OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Nr. 1 · Januar 2008 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

OPTIKEREN

JANUAR 2008 

Godt Nytår 

Ved et årsskifte kan man vælge enten at se tilbage på året, der gik eller, at se 

fremad på de muligheder som fremtiden kunne bringe – Jeg vælger, at fokusere 

på de muligheder som foreningen kan være med til at hjælpe medlemmerne 

med at udnytte i fremtiden. 

Her tænker jeg først og fremmest på mulighederne for optikeren til at specialisere 

sig og dermed styrke sine interesseområder. Det kunne f.eks. være indenfor 

svagsynsoptik, samsynstræning, specielle kontaktlinser, synsfeltundersøgelse og 

fundusfotografering. 

Udviklingen indenfor disse specialer går stærkt, og selv om de indgår i pensummet 

i såvel den gamle uddannelse som den nye proffessionsbachelor uddannelse, 

er vi nødt til at erkende, at samfundet i dag stiller stadig større krav 

til indholdet af optikerens kompetencer. Der kommer hele tiden ny viden til, 

nye regler etc., og hvordan sikrer vi, at optikeren har den nødvendige viden, 

og hvordan sikre vi, at klienterne og sundhedsmyndighederne har garanti for, 

at optikeren har fuldt med udviklingen.? 

Efteruddannelse og certificering er nøgleordene – ikke for at begrænse nogen i 

at begynde at arbejde med specialerne, men for at sikre optikerens troværdighed 

og for at højne fagligheden. 

En certificering sikrer, at den certificerede sundhedsperson opfylder nogle 

mindste krav, der er udarbejdet af faget og godkendt af Sundhedsstyrelsen. 

Optikeren kan med en certificering dokumentere, at have såvel interesse som 

specialviden inden for arbejdsområdet. – En viden som kan være opnået ved 

deltagelse i udenlandske eller danske kompetencegivende kurser. Det er certificeringen, 

der er dokumentationen overfor klienter, samarbejdspartnere og 

myndigheder. 

Der kan nævnes talrige eksempler, der underbygger nødvendigheden af en certificering: 

Samarbejde med kommunerne om levering af svagsynsoptik, kendskab 

til regler i forbindelse med levering af erhvervsbriller, og uklarhed og 

manglende anerkendelse af optikerens kompetencer inden for samsynstræning. 

Lad os komme i gang med dette arbejde straks i det nye år – godt nytår. 

Med venlig hilsen 

Per Michael Larsen 

Arbejdende formand 

L e d e r 

OPTIKEREN 1 . 2008 3

NUMMER 1 · 2008 

OPTIKEREN 

Indhold 

LEDER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 3 

Per Michael Larsen 

DEN LYKSALIGE ENER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6 

Claus Suk Yong Jacobsen 

HISTORIER FRA DET VIRKELIGE LIV 

– OM SKÆRMBRILLER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12 

Pernille Andersen 

AFTENMØDE I HERNING MED FOKUS PÅ 

REFRAKTIV KIRURGI . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14 

Ove Dormann Frandsen 

TENDENSER I 2008 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18 

Malene og Claus Bellinger 

KONTAKTLINSESYMPOSIUM MED FOKUS 

PÅ KVALITET I TILPASNINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20 

Bjarne Hansen 

SILMO 2007 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22 

Bjarne Hansen 

FAKTORER, DER PÅVIRKER INTRAOKULÆRT TRYK . . . . 26 

Karsten H. Nielsen 

DÆKKET OP TIL MODESHOW . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30 

Bjarne Hansen 

HVAD HJERNEN SER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Jan Skøt 

SYNOPTIK-FONDENS HÆDERSLEGAT 

UDDELT FOR 13. GANG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32 

Bjarne Hansen 

PRODUKTNYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39 

BRANCHENYT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40 

KALENDEREN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42 

ADRESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43 

Den lyksalige ener 

Læs side 6 

Silmo 2007 

Læs side 22 

Tendenser i 2008 

Læs side 18 

Dækket op til modeshow 

Læs side 32 

I n d h o l d 


Den lyksalige ener 

Af Claus Suk Yong Jacobsen 

Heiko Stumbeck har i årtier 

gået sin egen vej med eget 

brilledesign, butikker i europæiske 

storbyer som Paris og 

Berlin og den fornemmeste 

standard indenfor kundepleje, 

der blandt andet udmønter 

sig i fyldte butikker 

og økonomisk vækst - uden at 

en krone er sat af til at markedsføre 

mærkevaren Heikoby-Heiko 

Heiko Stumbeck er en lykkelig mand. 

Med butikker skødesløst spredt omkring 

i det danske land og i bannerførende 

storbyer som Berlin og Paris, 

tilbringer han omkring 100 dage om 

året på rejse, ganske som en af vor tids 

travle, globalt orienterede erhvervsledere. 

Men det er ikke økonomiske ambitioner, 

professionel forfængelighed 

eller en forkromet forretningsfilosofi, 

der har drevet den tysk-fødte optiker 

til at blive ”Morgenvækkeren og 

Banebryderen”, som Pontoppidan 

skrev om Peter Andreas Sidenius i sin 

udviklingsroman fra forrige århundredeskifte, 

Lykke-Per. 

”Det skal være en oplevelse at 

komme på arbejde, en dejlig ting, hver 

eneste dag”, siger Heiko Stumbeck. 

”Mine ansatte skal være glade, og det 

skal være en oplevelse hver gang en 

kunde sætter sine ben i en af mine butikker”. 

Og en oplevelse, det er det skam. 

Allerede før gitterdørene i Heiko 

Stumbecks butik i Klaregade 14 i 

Odense bliver slået op, står kunder 

udenfor og venter i forventning om en 

service, der svarer til hvad man kan 

opleve på restauranter og i modebutikker. 

Heiko Stumbeck lægger vægt 

på at kræse om kunden. 

Inde i butikken mødes man af et 

velklædt, entusiastisk personale, der i 

exceptionel grad er opmærksomme på 

kunderne. Øjenkontakten er der. Man 

fornemmer ingen morgentræthed. 

Kunderne får anvist plads, og der bliver 

hældt kaffe op til dem. Ledige 

medarbejdere stiller med blikket et diskret 

spørgsmål: Får du hjælp? Det er 

subtilt, og det hele foregår i et miljø 

karakteriseret af en stil og en klasse, 

der næsten kan karakteriseres som fornem. 

”Ideerne pibler frem” 

Bygningen i Odense, hvor Heiko 

Stumbecks hovedafdeling har til huse, 

er nu også heldigt valgt. Det er et hvidkalket 

bindingsværkshus med romanske 

buevinduer i mursten. 

Grundplanet er 800 kvadratmeter, 

hvor kun stueetagen er i indrettet til 

butik, mens administrationen af de i 

alt otte Heiko Stumbeck butikker i 

Europa foretages fra første sal. 

Dekorationen er minimalistisk, men

▼ 

Heiko Stumbeck sælger briller som var de 

smykker, og Heiko-by-Heiko er en unik 

mærkevare. Selv butiksindretningen 

afspejler denne filosofi og appellerer til 

et stilbevidst publikum. En af de otte 

Heiko-butikker i Europå er placeret i 

Rue de Marignon, kun 28 meter fra 

Champs Elysee. 

yderst smagfuld. Heiko Stumbeck designer 

selv møbler og hylder til briller. 

En lille træbro fører over en kunstig sø 

med rislende vand, der forbinder to 

dele af butikken. 

I lokalet på den anden side af broen 

fanges blikket af en brilleudstilling 

placeret på en kunstfærdigt udformet 

konstruktion bestående af hylder udspændt 

mellem to parallelle cirkelformede 

plader. Igen, ligesom de omkring 

300 unikke designs, der årligt 

bliver produceret og solgt under navnet 

Heiko-by-Heiko, er der tale om 

Heiko Stumbecks eget design. 

”Vi sad foran domkirken i Milano 

og drak cappucino, da Heiko fik inspirationen 

til den”, beretter hans partner, 

Alice Hjorthøj, der også er virksomhedens 

daglige administrative 

leder. 

Det er sådan, ideerne kommer til 

Heiko Stumbeck; de ”pibler frem”. 

Alting inspirerer ham, og det er opså 

nødvendigt, når der skal leveres 200 

originale designs om året. 

”For eksempel har vi været på ferie i 

14 dage i Malaga i vores hus, men vi 

havde jo acetater og plastic og farveprøver 

og metaller med i en kuffert. 

Der kom jo en farve-eksplosion i de 

briller vi tegnede der, og det var 

måske Sydens sol, der satte sit præg 

på den kollektion”, siger Heiko 

Stumbeck. 

Multinational virksomhed uden 

markedsføring 

Heiko Stumbecks succes i en tid 

præget af kædeopkøb kan godt forekomme 

noget nær et mysterium. 

Denne ”multinationale virksomhed” 

har hverken marketing-budget, 

Human Ressource-afdeling eller forretningsplan 

for ekspansion. I stedet 

for en ambitiøs målsætning om at 

etablere for eksempel 50 butikker 

rundt omkring i verden har Heiko 

Stumbeck sat en begrænsning. 

”Vi vil ikke have flere end 15 butikker. 

Hvordan skal vi kunne lære alle 

vore medarbejdere at kende, hvis vi 

har flere?” siger den i dag 65 år gamle 

optiker, der har været egenhændigt involveret 

i etableringen af hver eneste 

butik. 

Vi befinder os på Alice Hjorthøjs 

lille kontor på første sal i Klaregade 

24, Odense, eventyrets by hvor H.C. 

Andersen blev født og fandt inspiration 

til sine fantastiske fortællinger. 

Heiko Stumbeck insisterer på at have 

sin partner med, når han en sjælden 

gang stiller op til interview. Som en 

rigtig gammeldags forretningsmand 

slår han gerne på betydningen af den 

rette livspartner, men samtidig foretrækker 

han privatlivets fred from for 

publicity. 

Man skal værne om medarbejderne 

For Heiko Stumbeck handler det om 

at være glad for det, man laver, om at 

bevare jordforbindelsen og tilknytningen 

til sine værdier, og om at lade 

denne livsstemning smitte af på medarbejdere 

og kunder. 

”Vi er en stor familie. Det vil vi 

gerne tage med til Frankrig, hvor de 

ansatte er sådan en der gør honnør om 

morgenen”, siger Heiko Stumbeck. 

Alice Hjortshøj supplerer med en 

anekdote fra dengang Heiko 

Stumbeck og hun knoklede for at åbne 

den første af deres to butikker i Paris. 

”Da vi startede i Frankrig, gav vi de 

ansatte ros ved morgenmødet. De er 

ikke vant til at få ros. Der var en, der 

sad og græd”, beretter Alice Hjorthøj. 

Parret har ganske enkelt ikke brug 

for en HR-afdeling, for igen har de 

formået at omsætte en af erhvervslivets 

skåltaler – den om medarbejderpleje 

– til realitet. 

”Hvis man menneskeligt kan favne 

medarbejderne, så giver det mange 

gange en følelse af samvær – og sam- 

hørighed – og medarbejderne skal 

vide, de ikke er et tilfældigt redskab. 

Det er mennesker, vi holder af og og 

sætter pris på”, siger Alice Hjorthøj, 

som netop er i færd med at planlægge 

parrets næste rejse til Paris. 

”Vi lægger et par dage til for at være 

sammen og spise og snakke med de 

ansatte, samt ledsagere”, forklarer 

hun. Igen er det et udslag af Heiko 

Stumbecks personlige filosofi, hvor relationer 

går forud for spekulationer. 

Det er ikke bare noget, de siger. 

Kunderne er ambassadører 

Den hjertelighed, der slår kunderne i 

møde, gør, at Heiko Stumbeck som 

den fornemmeste producent af cognac 

eller sportsvogne er i stand til helt at 

udelade reklamer fra både budget og 

butikslokaler. Det fører også til en usvigelig 

loyalitet blandt kunderne og en 

yderst virksom markedsføring gennem 

netværk og uformel omtale. 

F a g l i g t s t o f 


OPTIKEREN 1 . 2008 

8 


Heiko Stumbeck understreger, at 

priserne skam er på niveau med andre 

brillebutikker. En del af hans filosofi 

er, at den charmerende stemning og 

det unikke brilledesign skal være tilgængeligt 

for enhver pengepung. 

”Jeg startede med en kontaktlinseklinik 

med meget få briller. Der fik jeg 

en lille dame ind som kunde, og hun 

var rengøringsdame rundt omkring på 

forskellige skoler. På det tidspunkt 

havde jeg fået en meget dyr, flot 

Rodenstock-brille ind, men I stedet tog 

jeg en brille ned fra hylden på omkring 

det prisleje, jeg troede hun var 

interesseret i. Men så havde hun fået 

øje på denne brille af hvidguld med 

acetat-stænger, der ganske enkelt kostede 

kassen, og så sagde hun: ”Nej, 

den er pæn. Jeg har set prisen. Den vil 

jeg gerne have”, fortæller Heiko 

Stumbeck. 

På baggrund af denne oplevelse traf 

han den beslutning, at uanset hvilken 

social klasse kundene nu kommer fra, 

så skal de have ”den ypperste behandling”. 

”Det er kunderne, der er vores ambassadører”, 

slår Heiko Stumbeck fast. 

Det er den anden side af mønten. 

Selv om der er empati og fleksibilitet i 

forhold til medarbejderne, for eksempel 

når det kommer til arbejdstider 

som tilgodeser familieforholdene, er 

der strenge retningslinjer med hensyn 

til service. Der må ganske enkelt aldrig 

være en kunde, der føler sig tilsidesat 

eller dårligt behandlet. 

”Hvis der f.eks. kommer en kunde 

og klager over, at en brille skaller, så 

får medarbejderen skældud, hvis vedkommende 

ikke bytter brillen uden diskussion. 

Jeg coacher mine ansatte 

lidt, og hvis de ikke forstår det her, så 

må jeg finde en anden”, siger Heiko 

Stumbeck. 

Det unikke i en verden af masseproduktion 

Heiko-Stumbeck er ellers venligheden 

selv, lidt af en kunstner med flere maleri-udstillinger 

bag sig, og som person 

præget af livsglæde, åbenhed, virkelyst 

og nærmest endeløs kreativitet. 

Men der er også en mere kontant side 

til hans personlighed, der har hjulpet 

ham til at træffe de svære beslutninger 

og tage de chancer, der skal til for at få 

succes som forretningsmand. 

Først og fremmest kræver Heiko 

Stumbeck, at alt hvad hans navn bliver 

forbundet med skal være af bedste 

kvalitet. Det kommer fra dengang han 

var i lære som optiker i Schweitz efter 

at være blevet færdig på optikerskolen 

i München. Der skulle de for eksempel 

smelte bivoks ned i brillehængslerne, 

så de aldrig blev hverken for slappe 

eller for stramme. Den schweiziske 

præcision og opmærksomhed på detaljen 

har sat sig fast. 

