2007 # 01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

suluk 

2007 # 01 

Tigoriannguaruk! 

Tag suluk med hjem! 

Your personal copy! 

Ass./Foto/Photo: Bent Petersen

Angalaneq 

niuerniarnerusarpoq 

Pilersuisoq – Akitsuuteqanngitsut – Tassa 

illit Kalaallit Nunaanni akitsuuteqanngitsunik 

pisinissannut periarfissat. Pilersuisup 

nioqqutissanik pitsassuarnik assigiinngitsorpassuarnik 

pisiaalluartartunillu, akiminnut 

naleqquttunik neqeroorfigaatit. 

Angalalluarisi. 

At rejse er at handle 

Pilersuisoq – Duty-free – Din mulighed 

i Grønland for at købe Duty-free varer. 

Pilersuisoq tilbyder et stort udvalg af 

de kendte mærker til favorable priser. 

God rejse. 

Travelling is also shopping 

Pilersuisoq – Duty-free – is your opportunity 

in Greenland to purchase duty-free articles. 

Pilersuisoq offer you a wide variety of wellknown 

articles at favorable prices. 

Have a nice trip. 

At rejse er ... 

Nutaarsiassatut qinigassatit tamaasa misissuataareersinnaavatit, 

aallannginninnilu www.dutyfree.gl -mi inniminnerlugit, taava 

pisariinnerusinnaanngilaq. Angalalluarina! 

Som noget nyt kan du tjekke hele udvalget og bestille varer 

inden afrejsen på www.dutyfree.gl 

Så kan det ikke være nemmere. God rejse!

at handle 

Qinigassarpassuit, akikitsut 

Immiaaqqat, viinnit, imigassat, cigaritsit, sukkulaatit tipigissaatillu 

pitsassuit qiniataarneqarsinnaasut nioqqutissaatigivagut, 

akimikkut unammillerluarsinnaasut. 

Stort udvalg, lave priser 

Vi fører et kvalitetsudvalg af øl, vin, spiritus, cigaretter, 

chokolade og parfume til absolut konkurrencedygtige 

priser. 

SHOP ON TOP OF THE WORLD 

Kangerlussuaq Duty-free, 3910 Kangerlussuaq – Narsarsuaq Duty-free, 3923 Narsarsuaq – Greenland · www.dutyfree.gl

ASS./FOTO/PHOTO: RENÉ KIPSHOVEN 

Imai 

News 6 

Golferneq ilulissallu 15 

Ullorsiutit puigukkat 22 

Alutornartunik avatangiiseqarluni 

malugissutitigut misigisassat 34 

News 40 

Tusarnaaginnarumajunnaarpugut 44 

Oqaluttuarisaanerup 

itinersuani ujaasineq 58 

Meeqqat quppernerat 70 

Ingerlaviit nunap assingani 74 

Timmisartuutit 75 

Suluk # 01•2007 02 

ASS./FOTO/PHOTO: BENT PETERSEN 

Suluk er grønlandsk 

og betyder »vinge« 

Suluk is the Greenlandic 

word for »wing« 

Indhold 

News 6 

Golf og isbjerge 17 

Den glemte dagbog 26 

Sanseoplevelser i pragtomgivelser 36 

News 40 

Nu gider vi ikke hører mere 48 

På jagt i historiens dyb 62 

Børnesiderne 70 

Rutekort 74 

Flyflåde 75

Contents 

News 6 

Golf and icebergs 19 

The forgotten diary 29 

Gustatory pleasures in splendid 

surroundings 38 

News 40 

We’er tired of hearing it 51 

Search into the depths of history 66 

Children’s Pages 70 

Route Maps 74 

The Fleet 75 

Air Greenland inflight magazine 03 

SULUK 

AG-mit Air Greenland as sinnerlugu 

saqqummersinneqarpoq 

SULUK produceres af AG for Air Greenland as 

SULUK is produced for Air Greenland Inc. by AG 

P.O. Box 39, 3900 Nuuk, Greenland 

Aaqqissuisut/Redaktion/Editing 

Stina Skifte (akisuss./ansv./ed. in chief) 

Christian Schultz-Lorentzen (akisuss./red./ed.) 

Aaqqissuisutut ataatsimiititaq/ 

Redaktionsudvalg/Editorial Board 

Annie Busk Lennert, Tupaarnaq Rosing Olsen, 

Stina Skifte, Christian Schultz-Lorentzen & 

Linda Lyberth 

Nutserisut/Oversættelse/Translation 

Maria Holm & Gâbánguaq Johansen 

Ussassaarutit/Annoncer/Advertising 

Laila Bagge Hansen 

E-mail: lailabagge@ag.gl 

P.O.Box 929, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83 

Ilusilersorneqarfia/ 

Grafisk tilrettelægning/Layout 

Linda Lyberth 

AG Reklame P.O. Box 929, 3900 Nuuk 

Tlf. +299 32 10 83 – telefax +299 32 54 83 

Naqiterneqarfia/Tryk/Printing 

Special-Trykkeriet Viborg A/S 

ISNN 0904-7409 

Timmisartumut tikilluaritsi. 

Air Greenlandip 

timmisartuussinerani 

ilorrisimaarnartumik 

ingerlannissassinnik kissaappassi 

Velkommen ombord 

Vi ønsker Dem en god og 

behagelig rejse på 

Air Greenlands rutenet 

Welcome on board 

We wish you a pleasant journey 

with Air Greenland 

Inussiarnersumik inuulluaritsi/ 

Med venlig hilsen/With kind regards 

Flemming Knudsen 

AQUTSISUUNEQ/ ADM. DIREKTØR/ MANAGING DIRECTOR

NUUKTOURISM 

THE CAPITAL OF GREENLAND 

Fotos: Niels Madsen · Knud Josefsen · Karsten Bidstrup 


NUUK SNOW FESTIVAL 2007 

16. - 19. February 

www.snow.gl 

EXCURSIONS 

Whale safari, Boat tour to the 

Icefiord, Kapisillit, city tours, 

helicopter tours. 

Boat tours to Qooqqut. 

Hiking around Nuuk. 

www.nuuk-tourism.gl 

ART GALLERY - KUNSTMUSEUM 

New art gallery open, Saturday 

and Sunday 

www.kunstmuseum.gl 

KATUAQ 

National Cultural Centre 

www.katuaq.gl 

NATIONALMUSEUM 

Visit Greenland National Museum 

www.natmus.gl 

Qaqortoq 

A green town with 

many colours and 

absolutely an 

experience worth 

visiting! 

Visit our main homepages 

for complete information: 

www.qaq.gl & 

www.qaqortoq.gl

Maniitsoq 

- Pinngortitami Takusassarsiorneq 

- Vildmarksoplevelser for enhver smag 

- Wilderness adventure for Everybody 

Tikilluarit - Velkommen - Welcome 

MANIITSUP KOMMUNEA 

BOX 100 • DK 3912 MANIITSOQ 

TLF +299 81 78 00 • FAX +299 81 38 77 

e-mail: manmail@maniitsoq.gl 

www.maniitsoq.gl 

MANIITSOQ TOURIST OFFICE 

BOX 318 • DK 3912 MANIITSOQ 

TLF +299 81 31 00 • FAX +299 81 39 05 

e-mail: mantour@greennet.gl 

www.greenland-guide.gl/maniitsoq-tourist 


Ombygning i 

400,00 

Kom og se mange spændende nyheder 

450,00 

www.nivi.gl 

Vi har åbent 

alle ugens 7 dage 

fra kl. 10 - 18 

Aqqusinersuaq 12 

Postboks 920 

3900 Nuuk 

400,00 

Telefon 323088 Fax 325188 

e-mail: nivi@greennet.gl 

250,00 

400,00 

180,00 

�� 

230,00 

19,95

Kinaassuseq 

■ Nunarsuarmioqatigiit akornanni 

pisartut, nuannaartorisat 

sungiusimanngisat naleqqussarfigineqarsinnaappat 

sulilu tarneq pigiinnarlugu? 

Taamaanngippat – taava 

suusoqarsimassava? 

Taama aperisoq tassaavoq 

49-nik ukiulik Bodil Mette 

Louise Amalie Fontain. 

Taanna assit atorlugit 

saqqummersitsinermut 

»Inussuit – tassaapput ilaajuartut«-mut, 

illua’tungaani 

kinaassutsimut sumullu atanermut 

– illua’tungaanilu 

nassuerutiginninnermut 

saammaateqatigiinnermullu 

tunngasumut, tunuliaqutaasoq. 

Louise Fontain ilinniartitsisutut 

eqqumiitsuliortutullu assinik 

ukiorpanngortuni sulia- 

Identitet 

■ Kan man tilpasse sig 

globale strømninger, fremmede 

idealer og stadig 

beholde sjælen? Hvis ikke 

– hvad er man så? 

Sådan lyder spørgsmålet fra 

49-årige Bodil Mette Louise 

Amalie Fontain. Hun er 

ophavskvinde til fotoudstillingen 

»Inussuit – tassaapput 

ilaajuartut«, der handler om 

identitet og tilhørsforhold 

på den ene side – og erken- 


N e w s 

qartarsimavoq. Assinillu saqqummersitsinerup 

qulequtaa 

inuttaata misigissuseqarfigilluinnarpaa. 

