Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo
Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo
Tidlige sorter bedst til kernemajs og kolbemajs - LandbrugsInfo
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Majs<br />
Angreb af majsbrand. I sortsforsøgene ses sortsforskelle i modtagelighed. Smitten kommer fra jorden,<br />
<strong>og</strong> smitstof kan ligge i jorden i flere år. Angreb ses især i varme år, fordi en høj jordtemperatur<br />
fremmer sporespiringen. Majsbrandbylderne skulle ifølge udenlandske angivelser være en kulinarisk<br />
delikatesse. (Fotos: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret for Landbrug).<br />
Høst<br />
Høstpr<strong>og</strong>nose i majshelsæd<br />
På tre lokaliteter er der udtaget prøver i <strong>sorter</strong>ne<br />
Destiny, treasure, ravenna <strong>og</strong> banguy, som<br />
er henholdsvis en meget tidlig, tidlig, middeltidlig<br />
<strong>og</strong> sildig sort. Der har været fire uger mellem<br />
de to første prøver <strong>og</strong> to uger mellem de øvrige<br />
prøver. Første prøve er udtaget den 7. juni. Parcellerne,<br />
som prøverne er udtaget i, har ligget i<br />
<strong>til</strong>knytning <strong>til</strong> sortsforsøgene med majs<strong>sorter</strong> <strong>til</strong><br />
helsæd i Hjørring, Holstebro <strong>og</strong> Hellevad.<br />
i tabel u22 i tabelbilaget kan ses oplysninger<br />
om jordtype, forfrugt <strong>og</strong> dyrkningen i øvrigt på<br />
de enkelte lokaliteter.<br />
Prøverne er analyseret for tørstof, kemisk<br />
sammensætning <strong>og</strong> fordøjelighed. analyserne<br />
skal anvendes som grundlag for at videreudvikle<br />
modellen for ”Pr<strong>og</strong>nose for tørstofprocent<br />
i majshelsæd”, som er introduceret på Landbrugsinfo<br />
i 2010.<br />
�<br />
Angreb af majsbrand ses ofte i forbindelse med<br />
skader på planten, som her, hvor stænglen er<br />
knækket. (Foto: Ghita Cordsen Nielsen, Videncentret<br />
for Landbrug).<br />
Figur 11 viser, hvordan tørstofprocenten har udviklet<br />
sig fra den 1. august i de fire <strong>sorter</strong> <strong>og</strong> på<br />
de tre lokaliteter.<br />
Forsøgene fortsætter.<br />
Høsttider i majshelsæd <strong>og</strong> <strong>kolbemajs</strong>, 2008<br />
<strong>til</strong> 2010<br />
For at finde det optimale høsttidspunkt i majs<br />
<strong>til</strong> <strong>kolbemajs</strong> er der gennemført to forsøg<br />
med tre høsttidspunkter. Forsøg 001 har ligget<br />
i Hellevad i Sydjylland <strong>og</strong> forsøg 002 vest<br />
for Århus. Forsøgene er udført i <strong>sorter</strong>ne Lapriora<br />
<strong>og</strong> Patrick. Forsøgene er gennemført<br />
på Jb 1 <strong>og</strong> 5, <strong>og</strong> forfrugten er majs. Forsøgene<br />
er <strong>til</strong>ført husdyrgødning <strong>og</strong> gødsket efter<br />
Plantedirektoratets normer for gødskning af<br />
<strong>kernemajs</strong>.<br />
Forsøgene er sået 28. april <strong>og</strong> 3. maj, <strong>og</strong> det<br />
er <strong>til</strong>stræbt at så 10 frø pr. m 2 . Det har været<br />
planen at høste på tre tidspunkter med tre uger<br />
imellem, første gang på det optimale tidspunkt<br />
399
Change language