OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

optikerforeningen.dk

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Nr. 1 · Januar 2008

DANMARKS OPTIKERFORENING

OPTIKEREN


JANUAR 2008

Godt Nytår

Ved et årsskifte kan man vælge enten at se tilbage på året, der gik eller, at se

fremad på de muligheder som fremtiden kunne bringe – Jeg vælger, at fokusere

på de muligheder som foreningen kan være med til at hjælpe medlemmerne

med at udnytte i fremtiden.

Her tænker jeg først og fremmest på mulighederne for optikeren til at specialisere

sig og dermed styrke sine interesseområder. Det kunne f.eks. være indenfor

svagsynsoptik, samsynstræning, specielle kontaktlinser, synsfeltundersøgelse og

fundusfotografering.

Udviklingen indenfor disse specialer går stærkt, og selv om de indgår i pensummet

i såvel den gamle uddannelse som den nye proffessionsbachelor uddannelse,

er vi nødt til at erkende, at samfundet i dag stiller stadig større krav

til indholdet af optikerens kompetencer. Der kommer hele tiden ny viden til,

nye regler etc., og hvordan sikrer vi, at optikeren har den nødvendige viden,

og hvordan sikre vi, at klienterne og sundhedsmyndighederne har garanti for,

at optikeren har fuldt med udviklingen.?

Efteruddannelse og certificering er nøgleordene – ikke for at begrænse nogen i

at begynde at arbejde med specialerne, men for at sikre optikerens troværdighed

og for at højne fagligheden.

En certificering sikrer, at den certificerede sundhedsperson opfylder nogle

mindste krav, der er udarbejdet af faget og godkendt af Sundhedsstyrelsen.

Optikeren kan med en certificering dokumentere, at have såvel interesse som

specialviden inden for arbejdsområdet. – En viden som kan være opnået ved

deltagelse i udenlandske eller danske kompetencegivende kurser. Det er certificeringen,

der er dokumentationen overfor klienter, samarbejdspartnere og

myndigheder.

Der kan nævnes talrige eksempler, der underbygger nødvendigheden af en certificering:

Samarbejde med kommunerne om levering af svagsynsoptik, kendskab

til regler i forbindelse med levering af erhvervsbriller, og uklarhed og

manglende anerkendelse af optikerens kompetencer inden for samsynstræning.

Lad os komme i gang med dette arbejde straks i det nye år – godt nytår.

Med venlig hilsen

Per Michael Larsen

Arbejdende formand

L e d e r

OPTIKEREN 1 . 2008 3


NUMMER 1 · 2008

OPTIKEREN

Indhold

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3

Per Michael Larsen

DEN LYKSALIGE ENER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6

Claus Suk Yong Jacobsen

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV

– OM SKÆRMBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Pernille Andersen

AFTENMØDE I HERNING MED FOKUS PÅ

REFRAKTIV KIRURGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14

Ove Dormann Frandsen

TENDENSER I 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Malene og Claus Bellinger

KONTAKTLINSESYMPOSIUM MED FOKUS

PÅ KVALITET I TILPASNINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Bjarne Hansen

SILMO 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22

Bjarne Hansen

FAKTORER, DER PÅVIRKER INTRAOKULÆRT TRYK . . . . 26

Karsten H. Nielsen

DÆKKET OP TIL MODESHOW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30

Bjarne Hansen

HVAD HJERNEN SER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Jan Skøt

SYNOPTIK-FONDENS HÆDERSLEGAT

UDDELT FOR 13. GANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Bjarne Hansen

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43

Den lyksalige ener

Læs side 6

Silmo 2007

Læs side 22

Tendenser i 2008

Læs side 18

Dækket op til modeshow

Læs side 32

I n d h o l d

OPTIKEREN 1 . 2008 5


Den lyksalige ener

Af Claus Suk Yong Jacobsen

Heiko Stumbeck har i årtier

gået sin egen vej med eget

brilledesign, butikker i europæiske

storbyer som Paris og

Berlin og den fornemmeste

standard indenfor kundepleje,

der blandt andet udmønter

sig i fyldte butikker

og økonomisk vækst - uden at

en krone er sat af til at markedsføre

mærkevaren Heikoby-Heiko

Heiko Stumbeck er en lykkelig mand.

Med butikker skødesløst spredt omkring

i det danske land og i bannerførende

storbyer som Berlin og Paris,

tilbringer han omkring 100 dage om

året på rejse, ganske som en af vor tids

travle, globalt orienterede erhvervsledere.

Men det er ikke økonomiske ambitioner,

professionel forfængelighed

eller en forkromet forretningsfilosofi,

der har drevet den tysk-fødte optiker

til at blive ”Morgenvækkeren og

Banebryderen”, som Pontoppidan

skrev om Peter Andreas Sidenius i sin

udviklingsroman fra forrige århundredeskifte,

Lykke-Per.

”Det skal være en oplevelse at

komme på arbejde, en dejlig ting, hver

eneste dag”, siger Heiko Stumbeck.

”Mine ansatte skal være glade, og det

skal være en oplevelse hver gang en

kunde sætter sine ben i en af mine butikker”.

Og en oplevelse, det er det skam.

Allerede før gitterdørene i Heiko

Stumbecks butik i Klaregade 14 i

Odense bliver slået op, står kunder

udenfor og venter i forventning om en

service, der svarer til hvad man kan

opleve på restauranter og i modebutikker.

Heiko Stumbeck lægger vægt

på at kræse om kunden.

Inde i butikken mødes man af et

velklædt, entusiastisk personale, der i

exceptionel grad er opmærksomme på

kunderne. Øjenkontakten er der. Man

fornemmer ingen morgentræthed.

Kunderne får anvist plads, og der bliver

hældt kaffe op til dem. Ledige

medarbejdere stiller med blikket et diskret

spørgsmål: Får du hjælp? Det er

subtilt, og det hele foregår i et miljø

karakteriseret af en stil og en klasse,

der næsten kan karakteriseres som fornem.

”Ideerne pibler frem”

Bygningen i Odense, hvor Heiko

Stumbecks hovedafdeling har til huse,

er nu også heldigt valgt. Det er et hvidkalket

bindingsværkshus med romanske

buevinduer i mursten.

Grundplanet er 800 kvadratmeter,

hvor kun stueetagen er i indrettet til

butik, mens administrationen af de i

alt otte Heiko Stumbeck butikker i

Europa foretages fra første sal.

Dekorationen er minimalistisk, men



Heiko Stumbeck sælger briller som var de

smykker, og Heiko-by-Heiko er en unik

mærkevare. Selv butiksindretningen

afspejler denne filosofi og appellerer til

et stilbevidst publikum. En af de otte

Heiko-butikker i Europå er placeret i

Rue de Marignon, kun 28 meter fra

Champs Elysee.

yderst smagfuld. Heiko Stumbeck designer

selv møbler og hylder til briller.

En lille træbro fører over en kunstig sø

med rislende vand, der forbinder to

dele af butikken.

I lokalet på den anden side af broen

fanges blikket af en brilleudstilling

placeret på en kunstfærdigt udformet

konstruktion bestående af hylder udspændt

mellem to parallelle cirkelformede

plader. Igen, ligesom de omkring

300 unikke designs, der årligt

bliver produceret og solgt under navnet

Heiko-by-Heiko, er der tale om

Heiko Stumbecks eget design.

”Vi sad foran domkirken i Milano

og drak cappucino, da Heiko fik inspirationen

til den”, beretter hans partner,

Alice Hjorthøj, der også er virksomhedens

daglige administrative

leder.

Det er sådan, ideerne kommer til

Heiko Stumbeck; de ”pibler frem”.

Alting inspirerer ham, og det er opså

nødvendigt, når der skal leveres 200

originale designs om året.

”For eksempel har vi været på ferie i

14 dage i Malaga i vores hus, men vi

havde jo acetater og plastic og farveprøver

og metaller med i en kuffert.

Der kom jo en farve-eksplosion i de

briller vi tegnede der, og det var

måske Sydens sol, der satte sit præg

på den kollektion”, siger Heiko

Stumbeck.

Multinational virksomhed uden

markedsføring

Heiko Stumbecks succes i en tid

præget af kædeopkøb kan godt forekomme

noget nær et mysterium.

Denne ”multinationale virksomhed”

har hverken marketing-budget,

Human Ressource-afdeling eller forretningsplan

for ekspansion. I stedet

for en ambitiøs målsætning om at

etablere for eksempel 50 butikker

rundt omkring i verden har Heiko

Stumbeck sat en begrænsning.

”Vi vil ikke have flere end 15 butikker.

Hvordan skal vi kunne lære alle

vore medarbejdere at kende, hvis vi

har flere?” siger den i dag 65 år gamle

optiker, der har været egenhændigt involveret

i etableringen af hver eneste

butik.

Vi befinder os på Alice Hjorthøjs

lille kontor på første sal i Klaregade

24, Odense, eventyrets by hvor H.C.

Andersen blev født og fandt inspiration

til sine fantastiske fortællinger.

Heiko Stumbeck insisterer på at have

sin partner med, når han en sjælden

gang stiller op til interview. Som en

rigtig gammeldags forretningsmand

slår han gerne på betydningen af den

rette livspartner, men samtidig foretrækker

han privatlivets fred from for

publicity.

Man skal værne om medarbejderne

For Heiko Stumbeck handler det om

at være glad for det, man laver, om at

bevare jordforbindelsen og tilknytningen

til sine værdier, og om at lade

denne livsstemning smitte af på medarbejdere

og kunder.

”Vi er en stor familie. Det vil vi

gerne tage med til Frankrig, hvor de

ansatte er sådan en der gør honnør om

morgenen”, siger Heiko Stumbeck.

Alice Hjortshøj supplerer med en

anekdote fra dengang Heiko

Stumbeck og hun knoklede for at åbne

den første af deres to butikker i Paris.

”Da vi startede i Frankrig, gav vi de

ansatte ros ved morgenmødet. De er

ikke vant til at få ros. Der var en, der

sad og græd”, beretter Alice Hjorthøj.

Parret har ganske enkelt ikke brug

for en HR-afdeling, for igen har de

formået at omsætte en af erhvervslivets

skåltaler – den om medarbejderpleje

– til realitet.

”Hvis man menneskeligt kan favne

medarbejderne, så giver det mange

gange en følelse af samvær – og sam-

hørighed – og medarbejderne skal

vide, de ikke er et tilfældigt redskab.

Det er mennesker, vi holder af og og

sætter pris på”, siger Alice Hjorthøj,

som netop er i færd med at planlægge

parrets næste rejse til Paris.

”Vi lægger et par dage til for at være

sammen og spise og snakke med de

ansatte, samt ledsagere”, forklarer

hun. Igen er det et udslag af Heiko

Stumbecks personlige filosofi, hvor relationer

går forud for spekulationer.

Det er ikke bare noget, de siger.

Kunderne er ambassadører

Den hjertelighed, der slår kunderne i

møde, gør, at Heiko Stumbeck som

den fornemmeste producent af cognac

eller sportsvogne er i stand til helt at

udelade reklamer fra både budget og

butikslokaler. Det fører også til en usvigelig

loyalitet blandt kunderne og en

yderst virksom markedsføring gennem

netværk og uformel omtale.

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 1 . 2008 7


OPTIKEREN 1 . 2008

8

F a g l i g t s t o f

Heiko Stumbeck understreger, at

priserne skam er på niveau med andre

brillebutikker. En del af hans filosofi

er, at den charmerende stemning og

det unikke brilledesign skal være tilgængeligt

for enhver pengepung.

”Jeg startede med en kontaktlinseklinik

med meget få briller. Der fik jeg

en lille dame ind som kunde, og hun

var rengøringsdame rundt omkring på

forskellige skoler. På det tidspunkt

havde jeg fået en meget dyr, flot

Rodenstock-brille ind, men I stedet tog

jeg en brille ned fra hylden på omkring

det prisleje, jeg troede hun var

interesseret i. Men så havde hun fået

øje på denne brille af hvidguld med

acetat-stænger, der ganske enkelt kostede

kassen, og så sagde hun: ”Nej,

den er pæn. Jeg har set prisen. Den vil

jeg gerne have”, fortæller Heiko

Stumbeck.

På baggrund af denne oplevelse traf

han den beslutning, at uanset hvilken

social klasse kundene nu kommer fra,

så skal de have ”den ypperste behandling”.

”Det er kunderne, der er vores ambassadører”,

slår Heiko Stumbeck fast.

Det er den anden side af mønten.

Selv om der er empati og fleksibilitet i

forhold til medarbejderne, for eksempel

når det kommer til arbejdstider

som tilgodeser familieforholdene, er

der strenge retningslinjer med hensyn

til service. Der må ganske enkelt aldrig

være en kunde, der føler sig tilsidesat

eller dårligt behandlet.

”Hvis der f.eks. kommer en kunde

og klager over, at en brille skaller, så

får medarbejderen skældud, hvis vedkommende

ikke bytter brillen uden diskussion.

Jeg coacher mine ansatte

lidt, og hvis de ikke forstår det her, så

må jeg finde en anden”, siger Heiko

Stumbeck.

Det unikke i en verden af masseproduktion

Heiko-Stumbeck er ellers venligheden

selv, lidt af en kunstner med flere maleri-udstillinger

bag sig, og som person

præget af livsglæde, åbenhed, virkelyst

og nærmest endeløs kreativitet.

Men der er også en mere kontant side

til hans personlighed, der har hjulpet

ham til at træffe de svære beslutninger

og tage de chancer, der skal til for at få

succes som forretningsmand.

