Biogassen måske på vej til naturgasnettet - Dansk Gas Forening

Gasteknik 

Tidsskrift fra Dansk Gas Forening • nr. 1 • 2009 

Biogassen måske på vej 

til naturgasnettet

Nogle gange skal man langt ned for at skrue varmen op 

Dybt nede i jorden er der varmt vand 

– det bruger vi som CO 2-frit tilskud til fjernvarme 

Vi er medejere af to velfungerende geotermiske 

anlæg, der leverer et CO2frit tilskud til fjernvarmen 

til flere tusinde husstande i Thisted og 

på Amager. Nu planlægger vi – i samarbejde 

med Sønderborg Fjernvarme – at bygge et nyt 

anlæg, som skal forsyne en tredjedel af Sønderborg 

med fjernvarme indenfor få år. Flere steder 

i Danmarks undergrund har vi vand, der er så 

varmt at det kan bruges som et CO2frit tilskud 

til fjernvarmen fra kraftvarmeværkerne. 

Udover at der er tale om vedvarende energi, 

har geotermisk varme den fordel, at man kan 

forudsige en stabil energipris mange år ud i 

fremtiden. Geotermisk varme kan ikke fortrænge 

den fjernvarme vi kender i dag, men 

den kan være et godt (og varmt) supplement. 

DONG Energy er en af Nordeuropas førende 

energikoncerner med hovedsæde i 

Danmark. Vores forretning er baseret på at 

fremskaffe, producere, distribuere, handle 

og sælge energi og tilknyttede produkter i 

Nordeuropa. Selskabet havde en nettoomsætning 

i 2007 på DKK 41,6 mia. (ca. EUR 

5,6 mia. eller USD 8,3 mia.). Antallet af 

medarbejdere er flere end 5.000. For yderligere 

information, se dongenergy.com.

I n d h o l d 

Gasteknik nr. 1 

februar 2009 • 98. årgang 

3 

4 

5 

6 

8 

11 

13 

14 

16 

18 

20 

22 

24 

25 

26 

28 

29 

30 

Leder: Vi sparer på gassen 

Gaskrise gav øget dansk eksport 

DGC i spidsen for EU-projekt 

Synspunkt: Naturgas er for ædel 

at bruge til opvarmning 

Biogas - et godt supplement 

til naturgas 

Biogas på naturgasnettet? 

Mors-landmænd bygger Danmarks 

største biogasanlæg 

Gasselskabernes 

energispareaktiviteter 

Program for Gastekniske Dage 

Gasjobbet: Den danske 

gasforsynings vagthund 

Teknisk Chef Gruppe 

Fagudvalget for 

Gas Installationer 

Fagudvalget for Gas Måling 

Fagudvalget for Gas Transport 

Naturgasfyrede 

strålevarmeanlæg 

Dansk fabrik til brændselsceller 

49 mio. kr. til ny 

energiteknologi 

Der er fremtid i LNG! Sponsorer for Gasteknik: 

Forsidefoto: Efter fire års stilstand 

ser der nu ud til at komme gang i 

byggeriet af nye biogasanlæg. 

Foto: www.lemvigbiogas.com 

Af Palle Geleff, 

formand for Dansk Gas Forening 

Vi sparer på gassen 

L e d e r 

Gaskonflikten mellem Rusland og Ukraine har skabt forøget 

fokus på dansk forsyningssikkerhed. 

De kendte danske reserver udtømmes gradvist over de kommende 

år og skal erstattes af nye leverancer. De kan komme 

fra nye felter i Nordsøen, fra Norge, fra Rusland og som LNG. 

Målsætningen vil være en diversificeret portefølje, så vi ikke 

bliver totalt afhængige af en enkelt leverandør. 

Besparelser i gasforbruget vil endvidere – foruden de positive 

miljøkonsekvenser – også lette forsyningssituationen. 

Og det går godt med at spare på gassen. Det er en af de konklusioner, 

man må drage af den nyligt offentliggjorte eksterne 

evaluering af den samlede danske energispareindsats i perioden 

2006-2007. 

Evalueringen omfatter en vurdering af alle de centrale energispareaktiviteter, 

herunder særligt energiselskabernes indsats, 

energimærkning af bygninger, Elsparefonden samt afgifter og 

CO 2 -kvoter. 

Naturgasselskaberne har som de øvrige energiselskaber for el, 

fjernvarme og olie fra 2006 haft nye rammer for at fremme 

energibesparelser, hvor energiselskaberne kan realisere energibesparelser 

inden for alle energiarter og over alt i landet. 

Energiselskaberne er pålagt at realisere i alt 2,95 PJ/år fra 2006 

– 2013, hvoraf gasselskabernes andel udgør 0,5 PJ/år. 

Evalueringen viser, at energiselskaberne efter de første godt to 

år samlet set har gennemført besparelser, som svarer til målsætningen, 

og at særligt mange besparelser er opnået inden 

for naturgas og relativt færre inden for fjernvarme. For gasselskaberne 

gælder, at de har en målopfyldelse på 130%. Indsatsen 

har særligt været rettet mod husholdninger og erhverv. 

Evalueringen peger på, at den samlede økonomi i besparelserne 

er attraktiv, såvel privatøkonomisk som samfundsøkonomisk. 

Læs mere om evalueringsrapporten i dette nummer af 

Gasteknik. 

Der er primo 2008 indgået en ny politisk aftale, hvor energiselskabernes 

spareforpligtigelse øges fra 2010 og frem til 5,4 

PJ/år fra i dag 2,95 PJ/år. 

Gasselskaberne er primo 2009 inviteret til de indledende drøftelser 

om udmøntningen af denne nye aftale. 

Jeg er sikker på, at sektoren nok skal leve op til de øgede ambitioner 

- vi er som sagt rigtig gode til spare på gassen! 

Gasteknik nr. 1 • 2009 

3

K o r t n y t 

Gaskunder taber klagesager 

Ankenævnet på Energiområdet behandlede 

i 2008 i alt 10 klager fra gaskunder, 

hvoraf 4 blev afvist og 4 blev 

afgjort med forlig. De sidste to blev 

henvist til andre myndigheder, hvoraf 

den ene til Energitilsynet. 

El- og varmekunder fik medhold i henholdsvis 

11 pct. og 21 pct. af klagerne. 

Tallene fremgår af en netop offentliggjort 

oversigt for håndteringen af klagesager 

i Ankenævnet på Energiområdet 

i 2008. Samlet modtog Ankenævnet 

1155 telefoniske og personlige henvendelser, 

hvoraf 41 indenfor gasområdet. 

Det resulterede i 148 nye klagesager, 

heraf 6 fra gasområdet. 

Energitilsyn undersøger E.ON 

Efter det tyske energiselskab E.ON’s 

opkøb af en række fjernvarmeværker i 

Danmark har flere forbrugere set deres 

varmeregning stige drastisk, fordi E.ON 

har hævet de faste afgifter. Derfor er 

Energitilsynet gået ind i sagen og har 

sat E.ON under tilsyn, oplyser ugebladet 

Ingeniøren. Formålet er at finde ud 

af, om E.ON overholder varmeforsyningsloven. 

Forbrugere i Annebergparken 

i Nykøbing Sjælland har oplevet 

meget høje stigninger i i de faste afgifter 

med over 3000 procent fra godt 300 

kr. til over 10.000 kr. om året. Ifølge 

E.ON skyldes den store stigning et underskud 

som følge af højere gaspriser. 

DONG sælger forsyningsfirma 

DONG Energy er blevet enig med 

Frederiksberg Kommune om at kommunen 

overtager Frederiksberg Forsyning 

for 178 mio. kr. DONG overtog i 

maj 2006 Frederiksbergs elforsyningsvirksomhed 

og indgik en serviceaftale, 

hvor DONG frem til 2010 skulle stå 

for driften af kommunens forsyning af 

varme, bygas, kloak og vand. 

Efter at el-virksomheden er udskilt, har 

kommunen ønsket at hjemtage driften 

af de øvrige forsyningsområder. 

Mere Nordsø-gas i december 

Produktionen af naturgas fra Dansk 

Undergrunds Consortiums felter i 

Nordsøen steg i december til 810 mio. 

kubikmeter mod 740 mio. kubikmeter 

i november. I december 2007 var 

produktionen 860 mio. kubikmeter, 

oplyser operatøren Mærsk Olie og Gas. 

4 Gasteknik nr. 1 • 2009 

Gaskrisen gav øget dansk eksport 

Danske gasforbrugere blev ikke 

berørt af den 12 dage lange gaskrise 

mellem Rusland og Ukraine 

i starten af januar, hvor russiske 

Gazprom afbrød gasforsyningen 

som følge af uenighed om betalingen, 

oplyser Naturgas Midt- 

Nord på sin hjemmeside. 

De danske gaspriser blev heller 

ikke berørt af konflikten. Priserne 

på den meget lille danske gasbørs 

er lave i forhold til priserne 

i resten af Europa, sandsynligvis 

fordi der ikke var kapacitet i 

ledningsnettet til at sende mere 

gas sydpå fra Nordsøen, og der er 

derfor faktisk et overskud af gas 

på lager, forklarer selskabet. 

Under konflikten blev der eksporteret 

så meget dansk naturgas 

til Europa, som der var kapacitet 

til i ledningsforbindelserne. Der 

er forbindelse direkte fra felterne 

i Nordsøen til Holland og fra det 

danske transmissionsnet med 

en ledning fra Egtved gennem 

Sønderjylland til Tyskland. 

Også eksport af norsk gas blev 

øget mest muligt under krisen. 

Gasprisen steg lidt på de europæiske 

gasbørser under krisen, 

der faldt sammen med en kuldebølge 

i det centrale Europa. 

Gaskrisen blev løst, da Ukraine 

accepterede fra 2010 at betale 

samme pris for gassen som lande 

i Vesteuropa. I år får Ukraine 

20% rabat, men det er tvivlsomt, 

om landet har råd til at betale. 

Landet er tæt på bankerot og 

klarer sig i øjeblikket ved hjælp 

af et lån på 16,4 mia. dollars fra 

Den Internationale Valutafond. 

Alternative gasledninger 

Gazprom dækker ca. 25% af 

gasforbruget i Vesteuropa. 80% 

af eksporten går gennem Ukraine 

og resten gennem Hviderusland. 

Det er baggrunden for planerne 

om at etablere en ny gastransmission 

gennem Østersøen 

direkte fra Rusland til Tyskland 

(Northstream) og tilsvarende en 

forbindelse via Sortehavet gennem 

flere sydeuropæiske lande til 

Italien (Southstream). 

Samtidigt har en række sydeuropæiske 

gasselskaber planer 

om at etablere en forbindelse 

fra Centraleuropa til Tyrkiet og 

derfra videre til de store gasfelter 

i landene øst for Det Kaspiske 

Hav med det formål at mindske 

uafhængigheden af gasforsyninger 

fra Rusland. ut- 

Øget gassalg trods fald i energiforbrug 

Forbruget af naturgas i Danmark 

steg i de første tre kvartaler af 

2008 med 4,0 pct., selv om det 

faktiske energiforbrug faldt 1,9 

pct. sammenlignet med de tilsvarende 

måneder i 2007, oplyser 

Energistyrelsen. 

Faldet i energiforbruget skyldes 

især, at Danmark var nettoimportør 

af el i de første 9 måneder af 

2008, mens vi i 2007 var nettoeksportør 

af elektricitet. Dermed 

blev der produceret mindre 

strøm på de danske kraftværker 

end sidste år. Forbruget af kul 

er således faldet med 12,6 pct., 

mens olieforbruget er faldet med 

3,4 pct.. 

Udviklingen i brændselsforbruget 

i årets første tre kvartaler 

har betydet, at CO 2 -emissionerne 

fra energiforbrug er faldet 2 mio. 

tons eller knap 10 pct. i forhold 

til niveauet i 2007. Korrigeres for 

brændselsforbruget i forbindelse 

med udenrigshandlen med el 

var energiforbruget januar-september 

2008 stort set uændret i 

forhold til samme periode sidste 

år. Den samlede produktion af 

primær energi var 1,3 pct. højere 

i januar-september 2008 end i de 

første 3 kvartaler af 2007. 

Eksporten af naturgas voksede 

således 37 pct. og naturgasproduktionen 

var 18,1 pct. højere 

end i de første 3 kvartaler i 2007 

Produktionen af råolie faldt derimod 

med 6,8 pct.. 

Der foreligger endnu ikke en 

opgørelse over produktion og 

forbrug af vedvarende energi.

Milliarder til grøn energi i Danmark 

Bestyrelsen for DONG Energy 

godkendte på sit møde 26. 

januar en radikal omlægning af 

selskabets investeringsprogram 

med det formål at øge selskabets 

CO 2 -frie energiproduktion fra de 

nuværende 15% til 85%. 

Det oplyste adm. direktør 

Anders Eldrup ved den efterfølgende 

indvielse af et nyt innovationscenter 

ved Skærbækværket 

vest for Fredericia. 

”DONG Energy’s innovationscenter 

skal være med til at skabe 

grønne energiløsninger til vores 

kunder. Dermed vil vi bane vejen 

til stabil energi uden CO 2 - som 

er vores vision for virksomheden,” 

sagde Anders Eldrup. 

Bestyrelsesformand Frits H. 

Schur erkendte, at finanskrisen 

ikke er det bedste udgangspunkt 

for de store investeringer i øget 

produktion af vedvarende energi, 

men var ikke i tvivl om, at DONG 

har styrke til at klare opgaven, 

som han finder helt nødvendig. 

Foruden mere vindkraft vil 

DONG satse på øget anvendelse 

af affald og biomasse, herunder 

træ, tæflis og halm. 

Der blev ikke sat tal på investeringerne, 

men DONG Energy har 

tidligere oplyst om projekter for 

op mod 50 mia. kr. 

Ugen forinden afslørede det 

svenskejede Vattenfall planer om 

at investere 5 mia. kr. i ombygning 

af sine danske kraftværker 

fra kulfyring til biobrændsler. 

Afgørelse i strid om nødlager-pris 

Energitilsynet har i en afgørelse 

15. december 2008 slået fast, at 

de danske lagerselskaber (Energinet.dk 

Gaslager A/S og DONG 

Storage A/S) har ret til oppebære 

en rimelig forrentning af deres 

investering, også for deres salg af 

nødkapacitet, men at den tilladte 

forrentning for nødkapacitet bør 

være lavere end den maksimale 

forrentning, som tilsynet tillader 

for kommerciel kapacitet. 

Energinet.dk Gastransmission 

A/S skal som ansvarlig for forsyningssikkerheden 

hvert år købe 

en vis mængde lagerkapacitet i 

de to danske naturgaslagre og har 

forrang før andre lagerkunder 

kan købe kapacitet til deres kommercielle 

forretning. 

DONG og Energinet.dk har 

været uenige om prisen for 

nødlagerkapacitet og har derfor 

samlet sagen for Energitilsynet. 

I sin afgørelse fastslår tilsynet: 

”At nødkapacitet til sikring af 

forsyningssikkerheden i Danmark 

må betragtes som et særligt 

produkt, som skal vurderes og 

prissættes særskilt i forhold til 

naturgasforsyningslovens § 38. 

At den maksimale pris på 

nødkapacitet i de to danske lagre 

kan fastsættes som en pris, der 

dækker samtlige omkostninger 

til nødkapacitet, og som samtidig 

giver lagerselskaberne mulighed 

for at opnå et rimeligt afkast af 

den investerede kapital. Den investerede 

kapital skal selskaberne 

opgøre som den regulatoriske 

aktivbase (RAB), og det rimelige 

afkast skal afspejle produktets 

særlige karakter som en PSOydelse 

i forhold til naturgasforsyningsloven, 

lagerselskabernes 

rolle i gasmarkedet og deres rolle 

i forhold til at sikre forsyningssikkerheden 

i Danmark, jf. naturgasforsyningslovens 

§§ 15 og 38. 

At det rimelige afkast for nødkapacitet 

fastsættes efter WACC 

metoden, jf. naturgasforsyningslovens 

§ 38. 

