Download hele nyhedsbrevet som pdf - Kromann Reumert

Kromann Reumert 

Energiret 

artikler i dette nummer: 

Nyhedsbrev nr. 1 december 2008 

vElKommEN til 

KRomaNN REumERts 

NyhEdsbREv om ENERgiREt 

Tysk vindenergi får saltvandsindsprøjtning s. 3 

Markederne for sol og vind rykker mod sydøst s. 5 

Skatteretlig transparens for renewable projekter i udlandet s. 9 

Ny lov om vedvarende energi s. 10 

Stigende fokus på CO2-kvoter og -kreditter s. 13 

Tilmeld dig nyhedsbrevet på: 

www.kromannreumert.com - under Publikationer.

Forord 

det er os en glæde at byde velkommen til denne første 

udgave af Kromann Reumerts nyhedsbrev for energi- 

ret. 


Energiret 

det er vores ambition med dette nyhedsbrev at udgive 

inspirerende og lærerige artikler en gang i kvartalet, 

forfattet af eksperter indenfor alle aspekter af ener- 

giretten. 

selvom den generelle opmærksomhed den seneste tid 

har været fokuseret på kreditkrisen samt olieprisens 

op- og nedtur, har vi i dette nummer valgt at fokusere 

på vedvarende energi og investering heri. 

vi begynder med et kig på, hvordan tyskland forsø- 

ger at fastholde sin position som et af verdens førende 

markeder for investering i vindenergi. 

dernæst giver vi et bud på, hvilke udfordringer de ek- 

sisterende markeder for vedvarende energiprojekter 

står overfor, samt hvor vi i den nære fremtid vil finde 

nogle af de mest attraktive markeder. 

i nær sammenhæng med identifikationen af de frem- 

tidige markeder, har vi i tredje artikel valgt, at give en 

nærmere forklaring af nogle skatteretlige problemstil- 

linger forbundet med valg af selskabsstruktur og skat- 

tetransparens ved investeringer i vedvarende energi- 

projekter i udlandet. 

herefter vender vi tilbage til danmark, hvor de po- 

litiske strømninger i stadig højere grad går mod en 

større anvendelse af vedvarende energikilder samt 

nedbringelse af afhængigheden af fossile brændsler. 

i denne artikel beskrives det nye forslag til fremme af 

vedvarende energi (vE-loven), herunder den foreslå- 

ede værditabsordning. 

i lyset af næste års klimakonference i København, 

CoP15, vil vi i løbet af 2009 tillige bringe flere artik- 

ler om de særlige juridiske problemstillinger, der gør 

sig gældende ved både den private og den offentlige 

udvikling mod en karbonfri verden. 

i vores sidste artikel giver vi en indførelse i den nuvæ- 

rende og kommende klimalovgivning, herunder den 

stigende fokus på Co2-kvoter og -kreditter. 

af hensyn til overskueligheden indeholder nyheds- 

brevet ikke en udtømmende beskrivelse af de reg- 

ler og problemstillinger, der eksisterer inden for de 

beskrevne områder. i forbindelse med konkrete sa- 

ger bør der generelt søges behørig rådgivning om 

de praktiske og juridiske forhold i den enkelte sag. 

Kromann Reumert påtager sig ikke noget ansvar for 

brug af nyhedsbrevet i relation til konkrete sager. 

vi modtager gerne spørgsmål eller kommentarer til 

nyhedsbrevet samt forslag til ny emner eller områder, 

som kan behandles i fremtidige udgaver. 

Fra alle os til alle jer 

– glædelig jul og god læselyst. 

Nyhedsbrev nr. 1 december 2008


Energiret 

tysk vindenergi 

Får saltvandsindsprøjtning 

af advokat Jens blomgren-hansen og 

advokat Peter heide Wessel 

Den 1. januar 2009 hæver Tyskland afregningspri- 

sen for strøm leveret af vindmøller. Samtidig indfører 

landet en række tiltag, der skal anspore til en mere 

effektiv produktion og nye innovative løsninger på 

området. 

tyskland forsøger dermed at fastholde sin position 

som et af verdens førende markeder for investering i 

vindenergi og at gøre alvor af det erklærede politiske 

mål om en samlet vindmøllekapacitet på 55.000 mW 

i 2020. 

udviklingen i den tyske produktion af vindenergi er 

stagneret i de senere år. det er først og fremmest 

en faldende trend i nyinstalleret produktionskapaci- 

tet som følge af stigende priser på stål, der har haft 

store konsekvenser for omkostningerne ved opførel- 

sen af nye vindmøller. 

Øget pris for el produceret af vindmøller 

For at vende trenden, og for yderligere at fremme 

investeringer i vindenergi, har den tyske bundestag 

den 6. juni 2008 ændret den tyske lov om vedvaren- 

de energi (EEg). Ændringen, der træder i kraft den 1. 

januar 2009, forøger afregningsprisen for elektricitet 

produceret af vindmøller. Ændringerne i afregnings- 

regimet vedrører såvel on - som offshorevindmøller. 

derudover indebærer ændringen, at afregningsta- 

riffen gradvist formindskes med 1 % årligt for nye 

vindmøller. dette skal tilskynde til effektivisering og 

nytænkning, ligesom det nye afregningsregime inde- 

holder en bonus for at udskifte eksisterende anlæg 

med anlæg med en større produktionskapacitet. 

”Den grundlæggende tanke er, at en forøgelse af 

den sikrede indtjening vil forøge lysten til at investere 

i opførelsen af nye vindmøller”. 

det skal samtidig anspore producenter og investorer 

til effektivisering og nytænkning, hvilket i sidste ende 

skal medføre en samlet vækst i andelen af vindmøl- 

leproduceret energi på landsplan. 