”Den mand, der lavede brillerne, fik 

ikke lov til at kontrollere dem. To mestre 

kom og kontrollerede brillerne. 

Der var aldrig en skrue, der gik løs, og 

vi havde aldrig løse brillestænger”, 

erindrer Heiko Stumbeck. ”Jeg kom 

nok til en noget snobbet virksomhed. 

Der var aldrig nogen, der spurgte 

hvad det kostede, og det har præget 

mig. Jeg bliver tosset og får ondt i maven, 

hvis jeg ser ligegyldigheden 

komme ind som blind passager.” 

Den unikke brille 

Når en brillebærer beslutter sig for 

Heiko-by-Heiko bliver han eller hun 

ejer af et design så unikt, at maksimalt 

40 andre mennesker i verden kan være 

i besiddelse af samme model i samme 

farve. For at få lov at få sine brillestel 

produceret hos de store producenter 

skal Heiko Stumbeck aftage mindst

300 stel, men så bliver der heller aldrig 

bestilt genoptryk af en model. Så eksklusivt 

er det i hvert fald at bære en 

Heiko-by-Heiko. 

”Der er en tendens til at folk vil 

være unikke, og det kan man opnå 

ved at købe en brille, som der ikke er 

særlig mange der har”, siger Heiko 

Stumbeck. 

”Jeg vil ikke ende i den samme kædesygdom 

som andre. Når du bliver 

så stor en kæde, så er det ikke sjovt 

længere, og økonomien bliver en anderledes 

medspiller”, fortsætter han 

og understreger endnu engang, at 

Heiko Stumbeck ikke lider af ”volumesyge”. 

Når der opstår en ny Heiko Stumbeck 

butik, er det produkt af en pludselig 

inspiration. Sådan var det, dengang 

butikken i Berlin opstod, kort 

efter Berlinmurens fald. Heiko 

Stumbeck tog til Berlin og syntes, at 

det ville være helt fantastisk at have 

en brillebutik der. Sådan var det med 

butikkerne i Paris – nummer to opstod, 

fordi han fik øje på en lokalitet, 

der appellerede til hans sans for det 

originale parisiske boheme-miljø. Den 

ligger i Latinerkvarteret, Quatre Vant, 

og der er tale om en noget mindre butik. 

Så er der butikkerne i Spanien, som 

også er udslag af Heiko Stumbecks 

spontane virkelyst. 

”Vi tog til Spanien for at finde et 

hus”, beretter Alice Hjorthøj. ”Vi måtte 

derned seks gange, men fandt til sidste 

den smukkeste perle og købte huset. 

Det lå ganske afsides, og der var 

masser af plads og ingen naboer. Vi er 

meget privat anlagte. Nede i byen ligger 

der så et tomt lokale. Heiko stopper 

og kigger på det og siger: Alice, 

her kunne være den smukkeste forretning. 

Jeg kigger på ham og siger: Nej, 

Heiko, det kunne der ikke. Inden vi 

rejste hjem, havde han købt butikken”. 

Penge har aldrig været den 

primære drivkraft 

Som så mange andre succesfulde danskere 

er Heiko Stumbeck i dag ejer af 

adskillige ejendomme. Boligmarkedet 

er blot en i en række af fortrinlige omstændigheder, 

der har præget hans liv 

og givet ham mulighed for at udfolde 

sig som forretningsmand og som designer, 

uden anden baggrund end uddannelsen 

som optiker. Sit menneskelige 

sindelag tilskriver han sin far, ”et 

meget socialt anlagt menneske, meget 

humanistisk”. 

”Jeg tænker ofte om morgenen: Gid 

jeg ikke i dag må optræde uretfærdigt”, 

siger Heiko Stumbeck. 

Kvalitetssans fik han ind i blodet 

med læretiden i Schweitz, og så har 

han været heldig med kvinderne i sit 

liv. 

”Det betyder meget, samlivet med et 

menneske, der støtter dig 100 procent”, 

siger Heiko Stumbeck med diskret 

reference til både sin hustru og 

til den kvinde, der i dag er hans partner, 

privat og professionelt. 

Men mere end noget andet har et 

usædvanligt sammensat talent, der 

både omfatter kreativitet, nytænkning 

og sund forretningssans, sat Heiko 

Stumbeck i stand til at frembring et 

unikum på det danske og det internationale 

brillemarked. 

I øjeblikket arbejder han på en kollektion 

i maghogni. Træ er, ifølge 

Heiko, det ypperste materiale at arbejde 

i som designer, fordi det giver 

hver enkelt brille et helt unikt særpræg. 

Tegningerne i træet er som et 

fingeraftryk. Det kan ganske enkelt 

ikke blive mere originalt. Det kan ikke 

blive mere Heiko-by-Heiko. 

”Det er ikke penge, der er min drivkraft, 

og det har det aldrig været. De 

er nødvendige for, at jeg kan leve de 

drømme, jeg har. Det er en kæmpe befrielse 

for mig”, siger Heiko Stumbeck, 

hvis mål i livet som ung ganske enkelt 

var at blive selvstændig optiker. 

”Siden jeg gik i lære i 1960 har jeg 

haft en drøm om min egen butik, men 

jeg drømte nu ikke om flere. Jeg havde 

også en fornemmelse af, hvordan den 

skulle se ud: Der skulle være buevinduer, 

vidste jeg, men jeg troede bare, 

det skulle være kvadersten. Så blev 

det mursten i stedet”, siger Heiko 

Stumbeck med henvisning til de statelige 

omgivelser i Klaregade. 

Det bliver svært at kopiere 

Heikos model 

Det kom til at gå meget bedre end forventet, 

må man sige. Spørger man 

Heiko Stumbeck, om der ikke er regnvejsdage 

afsat til en mand som ham, 

kommer han til at tænke på at løbe. 

Han kan godt finde på at løbe ti kilometer 

for at ”lutre hjernen”, når der er 

problemer, og han har vundet medaljer 

i løb, så noget bøvl må der have 

været. 

Især bureaukratiet i forbindelse med 

at åbne butikker i udlandet tærer på 

parrets kræfter, så der er stadig et 

stykke vej op til de 15 Heiko-butikker, 

verden maksimalt må indeholde. Det 

må jo ikke blive en kæde. Og i Heiko 

Stumbecks tanker er de otte, der allerede 

eksisterer, stadig kun ”en butik”. 

”Mit mål er at lave en butik, en arbejdsplads, 

hvor man kan gå hjem 

hver aften og tænke: Det har været en 

dejlig dag, ikke bare for mig, men også 

for de andre”, siger han. 

Som så mange andre har Heiko 

Stumbeck set, hvordan udviklingen 

går i retning af store kapitalkæder. 

Pearl har købt Synoptik, Specsavers 

har købt Louis Nielsen og Synsam og 

kapitalfond har købt Profil Optik. 

Heiko Stumbeck ser ikke lang vej til, 

at producenterne åbner deres egne butikker 

for at styre hele sagskæden. 

”Men der vil altid være plads til 

sådan nogen som os”, siger Heiko 

Stumbeck, der også ser en mulighed i 

at nye optikere slår sig sammen om at 

udvikle originale, konkurrencedygtige 

forretningskoncepter. Der er faren 

selvfølgelig, at temperamenternes uoverensstemmelse 

sætter ind og slår 

samarbejdet i stykker. 

For Heiko Stumbeck har lykkens vej 

været at gå sin egen vej og insistere på 

at være sin egen herre, uanset hvad 

andre nu ellers foretager sig. Han har 

fulgt sit hjerte. 

”Jeg har altid undgået at kigge på, 

hvad de andre laver – mine kolleger 

eller konkurrenter. Mine konkurrenter 

er tøjbutikker og skobutikker. Man 

skal ikke gå i de andres spor, for så 

kommer man aldrig foran”, forklarer 

han. 

Men hvis tanken om metervarer og 

masseproduktion er ham imod, hvorfor 

så overhovedet åbne butikker i 

Frankrig, Tyskland og Spanien, foruden 

de danske butikker i Odense, 

Middelfart og København? 

”Da jeg var ung, og jeg oplevede 

mennesker, der havde hjemve, der 

havde jeg udlængsel. Jeg voksede op i 

en lille by i Bayern, og det hele var så 

biedermeyer, så småt og så bourgoisie 

i højeste potens, og det var så jeg var 

ved at blive kvalt”, siger Heiko 

Stumbeck eftertænksomt. 

Det er næsten som i H.C. Andersens 

Lykke-Peer, eller som det siden kom til 

udtryk i Pontoppidans fortolkning: 

“For det vidste han nu, at han var 

født til paa sit Omraade at blive 

Morgenvækkeren og Banebryderen i 

dette dorske Samfund af tykblodede 

Præste- og Degnesønner.” ■ 



HATTEN AF FOR DEN 

Hvad gør man, når der ikke findes en målrettet lederuddannelse, hvor man kan give sine i forvejen dygtige optikere 

et yderligere kompetenceløft? Man laver selvfølgelig sit helt eget akademi. 

Stemningen var god og humøret højt, da nogle af landets dygtigste optikere var samlet for at fejre, at de nu er blevet endnu bedre. 

I hvert fald røg samtlige 30 hatte til vejrs, da de dimitterede som første hold fra Profil Optiks Eliteakademi. 

Det nye akademi er enestående for branchen, og så er det selve fundamentet i Profil Optiks vision om en ny tid, hvor det ikke er lavpris 

og tilbud, der afgør, hvor man køber briller. Men hvor det er faglig kompetence, produktkvalitet og personlig rådgivning, der trækker 

kunderne til - og skaber loyalitet.

NYE OPTIKER-ELITE 

Derfor har eleverne i 2 år svedt over fag som strategi, planlægning, markeds-/kunde-analyse, personaleledelse, marketing, personlig 

udvikling og meget andet. Nu kan de alle uden at blinke kalde sig Elite-optikere - med licens til at skabe de mest kundeorienterede og 

progressive butikker i Danmark. 

Yderligere 50 butiksindehavere er i gang med akademiet. Dermed har Profil Optik den fortrop, der skal til for at skabe sig en solid 

position på fremtidens marked, hvor få større kæder vil slås om kunderne. 

I denne fremtid bliver det vigtigere end nogensinde at have en markant profil. Og med mange nyuddannede markante ”Profiler” fra 

akademiet vil Profil Optik være godt rustet til kampen. 

Tillykke til første hold!


12 


Historier fra det virkelige liv 

- om skærmbriller 

Af fysioterapeut 

Pernille Andersen 

En stor del af mit daglige virke er at 

møde kontoransatte face to face - det 

drejer sig om medarbejdere i alle faser 

af voksenlivet, men meget naturligt 

med en overvægt af personer, der har 

overstået den første ungdom - det er 

her man begynder at mærke resultatet 

af mange års fastlåste arbejdsstillinger 

og mere eller mindre ensformige arbejdsbevægelser, 

og det er også her, at 

behovet for skærmbriller begynder at 

optræde. 

Jeg kommer på virksomheder både i 

det offentlige og det private erhvervsliv. 

Alle ved de godt, at de har pligt til 

at forsyne deres medarbejdere med 

skærmbriller, når de når en vis alder - 

og hvis de ikke ved det, så sørger jeg 

for, at de kommer til at vide, hvorfor 

det er en rigtig god idé. Instruktion i 

hensigtsmæssige arbejdsstillinger og 

individuel indstilling af stol og bordhøjde 

har som oftest ikke den store effekt 

for medarbejdere med hovedpine, 

skulderspændinger og nakkeproblemer, 

hvis ikke skærmbrillerne er veltilpassede. 

Fysioterapeut Pernille Andersen 

yder uvildig ergonomisk rådgivning 

til offentlige og private virksomheder 

om forebyggelse/ 

afhjælpning af arbejdsrelaterede 

gener, arbejdspladsvurdering 

(APV) og indretning af pc-arbejdspladser 

m.m. Kommentarer og 

spørgsmål til artiklens indhold 

er velkomne: Tlf. 40 89 49 40, 

e-mail: ergonomi@stofanet.dk 

I mange af de virksomheder, hvor 

jeg kommer, har man på papiret en 

rigtig fornuftig skærmbrillepolitik. 

Medarbejderne får skærmbriller, når 

de har behov for det, og flere steder 

har man en fast aftale med en skærmbrilleoptiker, 

der kommer i huset 

jævnligt. Medarbejderne kan ydermere 

ofte selv vælge, hvor de ønsker at få 

lavet deres skærmbriller. 

Alligevel møder jeg igen og igen - 

også på disse virksomheder - medarbejdere, 

som ikke har de skærmbriller, 

de tydeligvis har behov for. Enten har 

medarbejderen, der typisk er 50-55 år 

eller ældre, endnu ikke fået skærmbriller, 

men bruger på 5. eller 10. år 

sine egne progressive briller. Han eller 

hun ses derfor ofte siddende med nakken 

lagt tilbage under skærmarbejde 

og har derfor som hovedregel ondt i 

nakken. Eller også har vedkommende 

skærmbriller, der er for gamle og/eller 

er af for ringe kvalitet. 

Ikke sjældent er det alene min anbefaling 

af et par (nye) skærmbriller, der 

løser vedkommendes problem. Min 

rådgivning har altså i deres tilfælde alene 

drejet sig om at foreslå et besøg af 

erhvervsoptiker eller et besøg hos 

egen optiker, alt efter hvad der er 

praksis i den pågældende virksomhed. 

Som det fremgår af nedenstående 

cases, er det ofte min opgave at 

”spotte” et udækket behov for skærmbriller: 

Case 1 

Offentlig ansat mand først i halvtredserne. 

Netop startet på arbejde igen efter 

2 måneders sygemelding pga. discus 

prolaps i nakken. Har været 

indlagt men ikke opereret. Ingen af de 

behandlere, han har mødt under sit 

hospitalsophold og under sin genoptræning, 

har været opmærksomme på, 

at hans nakke ville blive voldsomt belastet 

af manglen på egnede skærmbriller. 

Jeg møder ham en af de allerførste 

dage, efter at han er vendt 

tilbage til sit arbejde. Jeg ser ham 

sidde med nakken kraftigt lagt tilbage, 

fordi han bruger en privat halv-brille 

af ældre dato ved skærmarbejde! Ud 

over almindelig tilpasning og indretning 

af arbejdspladser (indstilling af 

stol og bord, nakkeaflastende styreredskab 

m.v.) - anbefaler jeg, at han konsulterer 

husets skærmbrilleoptiker 

hurtigst muligt. Efterfølgende ser jeg 

ham et par gange. Slutresultatet er lykkeligvis, 

at han fungerer godt med 

sine nye skærmbriller og sin ”nye” arbejdsplads. 

