nia, men i år bliver Leif Max Olsen hjemme i ... - Hus Forbi
nia, men i år bliver Leif Max Olsen hjemme i ... - Hus Forbi
nia, men i år bliver Leif Max Olsen hjemme i ... - Hus Forbi
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
www.andersagerbo.dk<br />
X-ORD<br />
af Anne Jensen<br />
tidligere hjemløs<br />
Send løsningen på X-ORD<br />
senest 31. december<br />
Blandt de rigtige løsninger trækkes lod<br />
om et boggavekort til en værdi af 500 kr.<br />
og 10 cd’er med ”Vi tænder en stjerne”<br />
– hjemløselandsholdets VM-sang.<br />
Vinderne af cd’er f<strong>år</strong> direkte besked pr. post.<br />
Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert<br />
eller på et postkort og sendes til:<br />
<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />
Tornebuskegade 1, .<br />
11 1 København K<br />
Vinder af bog-gavekort<br />
December<br />
December, december, hvor er du tung<br />
Den korteste dag, den mørkeste stund<br />
Det mindste lys, det blegeste skær<br />
Det mest mismodige, triste vejr<br />
Din nat er sort med tusinde stjerner<br />
Din dag er grå med regn og slud<br />
Du sukker dybt og gemmer dig bort<br />
Du lever lidt og ånder ud<br />
Men…<br />
‹ NR. 65 - 66<br />
Vinderen nr. 65: Harry Luursen, Vingetoften 44, 7 0 Herlev.<br />
Vinderen nr. 66: Mimi N. Nielsen, Postparken 0, .th. 770 Kastrup.<br />
N<strong>år</strong> himlen sminker dig med pudder<br />
Og maler dagen blå og hvid<br />
N<strong>år</strong> sneen dæmper alle lyde<br />
Og lyser op ved midnatstide<br />
N<strong>år</strong> frosten rimer i dit rige<br />
Fuldmåne over den iskolde bugt<br />
Da har jeg sjældent set din lige<br />
Da skinner du vidunderligt smukt<br />
Indsendt af Bjarne Bertel,<br />
beboer på forsorgs<strong>hjemme</strong>t Møltrup ved Herning<br />
Vorherres køkkenhave<br />
DECEMBER<br />
ulemåneden er for de<br />
J<br />
fleste noget ganske særligt.<br />
Det er jo måneden,<br />
hvor man køber julegaver,<br />
som rundhåndet deles ud den 4. december<br />
– juleaften. Jeg er måske en<br />
smule anderledes, for jeg giver mig<br />
selv julegaver <strong>år</strong>et rundt og så ofte<br />
som muligt, nemlig ture i Vorherres<br />
Køkkenhave. Og lad nu være med<br />
at sige, at det er en ret ensformig<br />
julegave at få så ofte – for det er<br />
det ikke. Køkkenhaven er så stor og<br />
så forskelligartet, at hver tur bringer<br />
nye oplevelser. Der er altid noget at<br />
høste, altid noget at bringe hjem til<br />
køkkenet, og i tilgift elsker jeg at<br />
se, med hvilken dynamik Vorherre<br />
lader <strong>år</strong>stiderne skifte.<br />
Jeg har to planlagte ture her<br />
i december, hvoraf den første kun<br />
kan blive en endagstur, <strong>men</strong> til<br />
gengæld en sej en af slagsen, da<br />
dagen er kort, og turen til Enebærodde<br />
er lang. Alle trofaste<br />
læsere af Vorherres Køkkenhave<br />
ved, hvor højt jeg elsker den jyske<br />
hede, og Enebærodde er den fynske<br />
hede – eller i hvert fald det største<br />
sam<strong>men</strong>hængende hedeområde, vi<br />
har på Fyn.<br />
For nylig fik jeg en længere snak<br />
med en ivrig læser af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>,<br />
som bor i Otterup (sådan midtvejs<br />
mellem Odense og begyndelsen på<br />
Enebærodde), og hun og jeg delte<br />
erfaringer og oplevelser fra odden.<br />
Og da det var et stykke tid siden,<br />
jeg sidst havde været der, så rykkede<br />
det jo i mig for lige at komme<br />