Sisimiuni inunngorsimavoq 

qulingiluanillu 

ukioqarluni Danmarkimut 

qallunaanik angajoqqaarsiaqarluni 

ukioq ataaseq atuariartorsimalluni. 

Kingorna 

Danmarkimi ukiuni 15-ini 

Norgemilu ukiuni 24-ni najugaqarsimavoq, 

tassanilu uini 

norskeq meeqqatillu tallimat 

peqatigalugit Nordlandimi 

Hattfjelldalip silataani Skarmodalenimi 

nunalerinermik 

akoorutissanik atuiffiunngitsumik 

savaateqarnermik, 

assassornermik asimullu 

takornariartitsisarnermik 

suliaqarfiusumik ingerlatsilluni. 

Inooriaaseq pinngorfigisamik 

qanoq aalajangiusimanninnissamutpaaqqutarinninnissamullupiumasa- 

delse og forsoning på den 

anden. 

Louise Fontain har både som 

lærer og kunstner arbejdet 

med fotografiet i en lang 

årrække. Og fotoudstillingens 

tema er hjerteblod for 

hende. Hun er født i Sisimiut 

og kom som ni-årig på et etårigt 

skoleophold hos danske 

plejeforældre. Siden har hun 

boet i Danmark i 15 år og 

Norge i 24 år, hvor hun sam- 

qaateqarfiusoq. Ilaatigut 

tamanna tunngavigalugu 

Kalaallit Nunaannut tikeraaraangami 

assiliivini 

tamatigut nassartarpaa. 

– Tikeraarnerit piffissamik 

sivisujaamik akunnequteqartarmata 

allanngornerit takunissaat 

uppernarsarnissaallu 

ajornannginnerusarpoq, 

Louise Fontain oqarpoq. 

Saqqummersitat 2006-imi 

Sisimiuni ukiunik 250-iliilluni 

nalliuttorsiortoqarmat takuteqqaarneqarput 

ukiunilu 

aggersuni Kalaallit Nunaanni 

illoqarfinni qulini takutinneqartassallutik. 

Tamatuma 

peqatigisaanik saqqummersitat 

nunat avannarliit sinnerini 

angalaartinneqarnissaat sulissutigineqarpoq. 

men med sin norske ægtemand 

og parrets fem børn 

driver et økologisk jordbrug 

med får, håndværk og økoturisme 

i Skarmodalen udenfor 

Hattfjelldal i Nordland. 

En livsbane, der stiller krav 

til, hvordan man holder fast 

i sin oprindelighed og plejer 

den. Blandt andet derfor har 

hun altid fotografiapparatet 

med, når hun besøger 

Grønland. 

– Fordi der går lidt tid mellem 

hvert besøg, er det lettere 

at se og dokumentere 

ændringer, siger Louise 

Fontain. 

Udstillingen havde premiere 

ved Sisimiuts 250 jubilæumsår 

i 2006 og vil de kommende 

år blive vist i 10 byer i 

Grønland. Samtidig arbejdes 

der på at sende udstillingen 

på turne i det øvrige Norden.


Identity 

■ Can you adjust to global 

trends, foreign ideals and 

still keep your soul? If you 

can’t, what are you? 

These are 49-year old 

Bodil Mette Louise Amalie 

Fontain’s questions. She is 

the creator of the photo 

exhibition »Inussuit – tassaapput 

ilaajuartut«, which 

is all about identity and 

belonging on the one hand 

– and acknowledgment and 

reconciliation on the other 

hand. 

Louise Fontain has worked 

with photography both as a 

teacher and an artist for 

many years. The theme of 

this photo exhibition is her 

lifeblood. She was born in 

Sisimiut and when she was 

nine she was sent to Danish 

foster parents to spend a 

year in a Danish school. 

Later she lived in Denmark 

for 15 years and then in 

Norway for 24 years where 

she now lives together with 

her Norwegian husband and 

the couple’s five children. 

Together they run an organic 

farm in Skarmodalen outside 

Hattfjelldal in Nordland with 

sheep, handicrafts and ecotourism 

– a lifestyle that 

makes demands on maintaining 

and nurturing one’s 

originality. This is one of the 

reasons why she always 

brings her camera when she 

visits Greenland. 

– Some time passes between 

each visit, so it’s easier to 

document the changes, says 

Louise Fontain. 

The exhibition opened in 

2006, the year of Sisimiut’s 

250th anniversary and it will 

visit 10 towns in Greenland 

in the years to come. Work 

is in progress to send the 

exhibition on tour to the 

other Nordic countries.

■ Rubinerujussuaq silineqareerluni 60 gramminik 

oqimaassusilik minnerpaamik 2,6 millioner 

koruuninik naleqartutut naliliiffigineqarpoq. 

■ Kæmperubinen, der i slebet form vejer 60 

gram og skønnes at være mindst 2,6 millioner 

kroner værd. 

■ The giant ruby weighs 60 grams after cutting 

and is estimated to be worth at least DKK 2,6 

million. 

Kæmperubin 

En af de største rubiner på 

den nordlige halvkugle 

nogensinde, er blevet fundet 

i et velkendt rubinområde 

ved Fiskenæsset i Vestgrønland. 

Rubinen, der i slebet 

form vejer 60 gram, vurderes 

til at være omkring 2,6 millioner 

kroner værd. Den verdenskendte 

juvelér og smykkekunstner, 

Thomas McPhee, 


har brugt ti måneder på at 

slibe og udsmykke stenen, 

der er udskåret med motiver 

af mytiske personer fra 

havet. Bag fundet af kæmperubinen 

står det canadiske 

mineselskab True North 

Gems, som efter en række 

lovende fund planlægger at 

starte en rubinmine ved 

Fiskenæsset. 

Rubinerujussuaq 

Nunarsuup affaani avannarlermi 

rubinit nassaarineqarsimasut 

anginerpaartaasa ilaat 

Kitaani Qeqertarsuatsiaat 

eqqaani nassaarineqarsimavoq. 

Rubini silineqareerluni 

60 gramminik oqimaassusilik, 

2,6 millioner koruunit 

missaannik naleqartussatut 

naliliiffigineqarpoq. Ujaqqap 

oqaluttuatoqqani imaaneersunikassiliartalersorneqarsimasut 

silineranut pinnersarneranullu 

pinnersaasiortartup 

Giant ruby 

One of the largest rubies 

ever to be found in the 

northern hemisphere has 

been discovered in 

Fiskenæsset in West 

Greenland. The ruby, which 

after cutting weighs 60 

grams, is valued at DKK 2.6 

million. The world famous 

jeweller and designer 

Thomas McPhee has spent 

pinnersaatinillu eqqumiitsuliortartup 

silarsuarmi tusaamasaasup, 

Thomas 

McPheep, qaammatit qulit 

atorsimavai. Rubinerujussuup 

nassaarineqarneranut 

Canadamiut aatsitassarsioqatigiiffiat 

True North 

Gems, isumalluarnartunik 

nassaartoqarnerata kingorna 

Qeqertarsuatsiaat eqqaani 

rubininik qalluiffimmik aallartitsinissamikpilersaaruteqartoq, 

tunuliaqutaavoq. 

10 months cutting and 

designing the stone which is 

decorated with motifs of 

mythical beings from the 

sea. Behind the discovery of 

the giant ruby is the 

Canadian mining company 

True North Gems, which 

plans to start a ruby mine in 

Fiskenæsset following a series 

of interesting finds.

■ Ilulissat ikkarlisimasut 

sarfamit ingerlateqqinneqaraangamik 

immap naqqani itersinnersuarnikpilersitsisarput. 

Immap naqqa aserortertaraat 

Ilulissat itsinertoorsuupput. 

Ima itsinertutigalutik Kalaallit 

Nunaata sineriaa sinerlugu 

sumi tamaani immap naqqani 

itersinnersualiortarlutik ilulissat 

ikkarlisimasut sarfamit 

ingerlateqqinneqaraangata. 

Tamanna Galathea-3-mik ilisimasassarsiorluniangalanermut, 

ukiariartulernerani 

misissuinerit assigiinngitsut 

ingerlanniarlugit Kalaallit 

Nunaanniittumut, atatillugu 

misissuinerni takutinneqarpoq. 

Itersinnersuit umiarsuup 

ekkolodia nutaaliaalluin- 

■ Isbjerge efterlader sig 

furer på havbunden, 

når havstrømme 

skubber grundstødte 

isbjerge videre. 

News 


■ Icebergs leave furrows 

on the seabed 

when ocean currents 

push grounded icebergs 

onwards. 

nartoq, multibeamimik taasaq, 

immap naqqanik sukumiilluinnartumikassiliorsinnaasoq, 

iluaqutigalugu paasineqarput. 

Ekkolodi atorlugu 

ilisimatuunit aamma umiarsuaq 

Kalaallit Nunaaliartaat 

»Hans Hedtoft«, 1959-imi 

Nunap Isuata avataani inunnik 

95-inik issimasoqarluni 

umiusoq, aamma sumiissusersiniarneqaraluarpoq. 

Kisianni umiarsuaq immallu 

naqqani takussutissat malussarfigineqanngillat. 