Han kan arbejde og cykle 

på racercykel som tidligere. 

Efterfølgende har jeg tænkt, at det 

ville være interessant, hvis man kunne 

skrue tiden tilbage og se, hvordan 

hans nakkegener havde udviklet sig, 

hvis der i tide var sørget for en god 

skærmbrilleløsning til ham. 

Case 2 

52-årig kvinde ansat i stor statslig 

virksomhed. Har bedt om at tale med 

mig pga. akutte nakkegener. Ved mit 

første besøg viser det sig, at hun konsekvent 

er nødt til at lægge nakken tilbage 

under skærmarbejde, da hun 

bærer egne progressive briller på arbejdet. 

Ved mit efterfølgende besøg 3 

måneder senere fungerer hun fint med 

skærmbrillerne, og nakkegenerne er i 

kraftig bedring. 

Case 3 

Kvinde omkring 60 år gammel ansat i 

det offentlige. Har meget synskrævende 

skærmarbejde: Verificerer 

bl.a. indscannede dokumenter, der 

ofte er håndskrevet og/eller med meget 

små skrifttyper. Er i øvrigt voldsomt 

belastet i arme, hænder og nakke 

efter et helt livs arbejde med indtastning 

og skærmarbejde. Ser ikke ret 

godt - er langsynet og bruger brillestyrke 

> 10. Gamle skærmbriller har 

aldrig fungeret og ligger derfor i skuffen. 

Arbejder med egne progressive 

briller. Virksomhedens faste skærmbrilleoptiker 

har oplyst hende og virksomheden 

om, at det ikke er muligt at 

lave skærmbriller til hende. Det sidste 

mener jeg ikke, at hverken hun eller 

virksomheden kan være tjent med, så 

vi starter en længerevarende proces

op, hvor husets normale skærmbrilleleverandør 

efter flere forsøg opgiver at 

lave en skærmbrille til hende. 

Historien ender dog godt med, at en 

anden optiker fremstiller et par velfungerende 

skærmbriller med modificerede 

privatprogressive glas. (I parentes 

skal det bemærkes, at gældende 

regler om skærmbriller (At-vejledning 

F.0.2 af februar 2003 om Skærmbriller) 

giver alle medarbejdere - uanset styrke 

- ret til arbejdsgiverbetalte skærmbriller). 

Case 4 

Kvinde sidst i halvtredserne/først i 

tresserne. Netop begyndt at arbejde 

igen efter en blodprop i øjet, der har 

kostet hende hovedparten af synet på 

venstre øje. Bruger sine tidligere 

skærmbriller, men er nødt til at bøje 

sig ind over bordet for overhovedet at 

se, hvad der står på skærmen. Det 

største problem er dog en meget ubehagelig 

kvalme og utilpashed, som 

kun optræder, når hun er på arbejdet. 

Vi gætter på, at utilpasheden primært 

skyldes, at hun konstant er nødt til at 

sidde og dreje hovedet fra side til side 

for ved hjælp af det ”gode” øje at 

”scanne”, hvad der står på skærmen. 

Ingen af de øjenlæger eller andre 

læger, hun har mødt i sin kontakt med 

sygehuset, har rådgivet hende om, 

hvordan hun skulle klare sit arbejde 

med sit nye synshandicap. Jeg henviser 

hende til en dygtig optiker, jeg 

kender. Her får hun både nye private 

progressive briller, og et par progressive 

skærmbriller med bredest muligt 

synsfelt. Efterfølgende er hun bare så 

glad, for nu kan hun udføre sit arbejde 

uden det mindste ubehag. Vi er enige 

om, at hun næppe i længden ville 

have udholdt at passe sit arbejde uden 

de nye skærmbriller. 

Jeg skal være den første til at erkende, 

at både medarbejdere og virksomheder 

har indflydelse og uudnyttede 

muligheder i forhold til at 

fremme, at gode og velfungerende 

skærmbriller anvendes og udskiftes i 

ret tid. Men det har optikerne også. 

Det gælder i høj grad de optikere, der 

har specialiseret sig i at levere skærmbrillerådgivning 

og skærmbriller. Men 

I min erfaringsverden kan den almindelige 

optiker bidrage kolossalt til, at 

folk med skærmarbejde får de skærmbriller, 

de har brug for, og i rette tid. 

Hvis optikeren husker at spørge, 

hvad kunden arbejder med, og følger 

svaret ”skærmarbejde” op med 

rådgivning om, hvornår skærmbriller 

må antages at blive relevante for vedkommende, 

samt oplysninger om, 

hvad tegnene på, at man har behov for 

skærmbriller, er. Så ville færre sidde 

rundt omkring på danske arbejdspladser 

og plages at hovedpine, nakkesmerter 

og lign. Det ville alt andet lige 

være et plus for optikerne - de ville 

sælge flere skærmbriller - og for virksomhederne 

og deres medarbejdere: 

Større effektivitet, færre sygedage og 

færre smerter. 

Det ville også være en stor gevinst, 

hvis optikerne generelt var særlig opmærksomme 

på behovet for ”skærmbriller 

til tiden”, når de møder kunder 

med whiplashskader/”piskesmældslæsioner” 

eller andre former for nakkegener. 

Disse mennesker er i særlig 

og udpræget grad afhængige af at 

have gode skærmbriller af høj kvalitet. 

■ 




14 


Aftenmøde i Herning med fokus på: 

Refraktiv kirurgi 

- fra hornhindeoperation til computerstyret laserteknik 

Af Ove Dormann 

Frandsen 

Traditionen tro havde øjenlæge Jens 

Bjerre Winther, Privathospitalet Dalgas 

igen i år inviteret optikerne i 

Herning til en faglig interessant og 

hyggelig aften på Privathospitalet 

Dalgas. 

I år havde optikerne ønsket om et 

foredrag med efterfølgende diskussion 

om Laserkirurgi. Hele 29 af byens optikere 

mødte frem den 7. november 

2007, og de fik en spændende aften 

med god information og debat efterfulgt 

af hyggeligt samvær. 

Emnet var valgt ud fra de mange 

spørgsmål optikerne til dagligt får fra 

deres klienter, som ønsker relevant 

faglig information om ”Laserkirurgi 

og supersyn” i forhold til briller, kontaktlinser 

eller anden optisk synshjælp. 

Vi valgte en række af disse spørgsmål 

som oplæg til aftens emne: 

1. Hvilke synsfejl kan opereres? 

2. Kan man opereres for nærsynethed? 

3. Kan man også opereres for langsynethed? 

4. Kan man også operere for bygningsfejl? 

5. Hvilke bivirkninger er der? 

6. Er resultatet altid fuldt syn 6/6 – 

1,0? 

7. Hvorfor ikke? 

8. Hvor lang holdbarhed er der på 

operationen? 

Øjenlæge Jens Bjerre Winther holder foredrag for optikerne i Herning. 

9. Hvad koster det? 

10. Hvem kan få tilskud? 

11. Hvad med udenlandsrejser som 

pakkeløsning? 

12. Henvisning fra optiker til patientens 

øjenlæge – før og efter? 

Øjenlæge Jens Bjerre Winther indledte 

aftenen med et historisk overblik og 

fortalte derefter om de forskellige teknikker 

og behandlingsrutiner, samt 

svarede på spørgsmål. 

Udviklingen begyndte med Radiær 

Keratotomi for ca. 25 år siden. Det er 

en operationsteknik, hvor der bliver 

lagt radiære snit i hornhinden. I dag er 

den computerstyrede Lasik-teknik den 

mest anvendte operationsteknik. Her 

løftes et ganske tyndt lag af hornhindens 

overflade, hvorefter en computerstyret 

laser brænder direkte i hornhindens 

cellelag - stromaet - svarende 

til laserens indstilling for korrektion af


16 


synsfejlen. Herefter lægges hornhindens 

overflade på plads igen. 

Resultatet kontrolleres efter 1-3 dage 

og igen efter 1 måned for haze - let 

slør - og igen efter ca. 3 måneder, 

hvorefter hornhindens overflade er 

vokset på plads. Hvis, der i denne periode 

opstår komplikationer, skal patienten 

straks henvende sig til klinikken 

eller egen øjenlæge. 

Desuden findes der en teknik, hvor 

der indopereres en intraoculær kontaktlinse 

(ICL) i de særlige tilfælde, 

hvor for eksempel en større bygningsfejl 

ikke kan korrigeres optimalt med 

Lasik-teknikken. I sådanne tilfælde 

placeres kontaktlinsen bag Iris og direkte 

på forsiden af patientens egen 

linse. Denne teknik kan også med fordel 

benyttes ved nærsynethed mellem 

minus 6 – 12 D, og langsynethed fra 

+5 - 6 D. 

Lasik-teknikken kan med stor fordel 

benyttes til patienter med nærsynethed 

mellem minus 2 - 6 dioptrier, og 

langsynethed fra plus 2 - 4 dioptrier. 

Selv om visus måske ikke altid er 1,0 

giver patienterne udtryk for stor tilfredshed 

med resultatet. Men til aldersbetinget 

langsynethed anbefales 

stadig læsebriller som den bedste 

løsning. 

For at undgå komplikationer bør en 

patient uanset synsfejlens størrelse altid 

henvises til øjenlægen for at få den 

bedst mulige information om fordele 

og ulemper ved Refraktiv Kirurgi. 

Dette gælder naturligvis også priser 

og muligheder for tilskud. ■ 

Kommentar fra Flemming Frank, Vision SynsCenter, Herning 

Tak for et godt arrangement. Det var 

med stor spænding vi mødte op til 

endnu en aften med foredrag på 

Dalgas. Vi får jo flere og flere fore 

spørgsler fra vore klienter om det nu 

er relevant eller ej at få foretaget en 

laseroperation - og hvad skal man så 

svare? 

Min personlige mening er, at man 

ikke skal operere på sundt væv, 

men klienterne vil gerne have flere 

argumenter, som de kan forholde sig 

til. 

Hidtil har vi så bare frarådet dem at 

blive opereret eller henvist dem til 

samtale hos en øjenlæge, der ikke selv 

lavede laserkirurgi, for at han kunne 

give dem så objektiv en mening som 

muligt. 

Først blev vi budt velkommen af aftenens 

arrangør, Ove Dormann, som 

på alle de fremmødtes vegne, takkede 

Jens Winther for altid at stille op til et 

foredrag, hver gang vi spørger. 

Jens Winther gav os derefter en 

grundig indføring i de forskellige operationsteknikker, 

samt fordele og 

ulemper ved hver enkelt. Det var rart 

at få genopfrisket alle de forskellige 

teknikker, samt høre nye ting fra den 

refraktive operationsstue. 

Det var befriende at høre, at øjenlægerne 

har nøjagtig de samme overvejelser 

angående refraktiv kirurgi 

som optikerne. Aftenen sluttede med 

en kort spørgerunde, hvorefter vi blev 

budt på vin og snacks. 

Alt i alt en vellykket aften. Gid optikere 

i resten af landet kunne tage ved 

lære af det helt unikke samarbejde og 

kollegiale miljø, vi har fået etableret 

her i Herning. - Torsdag, den 15.november 

2007 har vi i øvrigt fælles julefrokost, 

hvor alle optikere og deres 

medarbejdere mødes til lidt konkurrence 

med efterfølgende middag. 

Disse traditioner er efterhånden mere 

end 15 år gamle og er med til yderligere 

at sammentømre os som kolleger 

i stedet for som konkurrenter. 

Tak for det - Flemming Frank.


18 


Tendenser 

i 2008 

Af Malene og 

Claus Bellinger 

Individualitet bliver et nøgleord, når 

man skal forsøge at beskrive, hvad der 

kommer til at ske inden for brillemoden 

i 2008. Briller bliver i endnu højere 

grad et statement og en måde at vise 

verden, hvem man er, og hvad man 

står for. Dette krav om individualiserede 

produkter vil blive en udfordring 

for branchen. 

Vi har gennem de sidste tre til fire år 

oplevet en mere og mere udtalt ensretning 

inden for brilledesign. For fire år 

siden så man praktisk talt ingen brillestænger 

med udskæringer. I dag arbejder 

de fleste firmaer med fokus på 

stængerne. Vi er, med andre ord, blevet 

alt for ens på det seneste. 

I fremtiden vil forbrugeren i endnu 

højere grad forsøge at skille sig ud fra 

mængden og skabe sit eget individuelle 

udtryk. Dette vil betyde, at mange 

designfirmaer vil være nødt til at søge 

nye retninger inden for design og materialer 

og derigennem differentiere 

sig markant fra konkurrenterne. 

Individualiserede 

designerbriller 

Vi kommer til at se helt nye måder at 

designe og producere briller på: Nye 

materialer, nye materiale sammensæt- 

ninger og helt nye fremstillingsmetoder. 

Der vil blive en stor efterspørgsel 

på briller, der ikke ligner alle de andre. 

Nye materialer og længere og mere 

komplicerede produktudviklingsfaser 

vil få prisen på designerbriller til at 

stige, men samtidig vil der også være 

en vilje til at betale ekstra for en individuel 

brille. 

Inden for ur branchen ser vi en stadig 

stigende interesse for dyre og 

sjældne ure, der er produceret i begrænset 

antal, og som både teknisk og 

designmæssigt skiller sig ud og signalerer 

individualitet, netop fordi de 

ikke er tilgængelige for alle. Denne interesse 

vil brede sig til designerbriller, 

og prisen vil, i fremtiden, ikke i nær så 

høj grad være et parameter, når man 

vælger briller. 

Tendensen er typisk for det samfund, 

vi lever i, hvor endnu flere bevidste 

forbrugere ønsker at bruge deres 

fremtoning og dermed også deres 

forbrug til at udsende et statement, og 

for hvem det ikke er et problem at betale 

for det. 

Storytelling 

For designfirmaer bliver det en udfordring 

både at skulle skabe design, der 

er markant anderledes, og samtidig at 

skulle fastholde sin identitet. Vi vil opleve 

at storytelling fremover vil blive 

endnu mere udbredt, end vi ser det i 

dag. Designfirmaerne kommer til at 

skulle formidle deres historie, værdier, 

visioner og kultur, fordi ”historien” 

bliver en essentiel del af produktet. 

Fremtidens forbruger vil ikke længere 

nøjes med et produkt, han vil 

vide, hvem der står bag produktet, 

hvordan de forholder sig til verden 

omkring sig, og hvad de vil med deres 

produkter. Kort sagt: Han vil have en 

historie med ned i posen. 