derop igen.<br />
Kort fortalt og til orientering<br />
er odden seks kilometer lang, og<br />
bredden svinger mellem 0 og 750<br />
meter. Der er gamle skanser fra Englandskrigenes<br />
tid, hvorfra Odense<br />
skulle beskyttes (Odense ligger inde<br />
i bunden af fjorden, der i øvrigt er<br />
fuglereservat).<br />
Nå, <strong>men</strong> jeg kom til bom<strong>men</strong>,<br />
der hvor odden starter. Selv om<br />
vejret var koldere end behageligt<br />
køligt, sad Vorherre alligevel der,<br />
balancerende og svingende med<br />
sine nøgne fødder og viftede med<br />
ar<strong>men</strong>e. Sam<strong>men</strong> gik vi derudad.<br />
Foto: Scanpix<br />
Lyng på Enebærodde<br />
Han sagde:<br />
- Nå, ingen skovtur i dag? Så<br />
er det vidst godt, jeg ikke har sat<br />
vinden i nordøst.<br />
Det gav jeg ham ret i og takkede<br />
ham, for der er nemlig ikke megen<br />
læ at hente herude. Det var lidt<br />
underligt at nå heden, hvor både<br />
Det ville være dumt ikke at høste nogle to <strong>år</strong><br />
gamle sorte enebærfrø, n<strong>år</strong> vi nu alligevel<br />
var på enebærrenes odde.<br />
klokkelyngen, hedelyngen, revlingen<br />
og selvfølgelig enebærbuskene,<br />
som har givet odden sit navn, gror.<br />
Havde det ikke været for de mange<br />
havfugle og et mylder af mindre<br />
fugle (som jeg pga. brillemangel<br />
ikke kunne genkende), kunne det<br />
virke meget barskt, ja, måske endda<br />
dødt. Sidst jeg var her, i sommerperioden,<br />
myldrede hedelandskabet<br />
med firben, ligesom her også er<br />
hugorme og snoge – herligt.<br />
Jeg havde kun min skuldertaske<br />
med og et par småposer. Det ville<br />
være dumt ikke at høste nogle to<br />
<strong>år</strong> gamle sorte enebærfrø, n<strong>år</strong> vi nu<br />
alligevel var på enebærrenes odde.<br />
Vorherre vidste udmærket, at jeg<br />
havde masser af dem der<strong>hjemme</strong> til<br />
madlavning og dramfremstilling,<br />
idet jeg samlede en masse på min<br />
tur til den jyske hede i september,<br />
<strong>men</strong> jeg synes nu, at det er en fin<br />
julegave (eller blot en gave) at<br />
give et lille glas enebær til venner<br />
og bekendte, så de har lidt at<br />
sysle med, her hvor <strong>år</strong>stiden hedder<br />
vinter.<br />
Jeg klippede lidt lyng- og<br />
enebærgrene af; de pynter altid<br />
<strong>hjemme</strong>. Turen tilbage krævede<br />
gode ankler, for den tog vi langs<br />
kysten, der kun best<strong>år</strong> af sten. Det<br />
gav varme i kroppen, og så har jeg<br />
fundet mangen et forstenet søpindsvin<br />
på denne strækning. Desuden<br />
er det altid spændende at se, hvad<br />
der er skyllet op.<br />
Turen var lang, og Vorherre vil<br />
tilbage til skovene. Og det vil jeg<br />
også. For <strong>men</strong>s du, kære læser,<br />
måske sidder med dette skriv i hånden,<br />
er jeg taget på juleferie i et af<br />
Skov- og Naturstyrelsens pragtfulde<br />
områder på Amager, hvor jeg sl<strong>år</strong><br />
mit telt op et par dage før juleaf-<br />
ten og <strong>bliver</strong> til et par dage efter.<br />
Det <strong>bliver</strong> pragtfuldt at holde jul i<br />
og med Køkkenhaven og alle dens<br />
indvånere.<br />
Måske vi ses derude?<br />
Rigtig glædelig jul og godt<br />
nyt<strong>år</strong>.<br />
steenviggo@galnet.dk<br />
Af Steen Viggo, tidligere hjemløs<br />
og udeligger<br />
0 hus forbi · nr. 68 · december 007 hus forbi · nr. 68 · december 007 1<br />
Foto: Niels Nyholm