

der skal etableres strålevarmeanlæg

i bygninger med brandfarligt

oplag, eller hvor der forekommer

en eksplosionsfarlig atmosfære.

Gasteknik nr. 1 • 2009 27


B r a n c h e n y t

Energbesparelser i fokus ISH

Energibesparelserne står højt dagsordenen,

når ISH 2009 afholdes i

Frankfurt am Main fra den 10.-14. marts

2009. Med cirka 2.400 udstillere

og omkring 200.000 besøgende er ISHmessen

verdens største og mest internationale

messe for varme, sanitet og

klimateknik. Især vedvarende energi står

højt dagsordenen dette års messe

med eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper

og opvarmning med anvendelse

af biomasse, men også via et omfattende

konferenceprogram.

Seminar om gasindkøb

Nordpool Gas og Norenergi er gået

sammen om at arrangere et seminar om

gasindkøb det frie marked, herunder

muligheder og begrænsninger. Seminaret

finder sted tirsdag den 17. marts Trinity

Hotel og Konferencecenter i Snoghøj

ved Fredericia. Seminaret henvender

sig primært til større gasindkøbere, der

ønsker en praktisk indføring i gashandel.

Det giver samtidigt mulighed for at diskutere

fremtidens betingelser for gashandel

med relevante aktører i markedet.

Der er plads til 50 deltagere. Program og

tilmelding www.norenergi.dk.

CO 2 priser er i frit fald

Det skulle være blevet dyrere og dyrere,

men i stedet bliver det billigere og billigere

for EU’s elselskaber og industrivirksomheder

at belaste klimaet med

udledninger af drivhusgassen CO2.

Det europæiske marked for handel med

CO 2 -kvoter er netop nu i frit fald med

kvotepriser, der stik mod forventningen

er mere end halveret siden sommeren

2008. 18. januar noteredes den europæiske

kvotebørs et hidtidigt lavpunkt

12,50 Euro for retten til at udlede ét

ton CO 2 , skriver dagbladet Information.

IEA venter oliepris ca. 100 dollar

Prisen for olie vil i perioden 2010 til

2015 ligge et stabilt niveau omkring

100 dollar tønden, vurderer cheføkonom

for Det Internationale Energiagentur

(IEA), Fatih Birol, ifølge Upstream.

I løbet af 2009 kan der ifølge Birol komme

yderligere pres olieprisen, som før

nytår lå omkring 40 dollar. Men i takt

med, at verdensøkonomien retter sig i

løbet af 2010, vil prisen olie begynde

at stige.

28 Gasteknik nr. 1 • 2009

Dansk fabrikation af brændselsceller

Efter mere end 20 års forskning

og udvikling har firmaet Haldor

Topsøe A/S gennem datterselskabet

Topsoe Fuel Cell indledt

en fabrikation af højtemperatur

brændselsceller (SOFC) i en testfabrik

i Ravenholm ved Lyngby

nord for København.

Den nye fabrik ventes årligt at

fremstille brændselsceller med en

samlet kapacitet 5 MW - primært

til test- og demonstrationsprojekter.

Formålet er tillige at

udvikle grundlaget for en egentlig

serieproduktion om fire år,

hvor målet er en årsproduktion

200 MW.

Topsøes brændselsceller udmærker

sig ved at kunne udnytte

flere typer brændsel, herunder

både diesel, benzin og naturgas,

samt en væsentligt højere virkningsgrad

end andre typer brændselsceller.

Ca. 50% af energien i

naturgassen kan omdannes til el.

Diesel og benzin ventes

primært at finde anvendelse i

transportsektoren som hjælpekraftanlæg

til lastbiler og både,

mens naturgas især er aktuelt til

mikrokraftvarmeanlæg i private

hjem og virksomheder, hvor

man kan gøre brug af både el og

varme.

Topsøe har sammen med

afdelingen for Brændselsceller

og Faststofkemi ved Risø DTU,

Teknologisk Institut og FORCE

Technology modtaget 15 mio. kr.

fra EUDP til at udvikle brændselsceller

til mikrokraftværkerne.

I projektet vil blandt andet

tyndfilm og nano-teknologier

blive anvendt til deponering af

kritiske lag i brændselscellen,

forklarer centerchef Leif Højslet

Christensen fra Teknologisk Institut

til Jyllands-Posten.