Brillemoden i 2008 

I 2008 kommer vi til at se flere forskellige 

tendenser: Passioneret ekspressivt 

design, hvor der eksperimenteres med 

voldsomt farverige briller. Briller med 

energiske og optimistiske farver som 

turkis, rød, orange, lilla, græsgrøn og 

blå. 

Samtidig vil modebilledet også være 

præget af en masse sort og dæmpede 

dunkle farver som dyb mørkegrøn, 

gråbrun, blåhvid, lilla hvid, og isblå 

hentet fra den skandinaviske natur 

kombineret med metalfarver som 

guld, sølv og bronze.

Designfirmaernes behov for at differentiere 

sig fra hinanden betyder, at vi 

kommer til at se mange yderpunkter: 

Meget farverige feminine briller og 

meget maskuline sorte eller grå briller, 

briller med et stærkt grafisk udtryk og 

briller med et moderne etnisk udtryk. 

De store faconer vil fortsat være en 

tendens i 2008, men et stilskifte er på 

vej. Måske fortsætter de store faconer, 

men i en helt anden stilretning eller 

måske kommer der helt små faconer. 

Det eneste, der er sikkert, er at vi kommer 

til at se mange forskellige briller 

og meget mere nytænkning inden for 

brilledesign, end vi har været vant til. 

Designerbrillen bliver i langt højere 

grad en integreret del af modebranchen 

og af forbrugerens personlige 

fremtoning. Designerbrillens eksistensgrundlag 

bliver stærkere, fordi 

den kommer til at opfylde et behov for 

at kunne fremhæve en individuel stil 

og for at kunne udsende statements til 

verden. ■ 

OPTIKEREN ønsker 

læsere, annoncører og forfattere 

godt nytår og tak 

for samarbejdet i 2007 

– og vi modtager fortsat gerne 

debatindlæg og forslag 

til artikler. 




20 


Kathy Dumpleton og Ingebret Mojord. 

Kontaktlinsesymposium med 

fokus på kvalitet i tilpasningen 

Af Bjarne Hansen 

Kontaktlinsemarkedet stagnerer, 

så optikerne må fokusere 

mere på kvalitet i 

tilpasningen for at udvide 

markedet. Med siliconehydrogellinser 

kombineret 

med additiver, der afgiver 

fugt, har optikeren et materiale 

til rådighed, der sikrer 

kontaktlinsebæreren en god 

komfort dagen igennem. – 

Men der skal også fokuseres 

på den optiske kvalitet i 

tilpasningen. 

Mere end 100 optikere fra Danmark, 

Norge og Sverige deltog, da Ciba 

Vision Nordic i september holdt et 

spændende symposium med internationale 

foredragsholdere i Oslo. 

Dobbelt så mange frygter briller 

frem for rynker og gråt hår. Det er resultatet 

af en undersøgelse foretaget af 

Bausch og Lomb, som optometrist 

Ingebret Mojord refererede til i et 

spændende, engageret og filosofisk 

indlæg på symposiet. ”Optometristerne 

glemmer kontaktlinserne, når 

de skal rådgive presbyoper, der kommer 

ind i butikken,” sagde Ingebret 

Mojord. ”De fleste ønsker et normalt 

liv, og det er nu engang lettere med 

linser end med briller. 80% af de adspurgte 

i undersøgelsen ønsker at løse 

synsbehovet med linser og kun 20% 

med briller, men praksis er lige omvendt,” 

fortalte han. Og så fik de 

mange fremmødte en opfordring til at 

udnytte alle de muligheder, der er for 

at tilpasse kontaktlinser i dag. Ingebret 

anbefalede at tage de nyeste produkter 

i brug. Med de nye materialer er det 

muligt at tilpasse langt flere til døgnbæring, 

og det er det, der efterspørges. 

Det giver mulighed for at komme så 

tæt på det naturlige liv som muligt. 

Udviklingen i linsematerialer 

Dr. Jürgen Vogt, der i dag arbejder i 

Schweiz med nye materialer til kontaktlinser, 

fortalt om udviklingen i materialer. 

Der er sket meget, siden 

Leonardo da Vinci i 1508 satte det 

første glas på øjet. Det største spring 

skete nok i 1959 da Otto Wichterle udviklede 

den bløde kontaktlinse. Jörgen 

Vogt fortalte, at udviklingen inden for 

kontaktlinseområdet havde presset på 

for at udvikle materialernes evne til at 

transportere ilt, samtidig med, at linsen 

ikke må ødelægge øjets naturlige immunforsvar. 

Det sidste store spring 

kom i 1999 med de nye siliconehydrogelmaterialer, 

der siden er udviklet 

med additiver, der afgiver fugt dagen 

igennem. Dermed har industrien hjulpet 

godt til med at tilfredsstille kontaktlinsebrugernes 

behov om komfort.

Kvalitet i tilpasningen 

Kathy Dumbleton, seniorforsker på 

Centre for Contact Lens Research på 

universitetet i Waterloo i Canada, gav 

sit syn på, hvorfor kontaktlinsemarkedet 

ser ud til at være stagnerende. 

”Med et ”drop out” på 30% inden for 

de første 3 år giver det anledning til 

selvransagelse,” indledte hun et informativt 

foredrag om kontaktlinser i 

praksis. 

De to største enkeltårsager til ”dropout” 

er diskomfort og dårlig visus. De 

to udgør tilsammen mere end 50% af 

årsagerne. Det er derfor vigtigt, at optikerne 

har fokus på komfort i tilpasningen, 

og her er det især ”sidst på 

dagen” komfort, der er af største betydning. 

Ukorrigeret astigmatisme er hovedårsag 

til dårlig eller utilstrækkelig 

synsskarphed, men også problemer 

med korrektioner til presbyope får 

kontaktlinsebærere til at droppe kontaktlinserne. 

Kathy Dumbleton opfordrede optometristerne 

til at holde sig opdateret 

og tage de nye materialer og linsetyper 

i brug. Der kan stadig være komplikationer 

i tilpasningen med siliconehydrogellinser, 

men de er meget 

mindre i omfang end de traditionelle 

bløde materialer. 

Air Optix for Astigmatism og 

Air Optix Individual 

Ross Grant, CibaVision, præsenterede 

de sidste to produktnyheder fra Ciba 

Vision. 

Air Optix for Astigmatism er, som 

navnet lyder, en ny kontaktlinse til 

brug for kunder med astigmatisme. 

Der er næsten dobbelt så meget dropouts 

blandt brugere af toriske linser 

sammenlignet med bløde sfæriske linser, 

fortalte Ross Grant. Der er derfor 

et stort behov for en velfungerende 

linse til denne kundegruppe. 

Den nye linse er udviklet med et 

helt nyt afbalanceringsprincip, der giver 

mindre gener ved blinkning. 

Linsen er simpelthen tyndere i områderne 

omkring kl. 4 og kl. 8. Linsen er 

stabil og forudsigelig, så den er let at 

arbejde med for kontaktlinsetilpassere. 

Linsen stabiliserer sig på øjet på mindre 

end 30 sekunder, og 95% af kunderne 

tilpasses med den rigtige 

løsning i første forsøg. Air Optix for 

Astigmatism er således let at arbejde 

med. 

Air Optix Individual er den første 

skræddersyede siliconehydrogellinse 

på markedet. Nu har optometristen 

muligheden for at tilbyde en ny kundegruppe 

bløde kontaktlinser i siliconehydrogel, 

med de fordele det giver i 

Ross Grant, Ciba Vision 

form af færre komplikationer. Linsen 

stiller større udfordringer til kontaktlinsetilpasserne, 

men giver samtidig 

flere kunder muligheden for et normalt 

liv, som optometrist Ingebret 

Mojord fra Norge udtrykker det. 

Eller som Ciba Vision siger det generelt 

om silikonehydrogellinserne i 

deres slogan til optometristerne: 

”Iltgennemtrængelige linser af hensyn 

til dine kunders øjensundhed.” ■ 

Dr. Jürgen Vogt 



Silmo 2007 

- 40 år med fokus på mode og innovation. 

Af Bjarne Hansen 

Alt var gjort klar til en publikumsrekord 

på Silmo 2008 i anledning af 40 

års fødselsdagen. Arrangørerne havde 

redet med på bølgen af, at VM i 

Rugby afholdtes i Paris. I Frankrig er 

rugby en nationalsport, og Frankrig 

var en af outsiderne til titlen. Alle udstillere 

og VIP personer i alle afskygninger 

var inviteret til at overvære finalen 

på storskærm i en af udstillingshallerne 

lørdag aften. Det skulle 

være med til at lokke optikere, der 

samtidig er rugbyentusiaster, til Paris 

netop denne weekend. 

Måske var det netop fordi Paris var 

fyldt med turister, at personalet i Metroen 

havde valgt at strejke netop den 

weekend. Og byen, der er berømt for 

sit effektive offentlige transportsystem, 

var lige med et slag nærmest ufremkommelig. 

Strejken i Metroen blev det store 

samtaleemne blandt de gæster og udstillere, 

der var mødt op i løbet af fredag 

formiddag. Der var synligt færre 

gæster end normalt på gangene. De 

forudseende havde valgt hoteller tæt 

på messen, de øvrige måtte gå eller 

kæmpe sig vej gennem byen i taxier. 

For udstillerne blev det en langsom 

start med aflyste aftaler. For messen 

som helhed betød det, at publikumsrekorden 

udeblev. Men de 42.699 gæster, 

der fandt vejen til Porte des Versailles, 

oplevede, hvordan den optiske branche 

endnu en gang overgik sig selv i 

innovation og iderigdom. 

En rund fødselsdag giver altid anledning 

til både at skue tilbage og 

frem i tiden. De første 40 har udviklet 

Silmo til at være helt fremme i front 

blandt de internationale messer 

Fødselsdagsfesten indikerer, at ambitionen 

hos Silmo er at manifestere sin 

position. Gæsterne føler sig velkomne 

på Silmo, og langt hovedparten af 

standene er meget imødekommende 

over for selv den lille innovative optiker, 

der leder efter det unikke til butikken 

derhjemme. Og de flotte farverige 

stande lokker til store indkøb. 

Alle stilarter er tilladte. Retro vinder 

frem, og de gamle havanafarver er 

moderniseret med forskellige laminater 

og pastelfarver. Formerne er blevet 

større, og det modne publikum kan få 

smarte modeller i faconer, der er velegnede 

til progressive glas. 

De danske mærker var igen i år 

blandt de mest populære. Lindberg viser 

endnu engang, at kompetencerne i 

virksomheden inden for bearbejdning 

af titanium og acetat – og ikke mindst 

i kombinationen af disse materialer - 

er præget af ønsket om innovation. 

Elegance, komfort og unikt design går 

op i en højere enhed, og de nye modeller 

følger trenden med større glasformer.

Lindberg 

Lindberg 1000 Acetanium-linien præsenterer 

en ny serie, der byder på nogle nye 

idérige varianter. Kollektionen er præget 

af Lindbergs fortolkning af moden, hvor 

et strejf af 60’ernes store faconer sammen 

med retrobølgen sætter sit præg. 

Resultatet er acetanium-briller, hvor acetatfronten 

udfordrer både materialets 

muligheder, hvad angår farver, mønstre 

og lamineringer, samt bearbejdningsteknologien. 

Titaniumstængerne med det 

æstetisk rendyrkede hængsel og gennemtænkte 

kobling til acetaten skaber 

tilsammen en ”state-of-the-art” brille, 

der på trods af sin noget markante fremtoning 

tilbyder brugeren ultimativ komfort 

via justerbare, anatomiske tilpasningsmuligheder. 

Bellinger Stand 

Bellinger 

Bellingers stand lyser op i trendområdet. Den udstråler en farverigdom i glade 

nuancer, der matcher brillestellene. På få år er der skab en verdenssucces og afta- 

Eye Eye Denmark 

Eye Eye Denmark er klar med et nyt koncept. Chefdesigner David Fellah udtrykker 

det klart: ”Der er ikke noget mere vigtigt at beskæftige sig med for en designer 

end briller. Brillen er det mest udtryksfulde accessory. Den sidder lige midt i 

ansigtet og har den største indvirkning på andre mennesker og kan totalt ændre 

andres opfattelse af den måde, brillebæreren virker på omgivelserne. Den kan forandre 

livet.” 

Eye Eye Denmarks kollektioner er resultatet af ønsket om at gøre folk glade gennem 

glade farver og behagelige former, der forskønner ansigtet. 

The Roi’s Denmark har et mørkere, coolere og barskt udtryk. The Roi’s er ifølge 

David Fellah for folk, der vil ændre verden. 

Fleye 

Fleye er briller til det voksne publikum, 

der ønsker udtryksfulde briller. 

Laves i beta titanium og acetat. 

Designer Annette Saust boltrer sig i 

både retro og harmoni og leger med 

farver i både matte og blanke udførelser. 

Der kæles for detaljerne med mønstre 

i stængerne. Især i Japan er det 

slået an med mønstre inspireret af H. 

C. Andersen papirklip, og de andre 

markeder skal nok følge efter. Faconerne 

er blevet større til stor glæde for 

det publikum, der er afhængige af 

progressive glas. 




24 


Poul Frank 

Et af de nye spændende design, der 

blev vist på Silmo, var Paul Frank. 

Designeren Paul Frank har på få år 

skabt et livsstils brand, der har gjort 

sig bemærket i brillebranchen. Retro 

stilen er det gennemgående tema i 

brillekollektion. Designet er utraditionelt, 

lidt fræk og meget innovativ. 

Individualisten finder den ubetingede 

must-have brille og solbrille i denne 

kollektion. 

Brillerne, der i Danmark forhandles 

af Alivestyle, er typisk i store faconer 

lavet i acetatmaterialer i retrofarver 

med alt fra sort/hvide til brun/gule 

farvekombinationer. 

Pro Design 

Pro Design har slået sit navn fast internationalt 

med farverige briller og 

stænger i mange udførelser. Der arbejdes 

meget med mønstre i stængerne. 

Både det massive look og de lette 

strømlinede udførelser. 

Danish Eyewear 

Danish Eyewear har udvidet Jacob Jensen-linjen med en Ececutive serie i Pure 

Titanium. Serien fremstilles i et begrænset antal, og modellerne er signerede med 

nummer. Brillerne er mere markante end de tidligere modeller fra Jacob Jensen. 

Samtidig har Danish Eyewear tilknyttet 

Jørgen Vesterby til at designe en 

helt ny stil, der skal indeholde både 

klassisk design og den nyeste mode. 

Jørgen Vesterby evner at forene retro 

med tidens muligheder for at boltre 

sig i nye materialekombinationer og 

med en farverigdom, der rummer alle 

muligheder for at tilfredsstille den 

krævende brillebruger. 

