NSfK:s 47th Research Seminar Oslo, Norway 2005 - Scandinavian ...

Herefter blev eleverne bedt om atter at gå i grupperne for at diskutere, hvad de kunne gøre for
at forebygge misforståelser. Her kom de bl.a. frem til at være kritiske over for såvel medier
som andres praleri, at huske på, at andre er ligesom en selv og at sige sin mening mv.
Et tredje og sidste gruppearbejde drejede sig om at udforme en konkret aftale i klassen om,
hvordan man ville hjælpe hinanden fremover. En sådan typisk ”Klassekontrakt” indeholdt
følgende punkter:
Vi vil ikke prale med, at vi har røget, når vi ikke har gjort det.
Hvis der er nogen, som praler, vil vi fortælle dem, at vi ikke tror på, hvad de siger.
Vi vil være kritiske over for, hvad vi ser i medierne om børn og unge, som ryger.
Vi vil minde hinanden om, at det kun er en halv procent af børn i vores alder, som ryger.
Vi vil lade være med at presse hinanden til at gøre noget, vi ikke vil.
Vi vil fortælle dem, der alligevel begynder at ryge, at vi synes, de skal lade være, og fortælle
dem, at det ikke er godt for dem.
Eleverne underskrev denne kontrakt, og fik den efterfølgende med hjem, og den blev hængt
op i klassen.
Forsøgets resultater
Resultaterne af forsøget er vurderet på flere måder. Der er for det første gennemført en
procesevaluering, som dels har sikret, at der ikke forinden forsøget var væsentlige forskelle på
Forsøgs- og Kontrolklasserne, når det gælder sociale overdrivelser eller faktisk risikoadfærd,
og dels har sikret, at den påvirkning, Forsøgsklasseeleverne blev udsat for, var ens fra klasse
til klasse.
Resultaterne af forsøget er derefter vurderet på to måder: Seks uger efter gennemførelsen af
selve indsatsen i den enkelte Forsøgsklasse besvarede eleverne et lille spørgeskema, som
alene skulle vise, om der var sket nogen påvirkning af deres sociale overdrivelser på
tobaksområdet. Det viste sig, at de sociale overdrivelser var signifikant reducerede i forhold
til før forsøgsdeltagelsen – det var altså umiddelbart lykkedes at påvirke elevernes antagelser
om andres rygning.
Et år efter indsatsens gennemførelse blev der foretaget en ny, omfattende
spørgeskemaundersøgelse blandt alle Ringsteds unge, og her var det så muligt at sammenligne
besvarelserne fra Forsøgs- og Kontrolklasserne, både når det gælder antagelser om andre og
deres faktiske risikoadfærd. Resultaterne er vurderet på fire områder: Påvirkning af de sociale
overdrivelser vedrørende tobaksrygning; eventuelle ringvirkninger på sociale overdrivelser på
andre områder; påvirkning af faktisk rygeadfærd blandt eleverne; og endelig eventuelle
ringvirkninger på andre former for risikoadfærd.
Sociale overdrivelser vedr. tobaksrygning
Her er der signifikante forskelle på alle områder, på nær elevernes antagelser om venners
rygning. På spørgsmålet om, hvor mange andre unge, som ryger cigaretter hver dag, har
38