»Teknologisk Institut har de

sidste to til tre år investeret ca.

10 mio. kr. i avanceret udstyr

til fremstilling af tyndfilm fra

atomare tykkelser til mikrometertykkelser.

Mini-kraftværk med Stirling-motor

Forskere fra DTU i København

har brugt principperne for den

gamle Stirling-motor til at udvikle

et CO 2 -neutralt minikraftvarmeværk,

baseret pyrolyse

med anvendelse af biomasse.

Efter mere end 15 års udviklingsarbejde

står mini-kraftværket

nu klar til masseproduktion.

Opgaven er lagt i hænderne

firmaet Stirling DK, der blev

stiftet i 2004 og nu har 20 medarbejdere.

Dette tal ventes fordoblet

i år, hvor der allerede er flere

ordrer i hus.

Senest blev der i december

indgået kontrakt med Stadtwerke

Flensburg om et anlæg med en

kapacitet 70 kW e /280 kW th .

Foreløbigt sælges anlægget i

yderligere to størrelser, 35 og 105

kW e , foreløbigt kun til træflis.

Stirling DK forhandler lige nu

med investorer, der skal gøre det

muligt at flytte produktionen fra

de nuværende lokaler hos DTU,

så man kan starte en egentlig

masseproduktion.

At man kan lave elektricitet

ved at brænde træ eller planterester

fra markerne, der alligevel

ville rådne, har vakt opmærksomhed

fra alle verdenshjørner.

Også velhavende lande som

Canada har vist interesse for det

danske mini-kraftværk.

Den statslige fond, Vækstfonden,

håber, at Stirling bliver den

første danske iværksættervirksomhed,

der får kontant udbytte

af, at hele verden interesserer sig

for ren og billig energi - og for at

droppe kul, benzin og diesel.

- Vi tror, at den løsning Stirling

har fundet, er så banebrydende,

at Stirling kan blive det

nye Vestas, siger vicedirektør Rolf

Kjærgaard fra Vækstfonden til

dr.dk/penge.

Selv håber firmaet om tre år at

være 400-500 ansatte og omsætte

for en milliard kroner om året.

På længere sigt kan der blive flere

tusinde ansatte.


København køber 15 brintbiler

Københavns Kommune har

underskrevet en kontrakt om

indkøbt 15 brintbiler. De skal

indgå i kommunens vognpark

og benyttes til bl.a. tømning af

skraldespande i den centrale by.

»Vi køber dem, fordi en stribe

biler skulle skiftes ud, men nok

så væsentligt, fordi vi mener det

alvorligt, at vi gerne vil være

en markant spiller det her

område og give vores bidrag til,

at der kommer gang i den nye

brintteknologi«, siger teknik- og

miljøborgmester Klaus Bondam

(R) til dagbladet Politiken.

Bilerne skal bruges til at promovere

København ved klimatopmødet

sidst året.

13 af de nye biler er små

personbiler af mærket Think, der

bygges som elbiler i Norge med

komponenter fra Ford og Peugeot.

De ombygges med brinttank

og brændselsceller den

danske virksomhed H2 Logic. De

to sidste biler er mindre arbejdskøretøjer

fra franske Mega.

Københavns Kommune, forsikrer

at strømmen til opladning og

brintproduktion skal komme fra

vedvarende energi.

Hver personbil koster 750.000

kroner og arbejdskøretøjerne ca.

250.000 kroner, og dertil kommer

udgift til drift og etablering

af en tankstation, der også bliver

tilgængelig for menige borgere.

49 mio. kr. til ny energiteknologi

Energiteknologisk Udviklings- og

Demonstrationsprogram har udvalgt

12 projekter for ny energiteknologi,

der tilsammen får godt

49 mio. kr. i støtte.

Dermed har EUDP i 2008 uddelt

140 mio. kr. til projekter for

ny mere effektiv energiteknologi

og teknologi baseret vedvarende

energi. Hertil kommer 150

mio. kr. i øremærkede midler til

2. generations bioethanol.