Onshorevindmøller 

afregningsregimet er, som det hidtidige, relativt 

komplekst indrettet. det indebærer dog i hoved- 

træk, at vindmøller, der første gang tages i brug efter 

1. januar 2009, fortsat får garanteret en fast afreg- 

ningstarif i op til 20 år. 

afregningsregimet skelner mellem: 

• en basistarif (”grundvergütung”), der gælder i 

• 

hele den garanterede periode, og 

en starttarif (”anfangsvergütung”), der som ud- 

gangspunkt gælder i 5 år, fra vindmøllen sættes 

i gang. 


den konkrete periode, hvor der tillægges starttarif, 

kan forlænges, så der tillægges to måneder for hver 

0,75 %, vindmøllernes produktion er mindre end en 

særlig referenceproduktion, der beregnes på grund- 

lag af de konkrete vindforhold på det sted, hvor 

vindmøllerne er placeret, samt effektiviteten af den 

konkrete type mølle. starttariffen vil derudover for 

vindmøller, der sættes i drift efter 1. januar 2009, 

men inden 1. januar 2014, blive forhøjet med en 

særlig bonus (”systemdienstleistungs-bonus”) på 

0,5 eurocent pr. kilowatttime, såfremt visse betingel- 

ser om forbedring af netintegration opfyldes.


Energiret 

”Det nye afregningsregime søger således som det 

hidtidige at tilskynde til også at opstille vindmøllean- 

læg på mindre attraktive placeringer”. 

For at tilskynde producenter og operatører til at 

sænke omkostningerne og effektivisere driften af 

vindmøllerne, formindskes tariffen for vindmøller til- 

sluttet efter 1. januar 2009 med 1 % pr. år. det ud- 

gør en nedsættelse i forhold til det hidtil gældende 

afregningsregime, hvor tariffen formindskes med 2 

% pr. år. 

de konkrete tariffer for onshorevindmøller og æn- 

dringen i forhold til de hidtidige tariffer fremgår af 

følgende skema: 

Hidtidige 

regime 

Starttarif 7,87 

eurocent/kWh 

Basistarif 4,97 

eurocent/kWh 

Tarifformindskelse 

Nye regime 

(pr. 1.1.2009) 

9,2 

eurocent/kWh 

5,02 

eurocent/kWh 

2 % p.a. 1 % p.a. 

det nye afregningsregime ændrer den såkaldte re- 

powering-bonus, dvs. en særlig bonus for at udskifte 

eksisterende anlæg til anlæg med en større kapaci- 

tet. det sker i erkendelse af, at der er knaphed på 

områder, som egner sig til produktion af vindenergi, 

og at mange steder allerede i dag udnyttes. med 

de nye regler hæves den eksisterende tarif med 0,5 

eurocent/kWh, når allerede opførte turbiner udskif- 

tes. varigheden af forøgelsen beregnes efter den før 

omtalte beregningsmetode for fastsættelse af perio- 

den for den garanterede afregningspris. 

For at blive omfattet af denne repowering-bonus 

kræves det, at det eksisterende vindmølleanlæg har 

været operationelt i mindst 10 år, samt at kapacite- 

ten forøges med minimum det dobbelte og maksi- 

malt det 5-dobbelte. 

Offshorevindmøller 

den tyske offshorevindmølleindustri udgør på nuvæ- 

rende tidspunkt en meget lille del af den samlede 

produktion af vindenergi i tyskland, hvor kun to min- 

dre parker er blevet etableret hidtil. dette skyldes 

først og fremmest restriktive tyske miljøregler, der 

betyder, at offshorevindmølleparker skal opføres re- 

lativt langt væk fra kysten. interessen for at investere 

i offshoreparker har hidtil ikke været stor, da anlægs- 

udgifterne ved etablering af vindmølleparker stiger 

markant med afstanden til fastlandet, bl.a. på grund 

af vanddybden, øgede omkostninger til kabelføring 

samt de store tab ved transport af den producerede 

strøm over længere afstande. samtidig er risikoen i 

udviklingsfasen forøget markant. 

For at tilgodese den højere risiko og de øgede an- 

lægsomkostninger ved offshorevindmølleparker, er 

der fastsat en høj afregningstarif for sådanne parker, 

der som udgangspunkt løber i 12 år, men kan for- 

længes afhængig af afstanden til kystlinjen (0,5 må- 

ned pr. sømil længere væk end 12 sømil fra kysten) 

og afstanden til havbunden (1,7 måned for hver hele 

meter mere end 20 meters dybde). med det formål 

at øge investeringerne i offshoreproduktionen på 

kort sigt er der ydermere indført en bonus på 2 euro- 

cent/kWh i tillæg til afregningstariffen, såfremt de 

pågældende vindmøller påbegynder produktion før 

den 31. december 2015. 


Når offshorevindmøller først er etableret, kan drifts- 

og vedligeholdelsesomkostningerne vurderes mere 

præcist og den markante risikoprofil fra udviklingsfa- 

sen reduceres. derfor bortfalder den omtalte og for 

nye offshoremøller gældende bonus på 2 eurocent/ 

kWh fra 2015, ligesom den årlige nedsættelse af ta- 

riffen for nye offshoremøller er fastsat til 5 % pr. år.


Energiret 

afregningstarifferne for offshorevindmøller fremgår 

af følgende skema: 

Starttarif 9,1 

eurocent/kWh 

Basistarif 6,19 

cent/kWh 

Tarifformindskelse 

Bonus ved 

opstart før 31/12 

2015 

Hidtidige regime Nye regime 

13 

eurocent/kWh 

3,5 

eurocent/kWh 

2 % p.a. 5 % p.a. 

2 

eurocent/kWh 

Med vedtagelsen af det nye afregningsregime 

har det tyske marked for vindenergi fået en 

saltvandsindsprøjtning 

dette må antages at sikre, at det fortsat vil være 

kommercielt interessant at investere i nyopførsel af 

vindmøller og effektivisering af eksisterende anlæg. 

Ændringen af den tyske lov om vedvarende energi 

har dog også mødt kritik. det forhold, at de forhø- 

jede tariffer alene gælder for vindmøller, der tages 

i brug efter årsskiftet 2008/2009, har formentlig 

medført en kraftig umiddelbar opbremsning i nye 

investeringer i nye vindmølleanlæg fra vedtagelsen i 

juni 2008, og frem til de nye afregningstariffer bliver 

gældende efter årsskiftet med spild af adskillige gi- 

gawatttimer til følge. 