Flår havbunden op 

Isbjerge stikker dybt. Så 

dybt, at de efterlader sig 

furer overalt på havbunden 

langs den grønlandske kyst, 

når havstrømme skubber 

isbjerge videre, efter at de er 

gået på bund. Det viser 

undersøgelser i forbindelse 

med Galathea 3-ekspeditionen, 

der i sensommeren 

besøgte Grønland for at 

foretage en række undersøgelser. 

Furerne blev af- 

Scouring the seabed 

Icebergs reach deep down. 

So far down, that they leave 

furrows all over the seabed 

along the coast of Greenland 

where ocean currents 

pull the icebergs on after 

they have gone aground. 

This is shown in studies 

made by the Galathea 

3-expedition that visited 

Greenland in late summer 

to carry out research. The 

furrows were disclosed with 

sløret ved hjælp af skibets 

avancerede ekkolod, en 

såkaldt multibeam, der kan 

tegne et detaljeret billede af 

havbunden. Ved hjælp af 

ekkoloddet forsøgte forskerne 

også at finde spor efter 

grønlandsskibet »Hans 

Hedtoft«, der i 1959 forliste 

med 95 mennesker ombord 

ud for Kap Farvel. Men man 

fandt hverken vraget eller 

spor af det på havbunden. 

the help of the ship’s advanced 

sonar, a so-called multibeam 

that is able to draw a 

detailed picture of the seabed. 

Using this sonar, researchers 

tried to find traces of 

the Greenlandic ship »Hans 

Hedtoft« that sank off Cape 

Farewell in 1959 with 95 

people on board. However, 

they found no trace of the 

wreckage. 

ASS./FOTO/PHOTO: RENÉ KIPSHOVEN

USA-mut timmisartuussivik nutaaq 

Maajimi Air Greenland siul- Amerikamiorpassuarnit alaklerpaameerluni 

USA-mi karneqarpoq. Tassani saaffi- 

Baltimoremut aalajangersiginnittut pingasuugaangata 

masumiktimmisartuussisalis- marluk tassaasarput Amerisaaq. 

Timmisartuussivik kami angalatitsiviit angallas- 

nutaaq takornarianik sisartullu alapernaasersut 

Amerikameersunik Kalaallit timmisartuussivik pillugu 

Nunaannut takornariartaler- paasisaqarnerorusuttut. 

sitsiniarneruvoq kiisalu kim- Amerikamiut tuusintilikkuumut 

sanilerujussuarmut taat ukiut tamarluinnaasa 

niuernikkut attaveqaatinik Alaskaliartarput, taamaattu- 

annertusaaniarfiussalluni mik issittumi takornariaqar- 

nukittorsaaniarfiussallunilu. nikkut ornigassaq nutaaq 

Soqutiginnittoqarsorinarportunngavissaqarluarsorinarlu. Ukiarmi Reykjavikimi Vest 

Norden Travel Mart ingerlanneqarmat 

Air Greenland 

poq. 

News 

Ny USA-flyrute 

Til maj begynder Air Greenland 

for første gang at flyve i 

fast rutefart til Baltimore i 

USA. Den nye flyrute er et 

forsøg på at få amerikanske 

turister til at besøge Grøn- 

Suluk # 01•2007 

land samt for at udbygge og 

styrke handelsforbindelserne 

til den store nabo i vest. Og 

interessen synes at være der. 

På turistmessen Vest Norden 

Travel Mart i Reykjavik i 

10 

■ Air Greenland USAmuttimmisartuussivimmik 

nutaamik 

piareersaaleruttorpoq. 

Amerikamiut 

angalatitsiviit akornannisoqutiginninneq 

annertoreerpoq. 

New USA air route 

In May Air Greenland will 

begin to fly scheduled flights 

to Baltimore in the USA for 

the first time. The new route 

is an attempt to get 

American tourists to visit 

Greenland and to expand 

and strengthen trading relations 

with our great western 

neighbour. There is plenty of 

interest. At the tourist trade 

show Vest Norden Travel 

Mart in Reykjavik this 

efteråret havde Air Greenland 

mange amerikanerne i 

butikken. Her var to ud af 

tre henvendelser fra nysgerrige, 

amerikanske rejsebureauer 

og turoperatører, som 

■ Air Greenland er i 

fuld færd med at forberede 

den nye USAflyrute. 

På forhånd er 

interessen stor blandt 

amerikanske rejsebureauer. 

■ Air Greenland is in 

the process of preparing 

the new USA air 

route. American 

tourist agencies are 

already showing a 

great deal of interest. 

autumn, Air Greenland had 

many guests from America. 

Two out of three contacts 

were from curious American 

travel agents and tour operators 

who wanted information 

about the route. 

Thousands of tourists visit 

Alaska each year and a new 

arctic tourist destination 

appears to have good chances. 

ønskede informationer om 

flyruten. Tusindvis af amerikanere 

besøger hvert år 

Alaska, så et nyt arktisk 

turistmål synes umiddelbart 

at have gode betingelser. 

ASS./FOTO/PHOTO:AIR GREENLAND

OL-imi ikumatitaq Kalaallit Nunaannut 

Kalaallit timersullammaat 

timersullammaasimasullu 

suliniuteqarput OL-imi ikumatitap 

2010-mi Canadami 

Vancouverimi ukiuunerani 

OL-eqarnissaa sioqqullugu 

Danmarkimut, Savalimmiunut, 

Islandimut Kalaallit 

Nunaannullu aqqusaartinneqarnissaaniksiunertaqar- 

OL-flamme til Grønland 

En gruppe nuværende 

og tidligere grønlandske 

eliteidrætsudøvere 

har taget initiativ til et 

projekt, der skal få den 

olympiske flamme til 

Danmark, Færøerne, 

Island og Grønland 

forud for Vinter-OL i 

Vancouver i Canada i 

2010. Hensigten er at 

få lejlighed til at præsentere 

Grønland og 

de øvrige nordiske 

lande for omverden, da 

et stort internationalt 

presseombud altid følger 

flammen. Initiativet 

sker efter, at Danmark 

Idræts-Forbund på bag- 


tumik. Siunertarineqartoq 

tassaavoq Kalaallilt Nunaata 

nunallu avannarliiit allat 

nunarsuarmioqatinut ilisaritinneqarnissaannikperiarfissarsiniarnissaq, 

ikumatitaq 

tusagassiortorpassuarnit 

malittarineqartuartarmat. 

Taama suliniuteqartoqalerpoq 

kalaallit tatisiuarnerat 

grund af et vedvarende 

grønlandsk pres har 

besluttet at følge de 

internationale udtagelseskrav 

til de olympiske 

lege og skrotte de 

skrappe, danske udtagelseskrav. 

Dermed 

skulle der i første 

omgang være god 

mulighed for, at især 

grønlandske skiløbere 

og Tae kvondo-udøvere 

kan komme med til OL. 

På sigt er det initiativtagernes 

håb, at Grønland 

under eget flag 

får sine egne idrætsudøvere 

med til OL. 

N e w s 

tunngavigalugu Danmark 

Idræts-Forbund OL-imut 

peqataanissamut nunat tamalaat 

akornanni piumasaqaatinik 

malinnilerniarluni 

Danmarkimilu piumasaqaatinik 

sukannersunik atorunnaarsitsiniarluniaalajangiussereersorlu. 

Taamaalilluni 

aallaqqaammut pingaartu- 

Olympic flame comes to Greenland 

A group of practicing 

and retired Greenlandic 

elite athletes has taken 

the initiative to bring 

the Olympic flame to 

Denmark, the Faroe 

Islands, Iceland and 

Greenland before the 

next Winter Olympics 

in Vancouver, Canada 

in 2010. The idea is to 

use the opportunity to 

present Greenland and 

the other Nordic countries 

to the rest of the 

world, since a large 

international press 

group always follows 

the flame. The initiative 

came about after 

mik kalaallit sisorartartut 

Taekwon-dortartullu OL-eqataasinnaalernissaannutperiarfissaqarluassaaq.Ungasinnerusoq 

eqqarsaatigalugu 

suliniuteqartunit neriuutigineqarpoq 

Kalaallit Nunaat 

nammineq erfalasuni atorlugu 

timersortartunik OL-imut 

peqataatitaqartalissasoq. 

Denmark’s Athletic 

Association, following 

pressure from Greenland, 

decided to follow 

the international selection 

criteria for the 

Olympics and to drop 

the harsh, Danish selection 

criteria. This paves 

the way initially for 

Greenlandic skiers and 

Taekwondo athletes to 

take part in the 

Olympics. In the long 

term, it is the hope of 

the initiative-takers that 

Greenland will take 

part in the Olympics 

with its own athletes 

under its own flag. 

ASS./FOTO/PHOTO: SCANPIX

■ 

Golferneq ilulissallu 

Sikumi golfernermi Uummannaq qulissaanik nunarsuarmi pissartanngorniuffiussaaq. 

Allattoq: Christian Schultz-Lorentzen 

Golferfigineqartoq apummik 

qaallorippoq isikkiveqarlunilu 

iluliarsuarnik sikkussaasimasunik, 

pinngortitap nammineq 

ilusilersugaatut sikuinnarmi 

alutornaqalutik siassimasut. 

Arsaaraq golfernermi 

atorneqartoq pissuteqarluartumik 

qaqortumik qalipaateqarnani 

orangemik qalipaateqarpoq. 