I den seneste ansøgningsrunde

havde perspektivrige projekter

for effektiv energianvendelse fået

en særlig opfordring til at søge og

flere af de udvalgte projekter har

netop til formål at øge energieffektiviteten

indenfor eksempelvis

transport, bygninger og gartneri.

Der tildeles også midler til

projekter inden for bl.a. brint

og brændselsceller, biomasse og

udvinding af energi fra gylle,

foruden at der ydes støtte til 8

projekter for internationalt energisamarbejde

under IEA.

Der er således givet over 9,5

mio. kr. til brintcentret HIRC i

Herning til udvikling af elektrolyseapparater,

der kan udnytte

overskydende vindmøllestrøm til

fremstilling af brint.

8 mio. kr. er givet til Nordic

BioEnergy aps, som udvikler

en ny metode til udvinding af

energi fra svinegylle, mens DGC

får 3,25 mio. til udvikling af klimaneutrale

gas expandere M/R

stationer.

En samlet liste over de udvalgte

projekter kan findes EUDP’s

hjemmeside www.ens.dk/eudp.

200 mio. kroner i år

EUDP har i 2008 gennemført to

generelle ansøgningsrunder, samt

to runder specifikt for 2. generations

biobrændstof til transport.

Der er i alt indkommet mere end

150 ansøgninger med ansøgt

støttebeløb 1,2 mia. kr. De

indkomne ansøgninger repræsenterer

projekter til en samlet

værdi af 2,6 mia. kr.

Med den politiske aftale om

fordeling af de såkaldte globaliseringsmidler,

får EUDP 200

mio. kr. til rådighed i 2009 og

400 mio. kr. i 2010. Næste frist

for ansøgninger til EUDP bliver

den 25. februar 2009, hvor der

vil kunne søges alle typer af

projekter, der falder inden for

EUDP-lovens formål.

I efteråret 2009 vil der også

blive mulighed for at indgive

ansøgninger til EUDP, men kun

om støtte op til 5 mio. kr. pr.

projekt, oplyser Energistyrelsen.

B r a n c h e n y t / N a v n e

Fra naturgas til kloak og vandforsyning

John H. Mølgaard, senior manager,

Energy Measurement hos

DONG Energy, er fra 1. februar

2009 udnævnt som forsyningschef

for Haderslev Forsyning

med ansvar for vandforsyning,

renseanlæg og kloaksystem samt

for affald og genbrug. Haderslev

Forsyning har 70 ansatte og en

årlig omsætning ca. 141 mio. kr. John H. Mølgaard

fik Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg

2008 tildelt Gasprisen for sin indsats gennem 14 år

i gasbranchen som både underviser, kursusleder og

som flittig skribent og aktiv i redaktionsudvalget for

Gasteknik.

Ny pressechef hos Energinet.dk

Energinet.dk har ansat den 44-årige Jørgen Møllekær

i en nyoprettet stilling som pressechef i

virksomhedens hovedsæde i Erritsø ved Fredericia.

Han kommer fra en stilling som nyhedschef og

medlem af ledelsen TV2/FYN i Odense, hvor han

har været de seneste seks år.

Jørgen Møllekær er uddannet journalist og har

tidligere været ansat Jyllands-Posten, været

politisk reporter Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion,

reporter TV2 Nyhederne og

TV-Avisen og nyhedsredaktør TV Syd.

Ny chef for Rambøll Olie & Gas

Den 45-årige John Sørensen har fra 1. januar afløst

den 63-årige Dan Madsen som adm. direktør for

Rambøll Olie og Gas i Esbjerg.

John Sørensen har været ansat i Rambøll Olie & Gas

siden 1986 – de seneste fem år som viceadm. direktør.

Han er manden bag flere af firmaets helt store

ordrer, og han har haft ansvaret for den daglige

drift af enhedens kontorer i Danmark, Norge, Qatar,

Abu Dhabi og Indien.

- Jeg glæder mig til at gennemføre vores ambitiøse

vækststrategi med en forøgelse af medarbejderstaben

fra 650 til 1200 og en fordobling af omsætningen

fra en halv til en hel milliard inden for de næste

tre år, siger John Sørensen til Erhvervsbladet.

