NSfK:s 47th Research Seminar Oslo, Norway 2005 - Scandinavian ...

• Ikke afhængig af ”belastning”. Der ses stort set lige store forebyggelseseffekter hvad
enten eleverne på forhånd er meget eller lidt engageret i risikoadfærd.
• Afhængig af forældrebaggrund: Effekten er langt størst blandt dem hvis forældre ikke
ryger. Her er 59 procent af risikoadfærden forebygget i Forsøgsklasserne, mens det
blandt de elever, der har én hhv. to rygende forældre er hhv. 14 og 9 procent.
Forældrenes faktiske adfærd har altså afgørende indflydelse på deres børns adfærd.
Det sidstnævnte resultat fremgår også, når man ser på yderpunkterne blandt eleverne: Blandt
de 18 procent af eleverne, som mest har jævnaldrende venner (som de ikke tilbringer
hovedparten af deres tid med), og som har ikke-rygende forældre, som ikke drikker hver dag,
og hvor eleverne ikke tror, forældrene har prøvet hash, er omfanget af risikoadfærd blandt
Forsøgsklasseeleverne 80 procent mindre end i Kontrolklasserne. Blandt de 2 procent af
eleverne, som mest har ældre venner (og som bruger det meste af deres tid med disse venner),
og som har rygende forældre, som tillige drikker hver dag, ligesom eleverne antager, at
forældrene har prøvet hash, er der ingen forskel på omfanget af risikoadfærd i Forsøgs- og
Kontrolklasserne.
Forsøgets perspektiver
Det efter vor mening helt centrale i Ringstedforsøget er det forhold, at det har fokuseret på det
sociale liv blandt de deltagende elever, frem for på tobakken i sig selv. Den mest nærliggende
forklaring på de omfattende ringvirkninger på både sociale overdrivelser og faktisk adfærd,
som er påvist gennem forsøget, er, at eleverne gennem deltagelse i forsøget har tilegnet sig en
generel forståelse af, at de selv er stort set lige som andre unge (og ikke tilbagestående i
udvikling og adfærd), og at dette samtidig har frataget dem noget af det implicitte eller
eksplicitte gruppepres, de har været udsat for. Ud over denne generelle forklaringsmodel kan
der umiddelbart peges på en række tekniske aspekter, som må formodes at have haft stor
indflydelse på forsøgets succes.
Forsøget bygger på erfaringer fra tidligere eksperimenter, som har vist effekt, såvel i udlandet
(se fx Schroeder & Prentice 1998; Glider et al. 2001) som i Danmark (Balvig 1984).
Selve forsøget er foregået i ”medvind”; de elever, som deltog, var altovervejende negativt
stemt over for rygning.
Den information, der er tilbudt eleverne, er umiddelbart interessant for dem. Dels er der tale
om ukendt viden (i modsætning til oplysning om risiko, som en stor del af dem kendte i
forvejen), dels er der tale om viden, som er umiddelbart relevant for dem selv, i og med at det
alene er deres egne besvarelser, de er blevet forelagt. Informationerne er derved umiddelbart
vedkommende.
Forsøgets fokus på det sociale aspekt i unges liv har fomodentlig givet dem anledning til at
tale om noget, som ligger alle meget på sinde, men sjældent berøres direkte, nemlig deres
viden om og forestillinger om hinanden.
Endelig gælder, at indsatsen så vidt muligt er søgt holdt borte fra moralske overvejelser om
brug af tobak. Der har ikke været nogen hævet pegefinger eller bastante anvisninger på god
og dårlig opførsel involveret.
40