At det rimelige afkast på produktet 

nødkapacitet skal afspejle, 

at der er en lavere risiko ved 

produktet nødkapacitet i forhold 

til den risiko, lagerselskaberne 

påtager sig ved at sælge kommerciel 

lagerkapacitet, jf. naturgasforsyningslovens 

§ 38. 

At det rimelige afkast på 

nødkapacitet ikke kan tillægges 

en værdi, der afspejler prisen på 

tilsvarende markeder, jf. naturgasforsyningslovens 

§ 38”. 

Kilde: www.energitilsynet.dk 

Kh oe rat d enry t 

Øget afgift på olie og naturgas 

Afgifterne på olie og naturgas bør forhøjes, 

så de årligt indbringer statskassen 

yderligere 3,5 mia. kr. Det fremgår 

ifølge flere medier af det forslag til en 

skattereform, som regeringens skattekommission 

har fremlagt. Også beskatningen 

af erhvervslivets energiforbrug 

skal ifølge rapporten øges. De aktuelle 

fald i energipriserne øger muligheden 

for at forslagene bliver gennemført. 

Forslagene udgør en del af finansieringen 

af den ønskede nedsættelse 

af indkomstskatterne, herunder ikke 

mindst fjernelse af mellemskatten og 

en forhøjelse af grænsen for topskat. 

Gas-lande samles i organisation 

Ministre fra 12 gaseksporterende lande, 

heriblandt Iran og Qatar, lagde 23. 

december på et møde i Moskva sidste 

hånd på dannelsen af en gasorganisation, 

som mange lande frygter. 

På mødet advarede premierminister 

Vladimir Putin om, at ”æraen med 

billig gas er ovre”, og at forbrugerne i 

fremtiden kan vente stigende priser. 

Den russiske energiminister, Sergej 

Sjmatko, forsikrede dog om, at den 

nye organisation ikke bliver i stil med 

OPEC, der aftaler produktionskvoter. 

Mærsk får ny borerig til Nordsøen 

Maersk Drilling har fået endnu en jackup 

borerig leveret til brug for Maersk 

Oils aktiviteter i Nordsøen. 

Den nye rig forlader Singapore den 3. 

februar med kurs mod Nordsøen, hvor 

den første opgave bliver en toårig kontrakt 

med Maersk Oil med option på 

forlængelse i et år. Den anden af de fire 

rigge i serien med en operationsdybde 

på 350 fod, arbejder på en treårig kontrakt 

med DONG Energy. 

Protest mod udvidelse af gaslager 

Lokale fritidsfiskere er gået til kamp for 

at forhindre, at Energinet.dk får lov til 

at udvide naturgaslageret i Ll. Thorup, 

ni kilometer fra virksomhedens pumpestation 

ved Virksunddæmningen mellem 

Hjarbæk Fjord og Lovns Bredning. 

Energinet.dk ér gået i gang med 

udvidelsen af pumpestationen, men 

tilladelse til at pumpe salt ud Limfjorden, 

som fiskerne frygter, er endnu ikke 

givet. Naturgaslageret i Ll. Thorup har 

nu syv kamre, som skal udvides. 

Gasteknik nr. nr. 1 • 1 2009 • 2009 5 

5

S y n s p u n k t 

Naturgas er for ædel at bruge til opvarmning 

Varmeplan Danmark giver løsningerne på, hvordan naturgassen kan konverteres 

til fjernvarme på vejen til at gøre Danmark CO 2 -neutral. 

Vi skal bruge vores ressourcer 

med omtanke. Derfor bør vi bruge 

ressourcerne til det, de er bedst 

til. For naturgassens vedkommende 

er det ikke til opvarmning af 

boliger. Det er naturgassen både 

for ædel og for knap til. 

At den så også klimamæssigt er 

problematisk i forbindelse med 

opvarmning, er en anden vægtig 

grund til at se på, hvordan danske 

boliger bør varmes op. 

Og hvorfor er naturgassen så 

for ædel til i hvert fald individuel 

opvarmning, og måske på længere 

sigt til opvarmning i det hele 

taget? 

Ja, det er den for det første, fordi 

varme så vidt muligt altid bør 

samproduceres med el, altså på 

et kraftvarmeværk, hvorfor det er 

spild af god naturgas at brænde 

den af på ren varmeproduktion i 

individuelle naturgasfyr. 

For det andet fordi naturgassen 

kan substitueres af andre brændsler. 

Endda uden de store problemer. 

Brændsler som er langt mere 

klimavenlige. Derfor er det en 

god ide at forbeholde naturgassen 

til formål, hvor naturgassens 

kvaliteter kan udnyttes. 

Vi bør også have i erindring, 

at i løbet af ganske få år, bliver 

Danmark nødt til at importere 

naturgas, hvad i forhold til både 

forsyningssikkerhed og samfundsøkonomi 

gør naturgas 

mindre attraktiv. 

Aalborg Universitet og Rambøll 

udgav i oktober Varmeplan Danmark, 

som giver et bud på, hvordan 

vi skal skrue vores varmesy- 


Af Jørgen G. Jørgensen, 

direktør for Dansk Fjernvarme 

stem sammen i de kommende år 

for at blive CO 2 -neutrale. 

Det ligger lige for 

Konklusionen er, at vi skal udbrede 

det eksisterende fjernvarmenet 

og dermed høste lavthængende 

frugter. For det ligger lige for at 

konvertere gasområder og oliefyr 

i eller i nærheden af fjernvarmeområder 

til fjernvarme. 

Fjernvarmen er i modsætning 

til andre opvarmningsmetoder 

ikke energi i sig selv. Fjernvarme 

er derimod infrastruktur, der kan 

distribuere og udnytte energi, der 

ellers ville gå til spilde. 

Det varme vand i ledningsnettet 

er ikke afhængigt af, hvordan 

denne energi bliver til. Og man 

kan uden videre blande varmt 

vand af forskellige kvaliteter og 

fra vidt forskellige kilder, i modsætning 

til f.eks. et naturgasrør, 

som kun kan bruges til naturgas. 

Fjernvarme kommer da også 

allerede i dag fra en hel stribe forskellige 

kilder, først og fremmest 

overskudsvarme fra elproduktion 

og affaldsforbrænding. 

Velegnet til vedvarende energi 

Elproduktionen (kraftvarmeproduktionen) 

er på de centrale værker 

i høj grad baseret på kul og på 

de decentrale værker på naturgas, 

men pointen er, at efterhånden 

som disse fossile brændsler 

udskiftes med vedvarende energi 

i form af f.eks. biomasse, så er 

distributionen af overskudsvarmen 

ikke noget problem i kraft af 

fjernvarmesystemerne. 

Hertil kommer, at fjernvarmesystemerne 

allerede i dag og 

i hastigt stigende grad er baseret 

på alle mulige andre energikilder, 

f.eks. flis, biomasse, solvarme, 

spildvarme fra industrien og 

geotermi. 

I tilknytning til fjernvarmesystemerne 

vil vi i de kommende 

år også se nye kombinationer af 

både eksisterende og ny energiteknologi, 

ikke mindst lagring og 

udnyttelse af vindenergi, hvor 

fjernvarmesystemerne vil være 

helt uovertrufne. 

Vi kan ved udbygning af fjernvarmesystemerne 

også få mere 

energi ud af affald og overskudsvarme 

i industrien, som ellers 

blot går til spilde og i mange 

tilfælde kræver afkøling for at 

kunne bortledes. 

Afkøling kræver som bekendt 

også energi, og dermed er der 

faktisk endnu en afledt effekt. 

Hertil kommer, at vi i tilknytning 

til fjernvarmesystemerne i fremtiden 

i Danmark også vil begynde 

at se mere fjernkøling, som i 

f.eks. Sverige og Finland, men det 

er en anden historie. 

Fjernvarmeandel kan øges 

I dag er 61 procent af alle danske 

husstande tilsluttet fjernvarme, 

hvilket svarer til 46 procent af det 

samlede boligareal. Varmeplan 

Danmark påviser, at op mod 70 

procent af det samlede boligareal 

med fordel kunne opvarmes med 

fjernvarme, hvis formålet er at 

mindske udslip af CO 2 . 

Det resterende opvarmnings-

Herningværket leverer både fjernvarme til Herning og Ikast, samt el til 

nettet. Værket anvender fortrinsvis træflis og en smule naturgas, men 

skal overgå til 100% træflisfyring. (Foto: DONG Energy) 

areal vil så typisk skulle opvarmes 

via elbaserede systemer, 

f.eks. varmepumper, efterhånden 

som elproduktionen i højere 

grad bliver baseret på vedvarende 

energi, ikke mindst en større 

andel vindmøllestrøm. 

Det lyder umiddelbart lige til 

at realisere, men det vil kræve 

forskellige lovændringer, som efter 

min vurdering også er godt på 

vej. Det gælder særligt områdeafgrænsningen 

mellem fjernvarme 

og individuel naturgas og restriktionerne 

på brændselsvalg på de 

decentrale kraftvarmeværker. 

Faktisk anviser Varmeplan 

Danmark, hvordan vi allerede 

i 2020 kan have halveret CO 2 - 

udledningen og være godt på 

vej mod et samfund, som er 100 

procent baseret på vedvarende 

energi og under visse forudsætninger 

allerede i 2030 vil kunne 

blive CO 2 -neutral. 

Udviklingsmuligheder 

Varmeplan Danmark opererer 

med tre scenarier. Det første scenarie 

er at gå fra de nuværende 

46 procents fjernvarmedækning 

til 53 procent. Det kan ske ved at 

tilslutte oliefyrede boliger samt 

gasfyrede boliger, der ligger lige 

op ad det eksisterende fjernvarmenet. 

Næste scenarie er at opnå 63 

procent dækning, hvilket kræver 

konverteringer af naturgasområder 

til fjernvarmeområder. 

Endelig er slutscenariet at 

opnå en dækningsgrad på 70 

procent, hvor naturgasområder i 

en afstand af op til en kilometer 

fra de eksisterende fjernvarmenet 

tilsluttes. 

De forskellige scenarier er i 

analyserne kombineret med kraftige 

energibesparelser i boligerne: 

25, 50 og 75 procent, hvilket 

langt hen ad vejen øger de 

samfundsmæssige gevinster ved 

fjernvarme. (Lavere fremløbstemperaturer, 

flere boliger dækket af 

samme varmemængde m.v.) 

Følger vi scenarierne fra 

Varmeplan Danmark, så vil der 

kunne prioriteres, så naturgassen 

anvendes optimalt. Dermed kan 

vi forbeholde dette brændsel til 

krævende processer og produktion, 

hvor fjernvarme eksempelvis 

ikke kan substituere gassen. 

S y n s p u n k t 

For 25 år siden 

Klip fra Gasteknik 1-1984 

Gennembruddets år? 

Måske kan vi ved udgangen af 1984 

sige, at dette år virkelig blev gennembrudsåret. 

Mens disse linier skrives, 

ser det ud til, at endelig enighed 

mellem Industrirådet og DONG om 

gassalget til industrien er nært forestående. 

Den foreløbige, principielle 

aftale om samarbejdet, som blev truffet 

i efteråret 1983, udkrystalliserer 

sig altså i realiteter. Mange andre tegn 

tyder på, at den så længe ønskede 

arbejdsro for gasselskaberne endelig 

oprinder. Det var den senere noget 

omdiskuterede annonce på valgdagen 

jo også udtryk for. (Uddrag af leder). 

Naturgassalget 

Naturgas Syd gik ud af 1983 med 

5.200 naturgas- og flaskegaskunder, 

fordelt på 13 kommuner i Syd- og 

Sønderjylland. Det svarer til en gennemsnitlig 

tilslutning i de pågældende 

områder på godt 37%. 

Naturgas Fyn havde ved årsskiftet 

kontrakt med ca. 3.500 kunder. Heraf 

forsynes 2.500 med gas, hvoraf 1.800 

med naturgas og 700 med F-gas. 

Hos Naturgas Sjælland er der med 

udgangen af 1983 registreret 4.910 

forbrugere, og hver dag bringer nye 

kontrakter. 6. maj vil man fejre naturgassens 

ankomst til hovedsædet på 

Energivej i Sorø på festlig vis. 

HNG nåede kort før jul kunde nr. 

5.000 flere måneder før ventet. Som 

led i sit salgsfremstød har HNG i januar 

udsendt en brochure til 132.000 

forbrugere i 28 kommuner. 

Investeringer hos Midt/Nord 

Det vil vare lidt længere før Midt/ 

Nord får naturgas, men salget af F-gas 

er i gang. Repræsentantskabet har 

vedtaget et budget for 1984 på 135,8 

mio. kr., hvoraf anlægsinvesteringer 

udgør 89,3 mio. kr. Det samlede 

investeringsbehov er i en statusrapport 

fra marts 1983 opgjort til 1.575 

mio. kr. i juli 83-niveau. Rapporten er 

baseret på afsætningsforventninger 

på baggrund af en række landsdækkende 

prioriteringer og afgrænset til 

30 midtjyske kommuner. 

Gasteknik nr. 1 • 2009 7

B i o g a s 

Biogas - et godt supplement til naturgas 

Udnyttelse af potentialet vil kræve distribution gennem naturgasnettet og 

opgradering til naturgaskvalitet, viser rapport fra Skive Kommune. 

Sammen med PlanEnergi har 

Naturgas Midt-Nord udarbejdet 

en rapport der beskriver potentialet 

i mulighederne for at indføre 

biogas som supplement til naturgas 

via ”Optimal udnyttelse af 

biogasressourcerne ved hjælp af 

opgradering til naturgaskvalitet”. 

I rapporten er der taget udgangspunkt 

i Skive Kommune, og 

den viser, at der i en kommune 

som Skive er et potentiale, der 

umiddelbart kan erstatte op til ca. 

40% af naturgasmængden. Lidt 

under halvdelen af biogassen kan 

afbrændes i kraftvarmeværkerne i 

oplandsbyerne Durup, Glyngøre, 

og Ramsing-Lem-Lihme, og den 

resterende del kan opgraderes og 

distribueres i naturgasnettet. 

Biogasproduktionen baserer 

sig langt overvejende på gylle fra 

landbruget i Salling, og produktionen 

kan mere end fordobles, 

hvis der tillige suppleres med 

biogas fra efterafgrøder og energiafgrøder. 

Mængdemæssigt er der tale om 

en biogasproduktion på ca. 14,6 

mio. m 3 metan pr år (se tabel 1), 

hvilket svarer til 13,2 mio. m 3 naturgas). 

Det samlede naturgasforbrug 

i Skive Kommune udgør p.t. 

ca. 34,5 mio. m 3 naturgas pr år. 

Grundlag for tre anlæg 

I de analyser, der ligger bag rapporten, 

er der belyst flere alternativer 

med etablering af biogasanlæg. 

Ved det forslag, der giver den 

bedste udnyttelse af biogasressourcerne 

og den mest fordelagtige 

økonomi, skal der etableres 


Af Søren Hylleberg Sørensen, 

teknisk direktør, 

HNG og Naturgas Midt-Nord 

tre biogasanlæg i Salling. 

Det ene anlæg skal forsyne 

Durup og Glyngøre Varmeværker 

med biogas direkte, det andet 

skal på samme måde forsyne 

Ramsing-Lem-Lihme Kraftvarmeværk. 

Disse to anlæg anvender 

hver for sig ca. 20% af biogasmængden. 

Et tredje anlæg placeres centralt 

i nærheden af naturgasfordelingsledningen 

og på dette anlæg 

etableres der tillige et opgraderingsanlæg, 

således at naturgassen 

kan opgraderes til naturgaskvalitet. 

(se figur 2). 

Gasoverskud om sommeren 

Da biogasproduktionen er stort 

set konstant hele året, og varmeforbruget 

varierer afhængigt af 

sæsonen, vil der på anlæggene 

ved kraftvarmeværkerne enten 

være overskud af biogas om sommeren 

eller skulle suppleres med 

andre brændsler (f.eks. naturgas) 

i vinterperioden (se figur 3). 

Den foreslåede kombination 

medfører, at 65% af naturgasfor- 

bruget til kraftvarmeværkerne vil 

blive erstattet af biogas. 

Biogasmængderne fra det 

centrale biogasanlæg kan hele 

året afsættes til naturgasnettet. 

