Nordisk

Artikler: Administrative santioner …
nævnte sag om en ulovlig studietur med henvisning til, at kommunen »ikke har kunnet
oplyse de nærmere omstændigheder vedrørende beslutningen om afholdelsen af
studieturen«, og at det således var »uklart, hvorvidt politikerne forud for beslutningen
fik juridisk rådgivning fra forvaltningen vedrørende lovligheden af turen«.
Henset til, at betingelserne for afholdelse af sådanne udgifter burde være alment
kendte, kan disse afgørelser nok forekomme tvivlsomme. Ligefrem spektakulær er en
sag om en amtsborgmesters påståede brug af offentlige midler til private formål (SF
14/5 2008, Frederiksborg Amt-sagen). Tilsynet afviste i første omgang sagen med
henvisning til manglende kompetence, da forholdet havde fundet sted før oprettelsen
af de nye regioner. Denne opfattelse blev tilbagevist af Indenrigsministeriet, men
tilsynet afviste ikke desto mindre klagen, nu med henvisning til en – ikke nærmere
efterprøvet – forudsætning om, at amtskommunen måtte antages at have udført fornøden
legalitetskontrol, og at kommunens regnskaber i øvrigt var blevet revideret på
sædvanlig vis uden anmærkninger (SF 18/6 2008). Det kan nok diskuteres, om anstilling
af sådanne forudsætninger – uden nærmere efterprøvelse – kan gøre det ud for
en legalitetskontrol.
Et erstatningssøgsmål kan efter styrelsesloven frafaldes mod anerkendelse af en
bod. Dette bodsinstitut har dog i praksis kun yderst sjældent fundet anvendelse, og da
i reglen med pålæg af rent symbolske beløb i forhold til de reelle tab, som den kommunale
beslutning har påført kommunen. Eksempelvis blev et salg af kommunale
ejendomme til en pris, der lå knap 2 mio. kr. lavere end markedsprisen, takseret til en
bod på 15.000 kr. til hvert af de ansvarlige kommunalbestyrelsesmedlemmer, svarende
til mindre end 10% af tabet (TR 5/8 1998). Boden blev endda efterfølgende
annulleret af Indenrigsministeriet, som pga. manglende rådgivning ikke fandt at
dispositionen kunne tilregnes medlemmerne som uagtsom (IM 13/9 1989). Det sidste
forekommer at være en fast standard ved anvendelse af både erstatning og bod som
sanktioner: Hvis der ikke foreligger udtrykkelige indikationer om, at forvaltningen
har frarådet kommunalbestyrelsen en tabvoldende disposition, frikendes de ansvarlige
medlemmer, med mindre der er tale om helt usædvanlige dispositioner, som er
truffet på et åbenlyst utilstrækkeligt grundlag. 39
Der foreligger ingen eksempler på anvendelse af anerkendelsessøgsmål, som efter
den nugældende retstilstand kan anlægges uanset, om tilsynet har nogen særskilt
retlig interesse heri. 40 Sådanne søgsmål kan altså også anlægges, uagtet tilsynet ikke
selv er i tvivl om, at en kommunal beslutning er lovstridig, og at der således foreligger
det fornødne klare grundlag for sanktionsanvendelse. Den manglende brug af
denne reaktionsmulighed kan naturligvis tages som et udtryk for, at tilsynets udtalelser
normalt efterleves af kommunerne, men kan i øvrigt ses som et spejlbillede af de
meget få tilfælde, hvor tilsynet overhovedet finder anledning til at overveje brug af
sanktioner af anden art.
3.4. Tilsynets sanktionering af pligtforsømmelser
Ud over de nævnte sanktioner kan der gøres et strafansvar (i form af bødestraf) gældende
mod kommunalbestyrelsens medlemmer i tilfælde af grove pligtforsømmelser,
41 der kan tilregnes det enkelte medlem som forsætlig eller groft uagtsom. Angivelsen
af de subjektive ansvarsbetingelser skal yderligere ses i lyset af, at medlemmernes
pligter efter styrelsesloven ikke er særligt vidtgående. Strafansvaret omfatter
på den anden side både pligtforsømmelser i forhold til faktisk virksomhed som byg-
71