Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo

More documents

Recommendations

Info

land og fire i Sønderjylland. Markerne er sået i første halvdel af maj. ved såning er marken tilført 7 til 14 kg fosfor pr. ha og 15 til 40 kg kvælstof pr. ha i startgødning. Der er anvendt nP 20-10-0 m. S eller lignende startgødninger som startgødning. i alle marker er der tilført en betydelig mængde husdyrgødning. i 12 ud af de 18 demonstrationer i 2010 er der registreret forskelle i plantehøjde og karakter for planteudvikling i striber med startgødning i forhold til striber uden startgødning. i de seks andre marker er der ikke registreret effekt af startgødningen. i 2006 blev der registreret forskelle i højden i seks ud af 12 marker. i tabel 12 er sammenstillet data for henholdsvis de seks marker uden registreret effekt og de tolv marker med effekt af startgødningen. Forskellen i plantehøjde er i 2010 målt til 12 cm i marker med effekt af startgødning. Forskelle i såbedets fugtighed og bedømmelsen af strukturen i såbedet mellem marker uden og med effekt af startgødning kan ikke umiddelbart forklare forskellen i effekten af startgødning. udslaget for startgødning er betydeligt større i 2010 end i 2009. Det kan forklares med et koldere vejr i maj i forhold til året før. i de seks marker uden udslag for startgødning i 2010 er fosfortallet bestemt til 6,2, mens det er bestemt til 4,9 i de 12 marker med udslag for startgødning. en lignende forskel blev observeret i 2009. indholdet af vandekstraherbart fosfor er i 2010 også lavest i demonstrationer uden udslag for startgødning, men det var ikke tilfældet i 2009. Majs i 2010 er indholdet af plantenæringsstoffer bestemt i en planteprøve, udtaget i slutningen af juni. indholdet af fosfor i forsøgsleddet uden startgødning er lavest i de 12 marker med udslag for startgødning. i figur 8 er forskellen i højden mellem planter med startgødning og planter uden startgødning vist for demonstrationer i både 2009 og 2010 som funktion af fosfortallet. Der er en statistisk sikker sammenhæng mellem fosfortallet og forskellen i plantehøjde. Sammenhængen mellem fosfortallet og plantehøjden er betydeligt bedre Tabel 12. Monitering af effekt af startgødning i majshelsæd, 2009 og 2010. (U11) Majs antal marker karakter for planteudvikling 1) , juni uden startgødning med startgødnng Plantehøjde, juni, cm uden startgødning med startgødnng E�ekt af startgødning på højden af majs Pct. ler Pct. humus reaktionstal Fosfortal Fosforindhold, målt i vand, mg pr. kg jord R² = 0,42 0 0 2 4 6 8 10 Såbed, fugtighed Pct. fosfor i planteprøve uden startgødning 18 demonstrationer 2010 uden forskel i plantehøjde 6 9 9 128 125 6 3,2 5,9 6,2 15,9 8,3 0,41 Med forskel i plantehøjde 12 6 8 70 82 5 3,8 5,9 4,7 10,1 7,4 0,34 12 demonstrationer 2009 uden forskel i plantehøjde 6 9,7 9,7 52 52 5,0 3,3 5,7 6,1 12,3 7,8 - Med forskel i plantehøjde 6 8,5 10,0 35 43 7,9 2,8 6,4 4,9 14,1 8,7 - 30 demonstrationer 2009-2010 uden forskel i plantehøjde 12 9,3 9,1 90 88 5,7 3,3 5,8 6,2 14,1 8,1 - Med forskel i plantehøjde 18 6,8 8,4 58 69 5,9 3,4 6,0 4,7 11,4 7,8 - 1) Skala 0-10, 10 = planter i bedst vækst. Højdeforskel, cm 30 25 20 15 10 5 Fosfortal, Pt Figur 8. Sammenhæng mellem fosfortallet og forskellen i plantehøjde i striber med og uden startgødning. 381
Majs end sammenhængen mellem vandekstraherbart fosfor og plantehøjden. indholdet af fosfor i jorden, ekstraheret med natriumhydrogenbikarbonat (fosfortallet), er korreleret med såvel indholdet af totalfosfor (r 2 = 0,62, p < 0,001) i jord som indholdet af vandekstraherbart fosfor (r 2 = 0,29, p < 0,001). resultaterne tyder ikke på, at vandekstraherbart fosfor giver en bedre anvisning af behovet for startgødning end fosfortallet. resultater af monitering i 30 marker i 2009 til 2010 for udslaget for startgødning med fosfor viser, • at der kun i 60 procent af markerne er opnået synlig effekt af placeret startgødning • at der i marker med fosfortal over 5 ikke er behov for startgødskning med fosfor • at vandektraherbart fosfor ikke giver en mere præcis anvisning end det traditionelle fosfortal • at fosforindholdet i afgrøden er