”Normalt” vil det ske ved at tilsætte 

en mindre mængde propan 

til den opgraderede biogas, for at 

bringe den op på en brændværdi, 

svarende til naturgaskvalitet, og 

derefter injicere den i 40 bars fordelingsledningsnettet, 

hvor der 

hele året er et naturgasaftag, der 

overstiger den tilførte mængde 

opgraderede biogas. 

Fornuftig økonomi 

Omkostningerne ved at producere 

biogas vil ligge på ca. 3,16 

kr/m 3 naturgasekvivalent for de 

mindre anlæg ved kraftvarmeværkerne 

og ca. 4,34 kr/m 3 ved 

det større centrale anlæg, hvoraf 

omkostningerne til opgradering, 

trykforøgelse og propantilsætning 

udgør ca. 1,38 kr./m 3 . 

Tilsvarende er prisen for naturgas 

pt. (januar 2009) ca. 1,70 kr./ 

m 3 til et mindre kraftvarmeværk, 

Biomasse Mængde Biogaspoten- 

Tons tiale - 1.000 m3 Metanpotentiale 

- 1.000 m3 Husdyrgødning 710.000 19.481 12.663 

Enggræs 18.700 2.777 1.805 

Spildevandsslam 9.900 258 168 

Grøde 135 15 10 

I alt 738.735 22.532 14.646 

Efterafgrøde 13.300 1.650 1.073 

Energiafgrøde 128.000 26.048 16.931 

Tabel 1 – Biogasressourcerne

og 2,00 kr./m 3 til ”privatkunder”. 

Da der pt. ydes et tilskud på 40,5 

øre/kWh el, produceret på biogas, 

svarende til ca. 1,85 kr/m 3 , og afgiftsfritagelse 

svarende til 1,20 kr/ 

m 3 , er der som udgangspunkt en 

”fornuftig” økonomi i at anvende 

biogas til kraftvarmeproduktion. 

Det samme vil være gældende, 

hvis der ydes et tilsvarende tilskud/afgiftsfritagelse 

til biogas, 

der distribueres i naturgasnettet. 

Som et delvis alternativ til at 

yde tilskud til opgradering af biogas 

med henblik på distribution 

i naturgasnettet, kunne omkostningerne 

til opgradering pålægges 

naturgaskunderne som PSO 

omkostning på lige fod med, at 

el-forbrugerne betaler for el, der 

er produceret på vindmøller. 

Hvis det centrale biogasanlæg 

som angivet på figur 2 placeres i 

nærheden af M/R-stationen ved 

Jebjerg, vil en betydelig andel af 

den opgraderede biogas kunne 

anvendes i det lokale distributi- 

Fig. 3. Varmedækningsgrad – biogas 

B i o g a s 

Figur 2. Placering af biogasanlæg 

onsnet, og omkostningerne til 

trykforøgelse kan derved undlades 

for denne delmængde, hvilket 

vil reducere prisen på denne 

andel af gassen med 13 øre/m 3 . 

Propan-tilsætning kan undlades 

Ligeledes kan det overvejes helt 

at undlade tilsætning af propan, 

hvilket vil reducere prisen med 

yderligere 15 øre/m 3 . 

Undlades tilsætningen af propan 

vil det medføre at ”naturgaskvaliteten” 

i fordelingsledningsnettet 

vil variere, afhængig af 

den tilførte mængde opgraderet 

biogas og naturgasflowet på det 

pågældende sted. 

Dette vil medføre ”udfordringer” 

omkring for eksempel 

korrekt forbrugsafregning og 

indregulering af gasforbrugende 

apparater på lige fod med dem, 

der skal imødegås i forbindelse 

med kommende skift i naturgaskvaliteten 

som følge af evt. gas 

fra Tyskland eller Norge. 

Fordeles til Mors og Thy 

Biogasproduktionen i Skive 

Kommune, som den er forudsat 

i rapporten, vil i store træk svare 

til ”minimumsforbruget” i sommerperioden, 

ligeledes i Skive 

kommune (se figur 4), men da 

der det pågældende sted i fordelingsledningsnettet 

foruden Salling 

er flow til Morsø og Thisted 

Kommuner, vil der alene være 

tale om en delmængde af opgraderet 

biogas i ledningsnettet og 

> > > 


B i o g a s 

Nm3/døgn 

200.000 

180.000 

160.000 

140.000 

120.000 

100.000 

80.000 

60.000 

40.000 

20.000 

dermed mindre variationer, end 

vi må imødese fra den norske/ 

tyske gas. 

At Skive Kommune er valgt 

som eksempel i vores analyse er 

naturligvis ikke tilfældigt, men 

skyldes blandt andet, at der i 

kommunen produceres betydelige 

mængder husdyrgødning 

samtidig med, at der er flere 

decentrale kraftvarmeværker. 

Endvidere har kommunen udvist 

stor interesse for etablering af 

alternative brændsler, herunder 

biogasanlæg. 

Store miljøfordele 

Da biogasproduktionen samtidigt 

med, at den erstatter et 

fossilt brændsel, tillige begrænser 

landbrugets metanudslip, er den 

miljømæssige fordel ved biogasproduktion 

betydelig, og den 

ekvivalente CO 2 fortrængningspris 

er på kun 40 kr./tons CO 2 , 

hvor den for etablering af andre 

former for vedvarende energi er 

betydelig højere (f.eks. ca. 120 

kr./tons CO 2 for ”vindmølle el”) 

Med hensyn til mængderne af 

husdyrgødning, som potentiale 

for biogasproduktion, så forhol- 


0 

01-11-2007 00:00 

Biogas... 

23-11-2007 00:00 

15-12-2007 00:00 

06-01-2008 00:00 

28-01-2008 00:00 

19-02-2008 00:00 

Skive Kommune 

Naturgasforbrug 

Figur 4 – Årsvariation for naturgasforbrug i Skive Kommune 

12-03-2008 00:00 

03-04-2008 00:00 

25-04-2008 00:00 

17-05-2008 00:00 

08-06-2008 00:00 

der det sig således, at der i Nord- 

og Vestjylland er flere kommuner, 

hvor der produceres tilsvarende 

mængder husdyrgødning som i 

Skive Kommune, og enkelte hvor 

der forholdsmæssigt produceres 

mere, og hvor man stort set kan 

blive ”selvforsynende” med ”bionaturgas” 

under de rette vilkår. 

Bringes forgasning af efterafgrøder 

og bioafgrøder også ind i 

billedet, vil væsentlige områder 

af Jylland kunne blive stort set 

”selvforsynende” med ”bio-naturgas”. 

Som det kan ses af ovenstående, 

så vil biogas på sigt kunne 

blive et betydeligt supplement til 

naturgas, og det kan ske relativt 

hurtigt (inden for få år), hvis der 

er politisk vilje til at skabe det 

nødvendige grundlag for det. 

En væsentlig årsag til at der 

ikke endnu ikke er etableret et 

større antal biogasanlæg i forbindelse 

med kraftvarmeværker, 

skyldes givetvis, at de nuværende 

tilskudsmuligheder og afgiftsvilkår 

er ganske nye, men også, 

at der er mange parter, der skal 

opnå enighed for at der kan 

etableres sådanne anlæg, lige som 

30-06-2008 00:00 

Jebjerg 

Durup 

Glyngøre 

Højslev 

Skive Syd 

Skive Nord 

Rønbjerg 

Summeret 

Figur 4 – Årsvariation for naturgasforbrug i Skive Kommune 

22-07-2008 00:00 

13-08-2008 00:00 

04-09-2008 00:00 

26-09-2008 00:00 

18-10-2008 00:00 

der er tale om betydelige investeringer 

hvor der vil være behov for 

at der skabes et vist sikkerhedsnet 

for investeringerne. 

Afgifter en barriere 

En meget væsentlig barriere for at 

få opgraderet biogas i naturgasnettet 

er de nuværende afgiftsvilkår, 

der medfører at biogassen i 

disse situationer pålægges afgifter 

på lige fod med naturgas. Endvidere 

er det pt. ikke afklaret, 

hvem der kan/skal tage initiativ 

til at iværksætte de nødvendige 

tiltag for etablering af ”centrale” 

biogasanlæg. 

Vi foreslår derfor at der, sideordnet 

med at afgiftsvilkårene 

tilrettes, udarbejdes en overordnet 

planlægning for etablering 

af biogasanlæg (på lige fod med 

da naturgasnettet blev etableret) 

og at kommunerne tildeles de 

nødvendige værktøjer til at føre 

planerne ud i virkeligheden, i 

samarbejde med landbrugets organisationer, 

kraftvarmeværkerne 

og naturgasselskaberne. 

Rapporten kan i sin helhed 

findes på Naturgas Midt-Nords 

hjemmeside www.midtnord.dk.

Af Christian Meiniche Andersen, 

sektionschef for gasafregning, 

Energinet.dk 

Biogas på naturgasnettet? 

EU-direktiv og den danske Naturgasforsyningslov stiller krav om ikke-diskriminerende 

adgang for biogas til gasnettet. 

Rundt omkring os er vores nabolande 

i fuld gang med at koble 

nye biogasanlæg på naturgasnettet, 

mens vi herhjemme fortsat 

har til gode at se det første danske 

biogasanlæg blive forbundet. 

Når Tyskland, Sverige, Schweiz 

og Østrig allerede har biogas på 

nettet og udbygningen er progressivt 

stigende, er det i god 

overensstemmelse med EU’s 

direktiv om udvikling af det 

indre gasmarked (2003/55/EF af 

26. juni 2003). Direktivet fastslår, 

at medlemstaterne sammen med 

naturgas også skal give biogas 

adgang til naturgasnettet, så- 

EU-direktivet om biogas 

Europa-Parlamentets og Rådets 

direktiv 2003/55/EF af 26. 

juni 2003 om fælles regler for 

det indre marked for naturgas 

og om ophævelse af direktiv 

98/30/EF (EU-Tidende nr. L 176 

af 15/07/2003 s. 0057 - 0078): 

”(24) Medlemsstaterne sørger 

for, idet der tages højde for 

de nødvendige kvalitetskrav, at 

sikre biogas og gas fremstillet 

af biomasse eller andre typer 

gas ikke-diskriminerende adgang 

til gasnettet på betingelse 

af, at en sådan adgang er fuldt 

forenelig med de relevante 

tekniske regler og sikkerhedsstandarder. 

Disse regler og 

standarder bør sikre, at disse 

gasser teknisk set og sikkert 

kan injiceres i og transporteres 

gennem naturgassystemet og 

bør også vedrøre disse gassers 

fremt det opfylder de nødvendige 

tekniske krav. Direktivets tekst 

på området er skrevet ind i den 

danske Naturgasforsyningslov. 

Når det endnu ikke er lykkedes 

at få koblet biogas på naturgasnettet 

i Danmark skyldes det, 

at der blandt eksperter ikke er 

enighed om den samfundsmæssige 

nytte ved at få biogassen på 

naturgasnettet, altså om projektet 

kan oppebære udgiften ved at 

opgradere biogassen til naturgaskvalitet. 

Således forbruges biogassen 

derfor i øjeblikket på lokale 

kraftvarmeværker, som er koblet 

direkte til biogasproduktionsanlæggene 

via separate biogasrør. 

Herved opnås den fordel, at gassen 

ikke skal renses for CO 2 . 

Men med denne løsning, 

afskærer man sig fra en række fordele, 

som findes ved tilkobling til 

naturgassystemet, og som markedet 

i stigende grad prissætter med 

højere værdi. 

Hvad kan nettet 

gøre for biogassen? 

Biogasproduktionen er ret konstant 

over året med samme 

energiproduktion såvel sommer 

som vinter. 

Da energiforbruget på kraftvarmeværkerne 

er størst om vinteren 

og mindst om sommeren, medfører 

en optimeret kombination 

af lokal biogasproduktion til et 

lokalt kraftvarmeværk om sommeren 

et væsentligt overskud af 

biogasproduktion, som ikke kan 

udnyttes optimalt. 

B i o g a s 

Modsat er der i naturgassystemet 

adgang til sæsonudjævning 

via de to danske naturgaslagre, 

der stiller lagerydelserne til rådighed 

på markedsbaserede vilkår. 

Således ville biogas, opgraderet til 

naturgasnettet, kunne gemmes 

fra sommer til vinter. 

Dette betyder ikke at biogassen 

fysisk vil nå naturgaslagerne eller 

transmissionsnettet. Biogassen vil 

fysisk befinde sig i distributionsnettet 

på eller nedenstrøms det 

trykniveau hvor biogassen injiceres. 

Via lokal fortrængning af 

de tilsvarende naturgasmængder 

– biogassen erstatter naturgas - vil 

biogassen få adgang til det liberaliserede 

europæiske gasmarked 

med de handelsmæssige fordele, 

dette giver. 

Biogassen kan dermed sælges 

på gasbørser eller direkte til alle 

gasforbrugere i Europa. Derved 

opnås betaling for den reelle 

værdi af gassen. 

En god handelsvare 

Med den fokus der er på vedvarende 

energi, CO -kvoter 

2 

og miljø, er biogassen en god 

handelsvare, ikke kun i Danmark, 

men i hele verden, hvor virksomheder 

ønsker at markedsføre sig 

på miljøvenlig drift og energiforbrug. 

Biogassen produceres hovedsagelig 

i den vestlige del af landet, 

mens det danske energiforbrug 

har hovedvægten i den østlige 

del. Med et biogaspotentiale på 

40 PJ ~ 1 mia. m3 naturgas sva- 

kemiske egenskaber.” > > > 


i o g a s 

rende til 25% af det nuværende 

danske naturgasforbrug, er der et 

behov for at få flyttet energien på 

tværs af landet. Det kan delvist 

ske via lokal el-produktion og 

benyttelse af el-infrastrukturen 

eller ved opgradering til naturgasnettet 

og virtuel eller fysisk 

transport. 

Fysisk transport på tværs af 

landet kan blive nødvendigt, hvis 

biogasproduktionen nærmer sig 

det minimale naturgasforbrug 

(forbruget en varm sommerdag) i 

de lokale distributionsnet. Dette 

vil medføre behov for at injicere 

overskydende biogas i transmissionenettet. 

Dette vil dog medføre 

en meromkostning til kompression, 

men samtidig en fordel som 

følge af den effektive opblanding 

med naturgassen. 

Tekniske udfordringer 

Biogassen består efter fjernelse af 

CO 2 af ren metan. Dette giver lidt 

andre egenskaber end naturgassen, 

som ud over metan indeholder 

flere tunge kulbrinter. 

Dette kan give visse tekniske 

udfordringer for myndigheder 

og gas-infrastrukturselskaber, 

som gennem en lang årrække 

med god stabil dansk gaskvalitet, 

har haft gode betingelser for at 

optimere regler, gasforbrugende 

udstyr og målesystemerne. 

Med Biogas og andre gaskva- 


liteter udefra, får vi nye udfordringer 

i Danmark. Derfor skal vi 

være parate til at se vores opgave 

ud fra helt nye rammebetingelser 

og være klar til at justere på vores 

faglige standpunkter. 

Heldigvis er der et godt og tæt 

samarbejde mellem myndigheder 

og gas-infrastrukturselskaberne 

med Dansk Gasteknisk Center 

som kompetent rådgiver på området. 

Vi har således de bedste betingelser 

for at tage udfordringen 

op med lokale kræfter og skulle 

det knibe, kan vi hurtigt hente 

både inspiration og kompetence 

fra landene omkring os, som har 

betydelige erfaringer på området. 

Hvad kan biogassen 

gøre for nettet? 

Da naturgassen kom til Danmark, 

var der en vis politisk bekymring 

for forsyningssikkerheden. Energinet.dk 

har derfor en konkret 

forpligtelse til at sørge for, at de 

danske forbrugere vil blive forsynet 

med gas under en nødforsyningshændelse 

uden gasforsyning 

fra Nordsøen. 

Denne opgave medfører at 

Energinet.dk hvert år indkøber 

nødforsyningsydelser for et trecifret 

millionbeløb. Nødforsyningsforpligtelsen 

er særlig stor, fordi 

Danmark p.t. kun er forsynet fra 

Nordsøen. 

