s astikeren

Højere risiko for cerebral parese
ved kunstig befrugtning
Cerebral Parese-registret har data på børn med cerebral parese siden fødselsåret 1955. Det
medfører, at vi har omkring 4.000 børn med cerebral parese i registret, hvilket gør registret
til et af de største i verden. Det giver mulighed for at lave mange videnskabelige undersøgelser
– her er nogle eksempler.
Af professor, overlæge, dr.med. Peter Uldall
Årsager til cerebral parese
Ved at sammenholde Cerebral Pareseregistret
og den danske mor-barn kohorte,
der består af 100.000 graviditeter
fulgt meget nøje, har det været muligt
at vurdere, om børn født ved naturlig
befrugtning i modsætning til kunstig befrugtning
adskiller sig med hensyn til,
om barnet får cerebral parese eller ej. I
vores undersøgelse viste det sig, at børn
født ved kunstig befrugtning havde en
højere risiko for cerebral parese. Dette
kunne ikke forklares ved, at disse børn
oftere fødes som tvillinger og dermed
oftere er for tidligt fødte.
Hvad der så er årsagen, er lidt uafklaret,
men en teoretisk mulighed er, at
hvis sædcellerne er skrøbelige og har
svært ved at befrugte ægget, har de muligvis
også andre skavanker. Risikoen er
2,3 gange større for at få et barn med
cerebral parese, hvis man er kunstigt
befrugtet i forhold naturligt befrugtet.
Da det kun er cirka 10 procent, der er
kunstigt befrugtet, kan denne årsag kun
forklare en ganske lille del (under et par
procent) af de børn, der i dag fødes med
cerebral parese i Danmark. I en anden
undersøgelse undersøgte vi, om moderens
immunfunktion spiller en rolle for
risikoen for at føde et barn med cerebral
parese.
Vi har tidligere påvist, at hvis moderen
får en infektion i graviditeten, er
der en lidt større risiko for, at moderen
føder et barn med cerebral parese. I den
nye undersøgelse undersøgte vi imidlertid
om mødre, der har fået et barn med
cerebral parese, også i en periode på
fem år inden graviditeten havde flere infektioner
end andre. Det blev undersøgt
via hospitalsregistre i hele Danmark. Vi
kunne her påvise, at mødre der fødte et
barn med cerebral parese havde forhøjet
forekomst af infektioner før graviditeten
og større risiko for at føde et barn
med cerebral parese, også selvom der
ikke var opstået en infektion i selve graviditeten.
Dette vil give anledning til, at
der nu formentlig vil blive iværksat nye
undersøgelser for at vurdere, hvorledes
immunsystemet kan påvirke risikoen for
at få et barn med cerebral parese.
PEG-sonde til børn med cerebral parese
PEG-sonde er en mavesonde, der typisk
anlægges i 1-5 års alderen hos børn
med meget svær spastisk lammelse. Det
er typisk børn med store spisevanskeligheder,
som ofte får maden galt i halsen.
Seks europæiske lande deltog i undersøgelsen
(Norge, Sverige, Danmark, Portugal,
England og Island). Undersøgelsen
viste, at Sverige var det land, der oftest
anlagde en PEG-sonde (22 %), Norge og
Danmark fulgte efter med henholdsvis
13 og 11 %, mens England og Portugal
kun anvendte det hos 6 % af børnene og
Island kun 3 %. I undersøgelsen kunne vi
desuden påvise, at de børn, der fik anlagt
sonden, både voksede bedre og tog
bedre på i vægt.
Hvis man ser på, hvordan børnene
klarede sig med hensyn til højde og
vægt, var de danske børns højde på niveau
med de svenske og norske, men
med hensyn til vægten lå vi lavere end
både svenskere og nordmænd, men
bedre end englændere og portugiserne.
De seks lande blev inddelt efter deres
såkaldte GINI koefficient, dette er et mål
for den økonomiske ulighed i et land. Koefficienten
for Danmark er 0,29, Sverige
0,23, England 0,34 og Portugal 0,39. En
koefficient på 0 betyder, at der er fuldstændig
økonomisk lighed i landet.
Når man anvendte denne koefficient
og så på, hvor mange børn der havde
fået PEG-sonde, var der sammenhæng
mellem koefficienten og det enkelte
land, og hvor hyppigt der blev anlagt en
sonde. Det tyder på, at forskellen i landene
skyldes, at der er forskellig tilgængelighed
for muligheden for behandlingen.
Altså hvor mange penge landet
har til rådighed til sundhedstjenesten.
Andre årsager til forskellene kunne være
forskellig klinikpraksis hos den enkelte
læge/CP-center.
Spastikeren 4/2013
37