Først og fremmest kræver Heiko

Stumbeck, at alt hvad hans navn bliver

forbundet med skal være af bedste

kvalitet. Det kommer fra dengang han

var i lære som optiker i Schweitz efter

at være blevet færdig på optikerskolen

i München. Der skulle de for eksempel

smelte bivoks ned i brillehængslerne,

så de aldrig blev hverken for slappe

eller for stramme. Den schweiziske

præcision og opmærksomhed på detaljen

har sat sig fast.

”Den mand, der lavede brillerne, fik

ikke lov til at kontrollere dem. To mestre

kom og kontrollerede brillerne.

Der var aldrig en skrue, der gik løs, og

vi havde aldrig løse brillestænger”,

erindrer Heiko Stumbeck. ”Jeg kom

nok til en noget snobbet virksomhed.

Der var aldrig nogen, der spurgte

hvad det kostede, og det har præget

mig. Jeg bliver tosset og får ondt i maven,

hvis jeg ser ligegyldigheden

komme ind som blind passager.”

Den unikke brille

Når en brillebærer beslutter sig for

Heiko-by-Heiko bliver han eller hun

ejer af et design så unikt, at maksimalt

40 andre mennesker i verden kan være

i besiddelse af samme model i samme

farve. For at få lov at få sine brillestel

produceret hos de store producenter

skal Heiko Stumbeck aftage mindst


300 stel, men så bliver der heller aldrig

bestilt genoptryk af en model. Så eksklusivt

er det i hvert fald at bære en

Heiko-by-Heiko.

”Der er en tendens til at folk vil

være unikke, og det kan man opnå

ved at købe en brille, som der ikke er

særlig mange der har”, siger Heiko

Stumbeck.

”Jeg vil ikke ende i den samme kædesygdom

som andre. Når du bliver

så stor en kæde, så er det ikke sjovt

længere, og økonomien bliver en anderledes

medspiller”, fortsætter han

og understreger endnu engang, at

Heiko Stumbeck ikke lider af ”volumesyge”.

Når der opstår en ny Heiko Stumbeck

butik, er det produkt af en pludselig

inspiration. Sådan var det, dengang

butikken i Berlin opstod, kort

efter Berlinmurens fald. Heiko

Stumbeck tog til Berlin og syntes, at

det ville være helt fantastisk at have

en brillebutik der. Sådan var det med

butikkerne i Paris – nummer to opstod,

fordi han fik øje på en lokalitet,

der appellerede til hans sans for det

originale parisiske boheme-miljø. Den

ligger i Latinerkvarteret, Quatre Vant,

og der er tale om en noget mindre butik.

Så er der butikkerne i Spanien, som

også er udslag af Heiko Stumbecks

spontane virkelyst.

”Vi tog til Spanien for at finde et

hus”, beretter Alice Hjorthøj. ”Vi måtte

derned seks gange, men fandt til sidste

den smukkeste perle og købte huset.

Det lå ganske afsides, og der var

masser af plads og ingen naboer. Vi er

meget privat anlagte. Nede i byen ligger

der så et tomt lokale. Heiko stopper

og kigger på det og siger: Alice,

her kunne være den smukkeste forretning.

Jeg kigger på ham og siger: Nej,

Heiko, det kunne der ikke. Inden vi

rejste hjem, havde han købt butikken”.

Penge har aldrig været den

primære drivkraft

Som så mange andre succesfulde danskere

er Heiko Stumbeck i dag ejer af

adskillige ejendomme. Boligmarkedet

er blot en i en række af fortrinlige omstændigheder,

der har præget hans liv

og givet ham mulighed for at udfolde

sig som forretningsmand og som designer,

uden anden baggrund end uddannelsen

som optiker. Sit menneskelige

sindelag tilskriver han sin far, ”et

meget socialt anlagt menneske, meget

humanistisk”.

”Jeg tænker ofte om morgenen: Gid

jeg ikke i dag må optræde uretfærdigt”,

siger Heiko Stumbeck.

Kvalitetssans fik han ind i blodet

med læretiden i Schweitz, og så har

han været heldig med kvinderne i sit

liv.

”Det betyder meget, samlivet med et

menneske, der støtter dig 100 procent”,

siger Heiko Stumbeck med diskret

reference til både sin hustru og

til den kvinde, der i dag er hans partner,

privat og professionelt.

Men mere end noget andet har et

usædvanligt sammensat talent, der

både omfatter kreativitet, nytænkning

og sund forretningssans, sat Heiko

Stumbeck i stand til at frembring et

unikum på det danske og det internationale

brillemarked.

I øjeblikket arbejder han på en kollektion

i maghogni. Træ er, ifølge

Heiko, det ypperste materiale at arbejde

i som designer, fordi det giver

hver enkelt brille et helt unikt særpræg.

Tegningerne i træet er som et

fingeraftryk. Det kan ganske enkelt

ikke blive mere originalt. Det kan ikke

blive mere Heiko-by-Heiko.

”Det er ikke penge, der er min drivkraft,

og det har det aldrig været. De

er nødvendige for, at jeg kan leve de

drømme, jeg har. Det er en kæmpe befrielse

for mig”, siger Heiko Stumbeck,

hvis mål i livet som ung ganske enkelt

var at blive selvstændig optiker.

”Siden jeg gik i lære i 1960 har jeg

haft en drøm om min egen butik, men

jeg drømte nu ikke om flere. Jeg havde

også en fornemmelse af, hvordan den

skulle se ud: Der skulle være buevinduer,

vidste jeg, men jeg troede bare,

det skulle være kvadersten. Så blev

det mursten i stedet”, siger Heiko

Stumbeck med henvisning til de statelige

omgivelser i Klaregade.

Det bliver svært at kopiere

Heikos model

Det kom til at gå meget bedre end forventet,

må man sige. Spørger man

Heiko Stumbeck, om der ikke er regnvejsdage

afsat til en mand som ham,

kommer han til at tænke på at løbe.

Han kan godt finde på at løbe ti kilometer

for at ”lutre hjernen”, når der er

problemer, og han har vundet medaljer

i løb, så noget bøvl må der have

været.

Især bureaukratiet i forbindelse med

at åbne butikker i udlandet tærer på

parrets kræfter, så der er stadig et

stykke vej op til de 15 Heiko-butikker,

verden maksimalt må indeholde. Det

må jo ikke blive en kæde. Og i Heiko

Stumbecks tanker er de otte, der allerede

eksisterer, stadig kun ”en butik”.

”Mit mål er at lave en butik, en arbejdsplads,

hvor man kan gå hjem

hver aften og tænke: Det har været en

dejlig dag, ikke bare for mig, men også

for de andre”, siger han.

Som så mange andre har Heiko

Stumbeck set, hvordan udviklingen

går i retning af store kapitalkæder.

Pearl har købt Synoptik, Specsavers

har købt Louis Nielsen og Synsam og

kapitalfond har købt Profil Optik.

Heiko Stumbeck ser ikke lang vej til,

at producenterne åbner deres egne butikker

for at styre hele sagskæden.

”Men der vil altid være plads til

sådan nogen som os”, siger Heiko

Stumbeck, der også ser en mulighed i

at nye optikere slår sig sammen om at

udvikle originale, konkurrencedygtige

forretningskoncepter. Der er faren

selvfølgelig, at temperamenternes uoverensstemmelse

sætter ind og slår

samarbejdet i stykker.

For Heiko Stumbeck har lykkens vej

været at gå sin egen vej og insistere på

at være sin egen herre, uanset hvad

andre nu ellers foretager sig. Han har

fulgt sit hjerte.

”Jeg har altid undgået at kigge på,

hvad de andre laver – mine kolleger

eller konkurrenter. Mine konkurrenter

er tøjbutikker og skobutikker. Man

skal ikke gå i de andres spor, for så

kommer man aldrig foran”, forklarer

han.

Men hvis tanken om metervarer og

masseproduktion er ham imod, hvorfor

så overhovedet åbne butikker i

Frankrig, Tyskland og Spanien, foruden

de danske butikker i Odense,

Middelfart og København?

”Da jeg var ung, og jeg oplevede

mennesker, der havde hjemve, der

havde jeg udlængsel. Jeg voksede op i

en lille by i Bayern, og det hele var så

biedermeyer, så småt og så bourgoisie

i højeste potens, og det var så jeg var

ved at blive kvalt”, siger Heiko

Stumbeck eftertænksomt.

Det er næsten som i H.C. Andersens

Lykke-Peer, eller som det siden kom til

udtryk i Pontoppidans fortolkning:

“For det vidste han nu, at han var

født til paa sit Omraade at blive

Morgenvækkeren og Banebryderen i

dette dorske Samfund af tykblodede

Præste- og Degnesønner.” ■

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 1 . 2008 9


HATTEN AF FOR DEN

Hvad gør man, når der ikke findes en målrettet lederuddannelse, hvor man kan give sine i forvejen dygtige optikere

et yderligere kompetenceløft? Man laver selvfølgelig sit helt eget akademi.

Stemningen var god og humøret højt, da nogle af landets dygtigste optikere var samlet for at fejre, at de nu er blevet endnu bedre.

I hvert fald røg samtlige 30 hatte til vejrs, da de dimitterede som første hold fra Profil Optiks Eliteakademi.

Det nye akademi er enestående for branchen, og så er det selve fundamentet i Profil Optiks vision om en ny tid, hvor det ikke er lavpris

og tilbud, der afgør, hvor man køber briller. Men hvor det er faglig kompetence, produktkvalitet og personlig rådgivning, der trækker

kunderne til - og skaber loyalitet.


NYE OPTIKER-ELITE

Derfor har eleverne i 2 år svedt over fag som strategi, planlægning, markeds-/kunde-analyse, personaleledelse, marketing, personlig

udvikling og meget andet. Nu kan de alle uden at blinke kalde sig Elite-optikere - med licens til at skabe de mest kundeorienterede og

progressive butikker i Danmark.

Yderligere 50 butiksindehavere er i gang med akademiet. Dermed har Profil Optik den fortrop, der skal til for at skabe sig en solid

position på fremtidens marked, hvor få større kæder vil slås om kunderne.

I denne fremtid bliver det vigtigere end nogensinde at have en markant profil. Og med mange nyuddannede markante ”Profiler” fra

akademiet vil Profil Optik være godt rustet til kampen.

Tillykke til første hold!


OPTIKEREN 6 . 2007

12

F a g l i g t s t o f

Historier fra det virkelige liv

- om skærmbriller

Af fysioterapeut

Pernille Andersen

En stor del af mit daglige virke er at

møde kontoransatte face to face - det

drejer sig om medarbejdere i alle faser

af voksenlivet, men meget naturligt

med en overvægt af personer, der har

overstået den første ungdom - det er

her man begynder at mærke resultatet

af mange års fastlåste arbejdsstillinger

og mere eller mindre ensformige arbejdsbevægelser,

og det er også her, at

behovet for skærmbriller begynder at

optræde.

Jeg kommer på virksomheder både i

det offentlige og det private erhvervsliv.

Alle ved de godt, at de har pligt til

at forsyne deres medarbejdere med

skærmbriller, når de når en vis alder -

og hvis de ikke ved det, så sørger jeg

for, at de kommer til at vide, hvorfor

det er en rigtig god idé. Instruktion i

hensigtsmæssige arbejdsstillinger og

individuel indstilling af stol og bordhøjde

har som oftest ikke den store effekt

for medarbejdere med hovedpine,

skulderspændinger og nakkeproblemer,

hvis ikke skærmbrillerne er veltilpassede.

Fysioterapeut Pernille Andersen

yder uvildig ergonomisk rådgivning

til offentlige og private virksomheder

om forebyggelse/

afhjælpning af arbejdsrelaterede

gener, arbejdspladsvurdering

(APV) og indretning af pc-arbejdspladser

m.m. Kommentarer og

spørgsmål til artiklens indhold

er velkomne: Tlf. 40 89 49 40,

e-mail: ergonomi@stofanet.dk

I mange af de virksomheder, hvor

jeg kommer, har man på papiret en

rigtig fornuftig skærmbrillepolitik.

Medarbejderne får skærmbriller, når

de har behov for det, og flere steder

har man en fast aftale med en skærmbrilleoptiker,

der kommer i huset

jævnligt. Medarbejderne kan ydermere

ofte selv vælge, hvor de ønsker at få

lavet deres skærmbriller.

Alligevel møder jeg igen og igen -

også på disse virksomheder - medarbejdere,

som ikke har de skærmbriller,

de tydeligvis har behov for. Enten har

medarbejderen, der typisk er 50-55 år

eller ældre, endnu ikke fået skærmbriller,

men bruger på 5. eller 10. år

sine egne progressive briller. Han eller

hun ses derfor ofte siddende med nakken

lagt tilbage under skærmarbejde

og har derfor som hovedregel ondt i

nakken. Eller også har vedkommende

skærmbriller, der er for gamle og/eller

er af for ringe kvalitet.

Ikke sjældent er det alene min anbefaling

af et par (nye) skærmbriller, der

løser vedkommendes problem. Min

rådgivning har altså i deres tilfælde alene

drejet sig om at foreslå et besøg af

erhvervsoptiker eller et besøg hos

egen optiker, alt efter hvad der er

praksis i den pågældende virksomhed.

Som det fremgår af nedenstående

cases, er det ofte min opgave at

”spotte” et udækket behov for skærmbriller:

Case 1

Offentlig ansat mand først i halvtredserne.