Kingullertullu 

taaneqartoq nannumut 

annaaratarneqarsinnaavoq, 

nunarsuarmi sikumi golfernermi 

pissartanngorniunneq, 

qulissaanik Kalaallit Nunaata 

avannaani Uummannami 

alutornartorsuarmi ingerlanneqartussaq, 

pillugu pisortatigoortumik 

allaaserisami 

quiasaarpaluttumik oqaatigineqarpoq. 

Aaqqissuussinermut marsimi 

ingerlanneqartussamut tunuliaqutaapputunammiuaarnermutaningaasaleeqataasoq 

Hotel Uummannaq 

aamma World Ice Golf Committee, 

Greenland, ukiut siulii 

assigalugit golfernermik 

nuannarisalinnik nunarsuarmi 

tamaneersunik tikerartoqarnissaanikilimasussinnaagunartut. 

Siorna ajugaasoq 

Australiamiu Jason Cunningham, 

ataatani ilagalugu 

nunarsuarmi qeqertat 


annersaata tullianit qeqertat 

annersaannukarsimavoq 

silarsuarmi golfimik unammiuaarneritsakkortunersaannut 

peqataajartorluni. 

Taamaaliorsimavoq golferneq 

pillugu atuagassiami nunat 

tamalaat akornanni saqqummersinneqartartumiunammiuaarneq 

pillugu allaaserisaq 

atuareerlugu. Nunarsuullu 

affaata aappaanit 

affaata aappaanut angalaneqakikitsuinnaanngikkaluartoq 

pissutsini sungiusimanngisani 

golferneq iluatsilluarpoq. 

Seqinnarissuugaa 

immap naqqanut 600 meterinik 

itissusillip qaavani sikumi 

30 centimeterinik issussusilimmi 

30-nik ukiullip Jason 

Cunninghamip tuluk Luke 

Merry, ullormi siullermili 

siuttunngorsimagaluartoq, 

ajugaaffigalugu pokali 

qulakkeerpaa. 

Sikumi golferneq 

eqqarsaqqissaarnermut 

periutsinullu 

sakkortuumik 

piumasaqaannanngilaq. 

Pinngortitaq peqqarniilluinnarsinnaavoq 

peqataasullu 

arnaappata angutaappataluunniit 

apeqqutaatinnagu 

tamakkiisumik piumasaqarfiusarluni. 

Anorip issimut 

sakkortusaataanera isiginiassagaanni 

minus 50 gradit tikillugit 

ississinnaasarpoq. 

Puigunaatsoq 

Akerlianik peqataasut misigisassaqartarput 

inuunerup 

sinneranut puigugassaanngitsumik 

pinngortitami, qalipaasartumit 

Dalimit pilersinneqarsimasinnaasututisikkulimmi, 

tassa pinngortitaq 

takorloortakkatsinnik tamatigutqaangiisanngikkaluarpat. 

– Pinngortitami nuannaarutissat 

tupinnartullu taama 

amerlatigimmata issinnera 

apeqqutaavallaartanngilaq. 

Filmiliortunut ilaasutut imaluunniit 

qaammammiittutut 

misinnangajattarpoq. Avatangiisit 

supermanimik filmiliap 

naalernerani takutinneqartunut, 

Clarkip Kryptonimut 

uterneranut tunngasunut, 

eqqaanartippakka, 

Amerikamiu sikumi golfertertoq, 

Jack O´keefe, tyskimit 

golfertartoqatiminit Michael 

Dombergerimit, taperserneqarluni 

oqarpoq: 

– Inuuninni ilimaginngisannik 

misigisarpassuaqarfiusimasumi 

angalaneq tamanna 

qaqutigoornerpaanut ilaavoq. 

Golferneq nuannarigukkuunammiuaarneq 

una golftertartuuninni 

misigisimasannit 

tamanit pikkunarnerpaavoq. 

Misigisaavoq 

puigorneqanngisaannartussaq. 

Ukioq manna unammiuaarneq 

ulluni arfinilinni marsip 

22-aniit 27-anut ingerlanneqassaaq 

ullullu marluk 

golferfiussallutik.

Photo: Greenland Tourism Photo Service 

email: hebr@royalgreenland.com 

email: hebr@royalgreenland.com 

Greenland Tourism & Business Council has a key role in 

providing support to export activities, investors, bright 

ideas, product development and potential entrepreneurs. 

We make it easier to seek advice and guidance on business 


– THE ONLY TIME anything 

IS ADDED TO OUR PRAWNS 

The Royal Greenland New Brand Promise: 

Single frozen premium quality prawns from Greenland. 

No artificial additives. 

No polyphosphates in production. 

No extra glaze. 

No wonder customers love us. 

– We have nothing to add. 

Greenland works for 

dynamic businesses and industries 

Marketing, information, services for the press 

and travel agencies, queries from tourists: 

Greenland Tourism and Business Council 

P.O. Box 1139, Strandgade 91 

DK-1010 Copenhagen K, Denmark 

Tel.: +45 32 83 38 80 (switchboard) 

Fax: +45 32 83 38 89 

WWW.GREENLAND.COM 

Export, consultancy, innovation, training, 

documentation and information: 

www.greenland.com 

www.meetingreenland.com 

www.gt.gl 

Greenland Tourism and Business Council 

P.O. Box 1615, Hans Egedesvej 29 

DK-3900 Nuuk , Greenland 

Tel.: +299 34 28 20 

Fax: +299 32 28 77 

– THE ONLY TIME anything 

IS ADDED TO OUR PRAWNS 

The Royal Greenland New Brand Promise: 

Single frozen premium quality prawns from Greenland. 

No artificial additives. 

No polyphosphates in production. 

No extra glaze. 

No wonder customers love us. 

start-up, operation and financing. In addition we serve as 

Greenland’s national tourist board whose responsibilities 

include the general marketing of Greenland as a travel 

destination. 

– We have nothing to add. 

*Sumiiffiit ilaanni qaammataasakkut tigooraasoqarsinnaanngilaq 

www.reklame.gl

■ 

Golf og isbjerge 

Uummannaq danner for tiende gang 

rammen om verdensmesterskabet i isgolf. 

Af Christian Schultz-Lorentzen 

Banen er snehvid og udsigten 

brydes af mægtige, fastfrosne 

isbjerge, der som 

naturens egne skulpturer 

ligger spredt i et imponerende 

is-landskab. Golfkuglen er 

af indlysende årsager ikke 

hvid, men til lejligheden 

orange. Og så er der risiko 

for at miste sidstnævnte til 

en isbjørn, lyder det spøgefuldt 

i en officiel omtale 

verdensmesterskabet i isgolf, 

der for tiende gang finder 

sted i Grønlands nordlige 

perle, Uummannaq. 

Bag arrangementet, der 

finder sted til marts, står 

turneringssponsoren Hotel 

Uummannaq og World Ice 

Golf Committee, Greenland, 

der i lighed med de øvrige år, 

formentlig kan se frem til en 

mindre folkevandring af golfentusiaster 

fra hele verden. 


Sidste års vinder var australieren 

Jason Cunningham, 

der med sin far havde taget 

turen fra verdens næststørste 

ø til den allerstørste for at 

deltage i verdens mest 

ekstreme golfturnering. 

Det skete efter at have læst 

om turneringen i et internationalt 

golftidsskrift. Og selv 

om det ikke var nogen billig 

fornøjelse at rejse fra den 

ene halvkugle til den anden, 

blev udfordringen med golfkøllen 

under de uvante forhold 

en succes. I strålende 

sol og på 30 centimeter tyk 

is med et svimlende gab på 

600 meter til havbunden 

sikrede den 30-årige Jason 

Cunningham sig pokalen 

foran englænderen Luke 

Merry, der ellers havde lagt 

sig i spidsen fra førstedagen. 

Isgolf stiller ikke blot store 

krav til koncentration og 

teknik. Naturen kan være 

usædvanlig barsk og kræve 

det optimale sin mand eller 

kvinde. Når vindfaktoren 

tages i betragtning, kan 

kuldegraderne nå ned til 

omkring 50 minusgrader. 

Uforglemmelig oplevelse 

Til gengæld venter der deltagerne 

en oplevelse for livet 

i en natur, som kunne være 

skabt af maleren Dali, hvis 

det ikke havde været fordi, 

naturen altid overgår vores 

fantasi. 

– Kulden gør ikke så meget, 

når der er så meget at glædes 

og forundres over i landskabet. 

Det føles lidt som at 

være med i en filmoptagelse 

eller gå rundt på månen. 

Omgivelserne minder mig 

om slutscenen i en supermandfilm, 

hvor Clark flyver 

tilbage til Krypton, lyder det 

fra den amerikanske isgolfspiller 

Jack O´keefe, som 

bakkes op af sin tyske 

kollega Michael Domberger: 

– Det er en at mine mest 

usædvanlige rejser i mit liv 

fyldt med uventede indtryk. 

Hvis du elsker golf, så slår 

denne turnering alt, hvad du 

tidligere har oplevet i din 

golfkarriere. Det er et eventyr, 

du aldrig vil glemme. 

Årets turnering strækker sig 

over seks dage – fra den 22. 

til 27. marts – hvoraf de to 

er regulære spilledage.

■ 

Golf and icebergs 

For the tenth time, Uummannaq is to be the 

venue for the world ice golf championship. 

