s astikeren

Merrild -uden filter!
Tillid er grundlaget Af Martin Merrild
for kompensation
Fem år er snart gået, siden finanskrisen slog ned, og følgerne begyndte at tage form. Vi
må nu konstatere, at principperne om ligeværdighed og kompensation ikke er en selvfølge
i dagens Danmark. Men historien viser, at vores tillid til hinanden er det bedste middel
til at skabe ligeværdige forhold for mennesker, uanset handicap.
’Verdens bedste hjælperordning’ er den blevet kaldt. Det lovmæssige
grundlag, der giver mennesker med funktionsnedsæt-
af ansvaret, der omfatter de rent administrative opgaver, som
en mere eksplicit lovmæssig mulighed for at overdrage den del
telser mulighed for at kunne planlægge og leve livet på egne lønudbetalinger, ansættelse og afskedigelse.
præmisser som ligeværdige mennesker og tage ansvar, ikke
blot for sig selv, men også for sine medmennesker – i modsætning
til fortidens umyndiggørende særforsorg.
Friheden havde sin pris
,,
Men den nye ligeværdighed var desværre konstrueret på et alt
Det var ikke med kommunalpolitikernes gode vilje, at den for ustabilt grundlag. Dette må være læren af den udvikling, vi
blev en realitet tilbage i 1970’erne. Den opstod vel nærmest har gennemgået siden finanskrisen satte ind, og udgifterne til
ved en kombination af mere eller mindre tilfældige hændelser, handicapområdet blev gjort til centrum for behovet for besparelser
og kontrol.
da en gruppe unge mennesker med handicap gik sammen og
tog selvstændigheden i egen hånd. En indsats, jeg og mange Gamle politiske principper kunne nu, med den pressede
andre kun kan påskønne.
økonomi som almengyldigt argument, pludselig bøjes, og særligt
behovet for kompenserende ordninger blev nedprioriteret.
Startede som 18-årig
Jeg blev visiteret til hjælperordningen, da jeg var
18. Sagsbehandleren gjorde en dyd ud af at indgyde
den ansvarsbevidsthed i mig, som dengang
var en forudsætning for at kunne ansætte sine
egne hjælpere. Det var en stor byrde for mig
dengang – den slags er trods alt ikke hverdagskost
for en teenager. Senere lærte jeg at bruge
mit ansvar mere konstruktivt, ligesom jeg opdagede
mulighederne i at uddele de opgaver, der
udgjorde en forhindring for for eksempel at tage
en uddannelse og koncentrere mig om de ting,
der gav mig mere indhold i livet. Det krævede
vedholdenhed at overbevise sagsbehandleren
om fornuften i at ændre konstruktionen og
udlicitere arbejdsgiveransvaret – en ændring der, specielt til Den nyvundne frihed, som den nye hjælperordning medførte
kommunens forundring, viste sig ikke at udgøre nogen væsentlig
merudgift.
kommunernes pressede økonomi, sin pris. Den nye ansvars-
til at udlicitere arbejdsgiveransvaret, havde, i kombination med
Det gav mig en tiltrængt mulighed for at have en mere naturlig
hverdag med de samme betingelser for at tage ansvar for munalpolitikerne som ikke længere havde håndfaste beviser for
fordeling var pludselig blevet langt mere uklar, specielt for kom-
sig selv og for andre, som enhver anden. Senere blev hjælperordningen
af den tidligere regering reformeret, og man indførte En konstruktion der utvivlsomt ville kunne fungere fint i
brugerens ansvarsbevidsthed.
en
Tilliden til den enkelte
brugers ansvarsbevidsthed
forsvandt som dug for solen.
24 Spastikeren 4/2013