Netop startet på arbejde igen efter

2 måneders sygemelding pga. discus

prolaps i nakken. Har været

indlagt men ikke opereret. Ingen af de

behandlere, han har mødt under sit

hospitalsophold og under sin genoptræning,

har været opmærksomme på,

at hans nakke ville blive voldsomt belastet

af manglen på egnede skærmbriller.

Jeg møder ham en af de allerførste

dage, efter at han er vendt

tilbage til sit arbejde. Jeg ser ham

sidde med nakken kraftigt lagt tilbage,

fordi han bruger en privat halv-brille

af ældre dato ved skærmarbejde! Ud

over almindelig tilpasning og indretning

af arbejdspladser (indstilling af

stol og bord, nakkeaflastende styreredskab

m.v.) - anbefaler jeg, at han konsulterer

husets skærmbrilleoptiker

hurtigst muligt. Efterfølgende ser jeg

ham et par gange. Slutresultatet er lykkeligvis,

at han fungerer godt med

sine nye skærmbriller og sin ”nye” arbejdsplads.

Han kan arbejde og cykle

på racercykel som tidligere.

Efterfølgende har jeg tænkt, at det

ville være interessant, hvis man kunne

skrue tiden tilbage og se, hvordan

hans nakkegener havde udviklet sig,

hvis der i tide var sørget for en god

skærmbrilleløsning til ham.

Case 2

52-årig kvinde ansat i stor statslig

virksomhed. Har bedt om at tale med

mig pga. akutte nakkegener. Ved mit

første besøg viser det sig, at hun konsekvent

er nødt til at lægge nakken tilbage

under skærmarbejde, da hun

bærer egne progressive briller på arbejdet.

Ved mit efterfølgende besøg 3

måneder senere fungerer hun fint med

skærmbrillerne, og nakkegenerne er i

kraftig bedring.

Case 3

Kvinde omkring 60 år gammel ansat i

det offentlige. Har meget synskrævende

skærmarbejde: Verificerer

bl.a. indscannede dokumenter, der

ofte er håndskrevet og/eller med meget

små skrifttyper. Er i øvrigt voldsomt

belastet i arme, hænder og nakke

efter et helt livs arbejde med indtastning

og skærmarbejde. Ser ikke ret

godt - er langsynet og bruger brillestyrke

> 10. Gamle skærmbriller har

aldrig fungeret og ligger derfor i skuffen.

Arbejder med egne progressive

briller. Virksomhedens faste skærmbrilleoptiker

har oplyst hende og virksomheden

om, at det ikke er muligt at

lave skærmbriller til hende. Det sidste

mener jeg ikke, at hverken hun eller

virksomheden kan være tjent med, så

vi starter en længerevarende proces


op, hvor husets normale skærmbrilleleverandør

efter flere forsøg opgiver at

lave en skærmbrille til hende.

Historien ender dog godt med, at en

anden optiker fremstiller et par velfungerende

skærmbriller med modificerede

privatprogressive glas. (I parentes

skal det bemærkes, at gældende

regler om skærmbriller (At-vejledning

F.0.2 af februar 2003 om Skærmbriller)

giver alle medarbejdere - uanset styrke

- ret til arbejdsgiverbetalte skærmbriller).

Case 4

Kvinde sidst i halvtredserne/først i

tresserne. Netop begyndt at arbejde

igen efter en blodprop i øjet, der har

kostet hende hovedparten af synet på

venstre øje. Bruger sine tidligere

skærmbriller, men er nødt til at bøje

sig ind over bordet for overhovedet at

se, hvad der står på skærmen. Det

største problem er dog en meget ubehagelig

kvalme og utilpashed, som

kun optræder, når hun er på arbejdet.

Vi gætter på, at utilpasheden primært

skyldes, at hun konstant er nødt til at

sidde og dreje hovedet fra side til side

for ved hjælp af det ”gode” øje at

”scanne”, hvad der står på skærmen.

Ingen af de øjenlæger eller andre

læger, hun har mødt i sin kontakt med

sygehuset, har rådgivet hende om,

hvordan hun skulle klare sit arbejde

med sit nye synshandicap. Jeg henviser

hende til en dygtig optiker, jeg

kender. Her får hun både nye private

progressive briller, og et par progressive

skærmbriller med bredest muligt

synsfelt. Efterfølgende er hun bare så

glad, for nu kan hun udføre sit arbejde

uden det mindste ubehag. Vi er enige

om, at hun næppe i længden ville

have udholdt at passe sit arbejde uden

de nye skærmbriller.

Jeg skal være den første til at erkende,

at både medarbejdere og virksomheder

har indflydelse og uudnyttede

muligheder i forhold til at

fremme, at gode og velfungerende

skærmbriller anvendes og udskiftes i

ret tid. Men det har optikerne også.

Det gælder i høj grad de optikere, der

har specialiseret sig i at levere skærmbrillerådgivning

og skærmbriller. Men

I min erfaringsverden kan den almindelige

optiker bidrage kolossalt til, at

folk med skærmarbejde får de skærmbriller,

de har brug for, og i rette tid.

Hvis optikeren husker at spørge,

hvad kunden arbejder med, og følger

svaret ”skærmarbejde” op med

rådgivning om, hvornår skærmbriller

må antages at blive relevante for vedkommende,

samt oplysninger om,

hvad tegnene på, at man har behov for

skærmbriller, er. Så ville færre sidde

rundt omkring på danske arbejdspladser

og plages at hovedpine, nakkesmerter

og lign. Det ville alt andet lige

være et plus for optikerne - de ville

sælge flere skærmbriller - og for virksomhederne

og deres medarbejdere:

Større effektivitet, færre sygedage og

færre smerter.

Det ville også være en stor gevinst,

hvis optikerne generelt var særlig opmærksomme

på behovet for ”skærmbriller

til tiden”, når de møder kunder

med whiplashskader/”piskesmældslæsioner”

eller andre former for nakkegener.

Disse mennesker er i særlig

og udpræget grad afhængige af at

have gode skærmbriller af høj kvalitet.


F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 6 . 2007 13


OPTIKEREN 1 . 2008

14

F a g l i g t s t o f

Aftenmøde i Herning med fokus på:

Refraktiv kirurgi

- fra hornhindeoperation til computerstyret laserteknik

Af Ove Dormann

Frandsen

Traditionen tro havde øjenlæge Jens

Bjerre Winther, Privathospitalet Dalgas

igen i år inviteret optikerne i

Herning til en faglig interessant og

hyggelig aften på Privathospitalet

Dalgas.

I år havde optikerne ønsket om et

foredrag med efterfølgende diskussion

om Laserkirurgi. Hele 29 af byens optikere

mødte frem den 7. november

2007, og de fik en spændende aften

med god information og debat efterfulgt

af hyggeligt samvær.

Emnet var valgt ud fra de mange

spørgsmål optikerne til dagligt får fra

deres klienter, som ønsker relevant

faglig information om ”Laserkirurgi

og supersyn” i forhold til briller, kontaktlinser

eller anden optisk synshjælp.

Vi valgte en række af disse spørgsmål

som oplæg til aftens emne:

1. Hvilke synsfejl kan opereres?

2. Kan man opereres for nærsynethed?

3. Kan man også opereres for langsynethed?

4. Kan man også operere for bygningsfejl?

5. Hvilke bivirkninger er der?

6. Er resultatet altid fuldt syn 6/6 –

1,0?

7. Hvorfor ikke?

8. Hvor lang holdbarhed er der på

operationen?

Øjenlæge Jens Bjerre Winther holder foredrag for optikerne i Herning.

9. Hvad koster det?

10. Hvem kan få tilskud?

11. Hvad med udenlandsrejser som

pakkeløsning?

12. Henvisning fra optiker til patientens

øjenlæge – før og efter?

Øjenlæge Jens Bjerre Winther indledte

aftenen med et historisk overblik og

fortalte derefter om de forskellige teknikker

og behandlingsrutiner, samt

svarede på spørgsmål.

Udviklingen begyndte med Radiær

Keratotomi for ca. 25 år siden. Det er

en operationsteknik, hvor der bliver

lagt radiære snit i hornhinden. I dag er

den computerstyrede Lasik-teknik den

mest anvendte operationsteknik. Her

løftes et ganske tyndt lag af hornhindens

overflade, hvorefter en computerstyret

laser brænder direkte i hornhindens

cellelag - stromaet - svarende

til laserens indstilling for korrektion af


OPTIKEREN 1 . 2008

16

F a g l i g t s t o f

synsfejlen. Herefter lægges hornhindens

overflade på plads igen.

Resultatet kontrolleres efter 1-3 dage

og igen efter 1 måned for haze - let

slør - og igen efter ca. 3 måneder,

hvorefter hornhindens overflade er

vokset på plads. Hvis, der i denne periode

opstår komplikationer, skal patienten

straks henvende sig til klinikken

eller egen øjenlæge.

Desuden findes der en teknik, hvor

der indopereres en intraoculær kontaktlinse

(ICL) i de særlige tilfælde,

hvor for eksempel en større bygningsfejl

ikke kan korrigeres optimalt med

Lasik-teknikken. I sådanne tilfælde

placeres kontaktlinsen bag Iris og direkte

på forsiden af patientens egen

linse. Denne teknik kan også med fordel

benyttes ved nærsynethed mellem

minus 6 – 12 D, og langsynethed fra

+5 - 6 D.

Lasik-teknikken kan med stor fordel

benyttes til patienter med nærsynethed

mellem minus 2 - 6 dioptrier, og

langsynethed fra plus 2 - 4 dioptrier.

Selv om visus måske ikke altid er 1,0

giver patienterne udtryk for stor tilfredshed

med resultatet. Men til aldersbetinget

langsynethed anbefales

stadig læsebriller som den bedste

løsning.

For at undgå komplikationer bør en

patient uanset synsfejlens størrelse altid

henvises til øjenlægen for at få den

bedst mulige information om fordele

og ulemper ved Refraktiv Kirurgi.

Dette gælder naturligvis også priser

og muligheder for tilskud. ■

Kommentar fra Flemming Frank, Vision SynsCenter, Herning

Tak for et godt arrangement. Det var

med stor spænding vi mødte op til

endnu en aften med foredrag på

Dalgas. Vi får jo flere og flere fore

spørgsler fra vore klienter om det nu

er relevant eller ej at få foretaget en

laseroperation - og hvad skal man så

svare?

Min personlige mening er, at man

ikke skal operere på sundt væv,

men klienterne vil gerne have flere

argumenter, som de kan forholde sig

til.

Hidtil har vi så bare frarådet dem at

blive opereret eller henvist dem til

samtale hos en øjenlæge, der ikke selv

lavede laserkirurgi, for at han kunne

give dem så objektiv en mening som

muligt.

Først blev vi budt velkommen af aftenens

arrangør, Ove Dormann, som

på alle de fremmødtes vegne, takkede

Jens Winther for altid at stille op til et

foredrag, hver gang vi spørger.

Jens Winther gav os derefter en

grundig indføring i de forskellige operationsteknikker,

samt fordele og

ulemper ved hver enkelt. Det var rart

at få genopfrisket alle de forskellige

teknikker, samt høre nye ting fra den

refraktive operationsstue.

Det var befriende at høre, at øjenlægerne

har nøjagtig de samme overvejelser

angående refraktiv kirurgi

som optikerne. Aftenen sluttede med

en kort spørgerunde, hvorefter vi blev

budt på vin og snacks.

Alt i alt en vellykket aften. Gid optikere

i resten af landet kunne tage ved

lære af det helt unikke samarbejde og

kollegiale miljø, vi har fået etableret

her i Herning. - Torsdag, den 15.november

2007 har vi i øvrigt fælles julefrokost,

hvor alle optikere og deres

medarbejdere mødes til lidt konkurrence

med efterfølgende middag.

Disse traditioner er efterhånden mere

end 15 år gamle og er med til yderligere

at sammentømre os som kolleger

i stedet for som konkurrenter.

Tak for det - Flemming Frank.


OPTIKEREN 1 . 2008

18

F a g l i g t s t o f

Tendenser

i 2008

Af Malene og

Claus Bellinger

Individualitet bliver et nøgleord, når

man skal forsøge at beskrive, hvad der

kommer til at ske inden for brillemoden

i 2008. Briller bliver i endnu højere

grad et statement og en måde at vise

verden, hvem man er, og hvad man

står for. Dette krav om individualiserede

produkter vil blive en udfordring

for branchen.

Vi har gennem de sidste tre til fire år

oplevet en mere og mere udtalt ensretning

inden for brilledesign. For fire år

siden så man praktisk talt ingen brillestænger

med udskæringer. I dag arbejder

de fleste firmaer med fokus på

stængerne. Vi er, med andre ord, blevet

alt for ens på det seneste.

I fremtiden vil forbrugeren i endnu

højere grad forsøge at skille sig ud fra

mængden og skabe sit eget individuelle

udtryk. Dette vil betyde, at mange

designfirmaer vil være nødt til at søge

nye retninger inden for design og materialer

og derigennem differentiere

sig markant fra konkurrenterne.

Individualiserede

designerbriller

Vi kommer til at se helt nye måder at

designe og producere briller på: Nye

materialer, nye materiale sammensæt-

ninger og helt nye fremstillingsmetoder.

Der vil blive en stor efterspørgsel

på briller, der ikke ligner alle de andre.

Nye materialer og længere og mere

komplicerede produktudviklingsfaser

vil få prisen på designerbriller til at

stige, men samtidig vil der også være

en vilje til at betale ekstra for en individuel

brille.

