Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

deenheder samt foderværdien i de seneste tre års forsøg med majssorter til helsæd fremgår af tabel 4 og figur 4. Sorter i afprøvning til kernemajs i 2010 er der anlagt fem forsøg med majssorter til kernemajs. Det er kun tre forsøg, der har givet brugbare resultater. af de tre forsøg er et forsøg gennemført på nordfyn, et i Sydjylland og et i Midtjylland. Forsøgene er gennemført på Jb 1 til 5. Forfrugten er majs i to forsøg og korn i et forsøg. to forsøg er tilført husdyrgødning, og et forsøg er tilført kompost. Forsøgene er gødsket efter Plantedirektoratets normer for kvælstof til kernemajs. Det er tilstræbt at så 10 frø pr. m 2 . Forsøgene er sået fra 28. april til 4. maj og er høstet fra 31. oktober til 11. november. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 5. i to forsøg har der været tendens til lejesæd. Mest lejesæd er registreret i sorterne kaspian og Yukon. til kernemajs er det vigtigt, at sorterne har en god standfasthed, da kernemajs høstes Tabel 5. Majssorter til kernemajs. (U4) Majs Planter pr. m 2 Plante- højde, cm kar. for lejesæd 1) Pct. planter med sideskud Pct. kolbernedknækket Pct. kolber med blottet spids øje- plet, pct. dæk- ning af blade 2) bladplet, pct. dækning af blade 2) Majs tre til fire uger senere end helsæd. Der har været nedknækning af kolber i flere sorter, uden dog at være knækket helt af. Mest nedknækning af kolberne har der været i sorten kaspian. i et forsøg er fem procent af kolberne knækket helt af i sorterne kaspian og Yukon. i de øvrige forsøg og sorter er der ikke knækket kolber helt af. Sorternes evne til at dække kernerne med svøbblade varierer fra 3 til 100 procent. Sorterne Lapriora, kaspian, Coleen og kXa 7014 har haft flest udækkede kolbespidser. udækkede kolbespidser kan øge risikoen for angreb af Fusarium i kolben. Lige før høst har der været bladplet på bladene over kolben på alle sorter. Mest bladplet er der på Coryphee, kaspian og Coleen. Mindst bladplet er der på klaymore, nk Falkone, nk ravello og Lg 30222. Der er registreret sporadiske forekomster af øjeplet på flere af sorterne ved høst. Sorterne klaymore, nk Falkone og nk ravello er mindst angrebet af bladplet og øjeplet og må betragtes som de mest resistente sorter mod bladsvampe. Pct. vand i tkv kerne 3) Fusarium, µg pr. kg tørstof DOn Zea råprotein Pct. af tørstof råfedt eFOS svin Fesv pr. 100 kg tørstof udbytte og mer- udb. pr. ha hkg kerne 3) hkg kerne, netto4) Fesv 2010. 