24.12.2012 Views

nia, men i år bliver Leif Max Olsen hjemme i ... - Hus Forbi

nia, men i år bliver Leif Max Olsen hjemme i ... - Hus Forbi

nia, men i år bliver Leif Max Olsen hjemme i ... - Hus Forbi

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

www.andersagerbo.dk<br />

X-ORD<br />

af Anne Jensen<br />

tidligere hjemløs<br />

Send løsningen på X-ORD<br />

senest 31. december<br />

Blandt de rigtige løsninger trækkes lod<br />

om et boggavekort til en værdi af 500 kr.<br />

og 10 cd’er med ”Vi tænder en stjerne”<br />

– hjemløselandsholdets VM-sang.<br />

Vinderne af cd’er f<strong>år</strong> direkte besked pr. post.<br />

Kodeordet skrives på bagsiden af en kuvert<br />

eller på et postkort og sendes til:<br />

<strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong><br />

Tornebuskegade 1, .<br />

11 1 København K<br />

Vinder af bog-gavekort<br />

December<br />

December, december, hvor er du tung<br />

Den korteste dag, den mørkeste stund<br />

Det mindste lys, det blegeste skær<br />

Det mest mismodige, triste vejr<br />

Din nat er sort med tusinde stjerner<br />

Din dag er grå med regn og slud<br />

Du sukker dybt og gemmer dig bort<br />

Du lever lidt og ånder ud<br />

Men…<br />

‹ NR. 65 - 66<br />

Vinderen nr. 65: Harry Luursen, Vingetoften 44, 7 0 Herlev.<br />

Vinderen nr. 66: Mimi N. Nielsen, Postparken 0, .th. 770 Kastrup.<br />

N<strong>år</strong> himlen sminker dig med pudder<br />

Og maler dagen blå og hvid<br />

N<strong>år</strong> sneen dæmper alle lyde<br />

Og lyser op ved midnatstide<br />

N<strong>år</strong> frosten rimer i dit rige<br />

Fuldmåne over den iskolde bugt<br />

Da har jeg sjældent set din lige<br />

Da skinner du vidunderligt smukt<br />

Indsendt af Bjarne Bertel,<br />

beboer på forsorgs<strong>hjemme</strong>t Møltrup ved Herning<br />

Vorherres køkkenhave<br />

DECEMBER<br />

ulemåneden er for de<br />

J<br />

fleste noget ganske særligt.<br />

Det er jo måneden,<br />

hvor man køber julegaver,<br />

som rundhåndet deles ud den 4. december<br />

– juleaften. Jeg er måske en<br />

smule anderledes, for jeg giver mig<br />

selv julegaver <strong>år</strong>et rundt og så ofte<br />

som muligt, nemlig ture i Vorherres<br />

Køkkenhave. Og lad nu være med<br />

at sige, at det er en ret ensformig<br />

julegave at få så ofte – for det er<br />

det ikke. Køkkenhaven er så stor og<br />

så forskelligartet, at hver tur bringer<br />

nye oplevelser. Der er altid noget at<br />

høste, altid noget at bringe hjem til<br />

køkkenet, og i tilgift elsker jeg at<br />

se, med hvilken dynamik Vorherre<br />

lader <strong>år</strong>stiderne skifte.<br />

Jeg har to planlagte ture her<br />

i december, hvoraf den første kun<br />

kan blive en endagstur, <strong>men</strong> til<br />

gengæld en sej en af slagsen, da<br />

dagen er kort, og turen til Enebærodde<br />

er lang. Alle trofaste<br />

læsere af Vorherres Køkkenhave<br />

ved, hvor højt jeg elsker den jyske<br />

hede, og Enebærodde er den fynske<br />

hede – eller i hvert fald det største<br />

sam<strong>men</strong>hængende hedeområde, vi<br />

har på Fyn.<br />

For nylig fik jeg en længere snak<br />

med en ivrig læser af <strong>Hus</strong> <strong>Forbi</strong>,<br />

som bor i Otterup (sådan midtvejs<br />

mellem Odense og begyndelsen på<br />

Enebærodde), og hun og jeg delte<br />

erfaringer og oplevelser fra odden.<br />

Og da det var et stykke tid siden,<br />

jeg sidst havde været der, så rykkede<br />

det jo i mig for lige at komme<br />

derop igen.<br />