Få mere at vide: 

advokat Jens blomgren-hansen, 

jbh@kromannreumert.com 

advokat Peter heide Wessel, 

phj@kromannreumert.com 

Tilmeld dig nyhedsbrevet på 

www.kromannreumert.com - under Publikationer. 


markederne For sol og vind 

rykker mod sydøst 

af advokat Jens blomgren-hansen 

Flere og flere investorer opleverm at det bliver vanske- 

ligere at finde sol- og vindprojekter med et attraktivt 

afkast på de kendte markeder. Et problem der bestemt 

ikke er blevet mindre af de stigende renter, som tillige 

har ramt investeringerne i ”grønne” projekter. Spørgs- 

målet er således, hvor man finder attraktive projekter i 

dag. 


Energiret 

tyskland har igennem de seneste 20 år været et centralt 

europæisk marked for både vind- og solenergi. tysk- 

land er da også fortsat et vigtigt marked og det klart 

største marked målt på opsat mW- kapacitet. 

Ryk mod Frankrig, Polen og Spanien 

tyske vind- og solprojekter er dog blevet en ”commo- 

dity” - og det faldende afkast på tyske projekter har 

åbnet investorernes øjne for andre markeder. de senere 

år har vi set et ryk mod vindprojekter i Frankrig og Polen 

samt solprojekter i spanien. 

afkastet på de polske, franske og spanske projekter 

er dog også begyndt at komme under pres som følge 

af disse markeders store tiltrækning af nye investorer. 

samtidig har usikkerhed omkring tidshorisonten for 

en længe planlagt udvidelse af elnettet i Polen samt 

usikkerheden omkring det nye spanske ”royal decree”, 

som endeligt blev vedtaget den 26. september 2008, 

henholdsvis begrænset udbuddet af gode projekter på 

disse markeder samt i visse tilfælde vanskelliggjort fi- 

nansieringen af sådanne projekter. 

De kommende markeder 

den seneste trend går dog mod sydøst. italien synes for 

alvor at have fået fart på udviklingen af primært solpro- 

jekter, og flere af de østeuropæiske markeder som tjek- 

kiet, ungarn, Rumænien, bulgarien og muligvis balkan 

er også godt på vej. 

Flere af disse nye lande har vedtaget lovgivning 

stærkt inspireret af den tyske (EEg) lovgivning. Pro- 

jekterne kan således opnå en attraktiv lovgivnings- 

baseret mindste feed-in-tarif i en periode på mellem 

12-20 år. andre har satset på udstedelse og subsidi- 

ering af Co2-certifikater udstedt på grundlag af den 

producerede energi. 

Kombinationen af den høje sikre indtægt, de gode 

sites med en energiressource, som ligger markant 

bedre end de fleste tyske vind- og solparker, det fort- 

sat lave prisniveau for leje eller køb af jorden og det 

forhold, at markederne fortsat ikke er overrendt af 

investorer, som overbyder hinanden, giver således 

mulighed for en god investering. 

Hvorfor er de sydøsteuropæiske 

markeder på vej frem? 

de nye Eu-medlemsstater er ligesom de gamle med- 

lemsstater blevet pålagt individuelle mål under Eu 

20/20 målsætning. disse tidligere østeuropæiske 

lande er således nødsaget til at fremme investeringer 

i vedvarende energi. 

da staterne ikke selv har hverken midler eller ressour- 

cer til at foretage de nødvendige investeringer for 

at kunne leve op til deres individuelle Co2-mål, må 

de i stedet søge at tiltrække såvel indenlandske som 

udenlandske investorer. 

”De nye EU lande har ikke selv råd til at foretage de 

nødvendige ”grønne investeringer” for at nå deres 

EU CO2- reduktionsmål”. 


da flere af de etablerede medlemsstater over de se- 

neste 15 år har haft succes hermed ved at etablere 

attraktive afregningsregimer, har det været oplagt 

for de nye medlemsstater at kopiere denne model.


Energiret 

Solar PV 

& vind 

Feed-intarif 

(per kWh) 

(Solar PV) 

Feed-intarif 

(per kWh) 

(vind 

Varighed 

(Solar PV og 

vind) 

Fald i tarif 

(Solar PV og 

vind) 

Systemtype 

(Solar PV og 

vind) 

Begrænsning 

af 

systemstørrelse 

(Solar 

PV og vind) 

Total MWbegrænsning 

(Solar PV og 

vind) 

Forventet 

produktion 

pr. m2 

Forventet 

vind, m/s 

Tjekkiet Bulgarien Rumænien 

CZK 13,5 

(EuR 0.89)1 

CZK 2,46 

(EuR 0,16) 

5 kW: 

bgN 0,718 

(EuR 0,58) 2 

bgN 0,175 

(EuR 0,141)5 

markedspris 

(forventet eur 

0.069)6 + tgC 

(eur 27-55 per 

mWh 7) 

samme 

20 år 12 år 15 år 8 

op til 5 % 

p.a. for nye 

systemer 3 

N.a. tgC-prisen vil i 

perioden 2015- 

2030 minimum 

være på niveau 

med 2014prisen 

alle alle alle 

ingen ingen ingen 

ingen 4 ingen ingen 

900-1.150 

kWh 

5.5 – 10.5 

1.200 - 1.500 

kWh 

5.5 – 8.0 

1.100 – 1.300 

kWh 

4.5 – 10.5 

1 Ejeren kan vælge ml. feed-in, eget forbrug eller salg mod tgCer; 2 tillægges moms og satsen reguleres 

årligt pr. 31. marts; 3 Faldet i satsen for nye projekter fastsættes årligt af myndighederne; 4 gældende 

for projekter installeret inden december 2010; 5 vindmøller etableret efter 01.01.2006 og >2.250 timers 

produktion; 6 baseret på stikprøver i day ahead market-priserne i 3kv 2008; 7 2 certifikater udstedes pr. 

mWh indtil udgangen af 2015. det angivne prisspænd gælder for perioden 2008-2014; 8 gælder kun 

nye anlæg solgt i Rumænien. 

de nye østeuropæiske medlemsstater har således, 

som nævnt ovenfor, vedtaget den nødvendige lov- 

givning over de seneste par år; og alt tyder på, at 

denne model endnu en gang vil bære frugt, da der 

for alvor er kommet gang i udviklingen af projek- 

ter i bl.a. tjekkiet, bulgarien og Rumænien, hvor der 


betales ganske store subsidier til ”grøn” energipro- 

duktion. 

omend den installerede kapacitet på disse markeder 

er meget begrænset, så synes der netop i disse år at 

være stor vækst. i alle tre lande er flere større vind- 

parker under udvikling. i tjekkiet er der tillige flere 

større solar Pv-anlæg på vej. 