Dødsfald

Henrik Fischer, HNG I/S, er død

efter kort tids sygdom. Han blev

60 år. Henrik Fischer ydede en stor

indsats for at sikre gassens historie

gennem Danmarks første gasmuseum

hos HNG. Det blev i 2000

overdraget til Gasmuseet i Hobro,

som han også var med til at skabe

og udvikle som medlem af bestyrelsen for museets

støtteforening, Gashistorisk Selskab.

Henrik Fischer var desuden stærkt engageret i

Københavns Astronomiske Forening og drivkraft i

etableringen af et astronomisk folkeobservatorium.

Ernst Hagge, Energinet.

dk, er død efter længere tids

sygdom, kun 52 år. Han blev

ansat i DONG i 1986 og fulgte

med til Gastra og senere med

fusionen ind i Energinet.dk. Her

varetog han opgaver indenfor

driftskoordinering, gasmåling og

beredskab for hele gassektoren,

senest som chef for sektionerne

KontrolCenter Gas og Driftskoordinering.

Gasteknik nr. 1 • 2009 29


N y t f r a I G U

Der er fremtid i LNG!

Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine har ny illustreret behovet for øget

forsyningssikkerhed. LNG udgør nu 30% af det globale gasmarked.

På trods af den globale finansielle

krise, og trods af en periode

med dyre råvarer og mangel

kvalificeret arbejdskraft, så er der

en stor fremtid for flydende gas

(LNG) transporteret med skib fra

der, hvor ressourcerne findes til

der, hvor gassen skal anvendes.

Januar krisen mellem Rusland

og Ukraine har ny illustreret

behovet for øget forsyningssikkerhed.

Som ræven, der har mange udgange

fra sin hule erkendes det i

stigende grad, at de enkelte lande

i EU må have flere energiindgange,

og her kommer LNG til at

spille en stigende rolle fremover,

også for de lande, som ellers ikke

har haft LNG i tankerne.

Herhjemme har DONG Energy

allerede erkendt det for længe

siden og lagt billet ind en ny

LNG terminal i Rotterdam.

Udvikling af teknologien

Det er ellers mindre end 10 år

siden, at billedet var helt anderledes.

Hele den proces med at bygge

anlæg til at gøre gassen flydende,

bygge særlige LNG tankskibe til

transporten og nye anlæg til at

bringe gassen tilbage i sin naturlige

form var teknisk kompliceret

og særdeles bekostelig. Kun lande

med et skrigende behov for mere

energi, så som Japan, Korea og

til dels USA kunne tillade sig den

luksus.

Men omkring årtusindeskiftet

begyndte den intensiverede forskning

og udvikling området

30 Gasteknik nr. 1 • 2009

Af Peter K. Storm,

fhv. generalsekretær i IGU

at få effekt. Vi begyndte at høre

om konkrete LNG projekter, som

for første gang kunne konkurrere

med gas, transporteret i rør, og

som oven i købet gjorde gassen

lige så mobil som olien.

Siden er det gået stærkt. LNG

tager stadig større andele af det

globale gas marked og ifølge BP’s

Statistical review fra 2008 udgjorde

LNG i 2007 ca. 30% af den

samlede globale gas import.

4.000 til LNG-konference

Denne udvikling mærkes også

konference og udstillings området.

Jeg har tidligere omtalt, at

IGU sammen med Gast Technology

Institute i USA og International

Institute of Refrigeration

i Paris står bag de store LNG X

konferencer, de eneste, der er

organiseret af gasindustrien selv

– ikke for at tjene penge, men

for at udbrede viden om LNG

industrien, fremme forskning

og udvikling området, samt

udveksle erfaringer.

Disse konferencer har efterhånden

samme størrelse som Verdens

Gas konferencerne. LNG 15 i

Barcelona i 2007 samlede således

godt 4.000 deltagere og havde et

udstillingsområde ca. 15.000

m 2 .

Mere fokuseret

Det forhold, at det hele er koncentreret

om LNG og kun det,

gør en eller anden måde disse

konferencer mere intensive med

et utal af bilaterale forhandlinger

og udbredte netværksaktiviteter.

LNG 16 finder sted i Oran,

Algiers næststørste by ud til

Middelhavet og tæt nogle af

Algiers omfattende LNG-eksport

terminaler.