Inden for ur branchen ser vi en stadig

stigende interesse for dyre og

sjældne ure, der er produceret i begrænset

antal, og som både teknisk og

designmæssigt skiller sig ud og signalerer

individualitet, netop fordi de

ikke er tilgængelige for alle. Denne interesse

vil brede sig til designerbriller,

og prisen vil, i fremtiden, ikke i nær så

høj grad være et parameter, når man

vælger briller.

Tendensen er typisk for det samfund,

vi lever i, hvor endnu flere bevidste

forbrugere ønsker at bruge deres

fremtoning og dermed også deres

forbrug til at udsende et statement, og

for hvem det ikke er et problem at betale

for det.

Storytelling

For designfirmaer bliver det en udfordring

både at skulle skabe design, der

er markant anderledes, og samtidig at

skulle fastholde sin identitet. Vi vil opleve

at storytelling fremover vil blive

endnu mere udbredt, end vi ser det i

dag. Designfirmaerne kommer til at

skulle formidle deres historie, værdier,

visioner og kultur, fordi ”historien”

bliver en essentiel del af produktet.

Fremtidens forbruger vil ikke længere

nøjes med et produkt, han vil

vide, hvem der står bag produktet,

hvordan de forholder sig til verden

omkring sig, og hvad de vil med deres

produkter. Kort sagt: Han vil have en

historie med ned i posen.

Brillemoden i 2008

I 2008 kommer vi til at se flere forskellige

tendenser: Passioneret ekspressivt

design, hvor der eksperimenteres med

voldsomt farverige briller. Briller med

energiske og optimistiske farver som

turkis, rød, orange, lilla, græsgrøn og

blå.

Samtidig vil modebilledet også være

præget af en masse sort og dæmpede

dunkle farver som dyb mørkegrøn,

gråbrun, blåhvid, lilla hvid, og isblå

hentet fra den skandinaviske natur

kombineret med metalfarver som

guld, sølv og bronze.


Designfirmaernes behov for at differentiere

sig fra hinanden betyder, at vi

kommer til at se mange yderpunkter:

Meget farverige feminine briller og

meget maskuline sorte eller grå briller,

briller med et stærkt grafisk udtryk og

briller med et moderne etnisk udtryk.

De store faconer vil fortsat være en

tendens i 2008, men et stilskifte er på

vej. Måske fortsætter de store faconer,

men i en helt anden stilretning eller

måske kommer der helt små faconer.

Det eneste, der er sikkert, er at vi kommer

til at se mange forskellige briller

og meget mere nytænkning inden for

brilledesign, end vi har været vant til.

Designerbrillen bliver i langt højere

grad en integreret del af modebranchen

og af forbrugerens personlige

fremtoning. Designerbrillens eksistensgrundlag

bliver stærkere, fordi

den kommer til at opfylde et behov for

at kunne fremhæve en individuel stil

og for at kunne udsende statements til

verden. ■

OPTIKEREN ønsker

læsere, annoncører og forfattere

godt nytår og tak

for samarbejdet i 2007

– og vi modtager fortsat gerne

debatindlæg og forslag

til artikler.

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 1 . 2008 19


OPTIKEREN 1 . 2008

20

F a g l i g t s t o f

Kathy Dumpleton og Ingebret Mojord.

Kontaktlinsesymposium med

fokus på kvalitet i tilpasningen

Af Bjarne Hansen

Kontaktlinsemarkedet stagnerer,

så optikerne må fokusere

mere på kvalitet i

tilpasningen for at udvide

markedet. Med siliconehydrogellinser

kombineret

med additiver, der afgiver

fugt, har optikeren et materiale

til rådighed, der sikrer

kontaktlinsebæreren en god

komfort dagen igennem. –

Men der skal også fokuseres

på den optiske kvalitet i

tilpasningen.

Mere end 100 optikere fra Danmark,

Norge og Sverige deltog, da Ciba

Vision Nordic i september holdt et

spændende symposium med internationale

foredragsholdere i Oslo.

Dobbelt så mange frygter briller

frem for rynker og gråt hår. Det er resultatet

af en undersøgelse foretaget af

Bausch og Lomb, som optometrist

Ingebret Mojord refererede til i et

spændende, engageret og filosofisk

indlæg på symposiet. ”Optometristerne

glemmer kontaktlinserne, når

de skal rådgive presbyoper, der kommer

ind i butikken,” sagde Ingebret

Mojord. ”De fleste ønsker et normalt

liv, og det er nu engang lettere med

linser end med briller. 80% af de adspurgte

i undersøgelsen ønsker at løse

synsbehovet med linser og kun 20%

med briller, men praksis er lige omvendt,”

fortalte han. Og så fik de

mange fremmødte en opfordring til at

udnytte alle de muligheder, der er for

at tilpasse kontaktlinser i dag. Ingebret

anbefalede at tage de nyeste produkter

i brug. Med de nye materialer er det

muligt at tilpasse langt flere til døgnbæring,

og det er det, der efterspørges.

Det giver mulighed for at komme så

tæt på det naturlige liv som muligt.

Udviklingen i linsematerialer

Dr. Jürgen Vogt, der i dag arbejder i

Schweiz med nye materialer til kontaktlinser,

fortalt om udviklingen i materialer.

Der er sket meget, siden

Leonardo da Vinci i 1508 satte det

første glas på øjet. Det største spring

skete nok i 1959 da Otto Wichterle udviklede

den bløde kontaktlinse. Jörgen

Vogt fortalte, at udviklingen inden for

kontaktlinseområdet havde presset på

for at udvikle materialernes evne til at

transportere ilt, samtidig med, at linsen

ikke må ødelægge øjets naturlige immunforsvar.

Det sidste store spring

kom i 1999 med de nye siliconehydrogelmaterialer,

der siden er udviklet

med additiver, der afgiver fugt dagen

igennem. Dermed har industrien hjulpet

godt til med at tilfredsstille kontaktlinsebrugernes

behov om komfort.


Kvalitet i tilpasningen

Kathy Dumbleton, seniorforsker på

Centre for Contact Lens Research på

universitetet i Waterloo i Canada, gav

sit syn på, hvorfor kontaktlinsemarkedet

ser ud til at være stagnerende.

”Med et ”drop out” på 30% inden for

de første 3 år giver det anledning til

selvransagelse,” indledte hun et informativt

foredrag om kontaktlinser i

praksis.

De to største enkeltårsager til ”dropout”

er diskomfort og dårlig visus. De

to udgør tilsammen mere end 50% af

årsagerne. Det er derfor vigtigt, at optikerne

har fokus på komfort i tilpasningen,

og her er det især ”sidst på

dagen” komfort, der er af største betydning.

Ukorrigeret astigmatisme er hovedårsag

til dårlig eller utilstrækkelig

synsskarphed, men også problemer

med korrektioner til presbyope får

kontaktlinsebærere til at droppe kontaktlinserne.

Kathy Dumbleton opfordrede optometristerne

til at holde sig opdateret

og tage de nye materialer og linsetyper

i brug. Der kan stadig være komplikationer

i tilpasningen med siliconehydrogellinser,

men de er meget

mindre i omfang end de traditionelle

bløde materialer.

Air Optix for Astigmatism og

Air Optix Individual

Ross Grant, CibaVision, præsenterede

de sidste to produktnyheder fra Ciba

Vision.

Air Optix for Astigmatism er, som

navnet lyder, en ny kontaktlinse til

brug for kunder med astigmatisme.

Der er næsten dobbelt så meget dropouts

blandt brugere af toriske linser

sammenlignet med bløde sfæriske linser,

fortalte Ross Grant. Der er derfor

et stort behov for en velfungerende

linse til denne kundegruppe.

Den nye linse er udviklet med et

helt nyt afbalanceringsprincip, der giver

mindre gener ved blinkning.

Linsen er simpelthen tyndere i områderne

omkring kl. 4 og kl. 8. Linsen er

stabil og forudsigelig, så den er let at

arbejde med for kontaktlinsetilpassere.

Linsen stabiliserer sig på øjet på mindre

end 30 sekunder, og 95% af kunderne

tilpasses med den rigtige

løsning i første forsøg. Air Optix for

Astigmatism er således let at arbejde

med.

Air Optix Individual er den første

skræddersyede siliconehydrogellinse

på markedet. Nu har optometristen

muligheden for at tilbyde en ny kundegruppe

bløde kontaktlinser i siliconehydrogel,

med de fordele det giver i

Ross Grant, Ciba Vision

form af færre komplikationer. Linsen

stiller større udfordringer til kontaktlinsetilpasserne,

men giver samtidig

flere kunder muligheden for et normalt

liv, som optometrist Ingebret

Mojord fra Norge udtrykker det.

Eller som Ciba Vision siger det generelt

om silikonehydrogellinserne i

deres slogan til optometristerne:

”Iltgennemtrængelige linser af hensyn

til dine kunders øjensundhed.” ■

Dr. Jürgen Vogt

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 1 . 2008 21


Silmo 2007

- 40 år med fokus på mode og innovation.

Af Bjarne Hansen

Alt var gjort klar til en publikumsrekord

på Silmo 2008 i anledning af 40

års fødselsdagen. Arrangørerne havde

redet med på bølgen af, at VM i

Rugby afholdtes i Paris. I Frankrig er

rugby en nationalsport, og Frankrig

var en af outsiderne til titlen. Alle udstillere

og VIP personer i alle afskygninger

var inviteret til at overvære finalen

på storskærm i en af udstillingshallerne

lørdag aften. Det skulle

være med til at lokke optikere, der

samtidig er rugbyentusiaster, til Paris

netop denne weekend.

Måske var det netop fordi Paris var

fyldt med turister, at personalet i Metroen

havde valgt at strejke netop den

weekend. Og byen, der er berømt for

sit effektive offentlige transportsystem,

var lige med et slag nærmest ufremkommelig.

Strejken i Metroen blev det store

samtaleemne blandt de gæster og udstillere,

der var mødt op i løbet af fredag

formiddag. Der var synligt færre

gæster end normalt på gangene. De

forudseende havde valgt hoteller tæt

på messen, de øvrige måtte gå eller

kæmpe sig vej gennem byen i taxier.

For udstillerne blev det en langsom

start med aflyste aftaler. For messen

som helhed betød det, at publikumsrekorden

udeblev. Men de 42.699 gæster,

der fandt vejen til Porte des Versailles,

oplevede, hvordan den optiske branche

endnu en gang overgik sig selv i

innovation og iderigdom.

En rund fødselsdag giver altid anledning

til både at skue tilbage og

frem i tiden. De første 40 har udviklet

Silmo til at være helt fremme i front

blandt de internationale messer

Fødselsdagsfesten indikerer, at ambitionen

hos Silmo er at manifestere sin

position. Gæsterne føler sig velkomne

på Silmo, og langt hovedparten af

standene er meget imødekommende

over for selv den lille innovative optiker,

der leder efter det unikke til butikken

derhjemme. Og de flotte farverige

stande lokker til store indkøb.

Alle stilarter er tilladte. Retro vinder

frem, og de gamle havanafarver er

moderniseret med forskellige laminater

og pastelfarver. Formerne er blevet

større, og det modne publikum kan få

smarte modeller i faconer, der er velegnede

til progressive glas.

De danske mærker var igen i år

blandt de mest populære. Lindberg viser

endnu engang, at kompetencerne i

virksomheden inden for bearbejdning

af titanium og acetat – og ikke mindst

i kombinationen af disse materialer -

er præget af ønsket om innovation.

Elegance, komfort og unikt design går

op i en højere enhed, og de nye modeller

følger trenden med større glasformer.


Lindberg

Lindberg 1000 Acetanium-linien præsenterer

en ny serie, der byder på nogle nye

idérige varianter. Kollektionen er præget

af Lindbergs fortolkning af moden, hvor

et strejf af 60’ernes store faconer sammen

med retrobølgen sætter sit præg.

Resultatet er acetanium-briller, hvor acetatfronten

udfordrer både materialets

muligheder, hvad angår farver, mønstre

og lamineringer, samt bearbejdningsteknologien.

Titaniumstængerne med det

æstetisk rendyrkede hængsel og gennemtænkte

kobling til acetaten skaber

tilsammen en ”state-of-the-art” brille,

der på trods af sin noget markante fremtoning

tilbyder brugeren ultimativ komfort

via justerbare, anatomiske tilpasningsmuligheder.

Bellinger Stand

Bellinger

Bellingers stand lyser op i trendområdet. Den udstråler en farverigdom i glade

nuancer, der matcher brillestellene. På få år er der skab en verdenssucces og afta-

Eye Eye Denmark

Eye Eye Denmark er klar med et nyt koncept. Chefdesigner David Fellah udtrykker

det klart: ”Der er ikke noget mere vigtigt at beskæftige sig med for en designer

end briller. Brillen er det mest udtryksfulde accessory. Den sidder lige midt i

ansigtet og har den største indvirkning på andre mennesker og kan totalt ændre

andres opfattelse af den måde, brillebæreren virker på omgivelserne. Den kan forandre

livet.”

Eye Eye Denmarks kollektioner er resultatet af ønsket om at gøre folk glade gennem

glade farver og behagelige former, der forskønner ansigtet.

The Roi’s Denmark har et mørkere, coolere og barskt udtryk. The Roi’s er ifølge

David Fellah for folk, der vil ændre verden.

Fleye

Fleye er briller til det voksne publikum,

der ønsker udtryksfulde briller.

Laves i beta titanium og acetat.

Designer Annette Saust boltrer sig i

både retro og harmoni og leger med

farver i både matte og blanke udførelser.

Der kæles for detaljerne med mønstre

i stængerne. Især i Japan er det

slået an med mønstre inspireret af H.