Begrænsningen synes at ligge i 

elnettets kapacitet 

som det gælder i så mange andre lande, herunder 

såvel spanien, Polen som de tidligere østtyske del- 

stater, kan der være kapacitetsproblemer i elnettet 

på disse nye markeder. 

det forhold, at eldistributørerne har tilslutnings- og 

aftagepligt, er således ikke en fuldstændig beskyt- 

telse i sig selv, da eldistributørerne ikke nødvendigvis 

har samme klare forpligtelse til at udbygge elnettet i 

forhold til den nye kapacitet. tekniske undersøgelser 

omkring elnettets kapacitet og eventuelle aftaler om 

netkapacitet er således lige så vigtige elementer ved 

udvikling eller køb af sådanne projekter som selve 

tilslutningsadgangen, elsalgsaftalen, tilladelser etc. 

det er således på disse markeder, som det også er 

gældende på andre markeder, vigtigt at sikre sig, at 

der både er kapacitet til rådighed på tilslutningstid- 

spunktet, som at denne kapacitet er garanteret i hele 

projektets levetid. 

Politiske risici og finansiering 

der er ingen tvivl om, at der er større risici ved at 

investere i de nye østeuropæiske lande end ved in- 

vesteringer i eksempelvis tyskland. det kan dog dis- 

kuteres, hvorvidt risikoen er større i disse lande end i 

flere af de sydeuropæiske lande, hvor der kan være 

risici omkring netværkskapaciteten, tilslutningsaf- 

taler etc.


Energiret 

generelt har disse lande stor motivation for at leve op til 

de af Eu-fastsatte Co2-reduktionsmål samt at tiltrække 

udenlandske investeringer. 

“De nye EU lande har brug for disse investeringer, hvor- 

for den politiske risiko synes begrænset”. 

samtidig står flere af de nye Eu-lande over for en ud- 

fordring i form af gamle og nedslidte kulkraftfyrede 

kraftværker, som er både dyre at vedligeholde, har stor 

Co2-udledning og har en begrænset restlevetid til trods 

for det dyre vedligeholdelsesprogram. 

Risikoen må således samlet set betragtes som værende 

håndterbar. 

Når det samtidig tages i betragtning, at der for dele af 

det højere afkast på disse markeder er muligt at købe 

politisk og eventuel kommerciel risikoafdækning, synes 

der ikke at være mange argumenter for ikke at kigge 

mod øst for nye sol- og vindprojekter. 

Egen projektudvikling 

det anbefales generelt ikke at påbegynde egen pro- 

jektudvikling på nye markeder. Projektudvikling kræver 

ikke blot stor indsigt på markedet, administrative pro- 

cesser og lokal lovgivning, men ofte også gode kontak- 

ter og ”øjne i nakken”. 

Ønsker man at komme med i den tidlige fase af et 

projekt, bør man således alliere sig med en stærk lokal 

partner, sikre at samarbejdet og ansvarsfordelingen er 

klart defineret, og at samarbejdet struktureres, således 

at den lokale partner igennem hele forløbet har både 

en økonomisk risiko samt en økonomisk upside. 

“Hvis der investeres i projekter under udvikling, da bør 

det ske i samarbejde med en stærk lokal partner, som 

beholder den primære udviklingsrisiko”. 

sådanne samarbejder kan struktureres via ”gen- 

eral contractor agreements”, i henhold til hvilke 

den lokale partner ikke får udbetalt sin fortjeneste, 

førend der er leveret et nøglefærdigt projekt, og 

denne samtidig har et betragteligt beløb bundet i 

projektet frem til levering. 

Tid til at se mod sydøst 

de traditionelle markeder lider under et faldende 

afkast som følge af den fortsat stigende interesse for 

”grønne” likviditetsstærke projekter. 

de nye Eu-lande tilbyder både gode tarifer, billig 

jord, et stabilt elnet og et afkast, som ligger markant 

over de afkast, der kan opnås på de fleste tradition- 

elle markeder. 

da risiciene ved disse markeder samtidig synes 

håndterbare, er det således ikke vanskelligt at forstå, 

at netop disse markeder oplever et boom i netop 

disse år. tiden synes således rede til at se efter nye 

investeringsmuligheder mod sydøst. 


advokat Jens blomgren-hansen 

jbh@kromannreumert.com 





Energiret 

skatteretlig transparens For 

reneWable projekter i udlandet 

af advokat arne møllin ottosen og 

advokatfuldmægtig trine bonde Jensen 

Ved investering i renewable projekter gennem uden- 

landske selskaber, hvor der ønskes mulighed for 

danske skattemæssige afskrivninger, må det bl.a. 

sikres, at det udenlandske selskab er skatteretligt 

”transparent”. Selvom det udenlandske selskab ikke 

er transparent i udlandet, kan det være transparent 

efter danske skatteregler, således at der alligevel er 

adgang til at foretage afskrivninger. 

Et dansk kommanditselskab, partnerselskab eller in- 

teressentskab vil normalt være skatteretligt ”trans- 

parent”. at en enhed er skatteretligt transparent, 

betyder, at enheden ikke er et selvstændigt skatte- 

subjekt. i stedet beskattes de enkelte deltagere i for- 

hold til deres andele af enhedens resultat, aktiver og 

passiver og kan dermed bl.a. foretage skattemæs- 

sige afskrivninger på enhedens aktiver. 

Hvordan beskattes en investering i en transparent enhed? 

A B C D 

E 

Beskatning hos 

investorerne 

2 2 2 2 2 

Transparent 

enhed 

10 

Indtægt i transparent enhed 

Ønsker investorerne i et renewable-projekt strukture- 

ret gennem et udenlandsk selskab mulighed for per- 

sonligt at afskrive på projektets aktiver og fratrække 

finansieringsomkostninger mv., må de derfor sikre, 

at det udenlandske selskab anses for at være trans- 

parent efter danske skatteregler. dette kan være en 

kompleks øvelse, og nedenfor præsenteres nogle af 

de væsentligste kriterier i vurderingen med udgangs- 

punkt i en ny afgørelse fra skatterådet. hvis de dan- 

ske investorer er danske skattepligtige aktie- eller an- 

partsselskaber, og projektet udgør et fast driftssted i 

udlandet, er der normalt ikke adgang til danske af- 

skrivninger og fradrag, da sådanne investorer ikke er 

skattepligtige i danmark af projektets indtægter. 

