Frihed

Frihed
Tema
I fremtiden bliver det en kernekompetence
at vi kan styre vores tid som følge af,
at vi vil kunne arbejde hvor som helst og
når som helst. Påstanden kommer fra
Henrik Lund, som forsker i arbejdsmarked,
arbejdsforhold og arbejdsliv på RUC
i Roskilde.
Arbejdet bliver mere og mere komplekst,
kravene til performance og produktivitet
bliver stadig større, og som medarbejder
kan man opleve en voldsom travlhed og
tab af kontrol, som betyder at det ”grænseløse
arbejde”, som skulle give os frihed,
reelt gør os fattige på tid.
Mere indflydelse
Med de nye teknologier er vi online 24/7.
Som medarbejder har man mere indflydelse
på arbejdet end tidligere, men det
betyder også at man må optimere sit tidsforbrug,
både arbejdsmæssigt og privat.
Mails og sms’er tikker ikke blot ind mellem
8.30 og 16.00, og hos afsenderne er
forventningen, at der bliver svaret hurtigt.
Det gør, at man hele tiden bliver revet ud af
det, man er i gang med. Det, man har sat
sig for af arbejdsopgaver, da man mødte
ind om morgenen, bliver skubbet af utallige
andre gøremål, mails og forstyrrelser
gennem dagen. Man kan let ende med at
gå fra den ene opgave til den anden, uden
at der bliver tid til pauser ind imellem.
Når man brænder for sit job, forventes at
være tilgængelig det meste af dagen og
har meget svært ved af afse tid til restitution,
refleksion og omtanke, så er det
at jobbet går hen og bliver meget mentalt
krævende. Og ultimativt så krævende, at
man er i farezonen for stress.
Mangel på rytmer i arbejdet
Man hører ofte udsagn som: ”Hvis bare
jeg kan få lov til at passe mit arbejde”. Men
hvad er egentlig mit arbejde? Det er ikke
som i gamle dage, hvor døgnet var opdelt
i en simpel rytme med otte timers arbejde,
otte timers fritid og otte timers søvn. Arbejdsdagen
var struktureret med indlagte
pauser.
I dag er det svært at sige, hvornår man
er færdig med sit arbejde, og om det man
har gjort er godt nok. Det er svært at definere,
hvad arbejdet egentlig indebærer.
Samtidig snakker alle om, at familien er
det vigtigste i deres liv, men når man ser
nærmere på deres liv, så prioriterer de
andeledes – nemlig arbejdet før familie,
venner og fritidsinteresser.
Mange har grænseløst arbejde, men ikke
frihedsgrader til selv at forvalte og tilrettelægge
det. Flere har selvledelse, men tiden
er altid begrænset og det kan medføre, at
man taber kontrollen.
Mangler rytmer
I dagens jobsituation er det ofte en graverende
mangel på rytmer i arbejdet: Der
mangler mellemrumstid og overgange fra
den ene arbejdsopgave til den næste. Og
ikke mindst mangler der tid til at tænke
over, hvor man kommer fra og hvor man
skal hen.
Henrik Lund er lektor
og forsker ved
RUC inden for arbejdsmarkedsforhold,
og har blandt
andet udgivet en
publikation om ”det
grænseløse arbejde”
og vigtigheden
af pauser.
Det er et paradoks, at medarbejderne efterspørger
mere grænseløshed og samtidig
mere beskyttelse af deres fritid.
Gode idéer opstår i pauserne
Hjerneforsker Kjeld Fredens, der bl.a. har
skrevet bogen Innovation og ledelse, arbejder
med læringsprocesser og udvikling,
blandt andet ved bevidst at gøre brug af
pauser, sansninger, refleksion og erkendelse.
Han mener blandt andet, at pauser er et
rigtig godt redskab, når man er i gang med
innovation, og det er videnskabelig bevist
gennem en lang række af amerikanske undersøgeler,
at medarbejdere, der jævnligt
sætter sig ned og reflektere, får flere idéer.
Fysisk kan pausernes effektive virkning
forklares med, at det er en anden del af
hjernen, der bliver sat i gang, når vi holder
pause. Pauser er derfor et helt afgørende
element at have med i planerne, hvis man
som leder ønsker at ens medarbejdere bliver
mere innovative.
Pauserne kan bruges systematisk. En pause,
der foregår i bevægelse – for eksempel
en gå- eller løbetur – kan være med til at
sætte tankerne i gang. Pauser, hvor man
holder sig i ro og hviler, kan hjælpe til at
sætte fokus på, hvad der er vigtigt og væsentligt.
Kjeld Fredens er
læge og hjerneforsker.
Han har været
lektor og forsker ved
Aarhus Universitet,
udviklings- og
forskningschef ved
Vejlefjord Neurocenter
samt vismand i
Kompetencerådet.
FORSIKRING 3/2013 TEMA | 11