Med flere lokale biogaspro- 

duktioner koblet på nettet, vil 

der være en højere forsyningssikkerhed 

på en del af det danske 

forbrug. Dette vil ud over at reducere 

Energinet.dk’s og dermed 

de danske gasforbrugeres udgifter 

til nødforsyning, frigøre en større 

del af de danske naturgaslagre til 

gavn for naturgasmarkedet. 

Biogas på nettet fra 2010 

Biogassen er kommet for at blive 

– i hvert fald så længe vi vil have 

kød på middagsbordet og mælk 

til morgenmad. 

Da naturgasnettet er etableret 

og med et fortsat godt professionelt 

vedligehold kan fungere 

rigtig mange år endnu, er der god 

økonomi i at benytte nettet mest 

muligt. 

Nettet ligger der og drift og 

vedligehold koster det samme 

uanset hvor mange kubikmeter vi 

transporterer. Biogassen skal derfor 

være velkommen ”på nettet” 

med sin stabile forsyning og sin 

pæne grønne farve. 

Energinet.dk’s strategi på 

biogas-området er: ” I 2010 har 

Energinet.dk introduceret biogas 

i gassystemet, så det frit kan 

handles over grænser”. 

Strategien sigter således mod 

at bane vejen for biogassen på 

naturgasnettet, som et stadigt 

voksende supplement til naturgassen.

Af Jens Utoft, Gasteknik 

Mors-landmænd 

bygger landets 

hidtil største 

biogasanlæg 

Betaler for at slippe af med 

gyllen som alternativ til at 

købe jord. Salg til naturgasnettet 

aktuel ved udvidelse. 

Efter mere end otte års forberedelser 

ser de 70 andelshavere i 

Morsø Bioenergi a.m.b.a. frem til 

snart at kunne udvide deres husdyrprodukton 

ved at levere gylle 

til det fælles biogas- og kraftvarmeanlæg, 

der i øjeblikket skyder 

op i en tidligere grusgrav på den 

vestlige del af Limfjords-øen. 

73 mio. kr. lyder anlægsbudgettet 

på. De penge skal forrentes 

med et forventet el-salg på 7 

mio. kr. og et varmesalg via en 

4 km transmissionsledning til et 

nærliggende barmarksværk for 3 

mio. kr. 

Landmændene selv skal bidrage 

med 5 mio. kr. (1000 kr. pr. 

dyreenhed). Det er nemlig billigere 

end at skulle købe eller leje 

jord til at udbringe gyllen på. 

”Energiforliget med en garantibetaling 

på 74,5 øre for den 

producerede el var afgørende for, 

at finansieringen faldt på plads”, 

fortæller formanden for Morsø 

Bioenergi, gdr. Anders Bovbjerg. 

Han forventer desuden at 

Morsø Bioenergi vil kunne producere 

og sælge gødningspiller af 

den afgassede gylle. Det frigør ca. 

2.500 hektar landbrugsjord, som 

ellers koster ca. 300.000 kr./ha. 

Salg af biogas ikke aktuelt nu 

Morsø Bioenergi har tidligere 

undersøgt muligheden for at 

opgradere og sælge biogassen til 

naturgasnettet. Det var der ikke 

økonomi i. 

”Men det kan blive aktuelt på 

et senere tidspunkt - især hvis 

vi skal udvide anlægget”, siger 

Anders Bovbjerg. 

Det håber han faktisk bliver 

tilfældet, for selskabet havde 

gerne set, at anlægget var blevet 

dobbelt så stort - hvilket der også 

er plads til på de 8 hektar. 

Salget af varme er jo heller ikke 

specielt stort i sommerhalvåret og 

det kan betyde, at varmen enten 

går til spilde eller at biogasproduktionen 

sænkes tilsvarende, så 

gyllen i stedet må lægges på lager 

imens. 

Over 4 mio. m 3 biogas 

Det nye anlæg skal årligt behandle 

ca. 390.000 tons gylle fra kvæg, 

svin og mink, samt 30.000 tons 

fiberfraktion. Gyllen separeres 

på gårdene, så kun 90.000 tons 

leveres til anlægget. Det forventes 

at give 4,1 mio. m 3 biogas. 

Denne gas anvendes i et kraftvarmeanlæg, 

som projekteres og 

leveres af Averhoff Energi Anlæg 

A/S. Foruden en Jenbacher 420 

biogasmotor skal AEA bl.a. levere 

et komplet røggassystem bestående 

af HT- og LT udstødsvekslere, 

lyddæmpere og skorsten. 

Ud over fjernvarme skal 

varmen fra kraftvarmeanlægget 

anvendes til opvarmning af gyl- 

B i o g a s 

Formanden for Morsø Bioenergi Anders Bovbjerg og den nyansatte driftsleder 

Per Bisgaard Sørensen på byggepladsen i en tidligere grusgrav. 

len som led i processen. 

Anlægget er projekteret af 

firmaet GasCon, der har stået 

for udbud og byggestyring. Det 

opføres af Skanderborg-firmaet 

Bigadan. Anlægget ventes klar til 

brug i slutningen af april. 

Flere anlæg på vej 

Energiforliget har også sat gang i 

flere andre store biogasprojekter. 

Således er et endnu større anlæg 

i Måbjerg ved Holstebro nu 

atter kommet på skinner. Byggeriet 

ventes i gang til efteråret. 

Her er 220 lokale landmænd 

gået sammen med bl.a. DONG 

Energy og de lokale elselskaber 

om et projekt til godt 300 mio. 

kroner. Gyllen skal transporteres 

i rørledninger frem til værket og 

den fremstillede biogas anvendes 

i et eller flere kraftvarmeværker. 

Anlægget skal behandle 550.000 

tons gylle og organisk affald. 

Også i Sønderjylland er der planer 

om et nyt stort anlæg mellem 

Toftlund og Vojens. 

Men i stedet for at sælge gassen 

til lokale kraftvarmeværker 

undersøger Sønderjysk Landboforening 

ifølge den lokale avis 

JydskeVestkysten nu muligheden 

for at sælge biogassen til DONG 

Energy via naturgasnettet. 

De to parter præsenterede 

deres synspunkter for folketingets 

Energipolitiske udvalg 15. januar. 


E n e r g i b e s p a r e l s e r 

Gasselskabernes energispareaktiviteter 

Værdien af energibesparelser overstiger omkostninger og investeringer, 

viser evalueringsrapport. Gasselskaber over målet et halvt år før tid. 

Som det fremgår af Lederen er 

den samlede danske energispareindsats 

evalueret i 2008, og 

resultatet er netop offentliggjort. 

Særligt naturgasselskaberens indsats 

er beskrevet i Lederen. 

Herudover peger evalueringen 

på, at ca. halvdelen af besparelserne 

er besparelser, som ikke 

ville være gennemført uden 

energiselskabets medvirken. Selv 

med 50% additionalitet og kun 5 

års levetid af besparelserne er den 

samlede økonomi attraktiv, såvel 

privatøkonomisk som samfundsøkonomisk. 

Besparelserne sker i samtlige 

sektorer og omkostningerne til 

aktiviteterne (dvs. både energiselskabets 

omkostninger og 

brugerens investeringer) svarer til 

eller er lavere end værdien af det 

reducerede energiforbrug. Økonomien 

ser mest attraktiv ud for 

besparelser i erhvervene. 

Udlicitering ingen succes 

Der har været gennemført udbud 

af en mindre del af energiselskabernes 

erhvervsrådgivning – udliciteringspuljen. 

Erfaringen viser, 

at dette ikke har været en succes. 

De indkomne bud var få og dyre. 

Samlet vurderes i evalueringen, 

at rammerne for energiselskabernes 

aktiviteter er hensigtsmæssige, 

men at det fremadrettet 

kunne overvejes at ophæve 

kravet om en indsats overfor alle 

sektorer ligesom brugen af adfærds- 

og markedspåvirkning. 

Ligeledes kunne anvendelse af 

en prioriteringsfaktor for bespa- 


Af Per Jensen, 

formand for DSM-udvalget 

relser i forhold til levetid, additionalitet 

og energiart, og om der 

er tale om forbrug inden for eller 

uden for kvotesystemet, overvejes. 

Energimærkning er dyr 

For de øvrige aktiviteter, som særligt 

er vurderet, viser evalueringen, 

at energimærkningsordningen 

af bygninger er relativ dyr, 

men effekten synes begrænset, 

særligt i mindre bygninger. 

Elsparefonden er kendt af 

de fleste, men det er relativt 

sjældent, at fonden anvendes i 

forbindelse med konkrete spareprojekter 

eller køb af udstyr. 

EU’s CO 2- kvotesystem fungerer 

– set fra et forbrugersynspunkt – 

som en europæisk energiafgift. 

Brugen af afgifter har været et 

vigtigt element i den danske 

energisparepolitik. Afgifterne har 

bidraget til en reduktion i energiforbruget 

med ca. 10%. 

Samlet set har gennemgangen 

af de samlede energispareaktiviteter 

vist, at koordineringen mellem 

de forskellige aktiviteter i en 

række tilfælde er mangelfuld. 

Øget forpligtelse fra 2010 

Det er pt. uvist hvilke af de forslag, 

der anbefales i evalueringsrapporten, 

når det gælder den 

fremtidige energispareindsats, 

som vil blive implementeret. 

Gasselskaberne er ultimo 

januar 2009 inviteret til de 

indledende drøftelser om udmøntningen 

af den forøgede 

energispareforpligtigelse, som er 

givet i den politiske aftale fra 21. 

februar 2008, hvor energiselskabernes 

forpligtigelse øges fra 2010 

og frem til 5,4 PJ/år fra i dag 2,95 

PJ/år. I disse drøftelser vil evalueringsrapporten 

og dens anbefalinger 

utvivlsomt indgå. 

Gasselskabernes nåede 108% 

Gasselskaberne har i løbet af 

2006, 2007 og første halvår af 

2008 realiseret energibesparelser 

på 1,6 PJ svarende til 108% af 

målet på 1,5 PJ for de 3 år. Hertil 

skal så tillægges de besparelser, 

der er realiseret i andet halvår af 

2008, hvilket først opgøres medio 

februar 2009. 

Når det gælder fordelingen af 

besparelser indenfor de enkelte 

kategorier i 2006 og 2007, er ca. 

94% af besparelserne indenfor 

husholdninger opnået gennem 

”Kedler samt varme- og ventilationsanlæg”, 

hvor også de største 

besparelser indenfor den offentlige 

sektor er realiseret, nemlig 

84%. 

På erhvervssiden er ca. 52% af 

besparelserne realiseret inden for 

samme kategori, mens ca. 43 % 

er realiseret indenfor kategorien 

”Procesenergi”. 

Organisering og samarbejde 

Gasselskaberne samarbejde om 

energispareaktiviteterne foregår 

via DSM-udvalget hvor NGF, 

DONG Energy og HMG/MN 

repræsenteres af henholdsvis 

Torbens Jensby, Christian Parbøl 

og Per Jensen (formand for udvalget). 

DGC ved Hanne Frederiksen

varetager sekretariatsfunktionen 

for udvalget. 

Udvalget har i 2008 støttet projekter 

om energimærkningsordningen 

af kedler, hjemmesiden 

www.sparenergi.dk og den landsdækkende 

konkurrence SparEnergiPrisen, 

som netop er igangsat 

og som afsluttes 15. marts 2009. 

De to sidstnævnte aktiviteter 

foregår i samarbejde med en række 

af de øvrige energiselskaber, 

Energistyrelsen, Elsparefonden og 

Energitjenesten. 

Herudover er DSM-udvalget 

repræsenteret i Energispareforum, 

der mødes ca. 2 gange årligt. Her 

mødes formand og sekretariat fra 

DSM-udvalget med de tilsvarende 

udvalg fra el-, olie-, og fjernvarmebranchen 

– de to sidstnævnte 

dog alene repræsenteret ved 

sekretariaterne. Her drøftes sager/ 

emner, som har fælles interesse, 

E n e r g i b e s p a r e l s e r 

De realiserede besparelser er fordelt som vist i figuren inden for henholdsvis kategori og energiart. 

Energi 

Geminox 

THI 5/25 M75 

Lavt forbrug 

A 

B 

C 

D 

E 

F 

Højt forbrug 

Årligt elforbrug 330 kWh 

År Årsnyttevirkning 99 % 

Miljøbelastning 

(NOx) A(0,6 kg/år) 

G 

A 

og som med fordel kan koordineres. 

Sammen med el,- og fjernvarmebranchen 

arrangeres også 

årligt et ERFA-træf for energirådgivere, 

der næste gang afholdes 

den 18. og 19. november 2009 på 

Munkebjerg. 

Sparer op til 20% på energien 

• Modeller med integreret vejrkom pen serende styring til 

alle behov, fra 1 kW og opefter 

• Gastech-Energi tilbyder op til 15 års Total Tryghed 

• Ikke dyrere end almindelige naturgasfyr 

• Rustfri stål for lang levetid 

ZEM 2/17 M50 THI 2/17 M75 THI 5/25 M75 THI 2/17 B120 

Ydelse 2,4 - 18,8 kW 2,3-18,3 kW 4,8-25,8 kW 2,3-18,3 kW 

Varmtvandsydelse pr. time 528 liter á 40°C 532 liter á 40°C 729 liter á 40°C 591 liter á 40°C 

Mål (HxBxD) Lodret model 119,3 x 54,0 x 49,8 cm 150,0 x 54,0 x 46,7 cm 150,0 x 54,0 x 46,7 cm 174,5 x 60,0 x 66,2cm 

Mål (HxBxD) Vandret model 76,0 x 100,0 x 46,7 cm 76,0 x 100,0 x 46,7 cm 

Vil du vide hvordan? 

Læs mere på www.gastech.dk. 

Eller kontakt os på telefon 87 42 59 59 eller mail salg@gastech.dk. 


Dansk Gas Forening 

Gastekniske Dage 

2009 

P R O G R A M 1 8 . M A J 

Programmet indeholder bl.a.: 

Fremtidens brændsler 

Myndighedsområdet 

• 

• 

• 

Ulykkesstatistik 2008 

Myndighedsansvar på akkreditering og 

metrologi 

Nyt Gasreglement B-5 

Installationsforskrifter for F-gas 

Kraftvarmeanlæg 

• 

• 

• 

CO 2 -kvoter 

Varmepumpe på røggas 

Hvad betyder den fremtidige variation 

i gaskvalitet for kraftvarmeværker? 

Vvs-området 

• Gasservicerapporter - fra blyant til 

tastatur 

• Optimering af gasservice 

• Sæt service i system 

18. - 19. maj 2009 

Munkebjerg Hotel, Vejle 

Fremtidens energiforsyning 

• Fremtidens energiforsyning 

- et helhedsperspektiv 

• Hvad er muligt for et eksisterende 

parcelhus i den nærmeste fremtid? 

- Case 1: Gaskedel i kombination med VE 

- Case 2: Varmepumper 

- Case 3: Mikro KV 

- Case 4: Isolering 

• ProjectZero, Sønderborg 

Hvordan gør vi gassen grøn? 

(på engelsk) 

Ølsmagning 

DGF Gastekniske Dage er en tilbagevendende 

begivenhed med deltagere fra alle grene af 

branchen. Dagene byder på masser af tekniske 

indlæg og store muligheder for at networke på 

tværs af faggrænser.

P R O G R A M 1 9 . M A J 

Deltag i de Gastekniske Dage 2009, 

hvis du vil vide, hvad der rører sig 

på det tekniske område inden for 

gassektoren. 

Programmet indeholder bl.a.: 

Gasdistribution 

• 

• 

• 

Netberegning 

Ventiludskiftning i Nyborg på 

Storebæltsledningerne 

Forsyningsafhængighed - case story 

Bygas 

• Et bygasselskab 

Gasmåling 

• 

• 

• 

• 

Fjernaflæsning af målere 

Integration af gasmarkederne - 

betydningen for Danmark 

Håndtering af afregning v. anden 

gaskvalitet - status 

Fjernaflæsning i et internationalt 

”smart grid” perspektiv 

Gasinstallationer 

• Experience with the Robur gas 

heat pumps (på engelsk) 

• Status for Energimærkning og 

ECO-design rammerne 

• Resultaterne fra skorstensprojektet 

• Fremtidens tekniske udfordringer 

- panel diskussion 

The gas industry seen from Marcogaz’ 

point of view 

Se det fulde program på www.gasteknik.dk, hvor 

du også kan læse om de enkelte foredragsholdere 

og tilmelde dig. Tilmelding senest 2. april. 