Ørgreen Optics 

Ørgreen Optics er kreative, både når det gælder design og stemning. På stelfronten 

har Ørgreen udviklet sin helt egen stil med store metalbriller til herrer. Der er 

nye faconer i flere farver og med neonfarver på den indvendige side. Som noget 

helt nyt er sortimentet udvidet med en kollektion i acetat. Stilen her er store briller 

i retro, og den blev meget positivt modtaget. 

Ved indgangen til standen serveres de bedste mojitos med ægte Havana Club 

rom, og det er med til at skabe den positive stemning, der hersker omkring hele 

Ørgreen-teamet. Her mødes både indkøbere og personer fra andre stande, når de 

trænger til at slappe lidt af mellem kundebesøgene.

Silmo dÓr i futuristisk look 

Det unikke ved Silmo er Silmo d’Or. Prisoverrækkelsen er højdepunktet for de nominerede og selvfølgelig især 

for vinderne. Det virker, som om de franske firmaer har lidt point, inden udvælgelsen starter. I hvert fald er de 

franske firmaer stærkt overrepræsenterede blandt de nominerede. Igen i år tog de franske firmaer pænt for sig 

af de eftertragtede statuetter. Der var dog undtagelser. 

Multi-sports brillen Agilis fra Adidas Eyewear vandt 

Silmo d’Or 2007 i kategorien Sport. Det er tredje gang 

Silhouettes sportsbrille vinder den eftertragtede kategori. 

Adidas har udviklet en sportsbrille, der sidder fast 

uden at genere sportsudøveren og med et base 10 glas, 

der sikrer optimalt synsfelt. Agilis er monteret med polycarbonatglas 

med blueblocker, hvilket yder sikkerhed 

både ved mekanisk påvirkning og ultraviolet stråling – 

og så fås den med en indsats, der er let at montere, så 

den kan laves med styrke. 

Det nye designerpar Vanessa og Medhi fra 

AlainMikli fik prisen i kategorien modebriller med 

model Carapace. 

Der er meget store forskelle på, hvordan vinderne 

reagerer. Selv om J. F. Ray er vant til at 

komme på podiet udstråler han oprigtig glæde 

over prisen i kategorien om kreative briller. 

Kommunikationschef Isabel Beuzen og præsident Guy Charlot, 

Silmo leder prisoverrækkelsen på en meget afslappet facon. 

I kategorien solbriller vandt Gold & Wood fra Luxembourg med en 

model i træ med metalringe indlagt i stængerne. Naturmaterialerne er 

oppe i tiden, og firmaet har specialiseret sig i træ, horn og ædelmetal. 

Brillerne føres endnu ikke på det danske marked. 




26 


Faktorer, der påvirker 

intraokulært tryk 

Af Karsten H. Nielsen, O.D.; M.S. 

Faglig konsulent 

F.A. Thiele A/S 

Intraokulært tryk 

Til daglig lægger vi ved en måling af 

trykket i øjet (IOP) stor vægt på, at 

dette endelig ikke må være for højt. 

Det har i flere år været praksis at sammenkæde 

forholdet mellem glaukom 

og intraokulært tryk. 

Vi har ofte en tendens til at betragte 

det intraokulære tryk som en helt fast 

enhed og til at stille en diagnose udelukkende 

baseret på trykket. Med andre 

ord har vi ment, at blot en bestemt 

værdi for trykket ikke blev overskredet, 

var der ingen indikation af glaukom. 

Variationer i IOP 

Efterfølgende har der været en række 

studier af det intraokulære tryk. Derfor 

ved vi nu, at dette kan variere, og 

at det kan påvirkes af mange forskellige 

forhold. 

Korneas tykkelse har betydning 

for IOP 

For eksempel har korneas tykkelse betydning 

for målingen af det intraokulære 

tryk. Corneas tykkelse er en fast 

værdi, som vi ikke har nogen indflydelse 

på. 

Akkommodation har betydning 

for IOP 

Trykket kan også være påvirket af forhold 

som f.eks. akkommodationen1 . 

Da dette er én af de faktorer, der kan 

have indflydelse på vores daglige 

arbejde, vil dette emne blive omtalt 

nærmere. Det nævnte forsøg blev fore- 

taget af Mauger med flere. Der blev 

anvendt et Goldmann tonometer og en 

fiksationsafstand på seks meter. 

Forsøgspersonerne blev opdelt i tre 

grupper. Hver gruppe fik foretaget tre 

målinger af IOP: En startmåling, en 

måling efter 30 sekunder og en måling 

efter 3 1/2 minut. 

Den første gruppe fungerede som 

kontrolgruppe. I denne blev der ikke 

foretaget andet, end at de tre omtalte 

målinger af IOP blev foretaget. 

I den anden gruppe blev akkommodationen 

stimuleret med en –1,50 D 

linse umiddelbart efter den første 

måling, hvorefter de sidste to målinger 

blev foretaget med akkommodationen 

aktiveret. I den tredje gruppe blev der 

i stedet anvendt en linse på –4,00 D. 

Resultaterne viste, at 1,5 D akkommodation 

efter 30 sek. førte til et fald i 

IOP på 1,15 mm Hg, mens trykket efter 

3 1/2 min. faldt med 2,15 mm Hg. 

4,00 D akkommodation førte efter 30 

sekunder til et fald i IOP på 1,32 mm 

Hg og efter 3 1/2 min. til et fald på 

2,38 mm Hg. 

I kontrolgruppen var der intet fald 

efter 30 sek., mens det efter 3 1/2 min. 

var på 0,35 mm Hg. Resultaterne fra 

kontrolgruppen kan anvendes til at 

fastslå, at faldet i de to forsøgsgrupper 

rent faktisk skyldes akkommodationen 

og ikke det forhold, at øjet f.eks. reagerer 

på gentagne målinger. 

Det betyder, at vi skal være opmærksomme 

på, at hvis kunden af en 

eller anden årsag akkommoderer under 

udmålingen, kan det resultere i en 

måling af IOP, der er lavere end det 

faktiske tryk. Det kan f.eks. være, at 

kunden tvinges til at fokusere på et 

objekt på kort afstand, eller at en hyperop 

akkommoderer, fordi brillerne 

jo nødvendigvist skal fjernes før 

målingen. Husk på, at effekten viser 

sig allerede efter 30 sekunder. 

Selv om studiet blev foretaget med 

et Goldmann tonometer, bør resultaterne 

kunne overføres til et lufttryk 

tonometer. 

Tidspunktet på dagen, målingen tages 

på, kan også have indflydelse på 

resultatet. Disse variationer i trykket 

gælder, lige meget om man anvender 

et såkaldt applanationstonometer, der 

er i direkte kontakt med øjet under 

målingen, eller et instrument, der er 

baseret på en måling foretaget med 

lufttryk. 

Præcision 

Goldmann tonometeret nævnes specielt, 

fordi det har været betragtet som 

det mest nøjagtige tonometer på markedet. 

Mange af de studier, der foretages, 

eller i hvert fald har været foretaget, 

er baseret på målinger taget 

med et Goldmann tonometer. 

Et Goldmann tonometer er et såkaldt 

applanationstonometer. At et 

tonometer er af applanationstypen betyder, 

at det er i direkte kontakt med 

cornea under målingen. Tonometeret 

kan typisk være monteret på en spaltelampe. 

Tonometeret kan enten være 

baseret på det princip, at det registrerer 

hvor stort et område af kornea, der 

bliver udfladet med en kendt kraft 

eller på hvor megen kraft, det kræver 

at udflade et forudbestemt areal på 

kornea. 

Et Goldmann tonometer er baseret 

på det sidstnævnte princip, idet det registrerer 

hvor megen kraft, det kræver 

at udflade et område med en diameter 

på 3,06 mm, svarende til et areal på 

7,354 mm2 .

Ved anvendelsen af et Goldmann tonometer 

skal der anvendes lokalbedøvelse 

af hornhinden, flourosin og et 

blåfilter. I spaltelampens mikroskop 

ser optometristen to halve ringe. Når 

trykket mod cornea ændres, forskydes 

placeringen af disse i forhold til hinanden. 

Det intraokulære tryk kan derefter 

aflæses på en skala på instrumentet. 

Selv om vi ikke selv kan anvende 

et Goldmann tonometer til daglig, er 

det relevant for os at studere målinger 

taget med dette instrument, da det 

som allerede omtalt regnes for at være 

det mest pålidelige tonometer. 

Da trykmålingen kan variere ikke 

kun afhængig af situationen, men også 

fra det ene øjeblik til det næste, anbefales 

det at foretage flere målinger. 

Dette gælder ikke mindst i vore eget 

prøverum, hvor vi typisk anvender et 

lufttryksbaseret instrument og hvor en 

serie af målinger kan tages hurtigt og 

problemfrit. 

Da jeg arbejdede i USA, var det 

standardprocedure at foretage rutinemålinger 

med et A.O. non-contact tonometer, 

der anvender lufttryk til 

målingen. Grunden var, at et instrument 

af denne type er hurtigt og problemfrit 

at anvende. Hvis målingen viste, 

at trykket var højt, blev der 

derefter foretaget kontrolmålinger 

med et Goldmann-tonometer. 

Forudsætning for præcision 

Et Goldmann tonometer er konstrueret 

til at give en korrekt måling ved en 

cornea tykkelse på 520 mm (0,52 mm). 

Det betyder, at det er forudsat, at alle 

øjne yder den samme modstand mod 

tonometerets tryk. 

Målt tryk / faktisk tryk 

Hvordan sammenligner man en trykmåling 

taget med et tonometer med 

det reelle tryk? Det reelle tryk kan måles 

med et manometer. Et manometer 

virker på den måde, at man indfører et 

tyndt rør direkte i øjenkammeret. Ved 

at forbinde dette med et rør fyldt med 

kviksølv (Hg), kan man måle det nøjagtige 

tryk direkte. Således er det muligt 

at foretage en sammenligning med 

et tonometer, der er afhængigt af bl.a. 

corneas tykkelse. 

Betydning af korneas tykkelse 

Af de faktorer, der har betydning for 

IOP, er det sandsynligvis korneas 

tykkelse, der er den vigtigste. 

Alligevel er det kun inden for de 

sidste par år, at man har været opmærksom 

på netop denne faktor. 

Som allerede nævnt forudsætter en 

måling foretaget med et Goldmann 

tonometer, at kornea har en tykkelse 

på 520 mm. 

Hvis cornea er tyndere end forudsat, 

kræver det mindre tryk på øjet at 

indstille tonometeret. Dette resulterer 

i, at trykmålingen bliver lavere end 

den faktiske værdi. Det omvendte er 

tilfældet, når kornea er for tyk, med 

det resultat at målingen bliver for 

høj. 

Hvis corneas tykkelse varierer 

fra forudsætningerne, vil 

det medføre en fejllæsning. 

Ifølge to artikler skrevet af 

henholdsvis Shah og Mills citeret 

i Optometry & Vision Science2 kan fejllæsningen i IOP variere mellem 

0,11 og 0,71 mm Hg for hver 10 

mm, korneas tykkelse varierer fra 

standarden. Hvis tonometeret giver en 

falsk lav måling betyder det, at perso- 

Billedet viser et Goldmann tonometer til 

montering på en Haag-Streit spaltelampe. 

Tonometeret varierer fra den ene spaltelampe 

til den anden. 




28 


ner med højt tryk måske ikke bliver 

fanget af en screeningsundersøgelse. 

Resultatet af måleunøjagtigheden 

har ifølge Shah været, at flere sandsynligvis 

er blevet fejlbehandlet for 

glaucom, mens andre, der viser et lavt 

tryk forårsaget af en tyndere end standard 

cornea, rent faktisk har glaukom 

uden at have modtaget behandling. 

Dette betyder, at det målte tryk ikke 

nødvendigvist er det samme som det 

sande tryk. Phillips med flere 3 omtaler 

vigtigheden af at være opmærksom på 

denne forskel. De anvender derfor to 

forskellige betegnelser for IOP; mIOP 

(measured Intraocular Pressure = målt 

intraokulært tryk) og tIOP (true intraocular 

Pressure (= sandt intraokulært 

tryk.) 

Phillips studie anfører også, at korneatykkelse 

er en faktor, der er klinisk 

relevant i vurderingen af risiko for 

glaukom. Det er umuligt at foretage en 

vurdering af risikoen for glaukom 

uden at kombinere trykmålingen med 

en måling af korneas tykkelse. 

Phillips viste også, at når kornea er 

tyk, stiger det målte tryk med 1,22 mm 

Hg pr tiår, mens personer med tynd 

kornea har et fald i IOP på 0,69 mm hg 

over en tilsvarende periode. 

En artikel i ”Optikeren 4” citerer et 

flerårigt studie af forholdet mellem 

IOP og glaukom. Artiklen omtaler nøje 

betydningen af korneas tykkelse. Studiet 

anbefaler, at ”patienter med trykværdier, 

som ikke modsvarer kliniske 

fund svarende til papiller og synsfelter, 

bør have foretaget en måling af 

korneas tykkelse”. 

Forfatteren anfører, at en sådan måling 

er hurtig at foretage, og at den kun 

skal foretages én gang i patientens liv. 

En måling af korneas tykkelse foretages 

med et pachymeter. Et pachymeter 

kan enten være baseret på en 

optisk udmåling eller på en måling 

foretaget med ultralyd. 

Når en måling af korneas tykkelse 

er så vigtig, er det vigtigt at kunne 

fæstne tillid til målingen. Med andre 

ord, kan man regne med, at resultatet 

af målingen er nøjagtig? 

Marsich og Bullimore 5 fandt at 95% 

sandsynlighedsgrænsen for målinger 

foretaget med udstyr baseret på ultralyd 

varierer mellem –22 til +24 mm 

mens grænserne ved optisk udstyr var 

mellem 61 og +32 mm. Med andre ord 

var målinger foretaget med ultralyd 

meget mere nøjagtige end de målinger, 

hvor der blev anvendt optisk udstyr. 

Salz 6 med flere undersøgte, hvilke 

faktorer, der havde betydning for resultatet 

af målingerne af såvel ultralyds 

baserede som optiske baserede 

målinger Studiet viste, at variationerne 

var størst ved optisk baserede 

målinger, hvor resultatet bl.a. varierede 

afhængigt af hvem der foretog 

målingen, varierede fra én måling til 

en anden, varierede fra højre til venstre 

øje, og fra person til person. Disse 

variationer blev ikke fundet ved instrumenter 

baseret på ultralyd. 

Artiken i ”Optikeren” anbefaler, at 

målingen foretages med ultralyd. 