Tegningerne af konference- og

udstillingsfaciliteterne ser flotte

ud i færdig stand, men det bygges

op fra grunden netop nu, så styrekomiteen

for konferencen, som

jeg fortsat er dybt involveret i,

krydser fingre for at det hele står

klart til april 2010.

Store udfordringer

Mellem 10-15.000 personer vil

tage sig af sikkerheden i området,

men spørgsmålet om at få skaffet

tilstrækkelig hotelkapacitet samt

hvordan man får 5.000 personer

til og ind i Oran, hvor der i dag

kun er en enkelt flyforbindelse til

Orly i Paris, er bare nogle af de

udfordringer, som vi står overfor

netop nu og i det kommende år.

Algiers energiminister, Dr.

Chagib Khelil, som p.t. også

er formand for OPEC, har selv

involveret sig meget i projektet,

så lur mig om det trods alt ikke

lykkes også at gøre LNG 16 til en

succes.

Interesserede kan finde flere

oplysninger www.lng16.org,

som dog endnu kun er delvist

udbygget.

LNG 17 finder sted i Houston,

USA i 2013, og allerede næste år

bestemmer vi i styrekomiteen

hvilket LNG eksport land, som

skal være vært for LNG 18 i 2016.


Bestyrelse

Formand:

Palle Geleff,

DONG Energy

Tlf.: 4517 3050

pagel@dongenergy.dk

Sekretær:

Peter I. Hinstrup,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2016 9600

pih@dgc.dk

Øvrige medlemmer:

Ole Albæk Pedersen,

HNG I/S

Flemming Hansen,

fh-teknik a/s

Henrik Rosenberg,

Mogens Balslev A/S

Peter Skak Iversen

DONG Energy A/S

Erik F. Hyldahl,

Elster-Instromet A/S

Astrid Birnbaum,

Københavns Energi

Peter A. Hodal,

Energinet.dk

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Sekretariat

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s

Dr. Neergaards Vej 5B

2970 Hørsholm

Tlf.: 2016 9600

Fax: 4516 1199

hma@dgc.dk

Kasserer

Mette Johansen

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.: 2146 9759

mjo@dgc.dk

Gasteknik

Redaktionsudvalget

Jan K. Jensen, DGC, formand

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz

Hanne Frederiksen, DGC

John H. Mølgaard, DONG Energy

Jørgen K. Nielsen, DEBRA

Nils Lygaard, TEKNIQ

Ole Sundman, DONG Energy

Søren H. Sørensen, HNG/MN

Christian M. Andersen, Energinet.dk

Kursusudvalg

Formand:

Bjarne Spiegelhauer,

Dansk Gasteknisk Center a/s

Tlf.:2016 9600

bsp@dgc.dk

Forslag eller ideer til andre faglige

arrangementer er velkomne.

Kontakt Jette D. Gudmandsen

Dansk Gasteknisk Center a/s,

tlf. 2146 6256

jdg@dgc.dk.

Kommende konferencer

DGF Gastekniske Dage

18.-19. maj 2009

Munkebjerg Hotel. Vejle

Forhåndstilmelding: jdg@dgc.dk

(Se program midtersiderne)

DGFs Årsmøde 2009

19.-20. november

Hotel Nyborg Strand

Dansk Gas Forening

internettet

www.gasteknik.dk

• Ansøgning om medlemsskab

• Tilmelding til konferencer

• Links til gasbranchen

• Tidligere udgaver af Gasteknik

Redaktion og layout

Jens Utoft, redaktør

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

redaktion@gasteknik.dk

Annoncer

Kontakt: Jens Utoft

Profi Kommunikation

Tlf.: 9751 4595

salg@gasteknik.dk

D a n s k G a s F o r e n i n g

Abonnement

Henvendelse til sekretariatet.

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms

Tryk

Centraltrykkeriet Skive A/S

Oplag: Distribueret 1.925

Distribution

Post Danmark og CityMail

Fødselsdage

60 år

04. februar 2009

Per Bo Ludwigsen

Tjørnevej 34

2800 Lyngby

09. marts 2009

Fleming Varmedal

Tumab Box 50

SE-268 21 Svalöu

50 år

12. marts 2009

Joy Oelkers

Lyøvej 27, Starup

6100 Haderslev

17. marts 2009

Tine Kirsten Lindgren

Nils Kaggs Gata 43C

SE-254 54 Helsingborg

Alle runde fødselsdage for foreningens

medlemmer bringes i Gasteknik,

baseret oplysninger i foreningens

medlems kartotek.