Yderligere oplysninger hos Jette Due Gudmandsen, jdg@dgc.dk eller 2146 6256

G a s j o b b e t 

Den danske gasforsynings vagthund 

Driftskoordinator Niels Hansen har siden 13. august 2008 haft base 

i Energinet.dk’s nye kontrolcenter i Egtved. 

”Min største udfordring er at 

sikre, at der altid er gas til rådighed 

i tilstrækkelige mængder i 

det danske naturgasnet - 24 timer 

i døgnet, 365 dage om året. Heldigvis 

er det endnu aldrig sket, at 

vi ikke har kunnet levere”. 

57-årige Niels Gerhardt H. 

Hansen er gruppeleder på Energinet.dk’s 

Kontrolcenter Gas i Egtved 

med titel af driftskoordinator. 

Gasteknik har været på besøg 

og bedt ham fortælle lidt om 

kontrolcentret og dets opgaver. 

Kontrolcentret er nyopført i 

2008 som en tilbygning til en 

gammel værkstedsbygning. Det 

er placeret langt fra alfarvej på 

adressen Mosevej 3, som siden 

starten af det danske naturgasprojekt 

har været krydsfeltet for 

det overordnede danske naturgasnet. 

Nybygningen blev taget i brug 

13. august 2008. Indtil da havde 

kontrolcentret til huse i lejede lokaler 

hos DONG Energy i Vejen, 

hvor det har ligget siden starten. 

Ud over Gas Kontrolscentret 

rummer nybygningen også et 

nødkontrolcenter for el-nettet, 

som skal kunne overtage alle 

funktioner fra Kontrolcenter El i 

Erritsø, hvor der tilsvarende er et 

nødkontrolcenter for gassen. 

Døgnbemanding 

Som driftskoordinator er Niels 

Hansen daglig leder for centrets 

10 operatører – såkaldte dispatchere 

– hvoraf to er på vagt i 

dagtimerne og en i aften- og 

nattetimerne. Kontrolcentret er 


Af Jens Utoft, 

redaktør af Gasteknik 

således bemandet døgnet rundt, 

året rundt. 

Niels Hansen har været ansat 

i gasbranchen siden 1986 - i 

starten hos Naturgas Syd indtil 

fusionen med DONG i 1999, fra 

2004 i Gastra og derefter i Energinet.dk. 

Han er oprindeligt uddannet 

elektronikmekaniker hos 

Flyvevåbnet i Skrydstrup og fik 

tilbudt sin daværende stilling hos 

Naturgas Syd gennem en tidligere 

kollega. Han blev udnævnt til 

driftskoordinator i 2008. 

Tidligere har Niels Hansen også 

haft ansvar for edb i kontrolrummet. 

Den opgave er nu overdraget 

til it-afdelingen. 

Driftskoordinering 

Niels Hansens primære opgaver 

er forsyningssikkerhed og 

driftskoordinering, herunder 

planlægning af vedligeholdelsesopgaver, 

og at koordinere 

gasforsyningen med udvindingsplatformene 

i Nordsøen og de to 

gaslagre i Ll. Torup og Stenlille. 

Han skal således sikre, at Ll. 

Torup og Stenlille ikke er ude af 

drift samtidigt. 

”Jeg skal både koordinere og 

informere – også til de tilstødende 

netoperatører i Sverige og 

Tyskland”, forklarer Niels Hansen. 

En del af det overordnede 

80 bars gasnet er et enstrenget 

system. Fx er der kun et rør til 

Tyskland og til Aalborg, mens der 

er dobbelt ledning fra Nybro til 

Egtved (2x30”) og dobbelt rørled- 

ning under bælterne af hensyn til 

forsyningssikkerhed. 

Hvis Skanled-projektet bliver 

realiseret, skal rørledningen til 

Aalborg dubleres. 

”I øjeblikket er der kun et 20” 

rør fra Egtved til Ll. Torup. Det 

udgør allerede nu en flaskehals, 

hvis vi skal køre nødforsyning fra 

Ll. Torup”, siger Niels Hansen. 

Ledningen fra Ll. Torup til 

Aalborg er kun 14” som en af de 

mindste i 80 bars nettet. 

Her vil Skanled-projektet kræve 

en helt ny rørledning fra ilandføringen 

ved Sæby til Ll. Torup og 

en dublering af det nuværende 

rør derfra til Egtved. 

Balancering af nettet 

Niels Hansen vedgår, at det er 

svært at estimere forbruget og at 

det ofte er nødvendigt at justere. 

Kunderne har derfor et balancebånd 

med en ganske betydelig 

margen. 

”Alle ønsker om gastransporter 

kommer ind i vores edb-system 

som nomineringer fra kunderne 

ved 14-19 tiden for det kommende 

døgn. Kunderne har dog 

mulighed for at renormere i løbet 

af døgnet”, fortæller Niels Hansen 

videre. 

”Ønskerne resulterer i en 

prognose, som sendes til DONG 

Energy’s gasbehandlingsanlæg i 

Nybro for at afstemme behovet 

med aktuelle leveringsmuligheder 

fra Nordsøen og evt. supplere 

med gas, som de enkelte kunder 

selv har på lager – eller med vores 

egen balancegas (systemoperatør-

Driftskoordinator Niels Hansen i 

Energinet.dk’s nye Kontrolcenter 

Gas i Egtved, hvor vinduerne er 

sikret med skudsikkert glas. 

lager). Lagrene er vores eneste 

mulighed for at holde balance i 

nettet”. 

Energinet.dk har systemoperatørlager 

i både DONG Energy’s 

lager i Stenlille og i sit eget lager 

i Ll. Torup. Her betaler Energinet. 

dk en fast afgift for en vis mængde, 

som så frit kan tages ind og 

ud. Det samlede systemoperatørlager 

er på 1,8 mio. Nm 3 . 

”Det er os, der bestemmer hvilket 

gaslager, der skal hentes fra 

(swappes). Det stiller samme edbmæssige 

krav, om vi skal hente 

gas fra Ll. Torup eller Stenlille. De 

bliver behandlet ens”, siger Niels 

Hansen. 

Vedligeholdelse og kontrol 

En anden væsentlig opgave er at 

planlægge kontrol og vedligeholdelse 

af nettet. Det sker bl.a. ved 

at sende såkaldte ”grise” gennem 

rørene. 

”Vi har for nylig haft grise gen- 

nem det ene rør fra Nybro – først 

en rensegris, og derefter en intelligent 

gris, som kan afsløre evt. 

uregelmæssigheder i røret. Grisen 

opsamler data undervejs. 

Grisen skal sendes gennem 

røret med en bestemt hastighed, 

som vi skal beregne. Det styres 

med gasmængden gennem røret 

– typisk 2 m/s. Det værste er, 

hvis grisen støder på en forhindring 

og går i stå”, fortæller Niels 

Hansen. 

Operationen kræver lukning af 

det andet rør og skal derfor helst 

ske på et tidspunkt, hvor forbruget 

er lavt. Normalt er gassens 

hastighed nemlig højere. 

Energinet.dk’s 80 bars gastransmissionsnet, som styres fra Egtved. 

G a s j o b b e t 

Desuden overflyves hele nettet 

syv gange om året med helikopter 

for at tjekke evt. ændringer i landskabet 

som følge af utætheder. 

Øget beredskab 

En væsentlig del af forsyningssikkerheden 

er også terrorsikring 

og beredskabsøvelser, som Niels 

Hansen går meget op i. 

”Frygten for terror har også 

haft konsekvenser for os i form af 

elektronisk overvågning, fx ved 

at sikre gaslageret i Ll. Torup med 

en såkaldt perimeter-sikring, hvor 

kameraer overvåger hegnet hele 

vejen rundt og zoomer ind, hvis 

der er alarm. 

Ll. Torup er ikke længere døgnbemandet 

og billeder overføres 

derfor til Egtved, hvorfra man 

kan slå alarm. 

Ll. Torup er karakteriseret som 

ubemandet klasse 1. anlæg. Det 

er sket efter krav fra Energistyrelsen. 

Selv om kontrolcentret i 

Egtved er bemandet hele døgnet, 

skal en tilsvarende kameraovervågning 

nu også laves der. 

Når beredskabssituationen er 

normal, er der dog åben adgang 

til kontrolcentret. Men kontrolrummet 

er forsynet med skudsikkert 

glas, hvis nogen skulle 

forsøge at trænge sig ind. 


F a g u d v a l g 

Teknisk Chef Gruppe – Status 2008 

Fremtidige ændringer i gaskvaliteten, herunder udfordringer i forbindelse 

med biogas i naturgasnettet, er blandt de nye fokusområder. 

Igennem nu snart mange år har 

hovedtemaerne for Teknisk Chef 

Gruppe (TCG) været 

• hvordan anvender vi naturgassen 

på den bedste og mest 

optimale måde 

• hvordan skaber vi grundlag 

for nye markedsområder for 

anvendelse af naturgas, og ikke 

mindst 

• hvordan sikrer vi at anvendelsen 

af naturgas belaster miljøet 

mindst muligt. 

I 2008 har der fortsat været 

fokus på disse områder, men den 

erkendelse, at produktionen af 

naturgas i de danske naturgasfelter 

vil være for nedadgående i de 

kommende år, og at vi i løbet af 

relativt få år vil opleve, at der vil 

komme naturgas fra andre kilder, 

og dermed af en anden kvalitet, 


Af Søren Hylleberg Sørensen, 

HNG/Naturgas Midt-Nord, 

formand for Teknisk Chef Gruppe 

Fremtidssikret 

INDUSTRI- 

VARME 

der dur! 

LUFTVARME 

STRÅLEVARME 

CELSIUS 

360 

INDUSTRIVARME 

VEST 75 68 80 33 ØST 45 85 36 11 

L 

- på gas 

eller vand 

www.hfas.dk 

HEWI 

TELTHALLER 

STÅLHALLER 

STILLADSER 

LIFTUDLEJNING 

har medført yderligere et fokusområde, 

hvor vi har anvendt 

store dele af vores opmærksomhed 

i 2008, nemlig omkring de 

mange problemstillinger, der 

opstår i forbindelse med de større 

variationer, der forventes i gaskvaliteten. 

Særlig arbejdsgruppe 

Der er nedsat en særlig arbejdsgruppe, 

som på vegne af TCG har 

til opgave at pege på de forskellige 

problemstillinger, som de 

nye gaskvaliteter Gasteknik 

medfører. 

De mere detaljerede udredninger 

omkring de enkelte spørgsmål 

bliver behandler i de respektive 

fagudvalg. Således har spørgsmålene 

omkring afregning været et 

tema for FAU-GM, og de tekniske 

problemstillinger omkring 

forbrugsinstallationerne bliver 

behandlet i FAU-GI. 

Udredningsarbejdet er nået 

langt, og en række problemstillinger 

er færdigbehandlet, således 

at de nødvendige opfølgningsaktiviteter 

kan iværksættes, det 

gælder f.eks. omkring afregning 

af gassen, hvor der pågår drøftelser 

med myndighederne om 

hvorledes deres forventninger til 

præcis afregning kan tilgodeses 

på en økonomisk rentabel måde. 

Biogas i naturgasnettet? 

Endnu et nyt tema for TCG i 

2008 har været biogas, herunder 

ikke mindst ”hvilke muligheder 

er der for at transportere biogas i 

naturgasnettet”. 

Drøftelserne omkring bio- 

gas har stået på over længere 

tid, men i takt med den stigende 

miljødebat, bl.a. omkring 

landbrugets bidrag til den globale 

opvarmning via betydelige 

mængder metanudledning fra 

husdyrgødning, og erkendelsen 

af, at biogas kan blive et godt 

supplement til naturgas, er drøftelserne 

blevet intensiveret. På 

det seneste har også de politiske 

partier set mulighederne i at anvende 

naturgasnettet til distribution 

af biogas. 

Problemstillingerne her er stort 

set de samme, som når det gælder 

”importeret naturgas”, idet der 

er tale om, at man efter rensning 

og opgradering af biogas har et 

produkt, der meget langt hen ad 

vejen er identisk med de gaskvaliteter, 

vi må imødese der kommer 

fra Norge eller Tyskland. 

En væsentlig problemstilling 

omkring gas af forskellige kvaliteter 

er, at forbrugsapparater, der 

ikke selv via automatik er i stand 

til at tilpasse sig i forhold til skiftende 

gaskvaliteter, skal indreguleres 

efter den gas, der har det 

højeste Wobbetal, og i perioder 

med mindre ”fed” gas vil brænde 

med dårligere energieffektivitet. 

TCG har også iværksat en undersøgelse 

af de samfundsøkonomiske 

konsekvenser af dette. 

Luft/nitrogen i naturgasnettet? 

Undersøgelsen kan bl.a. danne 

grundlag for at fastlægge, om der 

med fordel kunne ske en justering 

af gaskvaliteten i det danske 

naturgasnet, eller dele heraf,

Strukturen for Gasselskabernes samarbejde om drift og teknik. 

f.eks. ved tilsætning af luft eller 

nitrogen til de ”fedeste” gasser, 

således at forbrugsapparaterne 

kan indreguleres efter en ny ”lidt 

tyndere” gas. 

Dette vil tillige eliminere 

problemstillingerne omkring 

måling af uens gasser, ligesom 

det vil muliggøre, at opgraderet 

biogas kan tilsættes naturgasnettet 

på et hvilket som helst sted 

uden afregnings- eller forbrændingstekniske 

problemer og uden 

tilsætning af propan. 

Mikrokraftvarme 

På de mere gængse naturgasområder 

har vi i løbet af året blandt 

andet involveret os i opgaver 

omkring en europæisk udredning 

om mulighederne ved anvendelse 

af ”mikrokraftvarme”, d.v.s. 

et mikrokraftværk, der passer til 

opvarmning af et parcelhus, og 

på miljøområdet omkring CO 2 

separation ved naturgasanvendelse, 

samt plasmabaseret tekno- 

Medlemmer af Teknisk Chef Gruppe 

Navn Firma 

logi til NO x reduktion. 

Ligeledes er der igangsat et projekt 

med det formål at billiggøre 

de lovpligtige miljømålinger, som 

større gasforbrugere skal foretage. 

I takt med at disse projekter bliver 

tilendebragt, vil Gastekniks læsere 

naturligvis få mulighed for at læse 

om resultaterne. 

Nye udfordringer 

Som nævnt har 2008 budt på nye 

udfordringer, og vi imødeser, at 

2009 vil byde på endnu flere nye 

udfordringer, blandt andet i forbindelse 

med den stigende fokus 

på miljø og biomasse. Ligeledes 

forventer vi, at en lang række af 

de problemstillinger, som er iagttaget 

i 2008, vil blive afklaret og 

løsninger udmøntet i 2009. 

Vi glæder os til at tage de nye 

udfordringer op, og vil fortsat 

arbejde for, at naturgassen anvendes 

optimalt og meget gerne 

i samspil med biogas og andre 

former for ”bioforgasning”. 

Søren Hylleberg (formand) HNG I/S og Naturgas Midt-Nord I/S 

Torben Larsen Energinet.dk 

Flemming Jensen DONG Energy A/S 

Jørgen S. Jeppesen Københavns Energi 

Ole Sundman DONG Energy A/S 

Jan K. Jensen (sekretær) Dansk Gasteknisk Center a/s 

Peter I. Hinstrup Dansk Gasteknisk Center a/s 

Per G. Kristensen Dansk Gasteknisk Center a/s 


Gasselskabernes 

samarbejde 

om drift og teknik 

Af Jan K. Jensen, DGC a/s 

Gasselskabernes samarbejde om 

drift og teknik (Fagudvalg) har 

deltagelse af DGC`s ejere (DONG 

Energy Distribution, HNG, Midtnord, 

Energinet.dk, og KE). Endvidere 

SGC og NGS, Myndigheder 

(SIK, AT, DANAK) og DGC. 