C. Andersen papirklip, og de andre

markeder skal nok følge efter. Faconerne

er blevet større til stor glæde for

det publikum, der er afhængige af

progressive glas.

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 6 . 2007 23


OPTIKEREN 6 . 2007

24

F a g l i g t s t o f

Poul Frank

Et af de nye spændende design, der

blev vist på Silmo, var Paul Frank.

Designeren Paul Frank har på få år

skabt et livsstils brand, der har gjort

sig bemærket i brillebranchen. Retro

stilen er det gennemgående tema i

brillekollektion. Designet er utraditionelt,

lidt fræk og meget innovativ.

Individualisten finder den ubetingede

must-have brille og solbrille i denne

kollektion.

Brillerne, der i Danmark forhandles

af Alivestyle, er typisk i store faconer

lavet i acetatmaterialer i retrofarver

med alt fra sort/hvide til brun/gule

farvekombinationer.

Pro Design

Pro Design har slået sit navn fast internationalt

med farverige briller og

stænger i mange udførelser. Der arbejdes

meget med mønstre i stængerne.

Både det massive look og de lette

strømlinede udførelser.

Danish Eyewear

Danish Eyewear har udvidet Jacob Jensen-linjen med en Ececutive serie i Pure

Titanium. Serien fremstilles i et begrænset antal, og modellerne er signerede med

nummer. Brillerne er mere markante end de tidligere modeller fra Jacob Jensen.

Samtidig har Danish Eyewear tilknyttet

Jørgen Vesterby til at designe en

helt ny stil, der skal indeholde både

klassisk design og den nyeste mode.

Jørgen Vesterby evner at forene retro

med tidens muligheder for at boltre

sig i nye materialekombinationer og

med en farverigdom, der rummer alle

muligheder for at tilfredsstille den

krævende brillebruger.

Ørgreen Optics

Ørgreen Optics er kreative, både når det gælder design og stemning. På stelfronten

har Ørgreen udviklet sin helt egen stil med store metalbriller til herrer. Der er

nye faconer i flere farver og med neonfarver på den indvendige side. Som noget

helt nyt er sortimentet udvidet med en kollektion i acetat. Stilen her er store briller

i retro, og den blev meget positivt modtaget.

Ved indgangen til standen serveres de bedste mojitos med ægte Havana Club

rom, og det er med til at skabe den positive stemning, der hersker omkring hele

Ørgreen-teamet. Her mødes både indkøbere og personer fra andre stande, når de

trænger til at slappe lidt af mellem kundebesøgene.


Silmo dÓr i futuristisk look

Det unikke ved Silmo er Silmo d’Or. Prisoverrækkelsen er højdepunktet for de nominerede og selvfølgelig især

for vinderne. Det virker, som om de franske firmaer har lidt point, inden udvælgelsen starter. I hvert fald er de

franske firmaer stærkt overrepræsenterede blandt de nominerede. Igen i år tog de franske firmaer pænt for sig

af de eftertragtede statuetter. Der var dog undtagelser.

Multi-sports brillen Agilis fra Adidas Eyewear vandt

Silmo d’Or 2007 i kategorien Sport. Det er tredje gang

Silhouettes sportsbrille vinder den eftertragtede kategori.

Adidas har udviklet en sportsbrille, der sidder fast

uden at genere sportsudøveren og med et base 10 glas,

der sikrer optimalt synsfelt. Agilis er monteret med polycarbonatglas

med blueblocker, hvilket yder sikkerhed

både ved mekanisk påvirkning og ultraviolet stråling –

og så fås den med en indsats, der er let at montere, så

den kan laves med styrke.

Det nye designerpar Vanessa og Medhi fra

AlainMikli fik prisen i kategorien modebriller med

model Carapace.

Der er meget store forskelle på, hvordan vinderne

reagerer. Selv om J. F. Ray er vant til at

komme på podiet udstråler han oprigtig glæde

over prisen i kategorien om kreative briller.

Kommunikationschef Isabel Beuzen og præsident Guy Charlot,

Silmo leder prisoverrækkelsen på en meget afslappet facon.

I kategorien solbriller vandt Gold & Wood fra Luxembourg med en

model i træ med metalringe indlagt i stængerne. Naturmaterialerne er

oppe i tiden, og firmaet har specialiseret sig i træ, horn og ædelmetal.

Brillerne føres endnu ikke på det danske marked.

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 6 . 2007 25


OPTIKEREN 1 . 2008

26

F a g l i g t s t o f

Faktorer, der påvirker

intraokulært tryk

Af Karsten H. Nielsen, O.D.; M.S.

Faglig konsulent

F.A. Thiele A/S

Intraokulært tryk

Til daglig lægger vi ved en måling af

trykket i øjet (IOP) stor vægt på, at

dette endelig ikke må være for højt.

Det har i flere år været praksis at sammenkæde

forholdet mellem glaukom

og intraokulært tryk.

Vi har ofte en tendens til at betragte

det intraokulære tryk som en helt fast

enhed og til at stille en diagnose udelukkende

baseret på trykket. Med andre

ord har vi ment, at blot en bestemt

værdi for trykket ikke blev overskredet,

var der ingen indikation af glaukom.

Variationer i IOP

Efterfølgende har der været en række

studier af det intraokulære tryk. Derfor

ved vi nu, at dette kan variere, og

at det kan påvirkes af mange forskellige

forhold.

Korneas tykkelse har betydning

for IOP

For eksempel har korneas tykkelse betydning

for målingen af det intraokulære

tryk. Corneas tykkelse er en fast

værdi, som vi ikke har nogen indflydelse

på.

Akkommodation har betydning

for IOP

Trykket kan også være påvirket af forhold

som f.eks. akkommodationen1 .

Da dette er én af de faktorer, der kan

have indflydelse på vores daglige

arbejde, vil dette emne blive omtalt

nærmere. Det nævnte forsøg blev fore-

taget af Mauger med flere. Der blev

anvendt et Goldmann tonometer og en

fiksationsafstand på seks meter.

Forsøgspersonerne blev opdelt i tre

grupper. Hver gruppe fik foretaget tre

målinger af IOP: En startmåling, en

måling efter 30 sekunder og en måling

efter 3 1/2 minut.

Den første gruppe fungerede som

kontrolgruppe. I denne blev der ikke

foretaget andet, end at de tre omtalte

målinger af IOP blev foretaget.

I den anden gruppe blev akkommodationen

stimuleret med en –1,50 D

linse umiddelbart efter den første

måling, hvorefter de sidste to målinger

blev foretaget med akkommodationen

aktiveret. I den tredje gruppe blev der

i stedet anvendt en linse på –4,00 D.

Resultaterne viste, at 1,5 D akkommodation

efter 30 sek. førte til et fald i

IOP på 1,15 mm Hg, mens trykket efter

3 1/2 min. faldt med 2,15 mm Hg.

4,00 D akkommodation førte efter 30

sekunder til et fald i IOP på 1,32 mm

Hg og efter 3 1/2 min. til et fald på

2,38 mm Hg.

I kontrolgruppen var der intet fald

efter 30 sek., mens det efter 3 1/2 min.

var på 0,35 mm Hg. Resultaterne fra

kontrolgruppen kan anvendes til at

fastslå, at faldet i de to forsøgsgrupper

rent faktisk skyldes akkommodationen

og ikke det forhold, at øjet f.eks. reagerer

på gentagne målinger.

Det betyder, at vi skal være opmærksomme

på, at hvis kunden af en

eller anden årsag akkommoderer under

udmålingen, kan det resultere i en

måling af IOP, der er lavere end det

faktiske tryk. Det kan f.eks. være, at

kunden tvinges til at fokusere på et

objekt på kort afstand, eller at en hyperop

akkommoderer, fordi brillerne

jo nødvendigvist skal fjernes før

målingen. Husk på, at effekten viser

sig allerede efter 30 sekunder.

Selv om studiet blev foretaget med

et Goldmann tonometer, bør resultaterne

kunne overføres til et lufttryk

tonometer.

Tidspunktet på dagen, målingen tages

på, kan også have indflydelse på

resultatet. Disse variationer i trykket

gælder, lige meget om man anvender

et såkaldt applanationstonometer, der

er i direkte kontakt med øjet under

målingen, eller et instrument, der er

baseret på en måling foretaget med

lufttryk.

Præcision

Goldmann tonometeret nævnes specielt,

fordi det har været betragtet som

det mest nøjagtige tonometer på markedet.

Mange af de studier, der foretages,

eller i hvert fald har været foretaget,

er baseret på målinger taget

med et Goldmann tonometer.

Et Goldmann tonometer er et såkaldt

applanationstonometer. At et

tonometer er af applanationstypen betyder,

at det er i direkte kontakt med

cornea under målingen. Tonometeret

kan typisk være monteret på en spaltelampe.

Tonometeret kan enten være

baseret på det princip, at det registrerer

hvor stort et område af kornea, der

bliver udfladet med en kendt kraft

eller på hvor megen kraft, det kræver

at udflade et forudbestemt areal på

kornea.

Et Goldmann tonometer er baseret

på det sidstnævnte princip, idet det registrerer

hvor megen kraft, det kræver

at udflade et område med en diameter

på 3,06 mm, svarende til et areal på

7,354 mm2 .


Ved anvendelsen af et Goldmann tonometer

skal der anvendes lokalbedøvelse

af hornhinden, flourosin og et

blåfilter. I spaltelampens mikroskop

ser optometristen to halve ringe. Når

trykket mod cornea ændres, forskydes

placeringen af disse i forhold til hinanden.

Det intraokulære tryk kan derefter

aflæses på en skala på instrumentet.

Selv om vi ikke selv kan anvende

et Goldmann tonometer til daglig, er

det relevant for os at studere målinger

taget med dette instrument, da det

som allerede omtalt regnes for at være

det mest pålidelige tonometer.

Da trykmålingen kan variere ikke

kun afhængig af situationen, men også

fra det ene øjeblik til det næste, anbefales

det at foretage flere målinger.

Dette gælder ikke mindst i vore eget

prøverum, hvor vi typisk anvender et

lufttryksbaseret instrument og hvor en

serie af målinger kan tages hurtigt og

problemfrit.

Da jeg arbejdede i USA, var det

standardprocedure at foretage rutinemålinger

med et A.O. non-contact tonometer,

der anvender lufttryk til

målingen. Grunden var, at et instrument

af denne type er hurtigt og problemfrit

at anvende. Hvis målingen viste,

at trykket var højt, blev der

derefter foretaget kontrolmålinger

med et Goldmann-tonometer.

Forudsætning for præcision

Et Goldmann tonometer er konstrueret

til at give en korrekt måling ved en

cornea tykkelse på 520 mm (0,52 mm).

Det betyder, at det er forudsat, at alle

øjne yder den samme modstand mod

tonometerets tryk.

Målt tryk / faktisk tryk

Hvordan sammenligner man en trykmåling

taget med et tonometer med

det reelle tryk? Det reelle tryk kan måles

med et manometer. Et manometer

virker på den måde, at man indfører et

tyndt rør direkte i øjenkammeret. Ved

at forbinde dette med et rør fyldt med

kviksølv (Hg), kan man måle det nøjagtige

tryk direkte. Således er det muligt

at foretage en sammenligning med

et tonometer, der er afhængigt af bl.a.

corneas tykkelse.

Betydning af korneas tykkelse

Af de faktorer, der har betydning for

IOP, er det sandsynligvis korneas

tykkelse, der er den vigtigste.

Alligevel er det kun inden for de

sidste par år, at man har været opmærksom

på netop denne faktor.

Som allerede nævnt forudsætter en

måling foretaget med et Goldmann

tonometer, at kornea har en tykkelse

på 520 mm.

Hvis cornea er tyndere end forudsat,

kræver det mindre tryk på øjet at

indstille tonometeret. Dette resulterer

i, at trykmålingen bliver lavere end

den faktiske værdi. Det omvendte er

tilfældet, når kornea er for tyk, med

det resultat at målingen bliver for

høj.

Hvis corneas tykkelse varierer

fra forudsætningerne, vil

det medføre en fejllæsning.

Ifølge to artikler skrevet af

henholdsvis Shah og Mills citeret

i Optometry & Vision Science2 kan fejllæsningen i IOP variere mellem

0,11 og 0,71 mm Hg for hver 10

mm, korneas tykkelse varierer fra

standarden. Hvis tonometeret giver en

falsk lav måling betyder det, at perso-

Billedet viser et Goldmann tonometer til

montering på en Haag-Streit spaltelampe.

Tonometeret varierer fra den ene spaltelampe

til den anden.

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 1 . 2008 27


OPTIKEREN 1 . 2008

28

F a g l i g t s t o f

ner med højt tryk måske ikke bliver

fanget af en screeningsundersøgelse.

Resultatet af måleunøjagtigheden

har ifølge Shah været, at flere sandsynligvis

er blevet fejlbehandlet for

glaucom, mens andre, der viser et lavt

tryk forårsaget af en tyndere end standard

cornea, rent faktisk har glaukom

uden at have modtaget behandling.

Dette betyder, at det målte tryk ikke

nødvendigvist er det samme som det

sande tryk. Phillips med flere 3 omtaler

vigtigheden af at være opmærksom på

denne forskel. De anvender derfor to

forskellige betegnelser for IOP; mIOP

(measured Intraocular Pressure = målt

intraokulært tryk) og tIOP (true intraocular

Pressure (= sandt intraokulært

tryk.)