Kort fortalt og til orientering<br />

er odden seks kilometer lang, og<br />

bredden svinger mellem 0 og 750<br />

meter. Der er gamle skanser fra Englandskrigenes<br />

tid, hvorfra Odense<br />

skulle beskyttes (Odense ligger inde<br />

i bunden af fjorden, der i øvrigt er<br />

fuglereservat).<br />

Nå, <strong>men</strong> jeg kom til bom<strong>men</strong>,<br />

der hvor odden starter. Selv om<br />

vejret var koldere end behageligt<br />

køligt, sad Vorherre alligevel der,<br />

balancerende og svingende med<br />

sine nøgne fødder og viftede med<br />

ar<strong>men</strong>e. Sam<strong>men</strong> gik vi derudad.<br />

Foto: Scanpix<br />

Lyng på Enebærodde<br />

Han sagde:<br />

- Nå, ingen skovtur i dag? Så<br />

er det vidst godt, jeg ikke har sat<br />

vinden i nordøst.<br />

Det gav jeg ham ret i og takkede<br />

ham, for der er nemlig ikke megen<br />

læ at hente herude. Det var lidt<br />

underligt at nå heden, hvor både<br />

Det ville være dumt ikke at høste nogle to <strong>år</strong><br />

gamle sorte enebærfrø, n<strong>år</strong> vi nu alligevel<br />

var på enebærrenes odde.<br />

klokkelyngen, hedelyngen, revlingen<br />

og selvfølgelig enebærbuskene,<br />

som har givet odden sit navn, gror.<br />

Havde det ikke været for de mange<br />

havfugle og et mylder af mindre<br />

fugle (som jeg pga. brillemangel<br />

ikke kunne genkende), kunne det<br />

virke meget barskt, ja, måske endda<br />

dødt. Sidst jeg var her, i sommerperioden,<br />

myldrede hedelandskabet<br />

med firben, ligesom her også er<br />

hugorme og snoge – herligt.<br />

Jeg havde kun min skuldertaske<br />

med og et par småposer. Det ville<br />

være dumt ikke at høste nogle to<br />

<strong>år</strong> gamle sorte enebærfrø, n<strong>år</strong> vi nu<br />

alligevel var på enebærrenes odde.<br />

Vorherre vidste udmærket, at jeg<br />

havde masser af dem der<strong>hjemme</strong> til<br />

madlavning og dramfremstilling,<br />

idet jeg samlede en masse på min<br />

tur til den jyske hede i september,<br />

<strong>men</strong> jeg synes nu, at det er en fin<br />

julegave (eller blot en gave) at<br />

give et lille glas enebær til venner<br />

og bekendte, så de har lidt at<br />

sysle med, her hvor <strong>år</strong>stiden hedder<br />

vinter.<br />

Jeg klippede lidt lyng- og<br />

enebærgrene af; de pynter altid<br />

<strong>hjemme</strong>. Turen tilbage krævede<br />

gode ankler, for den tog vi langs<br />

kysten, der kun best<strong>år</strong> af sten. Det<br />

gav varme i kroppen, og så har jeg<br />

fundet mangen et forstenet søpindsvin<br />

på denne strækning. Desuden<br />

er det altid spændende at se, hvad<br />

der er skyllet op.<br />

Turen var lang, og Vorherre vil<br />

tilbage til skovene. Og det vil jeg<br />

også. For <strong>men</strong>s du, kære læser,<br />

måske sidder med dette skriv i hånden,<br />

er jeg taget på juleferie i et af<br />

Skov- og Naturstyrelsens pragtfulde<br />

områder på Amager, hvor jeg sl<strong>år</strong><br />

mit telt op et par dage før juleaf-<br />

ten og <strong>bliver</strong> til et par dage efter.<br />

Det <strong>bliver</strong> pragtfuldt at holde jul i<br />

og med Køkkenhaven og alle dens<br />

indvånere.<br />

Måske vi ses derude?<br />

Rigtig glædelig jul og godt<br />

nyt<strong>år</strong>.<br />

steenviggo@galnet.dk<br />

Af Steen Viggo, tidligere hjemløs<br />

og udeligger<br />

0 hus forbi · nr. 68 · december 007 hus forbi · nr. 68 · december 007 1<br />

Foto: Niels Nyholm

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!