By Christian Schultz-Lorentzen 

The course is snow white 

and the view is interrupted 

by huge, icebound icebergs 

spread throughout the 

impressive, icy landscape like 

nature’s own sculptures. For 

obvious reasons, the golf ball 

is orange, not white, for the 

occasion. And there is always 

the risk of losing the ball to a 

polar bear, as it says in the 

official blurb for the world 

ice golf championship which 

is to be held for the tenth 

time in Greenland’s northern 

pearl – Uummannaq. 

Behind the event, which is to 

take place in March, are 

sponsors Hotel Uummannaq 

and the World Ice Golf 

Committee, Greenland. In 

common with last year they 

are looking forward to a 

small invasion of golf enthusiasts 

from all over the world. 

Last year’s winner was 


Australian Jason Cunningham, 

who made the trip 

with his father from the 

world’s next-largest island to 

the world’s largest island to 

take part in the world’s most 

extreme golf tournament. 

He was inspired after reading 

about the tournament in an 

international golfing magazine. 

And although travelling 

from one hemisphere to 

another is far from being an 

inexpensive experience, the 

challenge of playing golf in 

such unusual conditions was 

a great success. In brilliant 

sunshine and on 30-centimetre 

thick ice, with a 

dizzying 600 metres down 

to the seabed, 30 year old 

Jason Cunningham took the 

trophy ahead of British Luke 

Merry, who had been in the 

lead from day one. 

Ice-golf doesn’t only make 

great demands on concentration 

and technique. Nature 

can be unusually tough and 

this calls for optimum performance. 

Taking the windchill 

factor into consideration, 

temperatures can reach 

down to around minus 50 

degrees. 

Unforgettable experience 

In return, there is the experience 

of a lifetime in store for 

the participants, in scenery 

that could have been created 

by the artist Dali, if not for 

the fact that nature always 

exceeds our imagination. 

– The cold doesn’t matter so 

much when there is so much 

scenery to enjoy and astound. 

It’s a little like being on a film 

shoot or walking on the 

moon. The surroundings 

remind me of the final scene 

in the Superman film, where 

Clark flies back to Krypton, 

says the American ice-golfer 

Jack O’Keefe, and his 

German colleague Michael 

Domberger agrees: 

– It’s one of the most unusual 

trips of my life, filled 

with the unexpected. If you 

love golf, this tournament 

beats everything that you 

have ever experienced in 

your golfing carrier. It’s an 

adventure you’ll never forget. 

This year’s tournament takes 

place over six days – from 

March 22nd to March 27th 

– with two days of regular 

golfing.

Remember the CITES permit 

When you are buying Greenlandic 

handicraftmade from animals covered by CITES 

INFORMATION 

TEMPORARY BAN ON EXPORT OF 

NARWHAL PRODUCTS 

As from 9 June 2006 there has been a temporary 

ban on the export of narwhal products. 

What are the implications of the ban? 

The ban means that tourists and others are no 

longer allowed to bring home handicrafts or other 

products in which parts of the animal are used, eg 

jewellery and design and art objects, including 

whole narwhal tusk. 

The ban also means that local residents may no 

longer send narwhal gifts abroad or bring along 

products made of narwhal when they go abroad. 

For further information, please contact: 

Department of Environment and Nature 

P O Box 1614, 3900 Nuuk, Greenland 

e-mail elsc@gh.gl 

tel +299 34 67 26, fax +299 32 52 86 

www.nanoq.gl 


INFO 

MIDLERTIDIGT STOP PÅ EKSPORT AF 

NARHVALSPRODUKTER 

Fra 9. juni 2006 blev det besluttet at stoppe 

midlertidigt for eksport af narhvalsprodukter. 

Hvad betyder det? 

Efter forbudet er trådt i kræft, kan blandt andet 

turister ikke længere hjemtage kunsthåndværk 

eller andet, hvor narhval eller andre dele fra dyret 

indgår. Dette gælder f.eks. hele narhvalstænder, 

smykker og kunsthåndværk fremstillet af narhval. 

Forbudet betyder også at det ikke længere er 

muligt for herboende at sende eller medtager 

gaver fremstillet af dele fra narhval på rejse til 

udlandet. 

Mere information kontakt: 

Direktoratet for Miljø og Natur 

Postboks 1614, 3900 Nuuk, Greenland 


tlf. +299 34 67 26, fax +299 32 52 86 

www.nanoq.gl 

EQQAAMAJUK CITES-imit akuersissut 

Kalaallit sanalugaannik uumasut nujuartat 

ilaanit sanaanik pisigaangavit 

Husk CITES- beviset 

Når du køber grønlandsk kunsthåndværk fremstillet 

af dele fra vilde dyr omfattet af CITES 

ILISIMATITSISSUT 

QILALUKKAT QERNERTANIT 

SANAARTUKKANIK AVAMMUT 

ANNISSUEQQUSIUNNAARALLARNEQ 

9. juni 2006-imiit atuutilersumik aalajangerneqarpoq 

qilalukkat qernertanit sanaartukkanik avammut 

annissueqqusiunnaarallarnissaq. 

Qanoq tamanna isumaqarpa? 

Annissueqqusiunnaarallarnerup atuutilernerata 

kinguneraa ilaatigut takornariat kusanartulianik, 

imaluunniit allanik qilalukkat qernertanit pisunik 

angerlaassisinnaajunnaarnerat. Uani pineqarput qilalukkat 

qernertat tuugaavi iluitsutillugit, pinnersaasiat 

aammalu assassukkat kusanartuliat allat qilalukkat 

qernertat tuugaavinit sanaajusut. 

Inerteqquteqalerneq aamma kinguneqarpoq, 

nunatsinni najugaqartut qilalukkat qernertanit pisunik 

sanaartukkanik nassiussisinnaajunnaarnerannik 

imaluunniit nunanut allanut angalanermi tunissutissanik 

qilalukkat qernertanit pisunik sanaartukkanik 

nassataqarsinnaajunnaarnermik. 

Paasissutissanik annerusunik pisariaqartitsigaanni 

attavigineqarsinnaavoq: 

Avatangiisinut Pinngortitamullu Pisortaqarfik 

Postbox 1614, 3900 Nuuk, Greenland 


tlf. +299 34 67 26, fax +299 32 52 86 

www.nanoq.gl 

CITES Nunat tamat akornanni Uumasut nujuartat 

aamma nunami Naasut 

Niuerutigineqartarnerat pillugu Isumaqatigiissut

Suliaqarluni 

namminerluunniit 

angalaneq? 

Kalaallit Nunaanni avataaniluunniit? 

Pilersaarusiornissat Air Greenlandimut 

isumagitikkukku sumiinnera 

apeqqutaanngilaq. Angalaninni 

pisariaqartitatit isumagissavagut 

– Kalaallit Nunaanni nunaniluunniit 

allani. 

www.airgreenland.gl 

Forretning 

eller privat? 

Grønland eller ud i verden? Det spiller 

ingen rolle, så længe du overlader 

rejseplanerne til Air Greenland. Vi finder 

løsningen, der opfylder dit rejsebehov. 

I Grønland og ude i verden. 

www.airgreenland.dk

■ Dagmar Rasmussen paniilu Hanne aamma Inge. ■ Dagmar Rasmussen med døtrene Hanne og Inge. ■ Dagmar Rasmussen with daughters Hanne and 

Inge. 

■ 

Ullorsiutit puigukkat 

Kalaallit Nunaata issittumut ilisimasassarsiortartua tusaamasaq Thulemiit tallimassaanik ilisimasassarsiorluni 

angalagami nuliaminut Dagmarimut inuttut namminerisaminik ullorsiutinik allattarsimavoq. 

Suluk nunarsuarmi tusagassiuutini siullersaalluni quppersakkanit qaqutigoortunit taakkunannga tiguulaakkanik 

saqqummiussivoq. Dagmarimut asanninnilersaarutitut pingaarutilerujussuartut eqqarsaataasimapput, 

kisiannili taamani ilisimasassarsiortutut inuunermik aamma qaqutigoortumik ersersitsisuullutik. 

Allattoq: Anders Odsbjerg 

Issittumut ilisimasassarsiornerni nutaaliaasuni 

sukkasuumik sukumiisumillu 

avammut attaveqarsinnaaneq pissusissamisoornerpaasutut 

isigineqartarpoq. 

Angallannikkut pissusissamisoortoq. 

Inuunermut pingaaruteqarluinnartoq. 

Silarsuarmi sumiikkaluaraanniluunniit 

»anguneqarsinnaaneq« pisariaqarpoq 

– soorunamilu avammut tassuuguinnaq 

attaveqarnissamut nammineerluni 

periarfissaqartariaqarluni. Oqarasuaatit 

angallattakkat qarasaasiallu nalaanni 

utaqqineq akuerineqarsinnaanngilaq. 

Piffissaq ullut, sap. akunneri qaammatillu 

atorlugit uuttorneqartanngilaq, 

kisiannili millisekundinut uuttorneqartarluni. 

Qangaanerusoq taamaassimanngilaq. 

Inuilaarsuarmut aallarsimagaanni 


angerlarsimaffimmut atugartuussutsimmullu 

attaveqaatit tamarmik kipineqarsimassapput. 