lavest i marker med udslag for startgødskning. Demonstrationen er afsluttet. Kvælstof til majs med efterafgrøder, 2009 til 2010 tidligere forsøg har vist, at der kan etableres efterafgrøder i majs, som kan optage betydelige mængder kvælstof om efteråret, uden at det påvirker majsens udbytte og kvalitet negativt. i 2010 er der gennemført fire forsøg med stigende mængder kvælstof til majs efter forskellige forfrugter og med forskellige efterafgrøder. Forsøgene skal danne grundlag for at udvikle modeller til simulering af majsvækst og udvaskning af kvælstof efter majsdyrkning. Forsøgene er udført i samarbejde med aarhus universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. Der er anlagt to forsøg med forfrugt majs og to forsøg med forfrugt kløvergræs. Majsen er etableret uden efterafgrøde og med alm. rajgræs og rødsvingel som efterafgrøde og er gødsket med tre forskellige kvælstofmængder. rødsvingel af sorten Legende er sået umiddelbart efter såning af majsen. alm. rajgræs af sorten Jumbo er sået midt i juni. Der er sået 8 kg græsfrø pr. ha. Majsens vækst og kvælstofoptagelse er fulgt ved planteklip i vækstperioden og 382 ved høst som helsæd, hvor udbytte og kvalitet er målt. udvaskningen af kvælstof efter høst følges indtil næste forår ved hjælp af sugeceller og jordprøver til bestemmelse af n-min. Forsøgene er gennemført på Jb 3 med sorten Patrick og er sået fra 29. april til 3. maj og høstet fra 11. til 21. oktober. Forsøgsplan og resultater er vist i tabel 13. i forsøgene med forfrugt majs er indholdet af råprotein lavest ved de mindste kvælstofmængder. både med og uden efterafgrøder er der signifikante merudbytter af afgrødeenheder for tilførsel af kvælstof. udbyttet i majs med efterafgrøde er for begge typer af efterafgrøder på niveau med udbyttet i majs uden efterafgrøde. uden efterafgrøde er der i majshelsæden høstet 42 til 105 kg kvælstof mere pr. ha, end der er tilført i uorganisk kvælstof, størst mængde ved mindst tilførsel af kvælstof. rødsvingel har omkring 1. november opsamlet 12 til 13 kg kvælstof pr. ha i de overjordiske plantedele, mens alm. rajgræs har opsamlet 4 til 6 kg kvælstof pr. ha. i forsøgene med kløvergræs som forfrugt er indholdet af råprotein højere end i forsøgene med majs som forfrugt, og der er kun små forskelle på indholdet af protein ved de forskellige kvælstofniveauer. Merudbytterne for kvælstof er ikke signifikante og betydeligt lavere end med majs som forfrugt. uden efterafgrøde er der med forfrugt kløvergræs høstet 63 til 175 kg kvælstof mere pr. ha, end der er tilført i uorganisk gødning, størst mængde ved mindst kvælstofmængde. rødsvingel har omkring 1. november opsamlet 28 til 34 kg kvælstof pr. ha i de overjordiske plantedele, mens alm. rajgræs har opsamlet 9 til 12 kg kvælstof pr. ha. Hverken kvælstofmængde eller efterafgrøde har haft væsentlig betydning for helsædens sammensætning eller foderværdi. nederst i tabel 13 er resultaterne vist for 2009 og 2010. Forsøgene fortsætter.
Page 1 and 2: Majs - kernemajs og kolbemajs Tidli
Page 3 and 4: Majs - plantebeskyttelse Radrensnin
Page 5 and 6: Majs 1971 til 1990. i forhold til n
Page 7 and 8: Majs Tabel 2. Fortsat Majs 366 Pct.
Page 9 and 10: Majs Tabel 3. Majssorter til helsæ
Page 11 and 12: Majs Sildige Middeltidlige Tidlige
Page 13 and 14: Majs Tabel 4. Oversigt over flere
Page 15 and 16: Majs 374 Kernemajs 2009-2010, køli
Page 17 and 18: Majs Tabel 7. Plantetal til kernema
Page 19 and 20: Majs Tabel 9. Stigende mængder kal
Page 21: Majs Tabel 11. Kvæggylle og startg
Page 25 and 26: Majs Vanding Af seniorforsker Mathi
Page 27 and 28: Majs Ukrudtsmængden i ubehandlet p
Page 29 and 30: Majs Nødvendig dosering Der er gen
Page 31 and 32: Majs • at såmaskinen skal indsti
Page 33 and 34: Majs Tabel 18. Efterafgrøder og uk
Page 35 and 36: Majs Majshalvmøllets larve (Ostrin
Page 37 and 38: Majs nogle af forsøgsleddene. resu
Page 39 and 40: Majs I forsøget i tabel 23 har der
Page 41 and 42: Majs Tabel 24. Høsttider i majs ti
Page 43 and 44: Majs Tabel 25. Høsttider i majs ti
Page 45: Majs gende fra første til sidste h

Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?