OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening
OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening
OPTIKEREN - Danmarks Optikerforening
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
<strong>OPTIKEREN</strong> 1 . 2008<br />
32<br />
F a g l i g t s t o f<br />
Vores syns opfattelse af<br />
rum er en af de centrale<br />
tolkninger af vores omverden.<br />
Nye undersøgelser har<br />
vist, at denne rumlighed<br />
sandsynligvis bliver dannet<br />
af enkelte neuroner,<br />
der reagerer på simple<br />
træk i det sete.<br />
Af Jan Skøt<br />
“Vi kan måle, at hvordan en enkelt<br />
nervecelle reagerer på en specifik stimulation<br />
af synet. Og vi kan vise,<br />
hvordan den ændrer sin reaktion på<br />
grund af noget andre nerveceller kan<br />
se, som den ikke selv kan se. Men<br />
hvordan det kan lade sig gøre, er stadig<br />
noget mystisk”.<br />
Rüdiger von der Heydt, professor i<br />
neurofysiologi på Mind/Brain Institute,<br />
Johns Hopkins University.<br />
Hvordan forstår vi vores omgivelser?<br />
Hvordan kan lys, der falder ind i<br />
vores øjne bliver til en tredimensional<br />
forståelse af verden inde i vores hoved?<br />
Er der en mystisk sjælelig proces<br />
eller bare biologisk mekanik?<br />
Mennesket har tænkt over det meget<br />
længe. Svar har vi ikke fundet, men af<br />
og til dukker der uhyre tankevækkende<br />
eksperimenter op, som det Rüdiger<br />
von der Heydt fra Johns Hopkins<br />
University har lavet. Eksperimentet<br />
handler om, hvordan vi ser og synes<br />
at vise, at enkelte neuroners tolkning<br />
af meget specifikke elementer<br />
ved et todimensionalt billede er basis<br />
for vores oplevelse af en tredimensional<br />
verden.<br />
Eksperimentet antyder også en<br />
Jan Skøt<br />
Oprindeligt uddannet som cand.<br />
phil. i nordisk litteratur fra<br />
Århus Universitet. Har arbejdet<br />
som freelancejournalist siden<br />
1988. Laver i øjeblikket radio for<br />
Harddisken på DR’s P1 og skriver<br />
for Ingeniøren, Politiken,<br />
Samvirke og en række andre<br />
blade og magasiner.<br />
HVAD<br />
HJERNEN<br />
SER<br />
spændende indsigt i, hvordan hjernen<br />
virker helt nede på celleniveau.<br />
Enkelte neuroner i abehjerner<br />
Det har længe været klart, at hvis vi<br />
skulle nå større indsigt i tankers opståen,<br />
så ville en af de bedste veje<br />
være målinger af enkelte neuroner.<br />
Men eftersom teknologien i øjeblikket<br />
kræver, at man åbner hjerneskallen og<br />
indfører adskillige mikroskopiske nåle<br />
- oven i købet er man nødt til at gøre<br />
det flere gange for at finde de rigtige<br />
neuroner - så er det ikke noget, man<br />
kan gøre med mennesker.<br />
I stedet har von der Heydt lavet forsøget<br />
med makakaber, som har et fortræffeligt<br />
syn og ofte bruges til denne<br />
type undersøgelser. Der er flere spidsfindige<br />
elementer, der skal være i orden,<br />
før forsøget virker:<br />
Von der Heydt undersøgte neuroner<br />
i den del af hjernebarken, hvor man<br />
ved, at synsindtryk bearbejdes. Hver<br />
neuron registrerer kun signaler fra et<br />
bestemt lille udsnit af synscellerne i<br />
nethinden - neuronen “ser” kun indenfor<br />
dette synsområde, det såkaldte<br />
receptive field.<br />
Når den udvalgte neuron først er<br />
blevet kalibreret, så man præcist kender<br />
dette område, er det muligt at stimulere<br />
det. Man kan vise et billede,<br />
hvor man præcist ved hvilken del af<br />
billedet, den målte neuron reagerer på.<br />
Ved hjælp af kameraer, der optager<br />
abens øjenbevægelser, kan man sikre<br />
sig, at den har kigget på det rigtige<br />
sted i det øjeblik, hvor man måler.<br />
Uden alle disse forholdsregler er det<br />
reelt umuligt at sige, om de målte reaktioner<br />
har noget med billedet at<br />
gøre.<br />
Det er en temmelig avanceret forsøgsform,<br />
men den er fuldstændig afhængig<br />
af en lille og aktiv abes opmærksomhed<br />
på det rigtige sted:<br />
- Vi er nødt til at træne aberne, så de<br />
fokuserer på det samme sted tilstrækkeligt<br />
længe. De skal fiksere stedet til<br />
deres hjernebark er færdig med at bearbejde<br />
indtrykket - forklarer von der<br />
Heydt - Vi træner dem til at fiksere<br />
ved at belønne dem med for eksempel<br />
en dråbe frugtjuice for en rigtigt udført<br />
opgave.<br />
Aberne sidder foran en computerskærm,<br />
hvor billederne kan vises med<br />
den nødvendige præcision.<br />
Gestaltning af et rum<br />
Det von der Heydt har undersøgt er<br />
en af de mest fundamentale måder,<br />
vores syn tolker et rum på. Det blev<br />
første gang beskrevet af den danske<br />
psykolog Edgar Rubin - hans disputats<br />
“Synsoplevede figurer” fra 1915 er<br />
en del af grundlaget for von der<br />
Heydts forskning.<br />
Rubins iagttagelser er en del af gestaltteorien<br />
om oplevelse. Dens grundlæggende<br />
idé er, at helheden er større<br />
end de enkelte dele - delene gestalter<br />
eller danner en helhed.<br />
For eksempel ser vi ikke en hel<br />
masse prikker på række som en hel<br />
masse prikker på række, men som en<br />
linje.<br />
Når vi taler om rumlighed, så er en<br />
af de centrale iagttagelser, at vi deler<br />
synsoplevelsen op i baggrund og figurer.<br />
Og hvis der er flere figurer, der<br />
dækker for hinanden, er det afgørende,<br />
hvordan vi tolker grænsen mellem<br />
dem.<br />
Hvis vi for eksempel har to træer,<br />
hvor det ene står foran det andet (se illustration)<br />
så ser vi ikke et rundt træ<br />
og et bananformet træ - vi ser et rundt<br />
træ, der står foran et andet træ med en<br />
muligvis symmetrisk krone. Tolkningen<br />
bestemmes af, at vi oplever grænsen<br />
mellem de to træer, som tilhørende<br />
det forreste træ - det er en afgræns-