Nye medlemmer

Mette Johansen

Regnskabsansvarlig

Dansk Gasteknisk Center a/s

Bakkedal 17

2980 Kokkedal

Udgives 6 gange årligt

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 -

1/11 og 15/12

Næste nr. af Gasteknik

Udkommer i uge 14.

Materiale til næste nr. til

redaktionen senest mandag

den 16. marts 2009.

ISSN 0106-4355

Gasteknik nr. 1 • 2009

31


Kedelløsninger op til 1200 kW

Weishaupt præsenterer i år den nye kondenserende kedelserie WTC-GB,

som effektmæssigt er en overbygning den nuværende WTC serie.

Weishaupt bliver hermed leveringsdygtig i kedelløsninger op til 1200 kW.

Tændingsenhed

Tændingsenhed

Gastilslutning 1”

Gastilslutning 1”

Inspektionsåbninger

varmeveksler

Inspektionsåbninger

varmeveksler

Luftindsugning

Luftindsugning

Inspektionsåbning

kondensat

Inspektionsåbning

kondensat

WTC-GB Serien

Model Varmeydelse

WTC-GB 120 23 kW 119 kW

WTC-GB 170 28 kW 165 kW

WTC-GB 210** 35 kW 208 kW

WTC-GB 250** 43 kW 249 kW

WTC-GB 300** 50 kW 291 kW

Kaskadeanlæg** 23 kW ca. 1200 kW

Leveres fra oktober 2007 ** Leveres primo 2008

SikkerhedstemperaturbegrænserSikkerhedstemperaturbegrænser

Der er brugt mange ingeniør- og laboratorietimer

at skabe et produkt, som viderefører Weishaupt’s

traditioner for innovation og kvalitet. Det har resulteret i

en kedel der, ligesom de mindre væghængte kedler, ligger

i front en lang række punkter som fx lavt

energiforbrug/høj virkningsgrad, betjeningskomfort, lavt

støjniveau og ikke mindst nem installation.

Det er ikke kun udnyttelsen af gassen at den nye

kedel imponerer. Den bliver som standard leveret med

en sparepumpe for også at holde el-forbruget nede.

Styringsmæssigt har kedlerne overtaget logikken fra de

mindre kedler. Det er en stor fordel for vores installatører,

der allerede kender vores styrings- og betjeningslogik.

Styringen gør det også muligt at sætte op til

Gasteknik

Nr. 1 • februar 2009

Returadresse:

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm

Modulerende blæser

Gasventil med

gasmangelsikring

Centralenhed

WCM-CPU

El-tilslutningsbox

Vandmangelsikring

Returløbsføler

Indsugningsstøjdæmper

Betjeningsområde Tilslutning 11/4”

for sikkerhedsgruppen

Tømmehane Vandlås/kedel Vandlås/aftræk

Kedelfremløb 2”

Fremløbsføler

Leddelt

varmeveksler

Luftindsugning

Aftrækstilslutning

DN 125

Røggasrør

Kedelreturløb 2”

Kondenskar

5 kedler sammen i en kaskadeløsning, som sammenlignet

med traditionelle løsninger med en stor kedel

er overlegen med hensyn til driftssikkerhed og driftsøkonomi.

Sikkerhedsmæssigt er kedlerne sikret mod

gasmangel, vandmangel og tilstoppet kondensatafløb.

Og det er naturligvis muligt at tilkoble SRO og CTS

anlæg via E-bus.

WTC-GB kedlen leveres færdigsamlet og er udstyret

med justerbare ben og et bærehåndtagssystem,

som sammen med forholdsvis lav vægt og lille pladsbehov

gør kedlen nem at installere. Weishaupt’s

produktprogram indeholder naturligvis tillige et komplet

aftrækssystem, samt pumpe- og blandegrupper med

sparepumper til løsning af en enhver opgave.

Lundstrøm & Partners

More magazines by this user
Similar magazines