Dansk skatteretlig transparens 

den danske skatteretlige kvalifikation af det uden- 

landske selskab sker efter danske regler. det uden- 

landske selskab må således ikke kunne sidestilles 

med et selvstændigt skattesubjekt efter danske skat- 

teregler. den skatteretlige kvalifikation af selskabet i 

selskabets hjemland er ikke afgørende. 

helt overordnet fremgår det af selskabsskatteloven, 

at hvis et selskab skal kvalificeres som et selvstæn- 

digt skattesubjekt omfattet af selskabsskatteloven, 

må ingen af deltagerne i selskabet hæfte personligt 

for selskabets forpligtelser. selskabet skal desuden 

fordele overskuddet i forhold til den kapital, delta- 

gerne har indskudt. hertil kommer en række øvrige 

parametre, som er udviklet i (rets-)praksis, f.eks. om 

selskabet har selvstændige selskabsorganer, dvs. ge- 

neralforsamling, bestyrelse, osv., om det udsteder 

omsættelige ejerandele og udfærdiger regnskab. 

Eksempel: Bulgarsk ”Komanditno Druzhestvo” 

skatterådet har for nyligt afgivet bindende svar i en 

sag om netop denne problemstilling. sagen drejede 

sig om en dansk skatteyder, som overvejede at inve- 

stere i en eller flere vindmøller i bulgarien igennem 

et bulgarsk ”Kd – Komanditno druzhestvo” eller et 

bulgarsk ”Kda -”Komanditno druzhestvo s aktsii”. 

i den forbindelse spurgte han skatterådet, om Kd’et 

og Kda’et ville blive anset for skattetransparente ef- 

ter danske regler. 


spørgeren ville investere sammen med max. 9 andre


Energiret 

investorer. investorernes hæftelse skulle begrænses 

til deres indskudsforpligtelse (stamkapital) i selskabet 

og eventuel selvskyldnerkaution på dele af finansie- 

ringen. derudover ville spørger blive forholdsmæssig 

ejer af et komplementarselskab, som hæfter ube- 

grænset for Kd’ets forpligtelser. Kd’et ville udpege 

og ansætte administratorer til at varetage den lø- 

bende drift af vindmøllerne. spørgeren mente, at det 

bulgarske Kd i hovedtræk svarede til et dansk kom- 

manditselskab. i et dansk kommanditselskab er kom- 

manditisternes hæftelse begrænset til deres indskud, 

mens en eller flere komplementarer hæfter personligt 

og ubegrænset for selskabets forpligtelser (komple- 

mentaren). Kommanditselskabet er selskabsretligt og 

aftaleretligt en selvstændig juridisk person, som kan 

indgå kontrakter osv. i eget navn, men er som anført 

skatteretligt transparent. 

det blev under sagen oplyst, at et bulgarsk Kd skal 

have et erhvervsmæssigt formål og skal have mindst 

to deltagere, hvoraf mindst én hæfter ubegrænset. 

selskabet behandles selskabsretligt og aftaleretligt 

som en transparent enhed – men er efter de bulgar- 

ske skatteregler et selvstændigt skattesubjekt. selska- 

bet betaler derfor bulgarsk selskabsskat af løbende 

overskud, og udlodninger til selskabsdeltagerne be- 

skattes som udbytte – altså diametralt modsat den 

danske situation. 

skatterådet vurderede, at det bulgarske Kd i hoved- 

træk var struktureret på samme måde som et skat- 

teretligt transparent dansk kommanditselskab, hvor 

kommanditisters hæftelse er begrænset til deres 

indskud, og hvor komplementarens hæftelse er ube- 

grænset over for selskabets kreditorer. skatterådet 

gav derfor spørgeren medhold i, at det bulgarske Kd 

skulle behandles som skatteretligt transparent. 

det bulgarske Kda var i hovedtræk struktureret som 

et Kd, bortset fra at der blev udstedt aktier til kom- 

manditisterne. Kda’et var desuden underlagt regler 

i den bulgarske ”commercial law”. På denne bag- 

grund fandt skatterådet, at det bulgarske Kda i 

hovedtræk var struktureret som et dansk partnersel- 

skab (P/s), hvorfor også Kda’et skulle anses for skat- 

teretligt transparent efter danske skatteregler. 

Lempelse ved dobbeltbeskatning 

i tilfælde – som i sagen om de bulgarske selskaber – 

anses selskabet i hjemlandet for at være et selvstæn- 

digt skattesubjekt, mens det i danmark anses for at 

være skatteretligt transparent. 

den situation vil ofte medføre, at selskabet i hjem- 

landet betaler selskabsskat af den samme indkomst, 

som indgår i de danske deltageres danske skatte- 

pligtige indkomst, samt at der indeholdes kildeskat 

på udbetalinger fra selskabet til selskabsdeltagerne, 

fordi udbetalingerne betragtes som udbytte. ind- 

komsten vil skulle opgøres efter såvel danske som 

udenlandske regler, og den samme indkomst vil så- 

ledes helt eller delvist kunne blive beskattet i begge 

lande. 

hvis der er indgået en dobbeltbeskatningsoverens- 

komst mellem danmark og det pågældende land, 

vil de danske deltagere normalt kunne påberåbe sig 

lempelse efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten. 

yderligere giver de interne danske skatteregler mu- 

lighed for lempelse af den danske skat, således at 

dobbeltbeskatning kan undgås eller reduceres, alt 

afhængig af de konkrete udenlandske regler og den 

konkrete dobbeltbeskatningsoverenskomst. 


arne møllin ottosen, ao@kromannreumert.com 

trine bonde Jensen, tbj@kromannreumert.com 





Energiret 

ny lov om vedvarende energi 

af advokat anders stubbe arndal og 

advokatfuldmægtig tine haugaard Kristensen 

Ny lov på energiområdet sikrer bl.a. mulighed for er- 

statning for værditab, hvis en ejendom falder i værdi 

som følge af opstilling af vindmøller. 

lov om fremme af vedvarende energi - i daglig tale 

vE-loven - bygger på et bredt politisk forlig. lovforsla- 

get gav dog anledning til en del diskussioner om bl.a. 

den foreslåede værditabsordning. F.eks. har professor 

Ellen margrethe basse fra Århus universitet i hørings- 

fasen bemærket, at de naboerstatningsregler, som 

lovforslaget indeholdte, ”er direkte i strid med den 

logik, der ligger bag planloven og bag den øvrige mil- 

jølovgivning!” (citat fra altinget miljø 21.10.2008). 

vindmølleindustrien er generelt imod erstatningsord- 

ningen, som man mener, vil bremse udbygningen af 

vindmøller i danmark. 