Naturgas Fyn deltager i en del 

af samarbejdet. 

Aktiviteterne omfatter 

• Erfaringsudveksling om fælles 

problemstillinger 

• Løsning af fælles opgaver og 

problemer via fælles projekter 

• Samarbejde med danske myndigheder 

(SIK, AT, DANAK) 

• Deltagelse i europæisk gassamarbejde 

(Marcogaz, GERG og 

CEN) 

• Deltagelse i nordisk gassamarbejde 

• Deltagelse i nationale F&U 

aktiviteter på gasområdet 

Arbejdsform: 

Aktiviteterne varierer efter formål 

og omfatter: 

• Tekniske udredninger 

• Udviklings- og demonstrationsprojekter 

• Oplysningskampagner 

• Regel- og standardiseringsarbejde 

• Temaarrangementer og undervisning 

Udvalgenes aktiviteter udføres 

af selskaberne, DGC eller af eksterne 

konsulenter. 

Arbejdsområderne er beskrevet 

nærmere i rapporterne fra de 

enkelte udvalg i denne udgave af 

Gastetknik. 

Sekretariat 

Sekretariatsfunktionen varetages 

af Dansk Gasteknisk Center a/s. 

Yderligere informationer om 

samarbejdet kan findes på 

http://fau.dgc.dk 



Fagudvalget for Gasinstallationer 2008-09 

Information fra Gasselskabernes samarbejde om drift og teknik, udvalget 

for Gasanvendelse og Installationer. 

Fagudvalget for Gasanvendelse og 

Installationer består af repræsentanter 

for gasselskaberne, Sikkerhedsstyrelsen, 

Energinet.dk, 

Svensk Gasteknisk Center, Norsk 

Gassenter og Dansk Gasteknisk 

Center. Aktiviteterne varierer 

indenfor områderne: 

• Sikkerheds- og miljøforhold 


• Energieffektivitet 

• Myndighedsforhold 

• Teknologiovervågning 


• Oplysningskampagner 


• Temaarrangementer 

• Evalueringer på ulykker og 

farlige hændelser 

Udvalget har mange igangværende 

projekter og ønsker med 

denne status at informere bredt 

om aktiviteter og skabe et forbedret 

grundlag for samarbejde i 

branchen. 

I det efterfølgende er listet 

en række udvalgte væsentlige 

projekter/opgaver hvor alle interesserede 

har mulighed for at få 

yderligere informationer ved at 

kontakte projektlederen. 

Plasticrør i gasinstallationer 

Vi ønsker at undersøge om der er 

grundlag og mulighed for at etablere 

billigere gasinstallationer ved 

at anvende plasticrør i gasinstallationer. 

En sondering hos øvrige gasselskaber 

i Europa og hos Sikkerhedsstyrelsen 

giver det indtryk at 


Af Per Persson, 

HNG/Naturgas Midt-Nord, 

formand for Fagudvalget for Gasinstallationer 

plasticrør ikke er anvendelige, - 

brandfaren ved uheld og ulykker 

er betydelig i forhold til nuværende 

materialer. Info: jsje@ke.dk. 

Retningslinier og brandtekniske 

forhold ved føring af aftræk 

Der er en række brandtekniske 

forhold ved etageadskillelse og 

tilsvarende, som kræver særlig 

opmærksomhed. Gasreglementet 

er ikke særlig præcis på området 

og fagudvalget udarbejder et notat 

og en række anvisninger, som 

forventes implementeret i gasreglementet 

snarest. 

Info: cardn@dongenergy.dk. 

Installation af gasfyrede pejse 

Der er en række tekniske problemstillinger 

med montering og 

især afprøvning af pejse. Fabrikanternes 

vejledninger er godkendt 

sammen med produktet, 

men vejledningerne tager ikke 

behørigt hensyn til let adgang til 

tæthedsprøve, forbrændingskontrol, 

etc. 

Det er målet at udarbejde en 

DGC-vejledning som anviser korrekt 

installation og afprøvning af 

pejse. 

Info: bjako@dongenergy.dk. 

Nyhedsbrev til kraftvarmeværker 

Vi udsender et ”Nyhedsbrev/ 

Infobrev” (2-4 sider) med aktuelt 

nyt til kraftvarmeværkerne 3-4 

gange årligt. 

Nyhedsbrevet tager udgangspunkt 

i seneste nyt på området, 

teknisk nyt (projektresultater, 

anden teknik), Love eller regle- 

mentsændringer, aktuel efteruddannelse, 

temadage, sikkerhedsforhold, 

m.v. Nyhedsbrevene 

udsendes af gasselskaberne men 

kan også rekvireres gratis hos 

DGC. Info: jdw@dgc.dk. 

Sikkerhedsteknisk opfølgning 

på enkeltprodukter 

Der har været behov for at 

koordinere en række sikkerhedstekniske 

opfølgninger på 

enkeltprodukter, hvor der via 

kedelleverandøren og/eller Sikkerhedsstyrelsen 

har været behov 

for opgradering af produkterne. 

Især har der været opgaver 

omkring Vaillant ”klokken 11 

problematikken”, Baxi-aftræk, 

som kunne glide fra hinanden 

når aftræksrør var ført gennem 

eksisterende skorsten, Milton 

Smart Line, som skal have skiftet 

brændere pga. potentiel overophedning, 

Viessmann som på 

udvalgte produkter har brug for 

at skifte en pakning ved gasarmatur, 

etc. Info: pep@hng.dk eller 

bsp@dgc.dk. 

Etablering af en frivillig 

kontrolordning på gasservice 

Forskellige parter i gasbranchen 

har givet udtryk for, at der er vilje 

til og ønske om etablering af en 

frivillig ordning for kvalitetskontrol 

på forbrugerinstallationer 

med det formål at kontrollere og 

naturligvis øge kvaliteten af det 

udførte servicearbejde - især ved 

hovedeftersyn. 

En arbejdsgruppe er nedsat for 

at være ”starthjælper” til ordnin-

gen som skal være selvfinansierende. 

Info: bsp@dgc.dk. 

Tilpasning af 

A-certifikatuddannelsen 

Uddannelsessystemet skal efterses 

og kvaliteten ønskes forbedret 

både for kursister, faglærere 

og censorer. Der skal revideres 

kompendiemateriale og der skal 

fastlægges en uddannelsesrække 

som understøtter målet med et 

højere kvalitetsniveau. 

Info: bsp@dgc.dk. 

Sikkerheds- og forbrændingstest 

af gaskedler 

Vi forventer ændringer i gaskvaliteten 

i de kommende år og har 

valgt at teste udvalgte gaskedler 

i forskellige yderpunkter for at 

kende konsekvensen af ændret 

gaskvalitet i nettet. 

Vil brænderne udvikle massiv 

kulilte, hvad sker der med årsnyttevirkningsgraden, 

hvordan skal 

der indreguleres når brændværdien 

varierer, etc.? 

Info: bjako@dongenergy.dk. 

Andre opgaver 

Ud over ovenstående har vi 

mange andre projekter i gang. Vi 

har tillige besluttet at sætte fokus 

på følgende emner i 2009-2010: 

• Fremtidens driftmæssige og 

sikkerhedstekniske problemstillinger 

• Gasinstallationer og brandtekniske 

forhold 

• Fremtidens energimærknings- 

Medlemmer af FAU-GI 

Navn Firma 


system for gaskedler 

• Problemstillinger omkring 

variationer i gaskvaliteten 

• Demonstration af solvarmeanlæg 

i kombination med gaskedel 

• Demonstration af gasfyrede 

varmepumper 

• Undersøgelse af levetid og UVbestandighed 

af plastaftræk 

Hvis du har gode ideer til projekter 

og/eller ønsker at deltage i 

nogle af de listede aktiviteter er 

du velkommen 

Flere informationer om fagudvalget 

fås hos pep@hng.dk eller 

på www.dgc.dk 

Per Persson (Formand) HNG I/S og NGMN I/S 

Carsten Nielsen DONG Energy A/S, Distribution Øst 

Jørgen Jeppesen Københavns Energi 

Bjarne Koch DONG Energy A/S, Distribution 

John Peronard Energinet.dk 

Arne Hosbond Sikkerhedsstyrelsen 

Kent Eriksen Sikkerhedsstyrelsen 

Theo Blom E.ON Gas AB 

Knut-Olav Færaas Norsk Gassenter AS 

Demonstration af solvarmeanlæg 

i kombination med gaskedel indgår 

som et af de emner, FAU-GI vil 

arbejde med i 2009-2010. 

Bjarne Spiegelhauer Dansk Gasteknisk Center a/s 

Jan de Wit Dansk Gasteknisk Center a/s 

Karsten Vinkler Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s 



Fagudvalget for Gasmåling 

Fokus på afregning for skiftende gaskvaliteter, herunder biogas, 

samt kontrolmanualer og måleudstyr. 

De primære aktivitetsområder for 

Fagudvalget for Gasmåling, er: 


• Generel teknologiovervågning 



(herunder kontrolmanualer) 

• Myndighedsgrundlag 

• Erfaringsudveksling 

• Tema-arrangementer mv. 

En stor del af udvalgets arbejde, 

det sidste 1½ års tid, 

har handlet om afregning ved 

skiftende gaskvalitet, især med 

baggrund i scenariet om import 

af tysk gas. 

Der er derfor mange igangværende 

projekter i FAU-GM, med 

baggrund i disse udfordringer, 

herunder projekterne 

• Konsekvenser af andre gaskvalitet 

end Nordsøgas, 

• Krav til skiftende brændværdi 

• Quality Tracker for gasdistribution 

Network og 

• Afregningsforhold for biogas, 

afsat i distributionsnettet. 

Projekterne handler i et eller 

andet omfang om konsekvenser 

eller løsningsmuligheder for 

afregning af anden gaskvalitet 

end Nordsøgas, lige fra import af 

tysk og norsk gas til tilsætning af 

biogas til nettet. 

Kontrolmanualer og udstyr 

Af andre projekter, der har været 

fokus på, er en mere præcis aflæsning 

af naturgasforbrug i forbindelse 

med CO 2 -kvote beregning, 

samt revision af diverse kontrol- 


Af Christian Meiniche Andersen, 

Energinet.dk, 

formand for Fagudvalget for Gasmåling 

manualer, herunder kontrolmanual 

for små og store gasmålere, 

PTZ-målesystem, fjernaflæsning 

og gasmåleudstyr. 

Efterfølgende er de enkelte projekter 

omtalt. Interesserede kan 

tage kontakt til repræsentanter 

for FAU-GM arbejdsgrupperne for 

evt. yderligere information. 

Gaskvalitet 

De to projekter ”Konsekvenser 

af andre gaskvaliteter end Nordsøgas” 

og ”Krav til skiftende 

brændværdi” handler om afregningsmæssige 

problemstillinger, 

der kan opstå, når Danmark ikke 

kun modtager naturgas fra den 

danske del af Nordsøen. 

Info: Christian Meiniche Andersen, 

CAN@Energinet.dk. 

Beregning af brændværdi 

”Quality Tracker for gasdistribution 

Network” handler om 

forudsætninger for og konsekvenser 

af at anvende en matematisk 

model til mere præcis beregning 

af brændværdien i distributionssystemet. 

Info: Christian Meiniche Andersen, 

CAN@Energinet.dk. 

Biogas i distributionsnettet 

”Afregningsforhold for biogas afsat 

i distributionsnettet”. Projektet 

vurderer afregningsmæssige 

konsekvenser for de kunder, der 

bliver tilsluttet distributionsnet, 

som delvis forsynes med biogas. 

Info: John Bo Siemonsen, JBS@ 

Midtnord.dk. 

CO 2 -kvote beregning 

Projektet ”En mere præcis aflæsning 

af naturgas forbrug i forbindelse 

med CO 2 -kvote beregning” 

vedrører de kunder der er omfattet 

af regler for CO 2 - kvoteloven, 

hvor EU har skærpet kravene om 

mere præcis aflæsning af naturgasforbruget 

til beregning af CO 2 - 

udledning. 

Info: John Mølgaard, Joham@ 

DONGenergy.dk. 

Medlemmer af Fagudvalget for Gasmåling 

Navn Firma 

Christian M. Andersen (formand) Energinet.dk 

Mads Nørager HNG I/S 

Birgitte Herskind Naturgas Midt-Nord 

John H. Mølgaard DONG Energy Distribution A/S 

Jan Sommerstær DONG Energy Distribution A/S 

Rolf Nilsson E.ON Gas Sverige, SGC 

P. Claudi Johansen DANAK 

Jørgen Jeppesen Københavns Energi 

Claes Hammar (gæst) SGF’s Gasmätargruppen 

Jan K. Jensen Dansk Gasteknisk Center a/s 

Michael Larsen (sekretær) Dansk Gasteknisk Center a/s

Af Stig Elholm, 

DONG Energy, 

formand for Fagudvalget for Gastransport 

Fagudvalget for Gastransport 

Biogas, øget tryk i distributionsnettet, tilsætning af odorant og afstandskrav 

til fjernvarmerør er blandt de aktuelle arbejdsopgaver. 

Arbejdsopgaverne i Fagudvalget 

for Gastransport kommer fra flere 

kilder som TCG, Marcogaz og 

GERG og nogle kommer fra de 

regionale selskaber. Mange af opgaverne 

afspejler de udfordringer, 

som opstår omkring transport af 

gas. De sidste par år har talen om 

indførsel af gas fra Rusland og 

Norge givet anledning til revurdering 

af vores kapacitet i rørene. 

Transport af biogas er ved at 

være aktuel og det skaber nogle 

udfordringer og projekter, som 

kan indgå i FAU udvalgenes 

opgaver, og med de grønne 

udmeldinger fra regeringen vil 

biogassen nok komme til at flyde 

i vores rør. 

Øget tryk i distributionsnettet 

For et par år siden startede vi et 

projekt om trykhævning af 4 

bar nettet til 5 bar, og det blev 

pludselig vigtigt at få det projekt 

afsluttet, da den nedsatte 

Gaskvalitetsgruppe begyndte at 

forespørge, om der var kapacitet i 

alle vores net til at fremføre 10% 

mere gas, når vi fik russisk eller 

norsk gas ind over grænsen. 

Vi håber på at få en tilladelse 

til trykhævning til 5 bar i første 

halvdel af 2009. Tilladelsen vil 

kun gælde dette ene net, som 

projektet har handlet om, men 

det kan vise, hvad der skal til for 

at få en tilladelse 

I starten af 2008 begyndte 

biogas problematikken at dukke 

op, og er nu blevet til et emne, 

som vi kommer til at beskæftige 

os meget med i det kommende 

år. I øjeblikket er FAU-GT ved at 

definere, hvilke forhold, der er 

relevante i forhold til FAU-GTs 

arbejdsområde (ledningsnet, 

komponenter, drift, odorant, forsyningsgrad 

og evt. nødvendigt 

kompressorsystem m.m.), idet 

FAU-GM forventes at håndtere 

afregningsmæssige spørgsmål. 

I året har der været en opfølgning 

på odorant-projektet med 

det formål at finde en besparelse 

på tilsætning af odorant. Efter 

indsamling af data fra mange 

odorantmålinger i udvalgte målepunkter 

skal der ske en individuel 

indstilling på de enkelte M/R-stationer 

på den optimale dosering, 

og den vil være mindre end i dag. 

Forholdet til fjernvarmerør 

Der er startet et projekt, der skal 

forbedre forholdene for nærføring 

af gasledninger og fjernvarmeledninger, 

for der kommer 

flere og flere nye fjernvarmerør 

ind i gasområderne. De betingelser, 

der gælder i dag for nærføring 

vil vedblive at være de samme, 

men fjernvarmerørene er blevet 


betydeligt bedre med meget mindre 

varmeafgivelse end tidligere, 

så der er grundlag for en opdatering 

af betingelserne. 

Skadesatlasset, som har været 

anvendt gennem mange år til bedømmelse 

af skaders indvirkning 

på stålrør, er taget op til revision. 

Det er især nogle kriterier til 

vurdering lynnedslags skader på 

rørene, der skal indarbejdes. 

Revision af ”Materiale Specifikationerne” 

både for stål- og 

plastrør er startet op igen, efter at 

de har været sat på stand by på 

grund af travlhed i selskaberne. 