Qaammatit ukiullu 

ingerlanerini silarsuarmioqatit nalunaarutinik 

utaqqisinnaasarput. Issittumi 

ilisimasassarsiortarnermut tunngasuni 

atuakkiat tamarmik tamakkununnga 

uppernarsaatinik imaqarput. 

1921-mi Knud Rasmussen (qanimut 

ilisaritinneqartariaqarunanngitsoq) ilisimasassarsiornermi 

annerpaartaannut 

anguniagaqarfiunerpaartaannullu, 

Thulemiit tallimassaanik ilisimasassarsiornermut, 

avannaarsua kaajallallugu 

eskimuut naggueqatigiit tikeraarnissaannik 

siunertaqartumut, aallarpoq. 

Kalaallit Nunaanniit Canadamut, 

Alaskamut Sibiriamullu angalasussaasimavoq. 

Sapiitsuliornerujussuaq – taa- 

mani assartuinikkut periarfissat eqqarsaatigissagaanni. 

Assartuineq ilungersunartoq 

Qeqertami Canadap issittortaaniittumi, 

Qallunaat Qeqertaannik tassuuguinnaq 

taaneqalersumi, ilisimasassarsiortut 

qullersaqarfitsik siulleq pilersippaat 

taallugulu »Supoorut«, illup nuanneraluaqaluni 

ussiinnerujussua pissutigalugu. 

Tassanngaanniit qanittumut 

ungasissumullu qimussimik angalanerit 

ingerlanneqartarput. Tassani ilisimatuut 

sulipput, tassani katersukkat ataatsimoortinneqarlutillunalunaarsorneqarput: 

naggueqatigiit eskimuut pillugit 

paasissutissat katersat silarsuarmiunit 

takuneqarsimasut amerlanerpaartaat. 

Inuit kulturiata, taamaalilluni oqaluttuarisaanermi 

siullerpaamik tamanit

pissarsiarineqarsinnaalersup, misissornissaanut 

paasinissaanullu erlinnartuut 

nalissaqanngitsoq. 

»Qimussimik kaajallaanialunnerup« 

ukiunik sisamanik sivisussuseqartussatut 

pilersaarutigineqartup ingerlanerani 

angerlamut attaveqarneq Knud 

Rasmussenimut ilisimasassarsiornermilu 

angalaqataasut sinnerinut soorunami 

iluaqutaassusilimmik eqqarsartaatsimullu 

pingaaruteqarsimavoq. Nunagisamit 

nalunaarutit pissangaqaluni 

qilanaarineqartuartarput, allakkanillu 

erinigeqalugit utaqqisaasimasunik tikittoqanngitsooraangat 

pakatsineq nammanneqarsinnaanngingajattarpoq,ajoraluartumillu 

akuttunngitsumik taama 

pisoqartarpoq. Issittumut umiarsuaqartarnera 

tatigisassaajuartanngilaq. 

Ilisimasassarsioqataasut allagaasa 

immaqa aamma apuuttannginnerat 

taamatulli atoruminaatsigisumik eqqarsartaasarpoq. 

Pissutsit taamaannerat nassuerutigalugu 

Knud Rasmussen septembarip 22ani 

1922-mi nuliaminut Dagmarimut 

ullorsiutinik namminerisaminik allattalerpoq 

– pingaarutillit annikitsualuillu 

pillugit nalunaarusiamik sukumiisumik, 

umiarsuarmut qularnaakannersumut 

tullermut nassiunneqartussanik. »Supoorummi«, 

ukiaanerani ukiuuneranilu 

najugarisamini allalluni ima aallartippoq: 

»Asasara Dagmar. 

Chesterfield-Inletimi allakkat nassiunneqarnerat 

pillugu uiverneq eqqaallugu 

periarfissaqaleraangama allanniarsarisalerniarpunga 

– tamalaat pillugit 

sukumiinerusumik paasisaqarfiusalersussamik 

– taamaattorli ilisimasassarsiorneq 

pillugu annertunerusumik 

allaaserisaqartassanngilanga, ilisimasassarsiorneq 

pillugu nutaarsiassat 

tamarmik nalunaarusiavut aqqutigalugit 

ilinnut apuuttassammata.« 

Asanninnermik 

nalunaarutiginninneq 

Allattaaviit kajortut asinngarsimasut 

Knud Rasmussenip peqqissaartumik 

allattaasianik allaffigineqarsimasut 

DAGMAR-imillu qulequtaqartut 

saqqummerput ernera Niels Christian 

(Mannemik taaneqartartoq) ukiualuit 

matuma siorna USA-mi toqummat. 

»Ullorsiutit puiukkat«-nik taasat nassaassaanerat 

ilaquttanit qaniginerpaasanit 

ilisimaarineqarsimavoq, kisiannili 


■ Dagmarip (taamani 

Anderseniusup) siusissukkut, 

kalaallip nukappiaqqap Ajakop 

Knud Rasmussenillu assingat. 

sumiinnerat sunillu imaqarnerat ilisimaneqarsimanani. 

Kalaallit Nunaannik nuannaartorisalinnut 

Knud Rasmussenimeersut tamarmik 

soqutiginaateqarput – taamaattumik 

aamma ullorsiutit taakku, nutaartaqarpallaarunanngikkaluarlutikkisiannili 

taamaakkaluartoq ilisimatuup tusaamasap 

taassuma inuttut qanoq 

ittuuneranik itisilereqataasut. Inuit 

arlaqanngitsunnguit avataanniittunut 

Sulummik atuartartut siullerpaallutik 

matumuuna allagaatinik namminerisamut 

tunngalluinnartunik inuinnarnillu 

pigineqartunik paasisaqalaarnissamut 

periarfissinneqarput. 

»Atuagaq«, Knud Rasmussenip nuimaniarnani 

allattaavinnguaminut taaguutigititaa 

nammineq oqaasii malillugit 

»asanninnilersaaruterujussuussapput 

kisiartaasut«. 

Aammami taamaapput. Arlaleriaqaluni 

nuliaminut asanninnerujussuani itisuumik 

isumassuinini ernumaninilu oqaatigisarpaa. 

Minnerunngitsumik isiluummut 

nuliami atuarnissamut allannissamullu 

sapersaatigilluinnaligaanut atatillugu. 

Quppernerpassuit atorlugu qiimmassarniarlugulu 

siunnersortarpaa. 

Isummani malillugu nuliani – allaqatigiittarnerminni 

qanilaassusermut ajoqutaassagaluartoq 

– atuffassisartussa- 

■ Tidligt billede af Dagmar 

(dengang Andersen), grønlænderdrengen 

Ajako og 

Knud Rasmussen. 

■ Early portrait of Dagmar (then 

Andersen), the Greenlandic 

boy Ajako and Knud 

Rasmussen. 

mik allatsimillu atorfinitsitsisariaqaraluarpoq. 

»Immaqa tamanna eqqarsaatigiinnarlugu 

uissuummissaatit«, allappoq, 

»kisianni iternga tikillugu eqqarsaatiginiaruk 

– eqqarsaatiginerugukkulu 

tamanna pissusissamisoortutut isumaqarfiginerulissavat. 

Pissusiviusunimi 

aningaasat apeqqutaaginnassapput, 

aningaasalli atorluarneqarsinnaappata, 

tamatumannga atorluarneqarnerusinnaanngillat.« 

Oqalugiartarnerit ilungersunartut 

Knud Rasmussenip inuusuttuunerani 

aningaasat uteqqiattuartumik ajornartorsiutaasimapput. 

Inuttaali ima oqaasinnaaqarpoq: 

»Not what I have/ But what I do/ Is my 

kingdom!« – pigisakkaanngitsoq, suliarisakkali 

kunngeqarfigaakka. 

Suliaqarluarsimavorlu. Thulemiit tallimassaanik 

ilisimasassarsiorluni angalaneq 

suliaani pingaarnersaassaaq – ilisimatuussutsikkullu 

paasisat silarsuarmilu 

tusaamasanngornerup saniatigut 

– inuttaanut pisuunnguutaassalluni: 

»Ilisimasassarsiorluni angalaneq manna 

pillugu atuakkiassannut 50.000 koruuninik 

pissarsisussaavunga, allanneranullu 

piffissaq ukiup affaaniit qaam-

■ Eskimuut Canadamiut marluk. ■ To canadiske eskimoer. ■ Two Canadian Eskimos. 

matinut qulingiluanut sivisussusilik 

atussagunarpara. Imassaqarluareerpormi 

– suliarujussuussalluni… 

Atuagaq pimoorunniarpara, oqalugiaqattaarusuppallaarnangali.Pisariaqartinneqalissappalli 

allatut ajornartumik 

taamaaliortariaqassagunarpunga. 

Qaqutigoorluinnartunimmi saqqummiussassaqassaanga 

– filmilianillu 

peqaraluaruma – oqalugiarnikka aningaasarpassuarnik 

naleqassagaluarput. 

Tamakkuluunniit atunngikkaluarlugit 

Europami Amerikamilu oqalugiaqattaarnikkut 

ukiup ataatsip missaata 

ingerlanerani koruunit tuusintit untritillit 

marlussuit isertissinnaassagunarpakka. 