Energiaftalen 

som en del af udmøntningen af den energipolitiske 

aftale, der blev indgået 21. februar 2008 mellem re- 

geringen (venstre og det Konservative Folkeparti), 

socialdemokraterne, dansk Folkeparti, socialistisk 

Folkeparti, det Radikale venstre og Ny alliance om 

den danske energipolitik i årene 2008-11, samles om- 

rådet for vedvarende energi i én lov. Et centralt mål 

med energiaftalen er at sikre udbygningen af vedva- 

rende energi. aftalen bestemmer, at vE-andelen målt 

i forhold til bruttoenergiforbruget skal udgøre 20 % 

i 2011. 

målet for udbygning med vE frem mod 2020 fastlæg- 

ges på baggrund af resultaterne af forhandlingerne 

om Eu’s klima- og energipakke. der er på Eu-plan 

netop opnået enighed om forslaget til vE-direktivet, 

hvoraf det fremgår at målet for danmarks andel af 

vE i 2020 er 30 % af det endelige energiforbrug. 

Lovens formål 


Formålet med loven er at fremme produktion af 

energi ved anvendelse af vedvarende energikilder 

for at nedbringe afhængigheden af fossile brænds- 

ler som kul, olie og naturgas, sikre forsyningssikker- 

heden og reducere udledningen af Co2 og andre 

drivhusgasser. loven skal bidrage til, at der bliver op- 

stillet flere vindmøller og andre anlæg til produktion 

af vedvarende energi i danmark, så danmark kan nå 

sit mål for andel af vedvarende energi. 

Tiltag vedrørende vindmøller 

der er i loven indsat en forpligtelse for kommunerne 

til under ét at udarbejde og vedtage kommuneplan- 

tillæg med arealreservation for en samlet vindmølle- 

kapacitet på 75 mW i hvert af årene 2010 og 2011. 

bestemmelsen er en opfølgning på den energipoli- 

tiske aftale af 21. februar 2008, hvoraf fremgår, at 

regeringen skal indgå en aftale med Kl (Kommuner- 

nes landsforening) om kommunernes planlægning 

(reservationer af arealer) for 75 mW i hvert af årene 

2010 og 2011. Regeringen har, som opfølgning på 

energiaftalen, den 25. april 2008 indgået en sådan 

aftale med Kl. 

Læs mere 

FaKTa 

den eksisterende andel af vedvarende energi i danmark 

ligger på 17 %. (kilde: energistyrelsen] 

se links til lovforslaget med bemærkninger samt til selve 

loven i den elektroniske version af dette nyhedsbrev på 

www.kromannreumert.com 

Vedvarende energi 

FaKTa 

ved vedvarende energikilder forstås i loven bl.a. vindkraft, 

vandkraft, biogas, biomasse, solenergi, bølge- og tidevandsenergi 

samt geotermisk varme.

loven gennemfører desuden den politiske aftales nye 

initiativer vedrørende: 

• erstatning for værditab på fast ejendom ved op- 

• 

• 

• 

stilling af vindmøller, 

køberet til vindmølleandele for lokale borgere, 

grøn ordning til styrkelse af lokale landskabelige 

og rekreative værdier, samt 

garantifond til støtte af finansiering af lokale 

vindmøllelaugs forundersøgelser mv. 

disse tiltag skal fremme udbygningen af vindmøller 

ved at øge den lokale interesse i nye vindmøllepro- 

jekter. 

samtidig fastsætter loven, at udbetaling af pristillæg 

til møller omfattet af de nye ordninger begrænses til 

opstillere af vindmøller, som overholder reglerne om 

indkaldelse og afholdelse af møde vedrørende værdi- 

tabsordningen og om udbud af ejerandele gennem 

køberetsordningen. 

Overførelse af eksisterende bestemmelser 

i elforsyningsloven 

lovteknisk set består loven af en samling af henholds- 

vis (i) de nye tiltag på vindmølleområdet, (ii) de nye 

støtteregler for vedvarende energi, der blev vedtaget 

som en ændring af elforsyningsloven ved lov nr. 505 

af 17. juni 2008, samt (iii) af et antal øvrige bestem- 

melser fra elforsyningsloven. 

de bestemmelser, der overføres fra elforsyningsloven, 

drejer sig primært om: 

• 

• 

• 

• 

• 


Energiret 

tilladelse til elproduktion mv. på havet (herunder 

udbud af havvindmølleparker), 

nettilslutning mv. af vindmøller, 

regulering af elproduktion fra udbudte havvind- 

møller, 

pristillæg til vE-elproduktionsanlæg, 

pulje til små vE-teknologier. 

Lovgivers intention 


En samling af eksisterende og nye bestemmelser, som 

særligt vedrører vE-elektricitet, skal i sig selv være et 

redskab til fremme af vedvarende energi i danmark. 

hensigten er, at reglerne om opstilling af og pro- 

duktion fra vedvarende energianlæg skal være mere 

overskuelige, end de er i dag, og lettere at gå til for 

interesserede parter. 

den vedtagne lov træder i kraft den 1. januar 2009. 

dog kan klima- og energiministeren beslutte at dele 

af loven træder i kraft på andre tidspunkter, og at dele 

af loven får virkning på forskellige tidspunkter, herun- 

der tidspunkter forud for ikrafttrædelsen. 


advokat anders stubbe arndal 

asa@kromannreumert.com 

advokatfuldmægtig tine haugaard Kristensen 

thk@kromannreumert.com 




Energiret 

stigende Fokus på 

Co2-kvoter og -kreditter 

af advokat anders stubbe arndal og 

advokat Pernille asgaard haaning 

CO2-kvoter og -kreditter får stadig større betydning 

for såvel danske som udenlandske virksomheder på 

grund af intensiveret fokus og regulering. Det giver 

grund til både juridiske og kommercielle overvejelser 

– bl.a. i forhold til kontrakttyper og virksomhedsspe- 

cifik CSR-politik. 