Phillips studie anfører også, at korneatykkelse

er en faktor, der er klinisk

relevant i vurderingen af risiko for

glaukom. Det er umuligt at foretage en

vurdering af risikoen for glaukom

uden at kombinere trykmålingen med

en måling af korneas tykkelse.

Phillips viste også, at når kornea er

tyk, stiger det målte tryk med 1,22 mm

Hg pr tiår, mens personer med tynd

kornea har et fald i IOP på 0,69 mm hg

over en tilsvarende periode.

En artikel i ”Optikeren 4” citerer et

flerårigt studie af forholdet mellem

IOP og glaukom. Artiklen omtaler nøje

betydningen af korneas tykkelse. Studiet

anbefaler, at ”patienter med trykværdier,

som ikke modsvarer kliniske

fund svarende til papiller og synsfelter,

bør have foretaget en måling af

korneas tykkelse”.

Forfatteren anfører, at en sådan måling

er hurtig at foretage, og at den kun

skal foretages én gang i patientens liv.

En måling af korneas tykkelse foretages

med et pachymeter. Et pachymeter

kan enten være baseret på en

optisk udmåling eller på en måling

foretaget med ultralyd.

Når en måling af korneas tykkelse

er så vigtig, er det vigtigt at kunne

fæstne tillid til målingen. Med andre

ord, kan man regne med, at resultatet

af målingen er nøjagtig?

Marsich og Bullimore 5 fandt at 95%

sandsynlighedsgrænsen for målinger

foretaget med udstyr baseret på ultralyd

varierer mellem –22 til +24 mm

mens grænserne ved optisk udstyr var

mellem 61 og +32 mm. Med andre ord

var målinger foretaget med ultralyd

meget mere nøjagtige end de målinger,

hvor der blev anvendt optisk udstyr.

Salz 6 med flere undersøgte, hvilke

faktorer, der havde betydning for resultatet

af målingerne af såvel ultralyds

baserede som optiske baserede

målinger Studiet viste, at variationerne

var størst ved optisk baserede

målinger, hvor resultatet bl.a. varierede

afhængigt af hvem der foretog

målingen, varierede fra én måling til

en anden, varierede fra højre til venstre

øje, og fra person til person. Disse

variationer blev ikke fundet ved instrumenter

baseret på ultralyd.

Artiken i ”Optikeren” anbefaler, at

målingen foretages med ultralyd.

Effekt af Lasikoperation

Studier har også vist, at trykmålingen

faldt efter en LASIK operation. De tidligere

nævnte studier af af Mills og

Shah viste henholdsvis et fald på 0,46

mm Hg og 0,62 – 1,00 mm Hg for hver

10mm, cornea var blevet tyndere ved

operationen.

Løsningen er, stadig ifølge Shah, at

vi nu ud over at måle det intraokulære

tryk, også skal begynde at sætte trykket

i forhold til en måling af corneas

tykkelse. Dette kræver, at i hvert fald

øjenlæger også anskaffer et instrument

til denne udmåling.

Referencer

1. Robert R. Mauger med flere. ”Effects of Accommodation and Repeated

Applanation Tonometer on Intraocular Pressure”. American Journal of

Optometry and Physiological Optics Vol. 61. Nr. 1, side 28 – 30 (Jan. 1984)

2. Optometry and Vision Science, august 2001

Da denne måling er vigtig, er det

vigtigt, at også målingen af korneas

tykkelse er nøjagtig og pålidelig.

Realini og Lovelace 7 har foretaget et

studie af præcisionen af målinger foretaget

med ultralyd.

Som tidligere beskrevet kan en måling

af IOP variere med forskellige forhold.

Derfor vil man ofte foretage

målingen flere gange og ikke blot

regne med resultatet af en enkelt

måling.

Et af formålene med Realinis og

Loverlaces studie var at undersøge,

hvor mange målinger af korneas tykkelse,

der var nødvendig, for at resultatet

kunne betragtes som pålideligt.

Realini og Lovelace valgte arbitrært at

basere studiet på fem målinger. Derefter

valgte de at undersøge, om fem

målinger er nødvendige, eller om

færre ville være tilstrækkelige. De

fandt, at gennemsnittet af tre målinger

er tilstrækkelige.

Som sagt er corneas tykkelse og akkommodationen

kun et par af de faktorer,

der kan påvirke det intraokulære

tryk. ■

3. Louis J. Phillips med flere. ”Central Corneal Thickness and measured IOP;

A Clinical Study”. Optometry and Vision Science, April 2003

4. John Thygesen ”OHTS giver ny viden om forebyggelse af glaukom hos patienter

med okulær hypertension”. ”Optikeren” Juli 2003.

5. M. W. Marsich; M.A. Bulimorere ”The repeatability of corneal thickness

measures”. Cornea 2000, 19: 792-95.

6. J. J. Salz med flere. ”Evaluation and comparison of sources of variability in

the measurement of corneal thickness with ultrasonic and optical pachymeters.”

Ophthalmic Surgery 1983; 14:750-4.

7. Tony Realini; Kim Lovelace, ”Measuring Central Corneal Thickness with

Ultrasound Pachymetry”. Optometry and Vision Science. Vol. 80 nr. 6,

juni 2003. side 437 – 39.


Dækket op til

modeshow

Forrygende flot

modeshow,

der sætter nye

standarder for

fremvisning

af briller

Den 11. oktober var mere end 150 forventningsfulde

gæster mødt op på

Nationalmuseet i København til modeshow.

Safilo havde valgt en ny

måde at vise næste års solbrillemode

på. Ved traditionelle modeshows er

det vanskeligt at se brillerne. I mørke

er alle katte grå, og på afstand ser alle

briller ens ud. Kun farven i glassene

træder frem.

Efter den traditionelle velkomstdrink

blev gæsterne inviteret til

højbords, eller rettere højt til bords.

På et podie, fire trin oppe, var der

diagonalt i lokalet opstillet to langborde

med en halv meters afstand

imellem. Gæsterne spejdede forgæves

ud i de mørke hjørner efter catwalken,

medens snakken giv livligt om forventningerne

til aftenen.

Efter forretten gik showet i gang.

En forrygende flot opvisning, hvor

brillerne var i centrum. Under ledsagelse

af gode rytmer svævede ansigter

med smarte briller ned mellem bordene.

Ansigterne var dekorerede som

de flotteste masker og stylisterne bag

showet havde udført et imponerende


arbejde. Ikke et hår sad tilfældigt på

modellerne. De var der alle sammen,

de kendte brands fra Safilo. Gucci,

Pierre Cardin, Dior og Alexander

McQueen, blot for at nævne nogen af

dem. Den ene solbrille mere dekorativ

end den anden.

Ansigterne, der bar brillerne, var

mindre end en meter fra gæsterne, og

de drejede elegant rundt så gæsterne

kunne lade sig friste af alle de lækre

detaljer. ■


OPTIKEREN 1 . 2008

32

F a g l i g t s t o f

Vores syns opfattelse af

rum er en af de centrale

tolkninger af vores omverden.

Nye undersøgelser har

vist, at denne rumlighed

sandsynligvis bliver dannet

af enkelte neuroner,

der reagerer på simple

træk i det sete.

Af Jan Skøt

“Vi kan måle, at hvordan en enkelt

nervecelle reagerer på en specifik stimulation

af synet. Og vi kan vise,

hvordan den ændrer sin reaktion på

grund af noget andre nerveceller kan

se, som den ikke selv kan se. Men

hvordan det kan lade sig gøre, er stadig

noget mystisk”.

Rüdiger von der Heydt, professor i

neurofysiologi på Mind/Brain Institute,

Johns Hopkins University.

Hvordan forstår vi vores omgivelser?

Hvordan kan lys, der falder ind i

vores øjne bliver til en tredimensional

forståelse af verden inde i vores hoved?

Er der en mystisk sjælelig proces

eller bare biologisk mekanik?

Mennesket har tænkt over det meget

længe. Svar har vi ikke fundet, men af

og til dukker der uhyre tankevækkende

eksperimenter op, som det Rüdiger

von der Heydt fra Johns Hopkins

University har lavet. Eksperimentet

handler om, hvordan vi ser og synes

at vise, at enkelte neuroners tolkning

af meget specifikke elementer

ved et todimensionalt billede er basis

for vores oplevelse af en tredimensional

verden.

Eksperimentet antyder også en

Jan Skøt

Oprindeligt uddannet som cand.

phil. i nordisk litteratur fra

Århus Universitet. Har arbejdet

som freelancejournalist siden

1988. Laver i øjeblikket radio for

Harddisken på DR’s P1 og skriver

for Ingeniøren, Politiken,

Samvirke og en række andre

blade og magasiner.

HVAD

HJERNEN

SER

spændende indsigt i, hvordan hjernen

virker helt nede på celleniveau.

Enkelte neuroner i abehjerner

Det har længe været klart, at hvis vi

skulle nå større indsigt i tankers opståen,

så ville en af de bedste veje

være målinger af enkelte neuroner.

Men eftersom teknologien i øjeblikket

kræver, at man åbner hjerneskallen og

indfører adskillige mikroskopiske nåle

- oven i købet er man nødt til at gøre

det flere gange for at finde de rigtige

neuroner - så er det ikke noget, man

kan gøre med mennesker.

I stedet har von der Heydt lavet forsøget

med makakaber, som har et fortræffeligt

syn og ofte bruges til denne

type undersøgelser. Der er flere spidsfindige

elementer, der skal være i orden,

før forsøget virker:

Von der Heydt undersøgte neuroner

i den del af hjernebarken, hvor man

ved, at synsindtryk bearbejdes. Hver

neuron registrerer kun signaler fra et

bestemt lille udsnit af synscellerne i

nethinden - neuronen “ser” kun indenfor

dette synsområde, det såkaldte

receptive field.

Når den udvalgte neuron først er

blevet kalibreret, så man præcist kender

dette område, er det muligt at stimulere

det. Man kan vise et billede,

hvor man præcist ved hvilken del af

billedet, den målte neuron reagerer på.

Ved hjælp af kameraer, der optager

abens øjenbevægelser, kan man sikre

sig, at den har kigget på det rigtige

sted i det øjeblik, hvor man måler.

Uden alle disse forholdsregler er det

reelt umuligt at sige, om de målte reaktioner

har noget med billedet at

gøre.

Det er en temmelig avanceret forsøgsform,

men den er fuldstændig afhængig

af en lille og aktiv abes opmærksomhed

på det rigtige sted:

- Vi er nødt til at træne aberne, så de

fokuserer på det samme sted tilstrækkeligt

længe. De skal fiksere stedet til

deres hjernebark er færdig med at bearbejde

indtrykket - forklarer von der

Heydt - Vi træner dem til at fiksere

ved at belønne dem med for eksempel

en dråbe frugtjuice for en rigtigt udført

opgave.

Aberne sidder foran en computerskærm,

hvor billederne kan vises med

den nødvendige præcision.

Gestaltning af et rum

Det von der Heydt har undersøgt er

en af de mest fundamentale måder,

vores syn tolker et rum på. Det blev

første gang beskrevet af den danske

psykolog Edgar Rubin - hans disputats

“Synsoplevede figurer” fra 1915 er

en del af grundlaget for von der

Heydts forskning.

Rubins iagttagelser er en del af gestaltteorien

om oplevelse. Dens grundlæggende

idé er, at helheden er større

end de enkelte dele - delene gestalter

eller danner en helhed.

For eksempel ser vi ikke en hel

masse prikker på række som en hel

masse prikker på række, men som en

linje.

Når vi taler om rumlighed, så er en

af de centrale iagttagelser, at vi deler

synsoplevelsen op i baggrund og figurer.

Og hvis der er flere figurer, der

dækker for hinanden, er det afgørende,

hvordan vi tolker grænsen mellem

dem.

Hvis vi for eksempel har to træer,

hvor det ene står foran det andet (se illustration)

så ser vi ikke et rundt træ

og et bananformet træ - vi ser et rundt

træ, der står foran et andet træ med en

muligvis symmetrisk krone. Tolkningen

bestemmes af, at vi oplever grænsen

mellem de to træer, som tilhørende

det forreste træ - det er en afgræns-


A: Der er kun tale om farvede felter på et

fladt billede, alligevel er vi ikke i tvivl om,

at det lyse træ står foran det mørke træ.

Eller at vi kan se kanten af det lyse træ

hele vejen rundt, men ikke kanten af det

mørke træ.

B: Simple 2D billeder kan som regel tolkes

på to forskellige måder. Det øverste billede

kan enten tolkes som et lyst objekt på en

mørk baggrund eller som et vindue i en

mørk flade ind til en lys baggrund.

ning af det forreste træ, men ikke af

det bagerste.

Hvis vi gjorde det modsatte, ville vi

netop se et rundt og et bananformet

træ ved siden af hinanden. Det er

præcis denne effekt, der er på spil i et

af de berømteste eksempler på gestaltteorien,

tegningen Rubins vase opkaldt

efter Edgar Rubin. Det er den

velkendte tegning, som både kan opfattes

som en vase eller to ansigter, der

kigger på hinanden. Afgørende for

om, man ser det ene eller det andet, er

om man tilskriver ejerskabet af skillelinjen

til vasesiden eller ansigtssiden.

Denne måde at tolke det sete på er

aktiv hele tiden. Den er så aktiv, at vi

ikke kan se et fotografi af et landskab -

som jo vitterligt kun er et 2D-billede af

farvede flader - uden straks at lave

3D-tolkninger.

Netop undersøgelsen af ejerskab af

skillelinjen mellem to forskelligt farvede

felter er første del af von der

Heydts spidsfindige forsøg.

Hvem ejer grænsen?