Der er sket meget på materialeområdet, 

og især er der kommet 

mange nye standarder og retningslinjer, 

som skal indarbejdes. 

Gasselskabernes repræsentanter 

i GERG og Marcogaz holder 

gruppen opdateret med sager, 

som vedrører gastransport. Der er 

mange interessante projekter, men 

langt de fleste er ikke noget, vi går 

ind i, da de af forskellige årsager 

ikke er noget vi kan bruge. 

Medlemmer af Fagudvalget for Gastransport 

Navn Firma 

Stig Elholm (formand) DONG Energy A/S 

Jens Mortensen DONG Energy A/S 

Gert Hebeltoft Københavns Energi 

Steen Hoffmann Energinet.dk 

Bjarne H. Jensen Naturgas Midt-Nord 

Helge Schmidt HNG I/S 

Lars-Åke Anderson E.ON Gas AB 

John Thestrup Arbejdstilsynet 

Hanne Frederiksen Dansk Gasteknisk Center a/s 


S i k k e r h e d 

Naturgasfyrede strålevarmeanlæg 

Beredskabslovgivningen stiller særlige betingelser for anvendelse i 

produktions- og lagerhaller, hvor der kan være øget brandfare. 

I produktions- og lagerhaller er 

det muligt at anvende gasfyrede 

strålevarmeanlæg (”Sorte rør”) til 

opvarmning af lokalerne. 

Men i lokaler med f.eks. støvfyldt 

atmosfære, eller hvor der 

findes brændbare oplag, stiller 

beredskabslovgivningen særlige 

brandmæssige krav. 

CE-typegodkendelsen 

Alle strålevarmeanlæg, som opsættes 

i Danmark er CE-godkendte 

på basis af afprøvning efter 

den harmoniserede europæiske 

standard EN416. 

En strålevarmer har således været 

igennem en afprøvning, der 

dokumenterer, at omgivelsernes 

temperatur under drift ikke stiger 

mere end 50 grader, f.eks. fra 20 

til 70 °C, hvis den installeres efter 

fabrikantens anvisninger. 


Af Jørgen K. Nielsen, 

sekretariatschef, 

Dansk Energi Brancheforening 

BTV 13: Retningslinier for gasfyret strålevarmer 

i lokaler omfattet af Beredskabsloven 

Effekt

Strålevarmepanel i højlagerhal med 

brandbart oplag i reolsystemer 

Et konkret tilfælde hos Bestseller 

i Brande var et ”højlager” i 

en lagerhal på ikke mindre end 

4.000 m 2 med 5 tilstødende haller 

på hver ca. 2.000 m 2 . 

I hallerne var installeret Panrad 

Strålevarmepaneler (”Sorte rør”) 

fra Helge Frandsen A/S i loftet. 

Redningsberedskabet i Brande 

havde forståeligt nok store betænkeligheder 

ved at godkende 

installationen. 

Dels overskred lagerarealet 

i høj grad 1.000 m 2 -grænsen, 

og der var tilsvarende anseelige 

mængder brandfarlige papkasser 

med tøj oplagret i hallerne. 

Dels var de oplagrede papkasser 

med tøj anbragt på så høje 

reolsystemer, at papkasserne kom 

i betænkelig nærhed af strålevarmerørene. 

Beredskabet stillede derfor krav 

om, at der skulle tilvejebringes 

dokumentation for, at strålevarmeanlægget 

kunne anvendes i de 

aktuelle lokaler med det konkrete 

brandfarlige oplag på brandmæssig 

forsvarlig vis, inden de 

ville godkende en fortsat brug af 

anlægget. 

Brandtekniske 

anbefalinger fra DBI 

Efter aftale mellem de involverede 

parter, foranledigede 

Helge Frandsen A/S via Dansk 

Energi Brancheforening, at Dansk 

Brand- og sikringsteknisk Institut, 

DBI, som uvildig part gennemførte 

en vurdering af anvendelse af 

gasfyrede strålevarmeanlæg med 

udgangspunkt i den aktuelle sag. 

Den efterfølgende rapport fra 

DBI listede en række anbefalinger 

til vilkår, vist i Ill. 3, som Beredskabet 

kunne opstille som vilkår 

for strålevarmeanlæg i bygninger 

med brandfarligt oplag. 

DBI’s anbefalinger kan bruges 

som et generelt grundlag for at 

sikre brandsikkerheden, men 

det rækker sandsynligvis ikke 

for brandmyndighederne i alle 

tilfælde. 

Dette var situationen ved 

tøjlageret i Brande, som krævede 

yderligere foranstaltninger. 

Supplerende krav i bygninger 

med ekstraordinære risici 

Det ret så store lagerareal i 

Brande-sagen samt de store værdier 

i oplaget betød, at redningsberedskabet 

i Brande stillede 

supplerende krav som grundlag 

for videre drift af strålevarmeanlægget. 

For strålevarmeanlægget 

bestod disse af: 

• Strålevarmepanelerne må kun 

være placeret i køregangene 

S i k k e r h e d 

• Vandret afstand mellem varmeste 

rør og reoler på mindst 

1,15 meter 

• Installationsrapport, d&v-plan, 

eftersyns- og indreguleringsrapporter,ibrugtagningstilladelser 

fra gasselskab skal 

foreligge og kunne forevises 

ved brandsyn 

• D&v plan inkl. plan for rengøring 

mv. målrettet den konkrete 

installation skal foreligge. 

Rapportskema for d&v skal 

udarbejdes og anvendes 

Supplerende blev der stillet 

krav om automatisk brandalarmering 

med signal direkte til 

redningsberedskabet. 

Afhængigt af de specifikke 

forhold, og når der er tale om 

større bygninger, kan der således 

stilles særlige krav, og det kan 

anbefales at tage en dialog med 

det lokale brandberedskab, når 

der skal etableres strålevarmeanlæg 

i bygninger med brandfarligt 

oplag, eller hvor der forekommer 

en eksplosionsfarlig atmosfære. 


B r a n c h e n y t 

Energbesparelser i fokus på ISH 

Energibesparelserne står højt på dagsordenen, 

når ISH 2009 afholdes i 

Frankfurt am Main fra den 10.-14. marts 

2009. Med cirka 2.400 udstillere 

og omkring 200.000 besøgende er ISHmessen 

verdens største og mest internationale 

messe for varme, sanitet og 

klimateknik. Især vedvarende energi står 

højt på dagsordenen på dette års messe 

med eksempelvis solvarmeanlæg, varmepumper 

og opvarmning med anvendelse 

af biomasse, men også via et omfattende 

konferenceprogram. 

Seminar om gasindkøb 

Nordpool Gas og Norenergi er gået 

sammen om at arrangere et seminar om 

gasindkøb på det frie marked, herunder 

muligheder og begrænsninger. Seminaret 

finder sted tirsdag den 17. marts på Trinity 

Hotel og Konferencecenter i Snoghøj 

ved Fredericia. Seminaret henvender 

sig primært til større gasindkøbere, der 

ønsker en praktisk indføring i gashandel. 

Det giver samtidigt mulighed for at diskutere 

fremtidens betingelser for gashandel 

med relevante aktører i markedet. 

Der er plads til 50 deltagere. Program og 

tilmelding på www.norenergi.dk. 

CO 2 priser er i frit fald 

Det skulle være blevet dyrere og dyrere, 

men i stedet bliver det billigere og billigere 

for EU’s elselskaber og industrivirksomheder 

at belaste klimaet med 

udledninger af drivhusgassen CO2. 

Det europæiske marked for handel med 

CO 2 -kvoter er netop nu i frit fald med 

kvotepriser, der stik mod forventningen 

er mere end halveret siden sommeren 

2008. 18. januar noteredes på den europæiske 

kvotebørs et hidtidigt lavpunkt 

på 12,50 Euro for retten til at udlede ét 

ton CO 2 , skriver dagbladet Information. 

IEA venter oliepris på ca. 100 dollar 

Prisen for olie vil i perioden 2010 til 

2015 ligge på et stabilt niveau omkring 

100 dollar tønden, vurderer cheføkonom 

for Det Internationale Energiagentur 

(IEA), Fatih Birol, ifølge Upstream. 

I løbet af 2009 kan der ifølge Birol komme 

yderligere pres på olieprisen, som før 

nytår lå omkring 40 dollar. Men i takt 

med, at verdensøkonomien retter sig i 

løbet af 2010, vil prisen på olie begynde 

at stige. 


Dansk fabrikation af brændselsceller 

Efter mere end 20 års forskning 

og udvikling har firmaet Haldor 

Topsøe A/S gennem datterselskabet 

Topsoe Fuel Cell indledt 

en fabrikation af højtemperatur 

brændselsceller (SOFC) i en testfabrik 

i Ravenholm ved Lyngby 

nord for København. 

Den nye fabrik ventes årligt at 

fremstille brændselsceller med en 

samlet kapacitet på 5 MW - primært 

til test- og demonstrationsprojekter. 

Formålet er tillige at 

udvikle grundlaget for en egentlig 

serieproduktion om fire år, 

hvor målet er en årsproduktion 

på 200 MW. 

Topsøes brændselsceller udmærker 

sig ved at kunne udnytte 

flere typer brændsel, herunder 

både diesel, benzin og naturgas, 

samt en væsentligt højere virkningsgrad 

end andre typer brændselsceller. 

Ca. 50% af energien i 

naturgassen kan omdannes til el. 

Diesel og benzin ventes 

primært at finde anvendelse i 

transportsektoren som hjælpekraftanlæg 

til lastbiler og både, 

mens naturgas især er aktuelt til 

mikrokraftvarmeanlæg i private 

hjem og virksomheder, hvor 

man kan gøre brug af både el og 

varme. 

Topsøe har sammen med 

afdelingen for Brændselsceller 

og Faststofkemi ved Risø DTU, 

Teknologisk Institut og FORCE 

Technology modtaget 15 mio. kr. 

fra EUDP til at udvikle brændselsceller 

til mikrokraftværkerne. 

I projektet vil blandt andet 

tyndfilm og nano-teknologier 

blive anvendt til deponering af 

kritiske lag i brændselscellen, 

forklarer centerchef Leif Højslet 

Christensen fra Teknologisk Institut 

til Jyllands-Posten. 

»Teknologisk Institut har de 

sidste to til tre år investeret ca. 

10 mio. kr. i avanceret udstyr 

til fremstilling af tyndfilm fra 

atomare tykkelser til mikrometertykkelser. 

Mini-kraftværk med Stirling-motor 

Forskere fra DTU i København 

har brugt principperne for den 

gamle Stirling-motor til at udvikle 

et CO 2 -neutralt minikraftvarmeværk, 

baseret på pyrolyse 

med anvendelse af biomasse. 

Efter mere end 15 års udviklingsarbejde 

står mini-kraftværket 

nu klar til masseproduktion. 

Opgaven er lagt i hænderne 

på firmaet Stirling DK, der blev 

stiftet i 2004 og nu har 20 medarbejdere. 

Dette tal ventes fordoblet 

i år, hvor der allerede er flere 

ordrer i hus. 

Senest blev der i december 

indgået kontrakt med Stadtwerke 

Flensburg om et anlæg med en 

kapacitet på 70 kW e /280 kW th . 

Foreløbigt sælges anlægget i 

yderligere to størrelser, 35 og 105 

kW e , foreløbigt kun til træflis. 

Stirling DK forhandler lige nu 

med investorer, der skal gøre det 

muligt at flytte produktionen fra 

de nuværende lokaler hos DTU, 

så man kan starte en egentlig 

masseproduktion. 

At man kan lave elektricitet 

ved at brænde træ eller planterester 

fra markerne, der alligevel 

ville rådne, har vakt opmærksomhed 

fra alle verdenshjørner. 

Også velhavende lande som 

Canada har vist interesse for det 

danske mini-kraftværk. 

Den statslige fond, Vækstfonden, 

håber, at Stirling bliver den 

første danske iværksættervirksomhed, 

der får kontant udbytte 

af, at hele verden interesserer sig 

for ren og billig energi - og for at 

droppe kul, benzin og diesel. 

- Vi tror, at den løsning Stirling 

har fundet, er så banebrydende, 

at Stirling kan blive det 

nye Vestas, siger vicedirektør Rolf 

Kjærgaard fra Vækstfonden til 

dr.dk/penge. 

Selv håber firmaet om tre år at 

være 400-500 ansatte og omsætte 

for en milliard kroner om året. 

På længere sigt kan der blive flere 

tusinde ansatte.

København køber 15 brintbiler 

Københavns Kommune har 

underskrevet en kontrakt om 

indkøbt 15 brintbiler. De skal 

indgå i kommunens vognpark 

og benyttes til bl.a. tømning af 

skraldespande i den centrale by. 

»Vi køber dem, fordi en stribe 

biler skulle skiftes ud, men nok 

så væsentligt, fordi vi mener det 

alvorligt, at vi gerne vil være 

en markant spiller på det her 

område og give vores bidrag til, 

at der kommer gang i den nye 

brintteknologi«, siger teknik- og 

miljøborgmester Klaus Bondam 

(R) til dagbladet Politiken. 

Bilerne skal bruges til at promovere 

København ved klimatopmødet 

sidst på året. 

13 af de nye biler er små 

personbiler af mærket Think, der 

bygges som elbiler i Norge med 

komponenter fra Ford og Peugeot. 

De ombygges med brinttank 

og brændselsceller på den 

danske virksomhed H2 Logic. De 

to sidste biler er mindre arbejdskøretøjer 

fra franske Mega. 

Københavns Kommune, forsikrer 

at strømmen til opladning og 

brintproduktion skal komme fra 

vedvarende energi. 

Hver personbil koster 750.000 

kroner og arbejdskøretøjerne ca. 

250.000 kroner, og dertil kommer 

udgift til drift og etablering 

af en tankstation, der også bliver 

tilgængelig for menige borgere. 

49 mio. kr. til ny energiteknologi 

Energiteknologisk Udviklings- og 

Demonstrationsprogram har udvalgt 

12 projekter for ny energiteknologi, 

der tilsammen får godt 

49 mio. kr. i støtte. 

Dermed har EUDP i 2008 uddelt 

140 mio. kr. til projekter for 

ny mere effektiv energiteknologi 

og teknologi baseret på vedvarende 

energi. Hertil kommer 150 

mio. kr. i øremærkede midler til 

2. generations bioethanol. 

I den seneste ansøgningsrunde 

havde perspektivrige projekter 

for effektiv energianvendelse fået 

en særlig opfordring til at søge og 

flere af de udvalgte projekter har 

netop til formål at øge energieffektiviteten 

indenfor eksempelvis 

transport, bygninger og gartneri. 

Der tildeles også midler til 

projekter inden for bl.a. brint 

og brændselsceller, biomasse og 

udvinding af energi fra gylle, 

foruden at der ydes støtte til 8 

projekter for internationalt energisamarbejde 

under IEA. 

Der er således givet over 9,5 

mio. kr. til brintcentret HIRC i 

Herning til udvikling af elektrolyseapparater, 

der kan udnytte 

overskydende vindmøllestrøm til 

fremstilling af brint. 

8 mio. kr. er givet til Nordic 

BioEnergy aps, som udvikler 

en ny metode til udvinding af 

energi fra svinegylle, mens DGC 

får 3,25 mio. til udvikling af klimaneutrale 

gas expandere på M/R 

stationer. 

En samlet liste over de udvalgte 

projekter kan findes på EUDP’s 

hjemmeside www.ens.dk/eudp. 

200 mio. kroner i år 

EUDP har i 2008 gennemført to 

generelle ansøgningsrunder, samt 

to runder specifikt for 2. generations 

biobrændstof til transport. 

Der er i alt indkommet mere end 

150 ansøgninger med ansøgt 

støttebeløb på 1,2 mia. kr. De 

indkomne ansøgninger repræsenterer 

projekter til en samlet 

værdi af 2,6 mia. kr. 

Med den politiske aftale om 

fordeling af de såkaldte globaliseringsmidler, 

får EUDP 200 

mio. kr. til rådighed i 2009 og 

400 mio. kr. i 2010. Næste frist 

for ansøgninger til EUDP bliver 

den 25. februar 2009, hvor der 

vil kunne søges på alle typer af 

projekter, der falder inden for 

EUDP-lovens formål. 