UNFCCC 

FN’s Rammekonvention om Klimaændringer - uN- 

FCCC – som havde virkning fra marts 1994, inde- 

holder en række anbefalinger til medlemslandene 

om, reduktion af udledning af drivhusgasser. Formå- 

let med konventionen er at stabilisere atmosfærens 

indhold af drivhusgasser på et niveau, der forhindrer 

farlige menneskeskabte klimaforandringer. 

FNs Rammekonvention om Klimaændringer (uN- 

FCCC): ”The ultimate objective of this Convention 

and any related legal instruments that the Conference 

of the Parties may adopt is to achieve, in accordance 

with the relevant provisions of the Convention, sta- 

bilization of greenhouse gas concentrations in the 

atmosphere at a level that would prevent dangerous 

anthropogenic interference with the climate system. 

Such a level should be achieved within a time frame 

sufficient to allow ecosystems to adapt naturally to 

climate change, to ensure that food production is not 

threatened and to enable economic development to 

proceed in a sustainable manner.” 

Kyoto Protokollen 

FN’s Kyoto Protokol blev vedtaget i december 1997 

(virkning fra februar 2005). Kyoto Protokollen inde- 

holder bindende grænser for udledning af drivhus- 

gasser (herunder Co2) for landene. Protokollen på- 

lægger således generelt landene en forpligtelse til at 

reducere udledningen af drivhusgasser med min. 5% 

i perioden 2008-2012 (ift. 1990-niveauet). danmark 

har givet tilsagn om at reducere udledningen med 

21% i den pågældende periode. 180 lande, herun- 

der Eu, har ratificeret Kyoto Protokollen – men ikke 

usa, og uden bindende mål for Kina og indien. 

Kyoto Protokollen indeholder følgende metoder med 

henblik på at nå reduktionsmålene for udledningen 

af drivhusgasser: 

• Carbon market; og 

• Cdm- og Ji-mekanismerne. 

CO2 kvoter - Carbon Market 

For så vidt angår Carbon market indeholder Kyoto 

Protokollen bestemmelser om, at overskydende 

udledningstilladelser udstedt af landene i perio- 

den 2008-2012 under Kyoto Protokollen (assigned 

amount units / aau’er) kan handles, og at der kan 

etableres nationale/regionale handelsplaner. 

På baggrund heraf har Eu etableret sin udlednings- 

handelsplan - Eu Ets. Planen er baseret på kvote- 

direktivet og ændringsdirektivet. Eu-kvoter er ud- 

ledningstilladelser, som er udstedt i henhold til 

kvotedirektivet. Eu kvoter kaldes også Eu allowance 

units / Eau’er. 

EU-kvoter 


FaKTa 

en eu-kvote er et bevis for retten til at udlede 1 t Co2 i en 

nærmere angivet periode. eu-kvoter udstedes ikke i papir, 

men via elektroniske registre i medlemsstaterne. 

hver medlemsstat udarbejder en national alloke- 

ringsplan - forkortet NaP. Planen beskriver, hvordan 

medlemsstaten vil opfylde de internationale klima-


Energiret 

forpligtelser samt redegøre for tildeling og salg af 

Co2 kvoter for den kommende periode. Eu Kommis- 

sionen skal godkende de nationale allokeringsplaner 

(NaP’er). 

Dansk kvotelov gennemfører EU’s kvotedirektiv 

den danske Co2 kvotelov (lovbkg. 348 af 9. maj 

2008) og diverse bekendtgørelser gennemfører Eu’s 

kvotedirektiver og sikrer opfyldelsen af danmarks kli- 

maforpligtelser. 

Co2 kvoteloven indeholder bla. bestemmelser om 

• produktionsenheder og -aktiviteter, 

• udledningstilladelser, 

• driftslederforpligtelser, 

• verificering, 

• indberetning, 

• annullering, og 

• monitorering. 

det fremgår af kvoteloven, at der i perioden 2008- 

2012 (2. periode) er allokeret 122,5 mio. kvoter til til- 

deling i danmark. det svarer til en markedsværdi på 

2,2 mia. EuR ved en kvotepris på 18 EuR pr. kvote. 

Produktionsenheder med tilladelse til at udlede Co2 

kan efter kvoteloven tildeles gratiskvoter. Er enhe- 

dens udledning større end tildelingen, skal enheden 

erhverve kvoter eller kreditter for at opfylde retur- 

neringsforpligtelsen. de kvoteomfattede enheder 

skal årligt (senest 30. april) returnere et antal kvoter 

svarende til udledningen. tilsvarende kan evt. over- 

skydende kvoter afhændes i tilfælde af, at udlednin- 

gen er mindre end tildelingen. tildelte kvoter er frit 

omsættelige og enhver overdragelse skal indberettes 

til kvoteregisteret. 

Dækker ikke faktiske behov 

På baggrund af reduktionen i kvotetildelingen fra 1. 

periode (2005-2007) til 2. periode (2008-2012) for- 

ventes det, at kvotetildelingen til produktionsenhe- 

der ikke fuldt ud vil dække de faktiske behov. mange 

kvoteomfattede virksomheder vil derfor være nødt 

til at effektivisere energianvendelsen, omlægge pro- 

duktionen og/eller købe kvoter eller kreditter. 

Led i CSR-politikker 

ud over de kvoteomfattede virksomheder har ikke- 

kvoteomfattede virksomheder vist interesse i at er- 

hverve både Co2-kvoter og -kreditter som led i en 

virksomhedsspecifik CsR-politik om at være Co2 

neutral. 