Man har i over ti år vidst, at neuroner

i den visuelle del af hjernebarken reagerer

på at få vist den slags skillelinjer.

Von der Heydts forsøg gik ud på at

vise, hvor ofte, hvordan og om man

kan koble det sikkert sammen med vo-

res bevidste opfattelse af rumlighed.

Første del af hans forsøg gik ud på at

vise aberne en tegning, hvor der var et

lyst eller mørkt felt på en kontrasterende

baggrund. Billedet blev vist på

en skærm på sådan en måde, at den

målte neurons synsområde lå midt på

skillelinjen mellem de to felter.

Det giver to uhyre interessante iagttagelser:

Den første er, at neuronerne kun reagerer,

når grænsen skal ejes til en bestemt

side. I eksemplet på illustrationen

er det, når den hvide firkant ejer

grænsen, svarende til en tolkning af

den lyse firkant som foran den mørke

baggrund. Hvis grænsen hører til den

anden side - som ved en sort firkant

på en hvid flade, hvis rumlige tolkning

er en hvid flade med et vindue

foran en mørk baggrund - så regerer

neuronen ikke. Det vil sige, at neuronen

reagerer fuldstændig i overensstemmelse

med gestaltreglerne om,

hvordan vi tolker den slags billeder.

Men forsøget var sat sådan sammen,

at neuronen faktisk “så” det samme i

begge tilfælde. Den del af billedet, der

befandt sig i neuronens synsområde -

og et pænt stykke udenom - var nemlig

præcist det samme. Det var farven

på omgivelserne, der afgjorde om den

ene eller den anden firkant blev tolket

som forgrund. Så når neuronen reagerer

altså ikke ud fra det, den ser, men

ud fra den sammenhæng, som de andre

neuroner fortæller den, at dens

synsindtryk findes i.

- Vi ved ikke, hvordan systemet gør

det her - forklarer Rüdiger von der

Heydt - Det går fantastisk hurtigt og

neuronerne er meget skarpt afgrænsede

i den måde, de reagerer på. Men i

øjeblikket har vi ikke nogen god forklaring

på det.

Men forsøget viser altså helt klart, at

den enkelte målte neuron er i stand til

at integrere information fra andre neuroners

tolkning af billedet og lade det

påvirke dens egen tolkning af

grænsens tilhørsforhold.

Et bekræftende forsøg

Man kan argumentere for, at det er

usikkert, hvad man egentlig måler -

om det virkelig drejer sig om rumlig

tolkning. Derfor gik anden del af forsøget

ud på undersøge de samme neuroners

reaktion på såkaldte Random

Dot Stereogrammer, RDS. Det er den

type billeder, der umiddelbart ligner

visuel støj, men hvis man fokuserer

“igennem” billedet, så reorganiserer

vores synscenter det og pludselig kan

vi se en tredimensional scene.

Her bygger den rumlige opfattelse

A: En enkelt neurons rektion, den sorte ellipse på billederne er den målte neurons synsområde.

Forsøget blev gentaget med to forskellige størrelser af billedet for at se om det påvirkede

neuronens reaktion. Målinger viser, hvordan neuronen reagerer næsten ens i begge

tilfælde og hvordan den reagerer kraftigt, når den rumlige tolkning er at lægge ejerskabet

af grænsen til den hvide firkant.

B: Viser hvordan feltet rundt om neuronens synsområde - indenfor de stiplede linjer - er

det samme på begge billeder. Neuronens reaktion er afhængig af om den omgivende flade

er lys eller mørk, det vil sige om den samlede opfattelse af billedet er af en lys firkant på

mørk baggrund eller omvendt. I øvrigt en oplevelse, som vi også har bevidst - uden illustrationen

B er det svært at se, at der er tale om den samme figur.

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 1 . 2008 33


OPTIKEREN 1 . 2008

34

F a g l i g t s t o f

på stereoskopiske oplysninger, altså en

helt anden måde at tolke rumlighed

på end gestaltreglerne.

I forsøget fik neuronerne vist et

RDS-billede, der efterlignede den situation,

som neuronen tolkede tidligere -

altså for eksempel en lys firkant foran

en mørk baggrund.

Det viste sig, at en mindre gruppe af

de neuroner, som von der Heydt målte

på, var følsomme overfor begge måder

at analysere dybde på. Og grunden

til at von der Heydt overhovedet

har fortalt om sit forsøg er, at de reagerede

på samme måde i begge situationer.

Groft sagt kan man sige, at de gav et

samme signal, hver gang de troede, at

de så en firkant foran en baggrund.

Uanset om de reagerede på gestalt eller

RDS dybdeinformationer.

Når de gør det, er det meget nærliggende

at konkludere, at det virkelig er

dybdeoplevelse af verden, de fortæller

os om.

Et neuron = en computer?

Det spændende er selvfølgelig, at det

tilsyneladende er enkelte neuroner

som denne, der befinder sig langs med

grænsen i billedet, der afgør, hvordan

vores bevidsthed opfatter figuren og

dermed verden omkring os.

Eksperimentet er på sporet af enkelte

simple tanker, som “der står et

træ” eller ”der ligger en kuglepen” for

uden disse neuroners fortolkning af

rum, ville vi nærmest ikke være i

stand til at se objekter.

Men eksperimentet åbner også for

en meget interessant forståelse af,

hvordan vores hjerne fungerer - med

von der Heydts ord:

- Jeg tror, at der findes masser af

mekanismer, der bearbejder massive

informationsmængder på mellemniveauer.

Det er processer, som ofte er

meget selektive og opfylder et bestemt

formål. Hvis vi kunne finde ud af,

hvordan de processer bliver styret,

ville vi være nået langt i forståelsen af

hjernen.

Men allerede billedet af en enkelt

neuron, der er i stand til at modtage

input fra et begrænset antal celler i

nethinden og derefter koordinere en

tolkning med andre neuroner på nogle

hundrede mikrosekunder er nyt i sin

præcision.

Hvis vi skal sammenligne med moderne

elektronik, giver det også et billede

af de enkelte neuroner, som noget

der i kompleksitet ligner en computer

meget mere end de ligner en transistor.

Ikke overraskende har von der

Heydt oplevet stor interesse fra forskere,

der forsøger at udvikle syn og

kunstig intelligens til robotter.

Links:

Den oprindelige videnskabelige beretning

om forsøget fra tidsskriftet

Neuron:

http://phy.ucsf.edu/~idl/pdf_articles/Qiu_Neuron_2005.pdf

Rüdiger von der Heydts hjemmeside:

http://www.mb.jhu.edu/vonderheydt.asp


Gestaltteorien for synet

Det var Max Wertheimer, der fik den

første idé om Gestaltteorien om synet i

1910. Han var uddannet som psykolog

og forskede i Tyskland. Sammen med

sine kolleger Wolfgang Köhler og Kurt

Koffka gjorde han de første forsøg og

formulerede den første udgave af teo-

Eksempler på Gestaltregler for synet

rien i Frankfurt i årene 1910 til 1914.

Så når danskeren Rubin kunne udgive

sin afhandling om synsoplevede

figurer i 1915, var han i høj grad med

til at formulere teorien. Det var Rubin,

der opdagede en af de vigtigste regler

i gestaltteorien, nemlig at synet automatisk

opdeler det sete i forgrund og

Figur 1

Nogle af reglerne er så simple, at vi slet ikke bemærker dem til daglig. Men det

er for eksempel en regel, at en ensfarvet sammenhængende plet opfattes som en

enhed. Det er så indlysende, at det næsten er kedeligt, men i naturen findes der

sjældent så klare eksempler på kontrast. Så i naturen handler reglen om, hvor

ensartet farve en figur skal have og hvor meget kontrast den skal have i forhold

til omverden, før vi opfatter den som en figur. Et godt eksempel er, hvordan vores

øjne i senskumring hægter større og større felter sammen til enheder - et

træ har ikke længere blade, men bliver til én stor skygge.

Figur 4 og 5

En meget interessant lov er loven om konveksitet. Vi vil hellere se konvekse end konkave flader. I billedet herunder

ser vi for eksempel hvide cirkler i stedet for sorte trekanter. Til gengæld kan en enkelt konkav bønne

fange vores opmærksomhed bedre end den konvekse bønne i det andet billede.

Figur 6 og 7

Når øjet snyder - det sker, at gestaltreglerne enten bliver forvirrede eller helt modsiger den fysiske

virkelighed. Vi kender alle den umulige trekant. Den virker, fordi linjen i de inderste

hjørner af trekanten altid tolkes som bagved den flade, linjen slutter i.

Det andet billede viser, hvordan reglen om den gode fortsættelse får os til at tolke de to figurer

baggrund - den regel som Rüdiger

von der Heydt har vist den neurologiske

baggrund for.

Siden Wertheimers og Rubins arbejde

har man fundet mange flere regler,

se nogle eksempler på dem herunder.


Figur 2 og 3

En anden simpel regel - som Rubin i øvrigt formulerede

- er, at hvis en linje eller kurve lukker sig, så

opfattes det lukkede område som et objekt og alt

uden om som baggrund.

F a g l i g t s t o f

OPTIKEREN 1 . 2008 35


OPTIKEREN 1 . 2008

36

F a g l i g t s t o f

Fra venstre, formand for fondens bestyrelse

Rolf Kuhberg, professor dr. med. Jan

Ulrik Prause, Professor M.D., PhD David

Ben Ezra, overlæge dr. med Hans Fledelius,

professor M.D., dr.med. Rudolf Guthoff,

og professor, M. D., PhD Alistair

Fielder

Synoptik-Fondens

hæderslegat

uddelt for 13. gang

Bjarne Hansen

Traditionen tro var første søndag i november

2007 afsat til spændende foredrag

og uddeling af Synoptik-Fondens

hæderslegat på Radisson SAS hotellet

på Amager. Denne smukke efterårsdag

var der inviteret tre internationalt

kendte professorer som foredragsholdere

til byen. Professor, M. D., PhD

Alistair Fielder London holdt foredrag

om for tidligt fødte børns syn.

Professor M.D., PhD David Ben Ezra,

Tel Aviv fortalte om uveitis hos børn.

Og professor M.D., dr.med. Rudolf

Guthoff, Rostock holdt foredrag om

den nyeste udvikling i de såkaldt akkomodative

intra oculære linser.

Det hædersfulde legat på 100.000 kr.

gik i år til overlæge dr. med Hans

Fledelius. Professor dr. med. Jan Ulrik

Prause motiverede valget og formand

for fondens bestyrelse Rolf Kuhberg

overrakte hædersprisen.

Hans Fledelius fik primært legatet

for sin store forskning om børns syn,

og specielt de for tidligt fødte børns

syn. En forskning, der nyder stor respekt

internationalt.

Forinden prisoverrækkelse havde legatmodtageren

holdt et spændende og

poetisk foredrag om syn og optik – og

om måder at se på. De fremmødte 90

øjenlæger og optikere fik på en

spændende og engageret måde opdateret

viden både om øjets udvikling

med særlig fokus på de for tidligt

fødte børn, og om intra oculære linser.

Samtidig var de var med til at hædre

den populære prisvinder.

Formand for Synoptik-Fondens bestyrelse

Rolf Kuhberg sluttede det vellykkede

arrangement af med at sige

på gensyn samme tid og sted næste år

– første søndag i november på Radisson

SAS hotellet ■

Overlæge dr. med Hans Fledelius modtager

Synoptik-Fondens hæderslegat fra

formanden Rolf Kuhberg


Dansk ErhvervsOptik

tilbyder kurser i erhvervsoptik

Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik

Kurset henvender sig til optikere, der ønsker faglig

viden til at systematisere salget af skærm- og jobbriller

til håndværkere.

Hvordan får du solgt de nødvendige jobbriller til

supplement til den progressive privatbrille?

– Og sådan skabes kontakten til virksomhederne

i lokalsamfundet.

Deltagerne opnår 12 kursuspoint.

Kurserne afholdes på:

Byggecentrum, Middelfart

torsdag den 3. april 2008,

kl. 10.00 – 16.00

Scandic Hotel, Aalborg

torsdag den 7. april 2008,

kl. 10.00 – 16.00

Villa Blide, Ballerup

mandag, den 21. april 2008,

kl. 10.00 – 16.00

Pris: Kr. 1.600,00 excl. moms.

Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk

ErhvervsOptik

Tilmelding senest fredag, den 1. februar 2008

på fax 45 76 65 76 eller

e-mail: deo@optikerforeningen.dk

2-dages kursus i erhvervsoptik

Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive virksomhederne

i opmåling på arbejdspladsen, samt i at

udarbejde en politik på området.

Vi øver praktik på Middelfart Rådhus og Ballerup

Rådhus.

Deltagerne opnår 32 kursuspoint

Kurserne afholdes som internatkurser på:

Byggecentrum, Middelfart

fra onsdag, den 7. maj 2008

kl. 10.00 til torsdag,

den 8. maj 2007, kl. 16.00.

Byggecentrum, Ballerup

fra onsdag den 21. maj 2008

kl. 10.00 til torsdag,

den 22. maj 2007 kl. 16.00 .

Pris: Kr. 7.000,00 excl. moms. –

Indkvartering i enkeltværelse

Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i

Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus.

Undervisere:

Fysioperapeut Pernille Andersen

Belysningskonsulent Ingvar Christensen, Luxo

Sikkerhedsleder fra de respektive kommuner

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk

ErhvervsOptik

Tilmelding senest fredag den 29. februar 2008

på fax 45 76 65 76 eller

e-mail: deo@optikerforeningen.dk


Generalforsamling i

Dansk ErhvervsOptik 2008

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

i Dansk ErhvervsOptik

Søndag den 30. marts 2008 i DGI Byen

i København Kl. 11.00

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed

i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder

fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og

revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest

21 dage før generalforsamlingen

– det vil sige senest den 9. marts 2008.

