Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo
Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo
Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
Nettoudbytte, hkg pr. ha<br />
Pct. vand i kerner<br />
Plantetal i <strong>kernemajs</strong>, 2007-2010<br />
y = -0,8594 x 2 y = -0,8689 x<br />
+ 14,171x<br />
2 90<br />
80<br />
70<br />
60<br />
+ 16,667x<br />
50<br />
40<br />
30<br />
20<br />
10<br />
0<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12<br />
Planter pr. m2 46<br />
44<br />
42<br />
40<br />
38<br />
36<br />
34<br />
32<br />
0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12<br />
Planter pr. m 2<br />
Kølige lokaliteter (8 forsøg)<br />
Lune lokaliteter (10 forsøg)<br />
Tabel 8. Stigende mængder kvælstof <strong>til</strong> majshelsæd. (U7, U8)<br />
2005-2009 2010<br />
Majs<br />
Figur 7. Plantetal <strong>til</strong> <strong>kernemajs</strong>, 18 forsøg 2007<br />
<strong>til</strong> 2010. Forsøgene er delt op i otte forsøg på<br />
kølige lokaliteter i Midtjylland <strong>og</strong> i ti forsøg på<br />
lune lokaliteter på Øerne <strong>og</strong> i Sydjylland. Øverste<br />
figur viser nettoudbyttet af kerner med 15<br />
procent vand. Nederste figur viser vandindholdet<br />
i kernerne ved høst. Der er regnet med 700<br />
kr. pr. unit med 50.000 frø, 140 kr. pr. hkg <strong>og</strong> 90<br />
procent markspiring.<br />
udbyttet i forsøgsleddet, der kun er <strong>til</strong>ført startgødning,<br />
er meget stort. Der er høstet 117,4 afgrødeenheder<br />
pr. ha ved en <strong>til</strong>førsel af kun 9<br />
kg kvælstof pr. ha. bortførslen af kvælstof er<br />
beregnet <strong>til</strong> 167 kg kvælstof pr. ha. Se tabel 8.<br />
Det viser dels, at jorden har været i stand <strong>til</strong> at<br />
s<strong>til</strong>le en meget stor mængde kvælstof <strong>til</strong> rådighed<br />
for afgrøden, dels at majshelsæd er god <strong>til</strong><br />
at udnytte denne kvælstofmængde. kvælstoffrigørelsen<br />
fra jorden sker primært i vækstperioden,<br />
idet det målte n-min indhold om foråret<br />
ved vækstperiodens start kun har været 51 kg<br />
kvælstof pr. ha.<br />
Merudbyttet for at <strong>til</strong>dele kvælstof i handelsgødning<br />
er beskedent. Der er beregnet en optimal<br />
kvælstofmængde på 80 kg kvælstof pr. ha<br />
inklusive den <strong>til</strong>førte mængde kvælstof i startgødning<br />
i form af handelsgødning.<br />
Stigende mængder kvælstof har kun en be-<br />
Majshelsæd<br />
Procent<br />
råprotein i<br />
tørstof<br />
udb. <strong>og</strong><br />
merudb.,<br />
a.e. 1) Forfrugt korn<br />
pr. ha<br />
Procent<br />
råprotein i<br />
tørstof<br />
udbytte,<br />
høstet<br />
kg n pr. ha<br />
udb. <strong>og</strong><br />
2)<br />
merudb., neL20 a.e. pr. ha<br />
nettomerudb.,<br />
neL a.e. 20<br />
pr. ha<br />
Antal forsøg 11 11 4 4 4 4<br />
grundgødet 7,7 123,7 8,2 167 117,4 -<br />
50 n 8,1 7,8 8,7 181 2,0 -1,5<br />
100 n 8,3 10,2 8,8 192 7,8 2,1<br />
150 n 8,4 8,9 9,0 198 7,5 -0,3<br />
200 n 8,5 10,9 9,2 199 5,5 -4,4<br />
250 n 8,5 9,7 9,2 200 6,8 -7,0<br />
LSD ns<br />
2005-2009 2010<br />
Gns. N-min i rodzonen, kg N pr. ha 33 (18-60) 51 (33-68)<br />
Gns. opt. N-mængder, kg N pr. ha 83 (24-163) 80 (20-182)<br />
Gns. merudb. ved opt., hkg pr. ha 9,2 (0-18,2) 9,4 (0-26,6)<br />
1) angivelse af udbytte <strong>og</strong> beregning af optimum er i a.e. baseret på den skandinaviske foderenhed.<br />
2) beregning af optimum er foretaget ud fra udbyttet baseret på norFor foderenheder.<br />
377
Change language