Effekt af Lasikoperation 

Studier har også vist, at trykmålingen 

faldt efter en LASIK operation. De tidligere 

nævnte studier af af Mills og 

Shah viste henholdsvis et fald på 0,46 

mm Hg og 0,62 – 1,00 mm Hg for hver 

10mm, cornea var blevet tyndere ved 

operationen. 

Løsningen er, stadig ifølge Shah, at 

vi nu ud over at måle det intraokulære 

tryk, også skal begynde at sætte trykket 

i forhold til en måling af corneas 

tykkelse. Dette kræver, at i hvert fald 

øjenlæger også anskaffer et instrument 

til denne udmåling. 

Referencer 

1. Robert R. Mauger med flere. ”Effects of Accommodation and Repeated 

Applanation Tonometer on Intraocular Pressure”. American Journal of 

Optometry and Physiological Optics Vol. 61. Nr. 1, side 28 – 30 (Jan. 1984) 

2. Optometry and Vision Science, august 2001 

Da denne måling er vigtig, er det 

vigtigt, at også målingen af korneas 

tykkelse er nøjagtig og pålidelig. 

Realini og Lovelace 7 har foretaget et 

studie af præcisionen af målinger foretaget 

med ultralyd. 

Som tidligere beskrevet kan en måling 

af IOP variere med forskellige forhold. 

Derfor vil man ofte foretage 

målingen flere gange og ikke blot 

regne med resultatet af en enkelt 

måling. 

Et af formålene med Realinis og 

Loverlaces studie var at undersøge, 

hvor mange målinger af korneas tykkelse, 

der var nødvendig, for at resultatet 

kunne betragtes som pålideligt. 

Realini og Lovelace valgte arbitrært at 

basere studiet på fem målinger. Derefter 

valgte de at undersøge, om fem 

målinger er nødvendige, eller om 

færre ville være tilstrækkelige. De 

fandt, at gennemsnittet af tre målinger 

er tilstrækkelige. 

Som sagt er corneas tykkelse og akkommodationen 

kun et par af de faktorer, 

der kan påvirke det intraokulære 

tryk. ■ 

3. Louis J. Phillips med flere. ”Central Corneal Thickness and measured IOP; 

A Clinical Study”. Optometry and Vision Science, April 2003 

4. John Thygesen ”OHTS giver ny viden om forebyggelse af glaukom hos patienter 

med okulær hypertension”. ”Optikeren” Juli 2003. 

5. M. W. Marsich; M.A. Bulimorere ”The repeatability of corneal thickness 

measures”. Cornea 2000, 19: 792-95. 

6. J. J. Salz med flere. ”Evaluation and comparison of sources of variability in 

the measurement of corneal thickness with ultrasonic and optical pachymeters.” 

Ophthalmic Surgery 1983; 14:750-4. 

7. Tony Realini; Kim Lovelace, ”Measuring Central Corneal Thickness with 

Ultrasound Pachymetry”. Optometry and Vision Science. Vol. 80 nr. 6, 

juni 2003. side 437 – 39.

Dækket op til 

modeshow 

Forrygende flot 

modeshow, 

der sætter nye 

standarder for 

fremvisning 

af briller 

Den 11. oktober var mere end 150 forventningsfulde 

gæster mødt op på 

Nationalmuseet i København til modeshow. 

Safilo havde valgt en ny 

måde at vise næste års solbrillemode 

på. Ved traditionelle modeshows er 

det vanskeligt at se brillerne. I mørke 

er alle katte grå, og på afstand ser alle 

briller ens ud. Kun farven i glassene 

træder frem. 

Efter den traditionelle velkomstdrink 

blev gæsterne inviteret til 

højbords, eller rettere højt til bords. 

På et podie, fire trin oppe, var der 

diagonalt i lokalet opstillet to langborde 

med en halv meters afstand 

imellem. Gæsterne spejdede forgæves 

ud i de mørke hjørner efter catwalken, 

medens snakken giv livligt om forventningerne 

til aftenen. 

Efter forretten gik showet i gang. 

En forrygende flot opvisning, hvor 

brillerne var i centrum. Under ledsagelse 

af gode rytmer svævede ansigter 

med smarte briller ned mellem bordene. 

Ansigterne var dekorerede som 

de flotteste masker og stylisterne bag 

showet havde udført et imponerende

arbejde. Ikke et hår sad tilfældigt på 

modellerne. De var der alle sammen, 

de kendte brands fra Safilo. Gucci, 

Pierre Cardin, Dior og Alexander 

McQueen, blot for at nævne nogen af 

dem. Den ene solbrille mere dekorativ 

end den anden. 

Ansigterne, der bar brillerne, var 

mindre end en meter fra gæsterne, og 

de drejede elegant rundt så gæsterne 

kunne lade sig friste af alle de lækre 

detaljer. ■


32 


Vores syns opfattelse af 

rum er en af de centrale 

tolkninger af vores omverden. 

Nye undersøgelser har 

vist, at denne rumlighed 

sandsynligvis bliver dannet 

af enkelte neuroner, 

der reagerer på simple 

træk i det sete. 

Af Jan Skøt 

“Vi kan måle, at hvordan en enkelt 

nervecelle reagerer på en specifik stimulation 

af synet. Og vi kan vise, 

hvordan den ændrer sin reaktion på 

grund af noget andre nerveceller kan 

se, som den ikke selv kan se. Men 

hvordan det kan lade sig gøre, er stadig 

noget mystisk”. 

Rüdiger von der Heydt, professor i 

neurofysiologi på Mind/Brain Institute, 

Johns Hopkins University. 

Hvordan forstår vi vores omgivelser? 

Hvordan kan lys, der falder ind i 

vores øjne bliver til en tredimensional 

forståelse af verden inde i vores hoved? 

Er der en mystisk sjælelig proces 

eller bare biologisk mekanik? 

Mennesket har tænkt over det meget 

længe. Svar har vi ikke fundet, men af 

og til dukker der uhyre tankevækkende 

eksperimenter op, som det Rüdiger 

von der Heydt fra Johns Hopkins 

University har lavet. Eksperimentet 

handler om, hvordan vi ser og synes 

at vise, at enkelte neuroners tolkning 

af meget specifikke elementer 

ved et todimensionalt billede er basis 

for vores oplevelse af en tredimensional 

verden. 

Eksperimentet antyder også en 

Jan Skøt 

Oprindeligt uddannet som cand. 

phil. i nordisk litteratur fra 

Århus Universitet. Har arbejdet 

som freelancejournalist siden 

1988. Laver i øjeblikket radio for 

Harddisken på DR’s P1 og skriver 

for Ingeniøren, Politiken, 

Samvirke og en række andre 

blade og magasiner. 

HVAD 

HJERNEN 

SER 

spændende indsigt i, hvordan hjernen 

virker helt nede på celleniveau. 

Enkelte neuroner i abehjerner 

Det har længe været klart, at hvis vi 

skulle nå større indsigt i tankers opståen, 

så ville en af de bedste veje 

være målinger af enkelte neuroner. 

Men eftersom teknologien i øjeblikket 

kræver, at man åbner hjerneskallen og 

indfører adskillige mikroskopiske nåle 

- oven i købet er man nødt til at gøre 

det flere gange for at finde de rigtige 

neuroner - så er det ikke noget, man 

kan gøre med mennesker. 

I stedet har von der Heydt lavet forsøget 

med makakaber, som har et fortræffeligt 

syn og ofte bruges til denne 

type undersøgelser. Der er flere spidsfindige 

elementer, der skal være i orden, 

før forsøget virker: 

Von der Heydt undersøgte neuroner 

i den del af hjernebarken, hvor man 

ved, at synsindtryk bearbejdes. Hver 

neuron registrerer kun signaler fra et 

bestemt lille udsnit af synscellerne i 

nethinden - neuronen “ser” kun indenfor 

dette synsområde, det såkaldte 

receptive field. 

Når den udvalgte neuron først er 

blevet kalibreret, så man præcist kender 

dette område, er det muligt at stimulere 

det. Man kan vise et billede, 

hvor man præcist ved hvilken del af 

billedet, den målte neuron reagerer på. 

Ved hjælp af kameraer, der optager 

abens øjenbevægelser, kan man sikre 

sig, at den har kigget på det rigtige 

sted i det øjeblik, hvor man måler. 

Uden alle disse forholdsregler er det 

reelt umuligt at sige, om de målte reaktioner 

har noget med billedet at 

gøre. 

Det er en temmelig avanceret forsøgsform, 

men den er fuldstændig afhængig 

af en lille og aktiv abes opmærksomhed 

på det rigtige sted: 

- Vi er nødt til at træne aberne, så de 

fokuserer på det samme sted tilstrækkeligt 

længe. De skal fiksere stedet til 

deres hjernebark er færdig med at bearbejde 

indtrykket - forklarer von der 

Heydt - Vi træner dem til at fiksere 

ved at belønne dem med for eksempel 

en dråbe frugtjuice for en rigtigt udført 

opgave. 

Aberne sidder foran en computerskærm, 

hvor billederne kan vises med 

den nødvendige præcision. 

Gestaltning af et rum 

Det von der Heydt har undersøgt er 

en af de mest fundamentale måder, 

vores syn tolker et rum på. Det blev 

første gang beskrevet af den danske 

psykolog Edgar Rubin - hans disputats 

“Synsoplevede figurer” fra 1915 er 

en del af grundlaget for von der 

Heydts forskning. 

Rubins iagttagelser er en del af gestaltteorien 

om oplevelse. Dens grundlæggende 

idé er, at helheden er større 

end de enkelte dele - delene gestalter 

eller danner en helhed. 

For eksempel ser vi ikke en hel 

masse prikker på række som en hel 

masse prikker på række, men som en 

linje. 

Når vi taler om rumlighed, så er en 

af de centrale iagttagelser, at vi deler 

synsoplevelsen op i baggrund og figurer. 

Og hvis der er flere figurer, der 

dækker for hinanden, er det afgørende, 

hvordan vi tolker grænsen mellem 

dem. 

Hvis vi for eksempel har to træer, 

hvor det ene står foran det andet (se illustration) 

så ser vi ikke et rundt træ 

og et bananformet træ - vi ser et rundt 

træ, der står foran et andet træ med en 

muligvis symmetrisk krone. Tolkningen 

bestemmes af, at vi oplever grænsen 

mellem de to træer, som tilhørende 

det forreste træ - det er en afgræns-

A: Der er kun tale om farvede felter på et 

fladt billede, alligevel er vi ikke i tvivl om, 

at det lyse træ står foran det mørke træ. 

Eller at vi kan se kanten af det lyse træ 

hele vejen rundt, men ikke kanten af det 

mørke træ. 

B: Simple 2D billeder kan som regel tolkes 

på to forskellige måder. Det øverste billede 

kan enten tolkes som et lyst objekt på en 

mørk baggrund eller som et vindue i en 

mørk flade ind til en lys baggrund. 

ning af det forreste træ, men ikke af 

det bagerste. 

Hvis vi gjorde det modsatte, ville vi 

netop se et rundt og et bananformet 

træ ved siden af hinanden. Det er 

præcis denne effekt, der er på spil i et 

af de berømteste eksempler på gestaltteorien, 

tegningen Rubins vase opkaldt 

efter Edgar Rubin. Det er den 

velkendte tegning, som både kan opfattes 

som en vase eller to ansigter, der 

kigger på hinanden. Afgørende for 

om, man ser det ene eller det andet, er 

om man tilskriver ejerskabet af skillelinjen 

til vasesiden eller ansigtssiden. 

Denne måde at tolke det sete på er 

aktiv hele tiden. Den er så aktiv, at vi 

ikke kan se et fotografi af et landskab - 

som jo vitterligt kun er et 2D-billede af 

farvede flader - uden straks at lave 

3D-tolkninger. 

Netop undersøgelsen af ejerskab af 

skillelinjen mellem to forskelligt farvede 

felter er første del af von der 

Heydts spidsfindige forsøg. 

Hvem ejer grænsen? 

Man har i over ti år vidst, at neuroner 

i den visuelle del af hjernebarken reagerer 

på at få vist den slags skillelinjer. 

Von der Heydts forsøg gik ud på at 

vise, hvor ofte, hvordan og om man 

kan koble det sikkert sammen med vo- 

res bevidste opfattelse af rumlighed. 

Første del af hans forsøg gik ud på at 

vise aberne en tegning, hvor der var et 

lyst eller mørkt felt på en kontrasterende 

baggrund. Billedet blev vist på 

en skærm på sådan en måde, at den 

målte neurons synsområde lå midt på 

skillelinjen mellem de to felter. 

Det giver to uhyre interessante iagttagelser: 

Den første er, at neuronerne kun reagerer, 

når grænsen skal ejes til en bestemt 

side. I eksemplet på illustrationen 

er det, når den hvide firkant ejer 

grænsen, svarende til en tolkning af 

den lyse firkant som foran den mørke 

baggrund. Hvis grænsen hører til den 

anden side - som ved en sort firkant 

på en hvid flade, hvis rumlige tolkning 

er en hvid flade med et vindue 

foran en mørk baggrund - så regerer 

neuronen ikke. Det vil sige, at neuronen 

reagerer fuldstændig i overensstemmelse 

med gestaltreglerne om, 

hvordan vi tolker den slags billeder. 

Men forsøget var sat sådan sammen, 

at neuronen faktisk “så” det samme i 

begge tilfælde. Den del af billedet, der 

befandt sig i neuronens synsområde - 

og et pænt stykke udenom - var nemlig 

præcist det samme. Det var farven 

på omgivelserne, der afgjorde om den 

ene eller den anden firkant blev tolket 

som forgrund. Så når neuronen reagerer 

altså ikke ud fra det, den ser, men 

ud fra den sammenhæng, som de andre 

neuroner fortæller den, at dens 

synsindtryk findes i. 

- Vi ved ikke, hvordan systemet gør 

det her - forklarer Rüdiger von der 

Heydt - Det går fantastisk hurtigt og 

neuronerne er meget skarpt afgrænsede 

i den måde, de reagerer på. Men i 

øjeblikket har vi ikke nogen god forklaring 

på det. 

Men forsøget viser altså helt klart, at 

den enkelte målte neuron er i stand til 

at integrere information fra andre neuroners 

tolkning af billedet og lade det 

påvirke dens egen tolkning af 

grænsens tilhørsforhold. 

Et bekræftende forsøg 

Man kan argumentere for, at det er 

usikkert, hvad man egentlig måler - 

om det virkelig drejer sig om rumlig 

tolkning. Derfor gik anden del af forsøget 

ud på undersøge de samme neuroners 

reaktion på såkaldte Random 

Dot Stereogrammer, RDS. Det er den 

type billeder, der umiddelbart ligner 

visuel støj, men hvis man fokuserer 

“igennem” billedet, så reorganiserer 

vores synscenter det og pludselig kan 

vi se en tredimensional scene. 