CO2 kreditter - CDM/JI kreditter 

På baggrund af såvel kvotedirektivet som Kyoto Pro- 

tokollen etablerer kvoteloven adgang til at anvende 

Cdm og Ji kreditter til at opfylde virksomhedernes 

returneringsforpligtelser. sådanne kreditter kan såle- 

des i et vist omfang anvendes til returnering i stedet 

for Co2 kvoter. Cdm og Ji kreditterne genereres via 

FN-godkendte projekter, der reducerer udledningen 

af drivhusgasser i henholdsvis udviklingslande og in- 

dustrilande. der stilles dokumentationskrav i forhold 

til additionalitet og monitorering mv. 

CDM-kreditter 


FaKTa 

ved Cdm kreditter forstås kreditter genereret af projekter 

i udviklingslande under Cdm (Clean development mechanism). 

Cdm kreditter benævnes Cers (Certified emission 

reductions). 

JJ- kreditter 

FaKTa 

ved ji kreditter forstås kreditter genereret af ji (joint 

implementation) projekter i industrilande. ji kreditter benævnes 

eru’er (emission reduction units).

Co2 kreditter kan erhverves: 

• som direkte kreditter, dvs. ved kontrakter der 

• 

• 


Energiret 

indgås direkte mellem køber og den enhed, der 

skaber Co2 reduktionen, 

som indirekte kreditter, dvs. ved kontrakter med 

virksomheder, der påtager sig at levere kreditter 

ved selv at indgå kontrakter om Co2 reduktion, 

eller 

via markedspladser - eks. NordPool. 

Kommende regler på området 

Eu kommissionen fremsatte den 23. januar 2008 di- 

rektivforslag med henblik på at forbedre og udvide 

ordningen for handel med kvoter for drivhusgase- 

missioner i Fællesskabet. 

direktivet blev vedtaget i Europa Parlamentet den 

17. december 2008. 

direktivet medfører en ændring af medlemsstater- 

nes rolle, idet de såkaldte NaP’er afskaffes efter 2. 

periode. i stedet indføres en centraleuropæisk allo- 

kering med det formål at forhindre skævvridning på 

brancheniveau mellem de kvoteomfattede virksom- 

heder i medlemsstaterne. herudover medfører det 

nye direktiv bl.a. yderligere reduktionsforpligtelser, 

indførsel af auktionering af Eu-kvoter (i stedet for 

gratis-tildeling), og at andre sektorer medtages i 

ordningen. 

Rådet vedtog i øvrigt den 24. oktober 2008 et direk- 

tiv, hvorefter luftfart omfattes af Eu Ets fra 2012. 

og i FN regi er man i færd med at forhandle en ny 

global post 2012 klimaaftale, som i givet fald skal 

vedtages på CoP15 (Conference of Parties), der 

foregår i København i december 2009. 


advokat anders stubbe arndal 

asa@kromannreumert.com 

advokat Pernille asgaard haaning 

pah@kromannreumert.com 





Energiret 

KommENdE aRRaNgEmENtER om ENERgi 

danmark: 

januar: 

14.-15.: dtus klimaworkshops og konferencer: vedvarende energikilder – dtu lyngby 

marts: 

Energy Crossroads denmark 

april: 

22.-23.: Rexchange 2009 – København 

29. -31. : CEP Clean Energy Power® 2009 – stuttgart, tyskland 

iNtERNatioNalt: 

Februar: 

2. -3.: Platts 3rd annual Central and Eastern European Power – Warszawa, Polen 

9. -11. : 3rd European Renewable Energy Policy Conference – bruxelles, belgien 

11. : sEt For 2020: Establishing the solar Europe initiative, bruxelles, belgien 

13.: Photovoltaic Network integration: Challenges and opportunities, bruxelles, belgien 

17. -19.: international Renewable Energy Conference & Exhibition - Eilat, israel 

22.-24.: hannover messe 2009 – hannover, tyskland 

23. -24.: solar Power generation - barcelona, spanien 

25.: Nuclear decommissioning 2009 - manchester, England 

marts: 

16. -19.: European Wind Energy Conference and Exhibition (EWEC) – marseille, Frankrig 

17. -19.: transmission & distribution Europe 2009 - barcelona, spanien 

17. -18.: 4th annual Eu Energy Policy Conference – bruxelles, belgien 

april: 

7. - 8. : 3rd Pv investment Conference, Frankfurt dE 



Energiret 

KoNtaKt 

København 


sundkrogsgade 5 

dK-2100 København 

danmark 

Jens blomgren-hansen 

Renewable Energy/Finansiering 

E-mail: jbh@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 43 09 

tine haugaard Kristensen 

Energiregulatorisk, el og gas 

E-mail: thk@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 45 15 

tlf.: +45 70 12 12 11 

Fax: +45 70 12 13 11 

E-mail: cph@kromannreumert.com 

Århus 


Rådhuspladsen 3 

dK-8000 Århus C 

danmark 

tlf.: +45 70 12 12 11 

Fax: +45 70 12 14 11 

han hvarre 


E-mail: jhv@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 43 38 

simon bækgaard Kristoffersen 


E-mail: sbk@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 46 10 

miguel buxó 


E-mail: mbu@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 45 62 

Peter heide Wessel 


E-mail: phj@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 44 62 

E-mail: arh@kromannreumert.com 


anders stubbe arndal 


E-mail: asa@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 43 05 

Pernille asgaard haaning 


E-mail: pah@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 43 42 

René dejbjerg Perdersen 


E-mail: rdp@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 43 65 

mads C. b. lunøe 


E-mail: mlu@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 44 37 

andreas Janholt 


E-mail: ajh@kromannreumert.com 

direkte 38 77 43 23 

lars møller salling 


E-mail: lms@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 43 73 

arne møllin ottosen 

skatteret 

E-mail: ao@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 44 66 

trine bonde Jensen 

skatteret 

E-mail: tbj@kromannreumert.com 

direkte: 38 77 45 86 

Dette nyhedsbrev kan ikke erstatte juridisk rådgivning. Kromann 

Reumert påtager sig intet ansvar for skader eller tab, der direkte 

eller indirekte kan afledes af brugen af nyhedsbrevet. Dette 

gælder, hvad enten skaden eller tabet er forårsaget af fejlagtig 

information i nyhedsbrevet eller af øvrige forhold, der relaterer sig 

til nyhedsbrevet.

Download hele nyhedsbrevet som pdf - Kromann Reumert

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?