Kisianni tassa taamaaliorusuppallaanngilanga, 

taamatut angalanerujussuaq 

maani angalaninnit tamanit artukkerneqaatiginerussagakku.« 

Knud Rasmussenip ullorsiutaasa ilarujussui 

Dagmarimit apeqqutinut akissutaapput. 

Apeqqutit tamakku Dagmarip 

ullorsiutini allassimavai 1921-milu 

umiarsuaq kingulleq atorlugu nassiussimallugit. 

Akissutini Knud Rasmussenip 

»Kommissionskatalog«-inik taavai. 


Inuilaarsuarmiillu ajornartorsiuterpassuarnik 

ersugassaqarluni, Dagmar nerisarfimmi 

pequtinik nutaanik pisissanersoq, 

inissiamik nutaamik takusaassanersoq 

imaluunniit immaqa illumik 

pisissanersoq isummerfigisussaasimavaa. 

»Isersimaartarfik qanoq ittumik qalipaateqalersissavara? 

Nalaasaarfimmik 

nutaamik qaamanerusumillu pisissasunga 

isumaqarpit?« 

Atuaqattaartuaraa 

Knud nalornisoortorujussuuvoq, kisianni 

ullorsiutit aamma naassaanngiusattumik 

nuannaarutissarsissutigai: 

»Ullut tamarluinnangajaasa atuartarpara,alanngaarsinnaangajaleraluarigalu 

atuaraangakku tamatigut nukissamik 

pigeqqaakkaminik peqartuartarpoq. 

Suut tamaasa sukumiisorujussuarmik 

oqaluttuarivatit; inuit tamarmik 

uummaarissutut eqqarsaatikkut 

saqqummertarput. Tamassi qanillilluinnartarpassi 

misigisasilu avitseqataaffigisarlugit. 

Pingaartumik meeqqat uum- 

maarissumik isigisutut ittarpakka, ineriartornerilu 

malinnaaffigisinnaallugit. 

Tamatigut takussutissarfigisarpakka, 

qanoq pitsaatigininnik –- qanoq annertutigisumik 

allanut iliuuseqartarninnik 

– erngerlungalu uanga nammineq 

namminissarsiortuunera kanngusuutigilersaraara. 

Qanoq akulikitsigisumik 

imminuinnaq eqqarsaatigisannginnerpunga 

piumasaqartarlungalu – aamma 

ilinnut – uanga eqqarsaatigiinnassagimma. 

Illit ilinniarfigilaarsinnaariaqaraluarpakkit… 

Ullumikkut kingumut 

ullorsiutitit matuakka naassaanngitsumik 

soriarsinnaassuseqanngitsutut 

misigimallunga! – Uummaarissutsimik 

ulikkaarlutillu imaqarluaqaat – uanga 

nalinginnarmik ilinnut tunniuttakkama 

akerlianik. Piviusunik paasissutissiiniaannarlunga, 

sumiinnitsinnik sulerinitsinnillu 

malinnaatikkumallutit.« 

Soorunami ilisimasassarsiornermi 

ullorsiutini sorpassuit »nalinginnaasariaqartarput«: 

26. november: 

»Asasara Dagmarinnguaq. Innartinnanga 

sinilluaqqusariaqarlutit misigisimavunga. 

Ulloq ulapaarfiusimavoq. 

Birket-ilu (etnografi Kaj Birket-Smith) 

marluulluta suliaqarluta issiasimavugut 

suliavullu naammasseqqammerlugit. 

Akisussaaffimmik tigummiartumut isumagisassarpassuupput. 

Tuttut amii 

katillugit 100-t aaqqissuussimavakka. 

Ilisimasassarsiornermi angalaqataasut 

tamarmik nutaanik atisartaartussaagamik 

– aqqaneq-marluullutalu.« 

Nikassaanngisaannartoq 

Knud Rasmussenip atuakkialerinermik 

eqqissilluni suliaqarsinnaanera ajornartorsiutaalaarsimavoq: 

»Peter Freuchen maaniissimanngikkaluarpat 

eqqissilluinnarlunga 

sulisinnaasimassagaluarpunga, oqalukkumatoorsuummalli 

eqqissisimaneq 

sivisunngisaannarpoq. Usi, ajunngeqaaq 

qiimajuaannartuullunilu. Aap, 

qiimanera tamatta alutoraarput. Ulloq 

naallugu aliikkutassanik isumaginnittarpoq, 

oqaluttuassaqartaqaarmi.« 

Nipaannerupput Birket-Smith, itsarnisarsiooq 

Therkel Mathiassen aamma 

»ikiorti« Helge Bangsted, tamarmik 

angalanerup ilungersunartuinik erloqissutiginnittut 

– Therkel Mathiassenilu 

nerisaqarnerup aamma tungaatigut:

■ Thulemiit tallimassaanik ilisimasassarsiornermut 

peqataasut. Saamerlerniit (tunorliit): Kaj Birket 

Smith, Therkel Mathiassen aamma Helge 

Bangsted. Saarliit: Kaptajn Peder M. Pedersen, 

Knud Rasmussen, Peter Freuchen aamma Jakob 

Olsen. 

»Angalaqatigiinni kisiartaalluni eskimuutut 

inuuniarnermik sapersaatiginnippoq, 

neqit, allaammi tuttup neqaa 

maajuppaseqaluni nerisinnaasarpai 

– amerlanertigut neqitornissamut 

taarsiullugu kaakkusunnerusarpoq. 

Asuliinnaq iggavilerinermi ilinniartitsisumut 

katissimanngilaq.« 

Inuit »eqqumeequtaannik« quiasuutiginnissinnaaneq 

Knud Rasmussenip 

ilisarnaatigilluarpaa, kisianni inoqatiminut 

nikassaarpaluttumik oqalunngisaannarpoq. 

Aamma nuliaminut 

ullorsiutimini namminerisarluinnarmini. 

Kikkut tamarmik – pinngitsoqaratik 

– pikkorissutut, ikiuukkumatuutut ikinngutitsialaasutullu 

eqqartorneqarput. 

»Supoorullu« ulikkaaraluarpalluunniit 

– pingaartumik eskimoorpassuit pulaartut 

pissutaallutik – taava aliikkutariinneq, 

eqqissisimaarneq, qiimanerlu 

ulluinnarni atugaasarput. Tamatuminngalu 

soorunami Dagmar oqaluttuuttariaqartarpaa. 

Aamma naak »nalinginnaasaraluartut«. 

Juullisiornertik eqqartorlugu Knud 

Rasmussenip ullorsiutini naggaserpai. 


■ Deltagerne i 5. Thuleekspedition. Fra venstre 

(bageste række): Kaj Birket Smith, Therkel 

Mathiassen og Helge Bangsted. Forreste række: 

Kaptajn Peder M. Pedersen, Knud Rasmussen, 

Peter Freuchen og Jakob Olsen. 

Allattaaviit allattuiffigineqarlutik allaffissartaat 

nungulerput – inuttaalu 

nammineq allatassanik nunguutsilerunarluni. 

Malunnartumik qiimavallaanngilaq, 

allattaasialu kusanartuugaluartoq 

siullermeerluni peqqissaarunnaarpoq, 

naqinnerit angisuunngorlutik 

tuaviuussaarpasilerlutillu: 

Juulliaqqami siniliinnartoq 

25. december: 

»Ippassaq allannissara ajornarluinnarsimavoq 

– ajornarluinnarluni, ullumikkullu 

iluatsinnissaa aamma ilimagivallaanngilara. 

Qanippallaartutullusooq takorloorpassi, 

– angerlarsertorujussuanngorlungalu. 

Nipaatsumik juullisiorpugut. 

– Allagarisimasasi tamaasa atuarlugit 

juullisiorpunga, – taamaammallu 

ilissinnut kipisanera minnerulinngilaq. 

Unnukkut Innaanganermiunut kalaallisut 

naalagiartitsivunga. Naalagiartitseqqullunga 

qinnuigisimavaannga, 

Birket-Smithillu juullip iivangkiiliua qallunaatut 

atuarpaa. Nerisarfimmi iikkat 

akileriissillugit erfalasunik pinnersarpavut, 

taavalu Birket aamma Bangsted 

pappialaannaat aappaluttumik tu- 

■ Participants of the Fifth Thule Expedition. From 

the left (back row): Kaj Birket Smith, Therkel 

Mathiassen and Helge Bangsted. Front row: 

Captain Peder M. Pedersen, Knud Rasmussen, 

Peter Freuchen and Jakob Olsen. 

ngujortumillu qalipatatik atorlugit mikisunik 

qipisaliorsimapput uummataasaliorsimallutillu. 

Piffissami tassanerpiaq Ilissi juulliararsiorfigisassinni 

– imaluunniit aallartinnerani 

– akunnernimmi arfinilinnik 

kingulliugatta – tamatta siniliinnarsimavugut. 

Peter, Birket, Bangsted 

aamma uanga – ullukkut sininngisaannaraluarluta.« 

27. december: 

»Allaqqikkusukkunnaarpunga. 

Kiatinniit qummut assinnik nassiussissaanga 

– asseq assiliisumut assiliseriarlugu 

– pladitaata nassiunnissaa saperatsigu 

– ilisarisimasannut soqutiginnittutut 

isumaqarfigisannut tunniukkiuk. 

Taavalu Dagmar asanartoq, eqerujussuaannarpagit! 