Her bygger den rumlige opfattelse 

A: En enkelt neurons rektion, den sorte ellipse på billederne er den målte neurons synsområde. 

Forsøget blev gentaget med to forskellige størrelser af billedet for at se om det påvirkede 

neuronens reaktion. Målinger viser, hvordan neuronen reagerer næsten ens i begge 

tilfælde og hvordan den reagerer kraftigt, når den rumlige tolkning er at lægge ejerskabet 

af grænsen til den hvide firkant. 

B: Viser hvordan feltet rundt om neuronens synsområde - indenfor de stiplede linjer - er 

det samme på begge billeder. Neuronens reaktion er afhængig af om den omgivende flade 

er lys eller mørk, det vil sige om den samlede opfattelse af billedet er af en lys firkant på 

mørk baggrund eller omvendt. I øvrigt en oplevelse, som vi også har bevidst - uden illustrationen 

B er det svært at se, at der er tale om den samme figur. 




34 


på stereoskopiske oplysninger, altså en 

helt anden måde at tolke rumlighed 

på end gestaltreglerne. 

I forsøget fik neuronerne vist et 

RDS-billede, der efterlignede den situation, 

som neuronen tolkede tidligere - 

altså for eksempel en lys firkant foran 

en mørk baggrund. 

Det viste sig, at en mindre gruppe af 

de neuroner, som von der Heydt målte 

på, var følsomme overfor begge måder 

at analysere dybde på. Og grunden 

til at von der Heydt overhovedet 

har fortalt om sit forsøg er, at de reagerede 

på samme måde i begge situationer. 

Groft sagt kan man sige, at de gav et 

samme signal, hver gang de troede, at 

de så en firkant foran en baggrund. 

Uanset om de reagerede på gestalt eller 

RDS dybdeinformationer. 

Når de gør det, er det meget nærliggende 

at konkludere, at det virkelig er 

dybdeoplevelse af verden, de fortæller 

os om. 

Et neuron = en computer? 

Det spændende er selvfølgelig, at det 

tilsyneladende er enkelte neuroner 

som denne, der befinder sig langs med 

grænsen i billedet, der afgør, hvordan 

vores bevidsthed opfatter figuren og 

dermed verden omkring os. 

Eksperimentet er på sporet af enkelte 

simple tanker, som “der står et 

træ” eller ”der ligger en kuglepen” for 

uden disse neuroners fortolkning af 

rum, ville vi nærmest ikke være i 

stand til at se objekter. 

Men eksperimentet åbner også for 

en meget interessant forståelse af, 

hvordan vores hjerne fungerer - med 

von der Heydts ord: 

- Jeg tror, at der findes masser af 

mekanismer, der bearbejder massive 

informationsmængder på mellemniveauer. 

Det er processer, som ofte er 

meget selektive og opfylder et bestemt 

formål. Hvis vi kunne finde ud af, 

hvordan de processer bliver styret, 

ville vi være nået langt i forståelsen af 

hjernen. 

Men allerede billedet af en enkelt 

neuron, der er i stand til at modtage 

input fra et begrænset antal celler i 

nethinden og derefter koordinere en 

tolkning med andre neuroner på nogle 

hundrede mikrosekunder er nyt i sin 

præcision. 

Hvis vi skal sammenligne med moderne 

elektronik, giver det også et billede 

af de enkelte neuroner, som noget 

der i kompleksitet ligner en computer 

meget mere end de ligner en transistor. 

Ikke overraskende har von der 

Heydt oplevet stor interesse fra forskere, 

der forsøger at udvikle syn og 

kunstig intelligens til robotter. 

Links: 

Den oprindelige videnskabelige beretning 

om forsøget fra tidsskriftet 

Neuron: 

http://phy.ucsf.edu/~idl/pdf_articles/Qiu_Neuron_2005.pdf 

Rüdiger von der Heydts hjemmeside: 

http://www.mb.jhu.edu/vonderheydt.asp

Gestaltteorien for synet 

Det var Max Wertheimer, der fik den 

første idé om Gestaltteorien om synet i 

1910. Han var uddannet som psykolog 

og forskede i Tyskland. Sammen med 

sine kolleger Wolfgang Köhler og Kurt 

Koffka gjorde han de første forsøg og 

formulerede den første udgave af teo- 

Eksempler på Gestaltregler for synet 

rien i Frankfurt i årene 1910 til 1914. 

Så når danskeren Rubin kunne udgive 

sin afhandling om synsoplevede 

figurer i 1915, var han i høj grad med 

til at formulere teorien. Det var Rubin, 

der opdagede en af de vigtigste regler 

i gestaltteorien, nemlig at synet automatisk 

opdeler det sete i forgrund og 

Figur 1 

Nogle af reglerne er så simple, at vi slet ikke bemærker dem til daglig. Men det 

er for eksempel en regel, at en ensfarvet sammenhængende plet opfattes som en 

enhed. Det er så indlysende, at det næsten er kedeligt, men i naturen findes der 

sjældent så klare eksempler på kontrast. Så i naturen handler reglen om, hvor 

ensartet farve en figur skal have og hvor meget kontrast den skal have i forhold 

til omverden, før vi opfatter den som en figur. Et godt eksempel er, hvordan vores 

øjne i senskumring hægter større og større felter sammen til enheder - et 

træ har ikke længere blade, men bliver til én stor skygge. 

Figur 4 og 5 

En meget interessant lov er loven om konveksitet. Vi vil hellere se konvekse end konkave flader. I billedet herunder 

ser vi for eksempel hvide cirkler i stedet for sorte trekanter. Til gengæld kan en enkelt konkav bønne 

fange vores opmærksomhed bedre end den konvekse bønne i det andet billede. 

Figur 6 og 7 

Når øjet snyder - det sker, at gestaltreglerne enten bliver forvirrede eller helt modsiger den fysiske 

virkelighed. Vi kender alle den umulige trekant. Den virker, fordi linjen i de inderste 

hjørner af trekanten altid tolkes som bagved den flade, linjen slutter i. 

Det andet billede viser, hvordan reglen om den gode fortsættelse får os til at tolke de to figurer 

baggrund - den regel som Rüdiger 

von der Heydt har vist den neurologiske 

baggrund for. 

Siden Wertheimers og Rubins arbejde 

har man fundet mange flere regler, 

se nogle eksempler på dem herunder. 

■ 

Figur 2 og 3 

En anden simpel regel - som Rubin i øvrigt formulerede 

- er, at hvis en linje eller kurve lukker sig, så 

opfattes det lukkede område som et objekt og alt 

uden om som baggrund. 




36 


Fra venstre, formand for fondens bestyrelse 

Rolf Kuhberg, professor dr. med. Jan 

Ulrik Prause, Professor M.D., PhD David 

Ben Ezra, overlæge dr. med Hans Fledelius, 

professor M.D., dr.med. Rudolf Guthoff, 

og professor, M. D., PhD Alistair 

Fielder 

Synoptik-Fondens 

hæderslegat 

uddelt for 13. gang 

Bjarne Hansen 

Traditionen tro var første søndag i november 

2007 afsat til spændende foredrag 

og uddeling af Synoptik-Fondens 

hæderslegat på Radisson SAS hotellet 

på Amager. Denne smukke efterårsdag 

var der inviteret tre internationalt 

kendte professorer som foredragsholdere 

til byen. Professor, M. D., PhD 

Alistair Fielder London holdt foredrag 

om for tidligt fødte børns syn. 

Professor M.D., PhD David Ben Ezra, 

Tel Aviv fortalte om uveitis hos børn. 

Og professor M.D., dr.med. Rudolf 

Guthoff, Rostock holdt foredrag om 

den nyeste udvikling i de såkaldt akkomodative 

intra oculære linser. 

Det hædersfulde legat på 100.000 kr. 

gik i år til overlæge dr. med Hans 

Fledelius. Professor dr. med. Jan Ulrik 

Prause motiverede valget og formand 

for fondens bestyrelse Rolf Kuhberg 

overrakte hædersprisen. 

Hans Fledelius fik primært legatet 

for sin store forskning om børns syn, 

og specielt de for tidligt fødte børns 

syn. En forskning, der nyder stor respekt 

internationalt. 

Forinden prisoverrækkelse havde legatmodtageren 

holdt et spændende og 

poetisk foredrag om syn og optik – og 

om måder at se på. De fremmødte 90 

øjenlæger og optikere fik på en 

spændende og engageret måde opdateret 

viden både om øjets udvikling 

med særlig fokus på de for tidligt 

fødte børn, og om intra oculære linser. 

Samtidig var de var med til at hædre 

den populære prisvinder. 

Formand for Synoptik-Fondens bestyrelse 

Rolf Kuhberg sluttede det vellykkede 

arrangement af med at sige 

på gensyn samme tid og sted næste år 

– første søndag i november på Radisson 

SAS hotellet ■ 

Overlæge dr. med Hans Fledelius modtager 

Synoptik-Fondens hæderslegat fra 

formanden Rolf Kuhberg

Dansk ErhvervsOptik 

tilbyder kurser i erhvervsoptik 

Nyt 1-dags kursus i erhvervsoptik 

Kurset henvender sig til optikere, der ønsker faglig 

viden til at systematisere salget af skærm- og jobbriller 

til håndværkere. 

Hvordan får du solgt de nødvendige jobbriller til 

supplement til den progressive privatbrille? 

– Og sådan skabes kontakten til virksomhederne 

i lokalsamfundet. 

Deltagerne opnår 12 kursuspoint. 

Kurserne afholdes på: 

Byggecentrum, Middelfart 

torsdag den 3. april 2008, 

kl. 10.00 – 16.00 

Scandic Hotel, Aalborg 

torsdag den 7. april 2008, 

kl. 10.00 – 16.00 

Villa Blide, Ballerup 

mandag, den 21. april 2008, 

kl. 10.00 – 16.00 

Pris: Kr. 1.600,00 excl. moms. 

Underviser Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk 

ErhvervsOptik 

Tilmelding senest fredag, den 1. februar 2008 

på fax 45 76 65 76 eller 

e-mail: deo@optikerforeningen.dk 

2-dages kursus i erhvervsoptik 

Kurset vil sætte dig i stand til at rådgive virksomhederne 

i opmåling på arbejdspladsen, samt i at 

udarbejde en politik på området. 

Vi øver praktik på Middelfart Rådhus og Ballerup 

Rådhus. 

Deltagerne opnår 32 kursuspoint 

Kurserne afholdes som internatkurser på: 


fra onsdag, den 7. maj 2008 

kl. 10.00 til torsdag, 

den 8. maj 2007, kl. 16.00. 

Byggecentrum, Ballerup 

fra onsdag den 21. maj 2008 

kl. 10.00 til torsdag, 

den 22. maj 2007 kl. 16.00 . 

Pris: Kr. 7.000,00 excl. moms. – 

Indkvartering i enkeltværelse 

Kurset er forbeholdt optikere, der har deltaget i 

Dansk ErhvervsOptiks 1-dags kursus. 

Undervisere: 

Fysioperapeut Pernille Andersen 

Belysningskonsulent Ingvar Christensen, Luxo 

Sikkerhedsleder fra de respektive kommuner 

Bjarne Hansen, jobsynskonsulent Dansk 

ErhvervsOptik 

Tilmelding senest fredag den 29. februar 2008 

på fax 45 76 65 76 eller 

e-mail: deo@optikerforeningen.dk

Generalforsamling i 

Dansk ErhvervsOptik 2008 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 

i Dansk ErhvervsOptik 

Søndag den 30. marts 2008 i DGI Byen 

i København Kl. 11.00 

Dagsorden: 

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed 

i det forløbne år. 

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder 

fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og 

revisor. 

6. Eventuelt. 

Forslag skal være foreningen i hænde senest 

21 dage før generalforsamlingen 

– det vil sige senest den 9. marts 2008. 

PRODUKT- OG BRANCHENYT 

Ny BioFlex 1 day Comfort 

med fugtgivende stof 

Den nye BioFlex 1 day Comfort fra Vision 

Care & Sauflon tilhører den nye generation 

af 1 dags kontaktlinser med det fugtgivende 

ingrediens Sodium Hyaluronate - eller 

Hyacare ® . 

BioFlex 1 Day Comfort er samtidig også produceret 

i et linsemateriale med lavere dehydrering 

end traditionelle linsematerialer. Linsen 

er den eneste 1 dags kontaktlinse på markedet, 

der kombinerer dette materiale og en 

komfort øgende “ingrediens”. - Linsen fungerer 

derfor godt på kunder med kontaktlinserelaterede 

tørre øjne, samt et godt første 

valg til mange kunder. 

Sæt ✗ i kalenderen nu 

Generalforsamling i 

Danmarks Optikerforening 2008 

Indkaldelse til ordinær generalforsamling 

i Danmarks Optikerforening 

søndag den 30. marts 2008 i DGI Byen 

i København kl. 13.00 

Dagsorden: 

1. Bestyrelsens beretning om foreningens virksomhed 

i det forløbne år. 

2. Fremlæggelse af årsregnskabet for foreningen. 

3. Godkendelse af bestyrelsens budgetforslag, herunder 

fastsættelse af kontingent og bestyrelseshonorarer. 

4. Forslag fra bestyrelsen eller medlemmerne. 

5. Valg af medlemmer til bestyrelsen, suppleanter og 

revisor. 

6. Eventuelt. 

Forslag skal være foreningen i hænde senest 

21 dage før generalforsamlingen 

– det vil sige senest den 9. marts 2008. 

To nye stelkonsulenter hos 

Brock & Michelsen 

Brock & Michelsen har ansat 

Hanne Carstensen og Lisbeth 

Falk til at præsentere samtlige 

stelkollektioner hos B&M, herunder 

franske OKO by OKO 

og hollandske YOU’s. Hanne 

Carstensen vil besøge optikerne 

på Sjælland & øerne, 

Bornholm, sydlige del af Fyn 

til og med Odense samt 

Færøerne. Lisbeth Falk vil be- 

Hanne Carstensen 

og Lisbeth Falk 

søge resten af Danmark samt Island. Lisbeth 

Falk vil samtidig være produktansvarlig for 

brillestel. 

Hanne Carstensen er 45 år, er uddannet stylist 

og har stor erfaring med mode og makeup. 

Hanne har en fortid i branchen hos bl.a. 

Essilor og A-optik, og senest har Hanne 

været salgskonsulent for GB Products by 

Gun-Britt. 

Lisbeth Falk er 36 år og har arbejdet en 

række år i forsikringsbranchen, hvor hun bl.a. 

har været Key Account Manager for storkunder. 