3 forsøg 1 fs. 1 fs. Lapriora 8,5 223 1 1 7 74 0,2 4 41,7 208 459 6 10,0 5,2 91,7 145,5 77,7 60,7 9.610 Patrick 9,6 227 0 2 1 18 0,3 4 41,9 226 2.227 28 9,4 4,1 90,2 138,7 -1,2 -1,1 -597 klaymore 8,9 245 0 3 0 28 0,3 1 41,8 233 328 10 10,2 4,2 90,5 141,8 -0,5 -0,5 -316 Lg 3181 9,6 227 0 3 32 66 0 3 41,4 210 1.087 12 10,0 4,0 90,2 140,4 -4,4 -3,3 -858 award 9,2 242 0 1 3 9 0,2 2 45,1 222 219 6 9,1 4,1 90,8 140,3 -1,7 -3,5 -552 Coryphee 8,9 242 0 14 1 57 0,2 5 42,1 239 286 3 10,0 4,5 91,2 142,9 1,6 1,0 13 kaspian 9,5 223 2 0 94 100 0,3 6 36,6 255 968 17 9,1 3,7 91,0 140,8 -2,5 1,2 -613 Mixxture 8,9 238 0 4 2 22 0 4 44,3 220 67 0 9,2 4,1 90,3 139,3 -1,7 -3,0 -612 Yukon 9,6 237 2 1 15 23 0 4 37,4 220 477 93 8,4 4,1 88,6 136,8 -1 1,9 -700 ricardinio 9,6 267 0 1 1 34 0 2 49,6 191 0 0 9,9 4,4 88,0 136,6 -13,8 -14,9 -2.186 nk Falkone 9,4 225 0 5 2 65 0,2 1 45,6 196 76 0 9,6 4,7 88,1 138,2 -3,6 -5,2 -909 nk ravello 9,5 240 0 13 1 51 0 1 44,7 204 107 0 10,3 4,5 91,1 142,8 -3,6 -4,6 -622 amagrano 9,5 247 0 0 0 55 0 4 44,7 229 400 6 9,5 5,0 88,3 137,6 6,7 3,1 260 Lg 30222 9,4 230 0 0 9 22 1 1 45,5 205 68 0 9,9 4,4 89,8 140,0 -0,6 -2,9 -438 aritzo 9,4 222 1 3 18 3 0 3 41,2 226 2.043 27 8,4 4,4 89,7 140,6 -0,7 -0,2 -405 Pr39v43 9,3 223 0 5 1 37 0,2 2 42,4 236 787 3 9,3 4,2 88,4 136,0 0,8 0,2 -533 Coleen 9,8 250 0 3 0 91 0 5 49,7 178 507 4 9,8 4,4 89,5 137,8 -15,6 -16,3 -2.342 LZM159/87 8,9 230 1 7 15 10 0 3 43,0 231 596 11 8,3 4,3 89,3 140,3 0,8 -0,2 -248 kXa 7014 8,9 230 1 4 1 88 0,2 2 43,4 262 694 4 10,0 4,7 88,3 136,1 5,9 3,4 66 LSD 9,0 1) Skala 1-10, 10 = helt i leje. 2) Pct. dækning af blade over øverste kolbe. 3) Med 15 pct. vand. 4) Hkg kerne med 15 pct. vand korrigeret for energiomkostninger til tørring. Der er regnet med 1,15 kr. i energiomkostninger pr. hkg kerne med 15 pct. vand for hver procent nedtørring til 15 pct. vand og 140 kr. pr. hkg kerne med 15 pct. vand. 373
Majs 374 Kernemajs 2009-2010, kølige forhold FEsv pr. 100 kg tørstof 134 LG 3181 (41,5) Lapriora (41,8) Patrick (42,2) Coryphee (43,5) Klaymore (44,5) NK Ravello (45,5) NK Falkone (45,5) Award (45,9) LG 30222 (47,0) Ricardinio (48,9) 138 142 146 150 40 60 80 100 Udbytte pr. ha 120 Kernemajs 2009-2010, lune forhold FEsv pr. 100 kg tørstof 134 Klaymore (33,7) Lapriora (34,3) Coryphee (34,7) LG 3181 (34,8) Patrick (35,7) NK Ravello (36,9) NK Falkone (38,8) Award (39,1) LG 30222 (39,5) Ricardinio (39,9) 138 142 146 150 40 60 80 Udbytte pr. ha 100 120 Udbytte, hkg kerne pr. ha (m. 15 pct. vand) Udbytte, 100 FEsv pr. ha FEsv pr. 100 kg tørstof Figur 5. Majssorter til kernemajs 2009 og 2010. Figuren nederst viser resultater fra fem forsøg under lune forhold på Lolland, Fyn og i Sydjylland. Figuren øverst viser resultater fra tre forsøg under kølige forhold, dvs. forsøgene i Brædstrup og Randers. Tallet i parentes efter sortsnavnet er vandprocenten i kernerne ved høst. Tabel 6. Oversigt over flere års forsøg med majssorter til kernemajs Majs Pct. vand i kerner Fesv pr. 100 kg tørstof Forholdstal for udbytte Fesv Forholdstal for udbytte, hkg