OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening

Gestaltteorien for synet
Det var Max Wertheimer, der fik den
første idé om Gestaltteorien om synet i
1910. Han var uddannet som psykolog
og forskede i Tyskland. Sammen med
sine kolleger Wolfgang Köhler og Kurt
Koffka gjorde han de første forsøg og
formulerede den første udgave af teo-
Eksempler på Gestaltregler for synet
rien i Frankfurt i årene 1910 til 1914.
Så når danskeren Rubin kunne udgive
sin afhandling om synsoplevede
figurer i 1915, var han i høj grad med
til at formulere teorien. Det var Rubin,
der opdagede en af de vigtigste regler
i gestaltteorien, nemlig at synet automatisk
opdeler det sete i forgrund og
Figur 1
Nogle af reglerne er så simple, at vi slet ikke bemærker dem til daglig. Men det
er for eksempel en regel, at en ensfarvet sammenhængende plet opfattes som en
enhed. Det er så indlysende, at det næsten er kedeligt, men i naturen findes der
sjældent så klare eksempler på kontrast. Så i naturen handler reglen om, hvor
ensartet farve en figur skal have og hvor meget kontrast den skal have i forhold
til omverden, før vi opfatter den som en figur. Et godt eksempel er, hvordan vores
øjne i senskumring hægter større og større felter sammen til enheder - et
træ har ikke længere blade, men bliver til én stor skygge.
Figur 4 og 5
En meget interessant lov er loven om konveksitet. Vi vil hellere se konvekse end konkave flader. I billedet herunder
ser vi for eksempel hvide cirkler i stedet for sorte trekanter. Til gengæld kan en enkelt konkav bønne
fange vores opmærksomhed bedre end den konvekse bønne i det andet billede.
Figur 6 og 7
Når øjet snyder - det sker, at gestaltreglerne enten bliver forvirrede eller helt modsiger den fysiske
virkelighed. Vi kender alle den umulige trekant. Den virker, fordi linjen i de inderste
hjørner af trekanten altid tolkes som bagved den flade, linjen slutter i.
Det andet billede viser, hvordan reglen om den gode fortsættelse får os til at tolke de to figurer
baggrund - den regel som Rüdiger
von der Heydt har vist den neurologiske
baggrund for.
Siden Wertheimers og Rubins arbejde
har man fundet mange flere regler,
se nogle eksempler på dem herunder.
■
Figur 2 og 3
En anden simpel regel - som Rubin i øvrigt formulerede
- er, at hvis en linje eller kurve lukker sig, så
opfattes det lukkede område som et objekt og alt
uden om som baggrund.
F a g l i g t s t o f
OPTIKEREN 1 . 2008 35