I efteråret 2009 vil der også 

blive mulighed for at indgive 

ansøgninger til EUDP, men kun 

om støtte på op til 5 mio. kr. pr. 

projekt, oplyser Energistyrelsen. 

B r a n c h e n y t / N a v n e 

Fra naturgas til kloak og vandforsyning 

John H. Mølgaard, senior manager, 

Energy Measurement hos 

DONG Energy, er fra 1. februar 

2009 udnævnt som forsyningschef 

for Haderslev Forsyning 

med ansvar for vandforsyning, 

renseanlæg og kloaksystem samt 

for affald og genbrug. Haderslev 

Forsyning har 70 ansatte og en 

årlig omsætning på ca. 141 mio. kr. John H. Mølgaard 

fik på Dansk Gas Forenings årsmøde i Nyborg 

2008 tildelt Gasprisen for sin indsats gennem 14 år 

i gasbranchen som både underviser, kursusleder og 

som flittig skribent og aktiv i redaktionsudvalget for 

Gasteknik. 

Ny pressechef hos Energinet.dk 

Energinet.dk har ansat den 44-årige Jørgen Møllekær 

i en nyoprettet stilling som pressechef i 

virksomhedens hovedsæde i Erritsø ved Fredericia. 

Han kommer fra en stilling som nyhedschef og 

medlem af ledelsen på TV2/FYN i Odense, hvor han 

har været de seneste seks år. 

Jørgen Møllekær er uddannet journalist og har 

tidligere været ansat på Jyllands-Posten, været 

politisk reporter på Berlingske Tidendes Christiansborg-redaktion, 

reporter på TV2 Nyhederne og på 

TV-Avisen og nyhedsredaktør på TV Syd. 

Ny chef for Rambøll Olie & Gas 

Den 45-årige John Sørensen har fra 1. januar afløst 

den 63-årige Dan Madsen som adm. direktør for 

Rambøll Olie og Gas i Esbjerg. 

John Sørensen har været ansat i Rambøll Olie & Gas 

siden 1986 – de seneste fem år som viceadm. direktør. 

Han er manden bag flere af firmaets helt store 

ordrer, og han har haft ansvaret for den daglige 

drift af enhedens kontorer i Danmark, Norge, Qatar, 

Abu Dhabi og Indien. 

- Jeg glæder mig til at gennemføre vores ambitiøse 

vækststrategi med en forøgelse af medarbejderstaben 

fra 650 til 1200 og en fordobling af omsætningen 

fra en halv til en hel milliard inden for de næste 

tre år, siger John Sørensen til Erhvervsbladet. 

Dødsfald 

Henrik Fischer, HNG I/S, er død 

efter kort tids sygdom. Han blev 

60 år. Henrik Fischer ydede en stor 

indsats for at sikre gassens historie 

gennem Danmarks første gasmuseum 

hos HNG. Det blev i 2000 

overdraget til Gasmuseet i Hobro, 

som han også var med til at skabe 

og udvikle som medlem af bestyrelsen for museets 

støtteforening, Gashistorisk Selskab. 

Henrik Fischer var desuden stærkt engageret i 

Københavns Astronomiske Forening og drivkraft i 

etableringen af et astronomisk folkeobservatorium. 

Ernst Hagge, Energinet. 

dk, er død efter længere tids 

sygdom, kun 52 år. Han blev 

ansat i DONG i 1986 og fulgte 

med til Gastra og senere med 

fusionen ind i Energinet.dk. Her 

varetog han opgaver indenfor 

driftskoordinering, gasmåling og 

beredskab for hele gassektoren, 

senest som chef for sektionerne 

KontrolCenter Gas og Driftskoordinering. 


N y t f r a I G U 

Der er fremtid i LNG! 

Gaskrisen mellem Rusland og Ukraine har på ny illustreret behovet for øget 

forsyningssikkerhed. LNG udgør nu 30% af det globale gasmarked. 

På trods af den globale finansielle 

krise, og på trods af en periode 

med dyre råvarer og mangel på 

kvalificeret arbejdskraft, så er der 

en stor fremtid for flydende gas 

(LNG) transporteret med skib fra 

der, hvor ressourcerne findes til 

der, hvor gassen skal anvendes. 

Januar krisen mellem Rusland 

og Ukraine har på ny illustreret 

behovet for øget forsyningssikkerhed. 

Som ræven, der har mange udgange 

fra sin hule erkendes det i 

stigende grad, at de enkelte lande 

i EU må have flere energiindgange, 

og her kommer LNG til at 

spille en stigende rolle fremover, 

også for de lande, som ellers ikke 

har haft LNG i tankerne. 

Herhjemme har DONG Energy 

allerede erkendt det for længe 

siden og lagt billet ind på en ny 

LNG terminal i Rotterdam. 

Udvikling af teknologien 

Det er ellers mindre end 10 år 

siden, at billedet var helt anderledes. 

Hele den proces med at bygge 

anlæg til at gøre gassen flydende, 

bygge særlige LNG tankskibe til 

transporten og nye anlæg til at 

bringe gassen tilbage i sin naturlige 

form var teknisk kompliceret 

og særdeles bekostelig. Kun lande 

med et skrigende behov for mere 

energi, så som Japan, Korea og 

til dels USA kunne tillade sig den 

luksus. 

Men omkring årtusindeskiftet 

begyndte den intensiverede forskning 

og udvikling på området 


Af Peter K. Storm, 

fhv. generalsekretær i IGU 

at få effekt. Vi begyndte at høre 

om konkrete LNG projekter, som 

for første gang kunne konkurrere 

med gas, transporteret i rør, og 

som oven i købet gjorde gassen 

lige så mobil som olien. 

Siden er det gået stærkt. LNG 

tager stadig større andele af det 

globale gas marked og ifølge BP’s 

Statistical review fra 2008 udgjorde 

LNG i 2007 ca. 30% af den 

samlede globale gas import. 

4.000 til LNG-konference 

Denne udvikling mærkes også på 

konference og udstillings området. 

Jeg har tidligere omtalt, at 

IGU sammen med Gast Technology 

Institute i USA og International 

Institute of Refrigeration 

i Paris står bag de store LNG X 

konferencer, de eneste, der er 

organiseret af gasindustrien selv 

– ikke for at tjene penge, men 

for at udbrede viden om LNG 

industrien, fremme forskning 

og udvikling på området, samt 

udveksle erfaringer. 

Disse konferencer har efterhånden 

samme størrelse som Verdens 

Gas konferencerne. LNG 15 i 

Barcelona i 2007 samlede således 

godt 4.000 deltagere og havde et 

udstillingsområde på ca. 15.000 

m 2 . 

Mere fokuseret 

Det forhold, at det hele er koncentreret 

om LNG og kun det, 

gør på en eller anden måde disse 

konferencer mere intensive med 

et utal af bilaterale forhandlinger 

og udbredte netværksaktiviteter. 

LNG 16 finder sted i Oran, 

Algiers næststørste by ud til 

Middelhavet og tæt på nogle af 

Algiers omfattende LNG-eksport 

terminaler. 

Tegningerne af konference- og 

udstillingsfaciliteterne ser flotte 

ud i færdig stand, men det bygges 

op fra grunden netop nu, så styrekomiteen 

for konferencen, som 

jeg fortsat er dybt involveret i, 

krydser fingre for at det hele står 

klart til april 2010. 

Store udfordringer 

Mellem 10-15.000 personer vil 

tage sig af sikkerheden i området, 

men spørgsmålet om at få skaffet 

tilstrækkelig hotelkapacitet samt 

hvordan man får 5.000 personer 

til og ind i Oran, hvor der i dag 

kun er en enkelt flyforbindelse til 

Orly i Paris, er bare nogle af de 

udfordringer, som vi står overfor 

netop nu og i det kommende år. 

Algiers energiminister, Dr. 

Chagib Khelil, som p.t. også 

er formand for OPEC, har selv 

involveret sig meget i projektet, 

så lur mig om det trods alt ikke 

lykkes også at gøre LNG 16 til en 

succes. 

Interesserede kan finde flere 

oplysninger på www.lng16.org, 

som dog endnu kun er delvist 

udbygget. 

LNG 17 finder sted i Houston, 

USA i 2013, og allerede næste år 

bestemmer vi i styrekomiteen 

hvilket LNG eksport land, som 

skal være vært for LNG 18 i 2016.

Bestyrelse 

Formand: 

Palle Geleff, 

DONG Energy 

Tlf.: 4517 3050 

pagel@dongenergy.dk 

Sekretær: 

Peter I. Hinstrup, 

Dansk Gasteknisk Center a/s 

Tlf.: 2016 9600 

pih@dgc.dk 

Øvrige medlemmer: 

Ole Albæk Pedersen, 

HNG I/S 

Flemming Hansen, 

fh-teknik a/s 

Henrik Rosenberg, 

Mogens Balslev A/S 

Peter Skak Iversen 

DONG Energy A/S 

Erik F. Hyldahl, 

Elster-Instromet A/S 

Astrid Birnbaum, 

Københavns Energi 

Peter A. Hodal, 

Energinet.dk 

Bjarne Spiegelhauer, 


Sekretariat 

c/o Dansk Gasteknisk Center a/s 

Dr. Neergaards Vej 5B 

2970 Hørsholm 

Tlf.: 2016 9600 

Fax: 4516 1199 

hma@dgc.dk 

Kasserer 

Mette Johansen 


Tlf.: 2146 9759 

mjo@dgc.dk 


Redaktionsudvalget 

Jan K. Jensen, DGC, formand 

Arne Hosbond, Sikkerhedsstyrelsen 

Bjarne Nyborg Larsen, Primagaz 

Hanne Frederiksen, DGC 

John H. Mølgaard, DONG Energy 

Jørgen K. Nielsen, DEBRA 

Nils Lygaard, TEKNIQ 

Ole Sundman, DONG Energy 

Søren H. Sørensen, HNG/MN 

Christian M. Andersen, Energinet.dk 

Kursusudvalg 

Formand: 

Bjarne Spiegelhauer, 


Tlf.:2016 9600 

bsp@dgc.dk 

Forslag eller ideer til andre faglige 

arrangementer er velkomne. 

Kontakt Jette D. Gudmandsen 

Dansk Gasteknisk Center a/s, 

tlf. 2146 6256 

jdg@dgc.dk. 

Kommende konferencer 

DGF Gastekniske Dage 

18.-19. maj 2009 

Munkebjerg Hotel. Vejle 

Forhåndstilmelding: jdg@dgc.dk 

(Se program på midtersiderne) 

DGFs Årsmøde 2009 

19.-20. november 

Hotel Nyborg Strand 

Dansk Gas Forening 

på internettet 

www.gasteknik.dk 

• Ansøgning om medlemsskab 

• Tilmelding til konferencer 

• Links til gasbranchen 

• Tidligere udgaver af Gasteknik 

Redaktion og layout 

Jens Utoft, redaktør 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 

redaktion@gasteknik.dk 

Annoncer 

Kontakt: Jens Utoft 

Profi Kommunikation 

Tlf.: 9751 4595 

salg@gasteknik.dk 

D a n s k G a s F o r e n i n g 

Abonnement 

Henvendelse til sekretariatet. 

Pris: kr. 300,- pr. år inkl. moms 

Tryk 

Centraltrykkeriet Skive A/S 

Oplag: Distribueret 1.925 

Distribution 

Post Danmark og CityMail 

Fødselsdage 

60 år 

04. februar 2009 

Per Bo Ludwigsen 

Tjørnevej 34 

2800 Lyngby 

09. marts 2009 

Fleming Varmedal 

Tumab Box 50 

SE-268 21 Svalöu 

50 år 

12. marts 2009 

Joy Oelkers 

Lyøvej 27, Starup 

6100 Haderslev 

17. marts 2009 

Tine Kirsten Lindgren 

Nils Kaggs Gata 43C 

SE-254 54 Helsingborg 

Alle runde fødselsdage for foreningens 

medlemmer bringes i Gasteknik, 

baseret på oplysninger i foreningens 

medlems kartotek. 

Nye medlemmer 

Mette Johansen 

Regnskabsansvarlig 


Bakkedal 17 

2980 Kokkedal 

Udgives 6 gange årligt 

1/2 - 1/4 - 8/6 - 10/9 - 

1/11 og 15/12 

Næste nr. af Gasteknik 

Udkommer i uge 14. 

Materiale til næste nr. til 

redaktionen senest mandag 

den 16. marts 2009. 

ISSN 0106-4355 

Gasteknik nr. 1 • 2009 

31

Kedelløsninger på op til 1200 kW 

Weishaupt præsenterer i år den nye kondenserende kedelserie WTC-GB, 

som effektmæssigt er en overbygning på den nuværende WTC serie. 

Weishaupt bliver hermed leveringsdygtig i kedelløsninger på op til 1200 kW. 

Tændingsenhed 

Tændingsenhed 

Gastilslutning 1” 

Gastilslutning 1” 

Inspektionsåbninger 

varmeveksler 

Inspektionsåbninger 

varmeveksler 

Luftindsugning 


Inspektionsåbning 

kondensat 

Inspektionsåbning 

kondensat 

WTC-GB Serien 

Model Varmeydelse 

WTC-GB 120 23 kW 119 kW 

WTC-GB 170 28 kW 165 kW 

WTC-GB 210** 35 kW 208 kW 

WTC-GB 250** 43 kW 249 kW 

WTC-GB 300** 50 kW 291 kW 

Kaskadeanlæg** 23 kW ca. 1200 kW 

Leveres fra oktober 2007 ** Leveres primo 2008 

SikkerhedstemperaturbegrænserSikkerhedstemperaturbegrænser 

Der er brugt mange ingeniør- og laboratorietimer på 

at skabe et produkt, som viderefører Weishaupt’s 

traditioner for innovation og kvalitet. Det har resulteret i 

en kedel der, ligesom de mindre væghængte kedler, ligger 

i front på en lang række punkter som fx lavt 

energiforbrug/høj virkningsgrad, betjeningskomfort, lavt 

støjniveau og ikke mindst nem installation. 

Det er ikke kun på udnyttelsen af gassen at den nye 

kedel imponerer. Den bliver som standard leveret med 

en sparepumpe for også at holde el-forbruget nede. 

Styringsmæssigt har kedlerne overtaget logikken fra de 

mindre kedler. Det er en stor fordel for vores installatører, 

der allerede kender vores styrings- og betjeningslogik. 

Styringen gør det også muligt at sætte op til 


Nr. 1 • februar 2009 

Returadresse: 

Dr. Neergaards Vej 5B, 2970 Hørsholm 

Modulerende blæser 

Gasventil med 

gasmangelsikring 

Centralenhed 

WCM-CPU 

El-tilslutningsbox 

Vandmangelsikring 

Returløbsføler 

Indsugningsstøjdæmper 

Betjeningsområde Tilslutning 11/4” 

for sikkerhedsgruppen 

Tømmehane Vandlås/kedel Vandlås/aftræk 

Kedelfremløb 2” 

Fremløbsføler 

Leddelt 

varmeveksler 


Aftrækstilslutning 

DN 125 

Røggasrør 

Kedelreturløb 2” 

Kondenskar 

5 kedler sammen i en kaskadeløsning, som sammenlignet 

med traditionelle løsninger med en stor kedel 

er overlegen med hensyn til driftssikkerhed og driftsøkonomi. 

Sikkerhedsmæssigt er kedlerne sikret mod 

gasmangel, vandmangel og tilstoppet kondensatafløb. 

Og det er naturligvis muligt at tilkoble SRO og CTS 

anlæg via E-bus. 

WTC-GB kedlen leveres færdigsamlet og er udstyret 

med justerbare ben og et bærehåndtagssystem, 

som sammen med forholdsvis lav vægt og lille pladsbehov 

gør kedlen nem at installere. Weishaupt’s 

produktprogram indeholder naturligvis tillige et komplet 

aftrækssystem, samt pumpe- og blandegrupper med 

sparepumper til løsning af en enhver opgave. 

Lundstrøm & Partners

Biogassen måske på vej til naturgasnettet - Dansk Gas Forening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?