Senest har Lisbeth været ansat i Frie 

Funktionærer i Odense som salgs- og marketingansvarlig 

for A-kasse, fagforening og 

LønSikring.


40 

B r a n c h e n y t 

Branchenyt 

Drømmesyn 2008 

Øksnehallen, Halmtorvet 11, København vil i 

weekenden 15. og 16. marts 2008 igen 

danne den perfekte ramme for Drømmesyn. 

Messen er igen klar til at tage udfordringen 

op med at forblive Skandinaviens bedste og 

lækreste optikmesse. 

Arrangørerne har indgået et samarbejde med 

NEON, der er et af de førende event bureauer 

i Skandinavien, for at sikre de besøgende 

endnu engang får en fantastisk oplevelse 

ud over det sædvanlige. Der vil være 

loungemusik med kendte DJ’s, brilleudstilling, 

lækker dekoration af Øksnehallen og underholdning 

i løbet af weekenden gennem små 

happenings. 

Drømmesyn er en fagmesse, der ønsker at 

vise de førende mærker og produkter inden 

for brillebranchen. Drømmesyn skal ses som 

en kombination af købs- og inspirationsmesse. 

Udstillerne gør en indsats for at alle 

stande ser lækre ud og medvirker til at højne 

niveauet af messen og give de besøgende en 

unik oplevelse og inspiration. 

OCP har ansat 2 nye 

medarbejdere på kontoret 

i Brøndby 

Helle Krasnik er 

tiltrådt stillingen 

som assistent 

og kunderne vil 

møde Helle, 

når de ringer 

til OCP. 

Optiker Ove 

Christensen er 

ansat som an- 

Helle Krasnik Ove Christensen 

svarlig for den daglige drift. 

Der er traditionen tro arrangeret en lækker 

middag og efterfølgende fest, hvor alle kan 

få mulighed for at spise, feste og hygge med 

kunder og kollegaer fra branchen. 

Åbningstiderne er lørdag kl. 10.00 - 18.00 og 

søndag kl. 10.00 - 16.30. Der er gratis entre, 

og de besøgene skal registrere sig ved indgangen. 

For yderlige information: 

www.drommesyn.dk 

Ny servicechef hos 

Ciba Vision 

Anita Robertson er ansat som 

Nordic Professional Services 

Manager hos Ciba Vision. 

Anita Robertson overtager stillingen 

efter Ulrik Bengtsson, 

der har valgt at søge nye udfordringer. 

Anita er uddannet optiker, og 

hun har stor erfaring på kon- Anita Robertson 

taktlinseområdet. 

Anita Robertson kommer fra en stilling på 

S:t Eriks Øjenhospital, hvor hun har været 

ansvarlig for kontaktlinseområdet og koordinator 

på S:t Eriks Laserklinik. 

Anita arbejdsområde bliver både klinisk og 

kommerciel træning af optikere i Norden, 

samt rådgivning om linser og væsker.

Branchenyt 

Profil Optik med i Nordens største optikerkæde 

Profil Optik er solgt til den svenske Synsamkæde 

og Alipes - det nystartede investeringsselskab, 

der ejes af Inter IKEA, IKANO og 

Catella. Dermed dannes Nordens førende optikergruppe 

med godt og vel en fjerdedel af 

det nordiske marked. 

Alipes og Synsam har opkøbt 96 Profil Optikbutikker. 

De resterende 28 butikker fortsætter 

i et partnerskab. Opkøbet er konstrueret, så 

den enkelte butiksejer fortsætter som medejer 

i kæden, og Profil Optik fortsætter som selvstændig 

virksomhed i Danmark. 

”Synsam/Alipes er den rigtige partner for os, 

både på grund af den stærke iværksætterånd, 

der hersker i begge selskaber, og den stærke 

positionering, de har inden for højprofil-segmentet,” 

siger Finn Heiredal, bestyrelsesformand 

i Profil Optik. 

Profil Optik vil ekspandere yderligere 

”Vi lægger os ikke til hvile med de 126 butikker, 

som Profil Optik har i Danmark i dag. Vi 

arbejder med et strategisk landkort, der fremadrettet 

vil bestå af omkring 150 butikker. 

Med vores styrkede position, har vi et godt 

afsæt til at vokse yderligere. Og det vil vi,” 

fastslår adm. direktør Jørgen Nielsen og 

tilføjer: 

Jørgen Nielsen 

Finn Heiredal 

”Tilgangen af nye butikker vil sandsynligvis 

primært bestå i alliancer og opkøb i kendte 

rækker. Og vi kan sagtens se for os en kæde, 

hvor en del udgøres af en kapitalkæde, og en 

anden del består af associerede butikker drevet 

i et partnerskabs kædesystem – alle under 

Profil Optik navnet.” 

Den lokale forankring 

”For Profil Optik er det vigtigt, at det stadig 

er den lokale optiker, der driver forretningen 

med afsæt i det lokale marked og med den 

danske forbruger for øje. Vi har længe forfulgt 

den strategi, at vælge kvalitet frem for 

pris, og det vil der ikke blive ændret på. Vi vil 

fastholde positionen i optikbranchen, som 

den der sælger de kendte mærkevarer til den 

kvalitetsbevidste danske forbruger,” siger 

Jørgen Nielsen og fortsætter: 

”Fremtidens konkurrenceparameter er nok 

kvalitetsprodukter, service og pris, men i vores 

”optik” vil dygtige medarbejdere være 

den altoverskyggende og vigtigste parameter. 

Vi vil udvikle en ”frivillig” kapitalkæde, hvor 

vi kan tiltrække branchens bedste medarbejdere 

- indenfor detailhandel generelt og på 

optikmarkedet i særdeleshed – og gøre Profil 

Optik til Danmarks ubetinget bedste arbejdsplads. 

Vores medarbejdere skal føle stolthed 

over at være en del af den absolut mest kvalitetsbevidste 

kæde i branchen med faglighed, 

service og kvalitet i højsædet. 

B r a n c h e t n y t 



42 

K a l e n d e r e n 

K a l e n d e r 

11.-13. JANUAR 2008 

OPTI MUNICH 2008 - 10th. International 

Optics and Eyewear Exhibition. 

New Munich Trade Fair Centre, Munich. 

www.okmessen.com 

24. – 27 JANUAR 2008 

Optonordic Optikmessen, Stokholmmässen 

www.solf.nu 

23.-27. FEBRUAR 2008 

EuroShop 2008, Düsseldorf. International 

udstilling om butiksindretning. 

www.euroshop.de 

14. – 16. MARTS 2008 

Kontaktlinskongressen 2008, Aronsborgs 

Konferenshotell, Bålsta (udenfor Stockholm) 

www.kontaktlinskongressen.se 

info@sklf.se 

15.-16. MARTS 2008 

”Drømme-Syn”, Øksnehallen, København. 

www.drommesyn.dk 

30. MARTS 2008 

Generalforsamling i Dansk ErhvervsOptik 

DGI Byen i København Kl. 11.00 

30. MARTS 2008 

Generalforsamling i Danmarks Optikerforening 

DGI Byen i København Kl. 13.00 

11. – 13. APRIL 2008 

International Vision Expo East 2008 

New York 

www.visionexpoeast.com 

9. – 12 MAJ 2008 

MIDO 2008. International messe for optik, 

optometri og oftalmologi 

Rho-Pero Udstillings kompleks 

www.mido.it 

29.MAJ – 1.JUNI 2008 

BCLABirmingham, U.K. 

www.bcla.org.uk 

3. – 5. OKTOBER 2008 

International Vision Expo West 2008 

Las Vegas. 

www.visionexpowest.com 

31. OKTOBER – 3. NOVEMBER 2008 

SILMO 2008. International messe for briller 

og optik. Porte de Versailles, Paris. 

Promosalons. Tel. 33936266. 

www.silmo.fr 

2. NOVEMBER 2008 

Synoptik-Fondens seminar for øjenlæger og 

optikere. 

www.synoptik-fonden.dk 

6. - 8. NOVEMBER 2008 

Hong Kong Optical Fair. Hong Kong 

Convention & Exhibition Centre. 

www.hkopticalfair.com 

K u r s u s k a l e n d e r 

Tilmelding til DOKS arrangementer til Merete Schmitz, Asylgade 1B, 

4000 Roskilde, tlf.: 46 32 74 24, fax: 46 32 74 12, 

E-mail: merete.schmitz@get2net.dk 

29. JANUAR 2008 

Journalføring og optikeransvar 

Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.) 

TEC - Frederiksberg, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 

30. JANUAR 2008 

Journalføring og optikeransvar 

Anette Brandstrup (KL-optiker, MSc.Optom.) 

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org 

4. MARTS 2008 

Dyslexi og hørelse 

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) 


5. MARTS 2008 

Dyslexi og hørelse 

Kjeld Johansen (Ph.d., MSc.) 


3. APRIL 2008 

Dansk ErhvervsOptik. 

1-dags kursus i erhvervsoptik 


7. APRIL 2008 



Scandic Aalborg 

15. APRIL 2008 

Kontaktlinsevæsker 


16. APRIL 2008 

Kontaktlinsevæsker 


21. APRIL 2008 



Villa Blide, Ballerup 

7. – 8. MAJ 2008 




21. – 22. MAJ 2008 




2. JUNI 2008 

Materialelære - brillestel 


3. JUNI 2008 

Materialelære - brillestel 


26. AUGUST 2008 

Tooties 


27. AUGUST 2008 

Tooties 

Optikerhøjskolen - Randers, aftenkursus. DO/DOKS, http://doks.org

A d rr e s s e r r o g t e l e f o n n u m r ee 

O P T I K E R E N 

DANMARKS OPTIKERFORENING 

Sekretariatet, Vester Voldgade 96, 3. th., 1552 København V, 

tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid: 9-16, fredag 9-15. 

E-mail: do@optikerforeningen.dk. Web: www.optikerforeningen.dk 

Arbejdende formand Per Michael Larsen, kontorchef Jette R. Møller 

Bestyrelsen: 

Formand: Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37, 

Næstformand: Steen Saust tlf. 70 20 99 98, 

Hans Aagaard, tlf. 86 32 63 22, 

Henrik Petersen, tlf. 58 53 13 70, Erik Sewerin, tlf. 44 97 05 06, 

Jens Sommer, tlf. 38 87 82 77. 

DANSK ERHVERVSOPTIK 


tlf. 45 16 26 80. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: deo@optikerforeningen.dk. Web: www.jobbriller.dk 

Bestyrelsen: 

Formand: Michael Bruun, tlf. 48 79 66 30, 

Næstformand: Gert Larsen, tlf. 47 77 12 13, 

Hans Jacobsen, tlf. 59 43 37 72, Jens Malmborg, tlf. 48 24 72 70. 

OPTIKERFAGETS FÆLLESUDVALG 


tlf. 45 86 15 33. Fax 45 76 65 76. Telefontid 9-16, fredag 9-15 

E-mail: ds@optikerforeningen.dk 

Formand: Anette Pedersen, tlf. 35 47 34 00 

Sekretær: Dorthe Stadsgaard 

Arbejdsgiverrepræsentanter i fællesudvalg: 

Næstformand: Steen Saust, tlf. 70 20 99 98, 

Thomas Østergaard Pedersen, tlf. 35 85 24 29, 

Per Michael Larsen, tlf. 62 20 12 37 / 20 28 82 37 

KONSULENT TJENESTEN 

Bjarne Hansen, tlf. 45 86 15 33 eller tlf. 62 20 96 99 

OPTIKBRANCHENS LEVERANDØRFORENING 

Formand: Direktør Lasse Nielsen, sekretariatet: Advokat Christiane 

Schaumburg, Hammerensgade 6, 2., 1267 København K, 

tlf. 33 36 05 60, fax 33 36 05 65 

DANSK OPTOMETRI OG KONTAKTLINSESELSKAB 

Formand: Steen Saust, Byvangen 14, 3550 Slangerup, tlf. 70 20 99 98 

URMAGERNES OG OPTIKERNES LANDSSAMMENSLUTNING 

Tid & Syn 

Formand: Anette Pedersen 

Upsalagade 20, 4. 2100 København Ø 

Tlf. 35 47 34 00, fax 35 47 34 90 

TEC – TEKNISK ERHVERVSSKOLE CENTER 

Optometriafdelingen, Nordre Fasanvej 27, 2000 Frederiksberg 

Tlf. 38 17 73 51, fax 38 17 73 55 

OPTIKERHØJSKOLEN 

Vester Allé 26, 8900 Randers. 

Tlf. 8710 0474, fax 8710 0433 

www.optikerskolen.dk 

ØJENFORENINGEN VÆRN OM SYNET 

Ny Kongensgade 20, 1., 1557 København V 

Tlf. 33 69 11 00, fax 33 69 11 01 

DET DANSKE OPTIKMUSEUM 

Formand Pia Nygaard, Bilstrupvej 73, 7800 Skive 

Tlf. 97 52 32 05. Bankkontonummer: 9260 265-57-32945. 

REDAKTION: 

Danmarks Optikerforening 

Vester Voldgade 96, 3. th. 

1552 København V 

Tlf. 45 86 15 33 

Fax 45 76 65 76 

E-mail: optikeren@optikerforeningen.dk 

Redaktør: Bjarne Hansen 

Kontor: Tlf. 45 16 26 99 

E-mail: bjh@optikerforeningen.dk 

ANNONCEBESTILLING: 

DG Media as 

Rådhustorvet 4, 3. sal 

DK-7100 Vejle 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 57 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANNONCEMATERIALE SENDES TIL: 

DG Media as 

Rådhustorvet 4, 3. sal 

DK-7100 Vejle 

Telefon (+45) 70 27 11 55 

Fax (+45) 70 27 11 57 

e-mail: epost@dgmedia.dk 

ANSVARLIG OVERFOR PRESSELOVEN: 

Per Michael Larsen, formand for 

Danmarks Optikerforening 

ÅRSABONNEMENT: 

6 numre, kr. 350,- excl. moms + porto. 

LAYOUT, PRODUKTION OG TRYK: 

LARSEN + LARSEN 

Box 37 

Birketoften 22 

3500 Værløse 

Tlf. 44 44 19 95 

E-mail: jorgen@larsen-larsen.dk 

Eftertryk af bladets artikelstof er kun 

tilladt med skriftlig tilladelse. 

Næste nummer af OPTIKEREN (nr. 2, 2008) 

udkommer 27.04.2008. 

Stof til dette nummer skal være redaktionen 

i hænde senest den 08.01.2008. 

Annoncer til dette nummer skal være 

LARSEN + LARSEN i hænde senest den 

10.02.2008. 

K a l e n d e r e n

OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?