kerne pr. ha 1) 2009 2010 2009 2010 2009 2010 2009 2010 Antal forsøg Lapriora, 5 3 3 3 3 3 5 3 hkg pr. ha - - - - 10.951 9.610 84,5 77,7 Lapriora 33,6 41,7 147,8 145,5 100 100 100 100 Coryphee 34,7 42,1 144,5 142,9 91 100 98 102 klaymore 34,2 41,8 141,2 141,8 94 97 103 99 Lg 30222 39,3 45,5 144,5 140,0 99 95 105 99 award 38,5 45,1 140,9 140,3 96 94 104 98 Patrick 35,2 41,9 139,8 138,7 88 94 99 98 nk Falkone 37,9 45,6 143,3 138,2 94 91 103 95 nk ravello 35,9 44,7 144,3 142,8 87 94 97 95 Lg 3181 34,2 41,4 139,9 140,4 97 91 107 94 ricardinio 38,1 49,6 140,4 136,6 97 77 107 82 amagrano - 44,7 - 137,6 - 103 - 109 kXa 7014 - 43,4 - 136,1 - 101 - 108 LZM159/87 - 43,0 - 140,3 - 97 - 101 Pr39v43 - 42,4 - 136,0 - 94 - 101 aritzo - 41,2 - 140,6 - 96 - 99 Yukon - 37,4 - 136,8 - 93 - 99 Mixxture - 44,3 - 139,3 - 94 - 98 kaspian - 36,6 - 140,8 - 94 - 97 Coleen - 49,7 - 137,8 - 76 - 80 1) af kerne med 15 pct. vand. vandindholdet i kernerne ved høst har været lavest i sorterne kaspian og Yukon. Disse sorter må derfor betragtes som de tidligste. i forsøgene analyseres sorterne for indhold af fusariumtoksinerne DOn og Zea i kernerne. Detektionsgrænsen for DOn og Zea er henholdsvis 50 og 5 µg pr. kg tørstof. grænseværdien i fuld- Billedet viser en forsøgsmejetærsker, monteret med et plukkebord til høst af kernemajs. I forhold til høst med almindeligt skærebord til korn giver høst med plukkebord mindre spild, færre kernebeskadigelser, mindre snavs i mejetærskeren og en større høstkapacitet. Forsøgene med kernemajs i 2010 er høstet med plukkebord. (Foto: Peter Frøjk, Forsøgsvirksomheden Ytteborg).
Page 1 and 2: Majs - kernemajs og kolbemajs Tidli
Page 3 and 4: Majs - plantebeskyttelse Radrensnin
Page 5 and 6: Majs 1971 til 1990. i forhold til n
Page 7 and 8: Majs Tabel 2. Fortsat Majs 366 Pct.
Page 9 and 10: Majs Tabel 3. Majssorter til helsæ
Page 11 and 12: Majs Sildige Middeltidlige Tidlige
Page 13: Majs Tabel 4. Oversigt over flere
Page 17 and 18: Majs Tabel 7. Plantetal til kernema
Page 19 and 20: Majs Tabel 9. Stigende mængder kal
Page 21 and 22: Majs Tabel 11. Kvæggylle og startg
Page 23 and 24: Majs end sammenhængen mellem vande
Page 25 and 26: Majs Vanding Af seniorforsker Mathi
Page 27 and 28: Majs Ukrudtsmængden i ubehandlet p
Page 29 and 30: Majs Nødvendig dosering Der er gen
Page 31 and 32: Majs • at såmaskinen skal indsti
Page 33 and 34: Majs Tabel 18. Efterafgrøder og uk
Page 35 and 36: Majs Majshalvmøllets larve (Ostrin
Page 37 and 38: Majs nogle af forsøgsleddene. resu
Page 39 and 40: Majs I forsøget i tabel 23 har der
Page 41 and 42: Majs Tabel 24. Høsttider i majs ti
Page 43 and 44: Majs Tabel 25. Høsttider i majs ti
Page 45: Majs gende fra første til sidste h

Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?