PRODUKT- OG BRANCHENYT

Ny BioFlex 1 day Comfort

med fugtgivende stof

Den nye BioFlex 1 day Comfort fra Vision

Care & Sauflon tilhører den nye generation

af 1 dags kontaktlinser med det fugtgivende

ingrediens Sodium Hyaluronate - eller

Hyacare ® .

BioFlex 1 Day Comfort er samtidig også produceret

i et linsemateriale med lavere dehydrering

end traditionelle linsematerialer. Linsen

er den eneste 1 dags kontaktlinse på markedet,

der kombinerer dette materiale og en

komfort øgende “ingrediens”. - Linsen fungerer

derfor godt på kunder med kontaktlinserelaterede

tørre øjne, samt et godt første

valg til mange kunder.

Sæt ✗ i kalenderen nu

Generalforsamling i

Danmarks Optikerforening 2008

Indkaldelse til ordinær generalforsamling

i Danmarks Optikerforening

søndag den 30. marts 2008 i DGI Byen

i København kl. 13.00

Dagsorden:

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed

i det forløbne år.

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen.

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder

fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer.

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne.

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og

revisor.

6. Eventuelt.

Forslag skal være foreningen i hænde senest

21 dage før generalforsamlingen

– det vil sige senest den 9. marts 2008.

To nye stelkonsulenter hos

Brock & Michelsen

Brock & Michelsen har ansat

Hanne Carstensen og Lisbeth

Falk til at præsentere samtlige

stelkollektioner hos B&M, herunder

franske OKO by OKO

og hollandske YOU’s. Hanne

Carstensen vil besøge optikerne

på Sjælland & øerne,

Bornholm, sydlige del af Fyn

til og med Odense samt

Færøerne. Lisbeth Falk vil be-

Hanne Carstensen

og Lisbeth Falk

søge resten af Danmark samt Island. Lisbeth

Falk vil samtidig være produktansvarlig for

brillestel.

Hanne Carstensen er 45 år, er uddannet stylist

og har stor erfaring med mode og makeup.

Hanne har en fortid i branchen hos bl.a.

Essilor og A-optik, og senest har Hanne

været salgskonsulent for GB Products by

Gun-Britt.

Lisbeth Falk er 36 år og har arbejdet en

række år i forsikringsbranchen, hvor hun bl.a.

har været Key Account Manager for storkunder.

Senest har Lisbeth været ansat i Frie

Funktionærer i Odense som salgs- og marketingansvarlig

for A-kasse, fagforening og

LønSikring.


OPTIKEREN 1 . 2008

40

B r a n c h e n y t

Branchenyt

Drømmesyn 2008

Øksnehallen, Halmtorvet 11, København vil i

weekenden 15. og 16. marts 2008 igen

danne den perfekte ramme for Drømmesyn.

Messen er igen klar til at tage udfordringen

op med at forblive Skandinaviens bedste og

lækreste optikmesse.

Arrangørerne har indgået et samarbejde med

NEON, der er et af de førende event bureauer

i Skandinavien, for at sikre de besøgende

endnu engang får en fantastisk oplevelse

ud over det sædvanlige. Der vil være

loungemusik med kendte DJ’s, brilleudstilling,

lækker dekoration af Øksnehallen og underholdning

i løbet af weekenden gennem små

happenings.

Drømmesyn er en fagmesse, der ønsker at

vise de førende mærker og produkter inden

for brillebranchen. Drømmesyn skal ses som

en kombination af købs- og inspirationsmesse.

Udstillerne gør en indsats for at alle

stande ser lækre ud og medvirker til at højne

niveauet af messen og give de besøgende en

unik oplevelse og inspiration.

OCP har ansat 2 nye

medarbejdere på kontoret

i Brøndby

Helle Krasnik er

tiltrådt stillingen

som assistent

og kunderne vil

møde Helle,

når de ringer

til OCP.

Optiker Ove

Christensen er

ansat som an-

Helle Krasnik Ove Christensen

svarlig for den daglige drift.

Der er traditionen tro arrangeret en lækker

middag og efterfølgende fest, hvor alle kan

få mulighed for at spise, feste og hygge med

kunder og kollegaer fra branchen.

Åbningstiderne er lørdag kl. 10.00 - 18.00 og

søndag kl. 10.00 - 16.30. Der er gratis entre,

og de besøgene skal registrere sig ved indgangen.

For yderlige information:

www.drommesyn.dk

Ny servicechef hos

Ciba Vision

Anita Robertson er ansat som

Nordic Professional Services

Manager hos Ciba Vision.

Anita Robertson overtager stillingen

efter Ulrik Bengtsson,

der har valgt at søge nye udfordringer.

Anita er uddannet optiker, og

hun har stor erfaring på kon- Anita Robertson

taktlinseområdet.

Anita Robertson kommer fra en stilling på

S:t Eriks Øjenhospital, hvor hun har været

ansvarlig for kontaktlinseområdet og koordinator

på S:t Eriks Laserklinik.

Anita arbejdsområde bliver både klinisk og

kommerciel træning af optikere i Norden,

samt rådgivning om linser og væsker.


Branchenyt

Profil Optik med i Nordens største optikerkæde

Profil Optik er solgt til den svenske Synsamkæde

og Alipes - det nystartede investeringsselskab,

der ejes af Inter IKEA, IKANO og

Catella. Dermed dannes Nordens førende optikergruppe

med godt og vel en fjerdedel af

det nordiske marked.

Alipes og Synsam har opkøbt 96 Profil Optikbutikker.

De resterende 28 butikker fortsætter

i et partnerskab. Opkøbet er konstrueret, så

den enkelte butiksejer fortsætter som medejer

i kæden, og Profil Optik fortsætter som selvstændig

virksomhed i Danmark.

”Synsam/Alipes er den rigtige partner for os,

både på grund af den stærke iværksætterånd,

der hersker i begge selskaber, og den stærke

positionering, de har inden for højprofil-segmentet,”

siger Finn Heiredal, bestyrelsesformand

i Profil Optik.

Profil Optik vil ekspandere yderligere

”Vi lægger os ikke til hvile med de 126 butikker,

som Profil Optik har i Danmark i dag. Vi

arbejder med et strategisk landkort, der fremadrettet

vil bestå af omkring 150 butikker.

Med vores styrkede position, har vi et godt

afsæt til at vokse yderligere. Og det vil vi,”

fastslår adm. direktør Jørgen Nielsen og

tilføjer:

Jørgen Nielsen

Finn Heiredal

”Tilgangen af nye butikker vil sandsynligvis

primært bestå i alliancer og opkøb i kendte

rækker. Og vi kan sagtens se for os en kæde,

hvor en del udgøres af en kapitalkæde, og en

anden del består af associerede butikker drevet

i et partnerskabs kædesystem – alle under

Profil Optik navnet.”

Den lokale forankring

”For Profil Optik er det vigtigt, at det stadig

er den lokale optiker, der driver forretningen

med afsæt i det lokale marked og med den

danske forbruger for øje. Vi har længe forfulgt

den strategi, at vælge kvalitet frem for

pris, og det vil der ikke blive ændret på. Vi vil

fastholde positionen i optikbranchen, som

den der sælger de kendte mærkevarer til den

kvalitetsbevidste danske forbruger,” siger

Jørgen Nielsen og fortsætter:

”Fremtidens konkurrenceparameter er nok

kvalitetsprodukter, service og pris, men i vores

”optik” vil dygtige medarbejdere være

den altoverskyggende og vigtigste parameter.

Vi vil udvikle en ”frivillig” kapitalkæde, hvor

vi kan tiltrække branchens bedste medarbejdere

- indenfor detailhandel generelt og på

optikmarkedet i særdeleshed – og gøre Profil

Optik til Danmarks ubetinget bedste arbejdsplads.

Vores medarbejdere skal føle stolthed

over at være en del af den absolut mest kvalitetsbevidste

kæde i branchen med faglighed,

service og kvalitet i højsædet.

B r a n c h e t n y t

OPTIKEREN 1 . 2008 41


OPTIKEREN 1 . 2008

42

K a l e n d e r e n

K a l e n d e r

11.-13. JANUAR 2008

OPTI MUNICH 2008 - 10th. International

Optics and Eyewear Exhibition.

New Munich Trade Fair Centre, Munich.

www.okmessen.com

24. – 27 JANUAR 2008

Optonordic Optikmessen, Stokholmmässen

www.solf.nu

23.-27. FEBRUAR 2008

EuroShop 2008, Düsseldorf. International

udstilling om butiksindretning.

www.euroshop.de

14. – 16. MARTS 2008

Kontaktlinskongressen 2008, Aronsborgs

Konferenshotell, Bålsta (udenfor Stockholm)

www.kontaktlinskongressen.se

info@sklf.se

15.-16. MARTS 2008

”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København.

www.drommesyn.dk

30. MARTS 2008

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik

DGI Byen i København Kl. 11.00

30. MARTS 2008

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening

DGI Byen i København Kl. 13.00

11. – 13. APRIL 2008

International Vision Expo East 2008

New York

www.visionexpoeast.com

9. – 12 MAJ 2008

MIDO 2008. International messe for optik,

optometri og oftalmologi

Rho-Pero Udstillings kompleks

www.mido.it

29.MAJ – 1.JUNI 2008

BCLABirmingham, U.K.

www.bcla.org.uk

3. – 5. OKTOBER 2008

International Vision Expo West 2008

Las Vegas.

www.visionexpowest.com

31. OKTOBER – 3. NOVEMBER 2008

SILMO 2008. International messe for briller

og optik. Porte de Versailles, Paris.

Promosalons. Tel. 33936266.

www.silmo.fr

2. NOVEMBER 2008

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og

optikere.

www.synoptik-fonden.dk

6. - 8. NOVEMBER 2008

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong

Convention & Exhibition Centre.

www.hkopticalfair.com

K u r s u s k a l e n d e r

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B,

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12,

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk

29. JANUAR 2008

Journalføring og optikeransvar

Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

30. JANUAR 2008

Journalføring og optikeransvar

Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.)

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

4. MARTS 2008

Dyslexi og hørelse

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.)

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

5. MARTS 2008

Dyslexi og hørelse

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.)

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

3. APRIL 2008

Dansk ErhvervsOptik.

1-dags kursus i erhvervsoptik

Byggecentrum, Middelfart

7. APRIL 2008

Dansk ErhvervsOptik

1-dags kursus i erhvervsoptik

Scandic Aalborg

15. APRIL 2008

Kontaktlinsevæsker

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

16. APRIL 2008

Kontaktlinsevæsker

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

21. APRIL 2008

Dansk ErhvervsOptik

1-dags kursus i erhvervsoptik

Villa Blide, Ballerup

7. – 8. MAJ 2008

Dansk ErhvervsOptik

2-dages kursus i erhvervsoptik

Byggecentrum, Middelfart

21. – 22. MAJ 2008

Dansk ErhvervsOptik

2-dages kursus i erhvervsoptik

Byggecentrum, Middelfart

2. JUNI 2008

Materialelære - brillestel

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

3. JUNI 2008

Materialelære - brillestel

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

26. AUGUST 2008

Tooties

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

27. AUGUST 2008

Tooties

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org


A d rr e s s e r r o g t e l e f o n n u m r ee

O P T I K E R E N

DANMARKS OPTIKERFORENING

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15.

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller

Bestyrelsen:

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37,

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98,

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22,

Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06,

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77.

DANSK ERHVERVSOPTIK

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,

tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk

Bestyrelsen:

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30,

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13,

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70.

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V,

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15

E-mail: ds@optikerforeningen.dk

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00

Sekretær: Dorthe Stadsgaard

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg:

Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98,

Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29,

Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37

KONSULENT TJENESTEN

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING

Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K,

tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING

Tid & Syn

Formand: Anette Pedersen

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55

OPTIKERHØJSKOLEN

Vester Allé 26, 8900 Randers.

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433

www.optikerskolen.dk

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01

DET DANSKE OPTIKMUSEUM

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945.

REDAKTION:

Danmarks Optikerforening

Vester Voldgade 96, 3. th.

1552 København V

Tlf. 45 86 15 33

Fax 45 76 65 76

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk

Redaktør: Bjarne Hansen

Kontor: Tlf. 45 16 26 99

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk

ANNONCEBESTILLING:

DG Media as

Rådhustorvet 4, 3. sal

DK-7100 Vejle

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 57

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL:

DG Media as

Rådhustorvet 4, 3. sal

DK-7100 Vejle

Telefon (+45) 70 27 11 55

Fax (+45) 70 27 11 57

e-mail: epost@dgmedia.dk

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN:

Per Michael Larsen, formand for

Danmarks Optikerforening

ÅRSABONNEMENT:

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto.

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK:

LARSEN + LARSEN

Box 37

Birketoften 22

3500 Værløse

Tlf. 44 44 19 95

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk

Eftertryk af bladets artikelstof er kun

tilladt med skriftlig tilladelse.

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2008)

udkommer 27.04.2008.

Stof til dette nummer skal være redaktionen

i hænde senest den 08.01.2008.

Annoncer til dette nummer skal være

LARSEN + LARSEN i hænde senest den

10.02.2008.

K a l e n d e r e n

OPTIKEREN 1 . 2008 43

More magazines by this user
Similar magazines