Qanortoq ajunngikkina, 

– qanortorlu isitit iluarseqqikkilit! 

Qungatsikkut eqillutit kunippagit 

– Dagmarinnguaq asanartoq. 

Asasit Knud.«

■ Peter Freuchen »Supoorutip« silataani. 

Annoraava qipiup qalequtaanik Nykøbing 

Falsterimi meeraalluni ngerlarsimaffianit 

nassataasumik mersugaavoq. 

■ 

Den glemte dagbog 

Da Grønlands berømte polarforsker Knud Rasmussen gennemførte sin 5. Thuleekspedition, førte 

han en privat dagbog til hustruen Dagmar. Suluk bringer – som det første medie i verden – afsnit fra 

det usædvanlige hæfte. Det var tænkt som et stort kærligheds-epos til Dagmar, men giver også et 

usædvanligt indblik i datidens ekspeditonsliv. 

Af Anders Odsbjerg 

På moderne polarekspeditioner anses 

en hurtig og effektiv kommunikation 

med omverdenen for en næsten naturgiven 

ting. En logistisk selvfølgelighed. 

En livsbetingelse. Hvor i verden, man 

end befinder sig, skal man kunne 

»nås« – og selv have mulighed for øjeblikkelig 

kontakt med omverdenen. I 

mobiltelefonernes og pc-ernes tidsalder 

tolereres ventetid ikke. Tiden måles 

ikke i dage, uger og måneder, men i 

millisekunder. 

Sådan var det ikke i gamle dage. 

Havde man begivet sig ud i det store 

øde, havde man skåret alle bånd til 

hjemmet og civilisationen over. Gennem 

måneder og år kunne verden 

vente på efterretninger. Hele polarlitteraturen 

bærer vidnesbyrd om dette. 

I 1921 lagde Knud Rasmussen (som 

vist ikke behøver nogen nærmere 

præsentation) ud på sin største og 


■ Peter Freuchen uden for »Blæsebælgen«. 

Anorakken er syet af et dynevår, medbragt fra 

barndomshjemmet i Nykøbing Falster. 

mest ambitiøse ekspedition, 5. Thule- 

Ekspedition, hvis formål det var at 

besøge alle eskimostammer nordkalotten 

rundt. Fra Grønland til Canada, 

Alaska og Sibirien skulle rejsen gå. En 

mammutbedrift – datidens logistik 

taget i betragtning. 

Usikker transport 

På en ø i arktisk Canada, som straks 

benævntes Danske Øen, opslog ekspeditionen 

sit første hovedkvarter 

kaldet »Blæsebælgen« pga. de mange 

utætheder i det ellers hyggelige hus. 

Herfra udgik korte og lange slæderejser. 

Her arbejdede forskerne, her samledes 

og registreredes det indsamlede 

materiale: den største samling af eskimoiske 

etnografika, verden nogensinde 

havde set. En uvurderlig skat til 

belysning og forståelse af inuit-kulturen, 

der hermed for første gang i 

historien blev gjort tilgængelig for 

offentligheden. 

■ Peter Freuchen outside the »The Bellows«. The 

anorak is made out of a duvet cover brought 

from his childhood home in Nykøbing Falster. 

For Knud Rasmussen såvel som for de 

øvrige ekspeditionsdeltagere var forbindelse 

med hjemmet gennem de fire 

år, »den lange slæderejse« var planlagt 

til at vare, naturligvis af både praktisk 

og psykologisk betydning. Efterretninger 

hjemmefra blev altid imødeset i 

yderste spænding, og næsten ubærlig 

var skuffelsen, hvis de med længsel 

ventede breve udeblev, hvad der 

desværre ofte var tilfældet. De arktiske 

skibsforbindelser var ikke altid 

til at stole på. At ekspeditionsfolkenes 

egne breve måske heller ikke 

nåede frem, var en lige så uudholdelig 

tanke. 

I erkendelse af dette forhold påbegyndte 

Knud Rasmussen den 28. september 

1922 en privat dagbog til sin 

hustru Dagmar – en udførlig rapport 

om stort og småt, der skulle hjemsendes 

med første nogenlunde sikre skibsforbindelse. 

Siddende i »Blæsebæl-

gen«, hvor han tilbragte efteråret og 

vinteren, begyndte han: 

»Kære Dagmar. 

Ihukommende den panik, der var over 

postens afsendelse i Chesterfield-Inlet, 

vil jeg nu forsøge på at skrive, når 

lejlighed gives – det vil give fyldigere 

besked om alt – dog vil jeg ikke skrive 

ret meget om ekspeditionen, da alt nyt 

vedrørende denne vil tilflyde dig gennem 

vore rapporter.« 

En kærlighedserklæring 

Det brune, falmede kollegiehæfte med 

Knud Rasmussens sirlige håndskrift og 

påskriften DAGMAR dukkede op, da 

sønnen Niels Christian (kaldet Manne) 

for få år siden døde i USA. Den nærmeste 

familie vidste, at den såkaldt 

»glemte dagbog« eksisterede, men 

hvor den befandt sig, og hvad den 

indeholdt, var ukendt. 

For Grønlandsentusiaster er alt fra 

Knud Rasmussens hånd af interesse 

– derfor også denne dagbog, der 

måske ikke indeholder meget nyt, men 

som dog alligevel er med til at uddybe 

billedet af den berømte forsker – som 

menneske. Som de første udenfor en 

ganske snæver kreds får Suluk’s 

læsere hermed lejlighed til at stifte 

bekendtskab med dette private dokument, 

der er i privateje. 

»Bogen«, som Knud Rasmussen 

beskedent kalder sit lille hæfte, skulle 

med hans egne ord være »èt stort og 

eneste kærligheds-epos«. 

Det blev det til en vis grad også. Gang 

på gang giver han udtryk for sin store 

kærlighed til hustruen og for sin dybe 

omsorg og bekymring for hende. Ikke 

mindst i forbindelse med den øjensygdom, 

der gjorde det næsten umuligt 

for hende at læse og skrive. Over 

mange sider forsøger han at opmuntre 

og rådgive hende. Hun burde, mente 

han – selvom det ville gå ud over intimiteten 

i deres brevvekslinger – ansætte 

en oplæser og sekretær. 

»Du vil måske straks stejle ved tanken«, 

skriver han, »men tænk den til 

bunds – og jo mere du tænker over 

det, jo naturligere vil det falde dig. I 

virkeligheden vil det jo kun være et 

pengespørgsmål, men kan penge være 

velanvendte, kan de ikke være det i 

højere grad end disse.« 


■ Knud Rasmussen ilisarnartunngorlugu 

assilineqarsimasoq. 

Anstrengende foredrag 

Penge havde i Knud Rasmussens unge 

år været et evigt tilbagevendende problem. 

Men som han plejede at sige: 

»Not what I have/ But what I do/ Is my 

kingdom!« 

Og bedrifter havde han udført. 5. 

Thule-Ekspedition skulle være kronen 

på værket og ville – udover de videnskabelige 

resultater og verdensberømmelsen 

– gøre ham til en velstående 

mand: 

»Jeg skal jo have 50.000 kr. for den 

bog, jeg skal skrive om denne ekspedition, 

og jeg vil antagelig være et halv 

til tre kvart år om at skrive den. Der er 

jo allerede et mægtigt stof – et rent 

kæmpearbejde… 

Bogen vil jeg gerne koncentrere mig 

om, men nødigt holde foredrag. Men 

skulle det gøres nødvendigt, må jeg vel 

gå under åget. Jeg vil jo have et ganske 

enestående materiale at spille ud 

– og havde jeg levende billeder – ville 

mine foredrag være en formue værd. 

Men selv uden disse vil jeg vel i Europa 

og Amerika i løbet af et års tid kunne 

tale et par hundrede tusind kroner ind. 

Men jeg vil altså nødigt, fordi en sådan 

kæmpetourné vil tage mere på mig 

■ Knud Rasmussen i karakteristisk 

profilbillede. 

■ A characteristic profile of 

Knud Rasmussen. 

end alle mine rejser heroppe tilsammen.« 

En stor del af Knud Rasmussens dagbog 

er helliget besvarelse af spørgsmål 

fra Dagmar. Spørgsmål, som hun 

havde fremsat i den dagbog, hun med 

sidste skib i 1921 havde sendt ham. 

»Kommissionskataloget« kaldte Knud 

sin besvarelse. Siddende i ødemarken, 

belastet af talrige problemer, skulle 

han tage stilling til, om hun i hans fravær 

skulle anskaffe nye spisestuemøbler, 

se på ny lejlighed eller måske købe 

hus. 

»Hvad farve skal jeg give dagligstuen? 

Synes du, jeg skal købe en ny og lysere 

sofa?« 

Læst igen og igen 

Knud var ved at fortvivle, men uendelig 

glæde gav dagbogen ham også: 

»Jeg læser næsten dagligt i den, og 

skønt jeg næsten kan den udenad, bliver 

den dog ved med at bevare sin 

oprindelige kraft hver gang, jeg læser i 

den. Du skildrer alt meget malende; 

alle personer træder levende frem for 

én. Jeg kommer jer ganske nær alle 

sammen og får del i det, I oplever. 

Navnlig ser jeg børnene lyslevende for 

mig, og jeg er i stand til at følge med i

■ Qimuttoq angalanersuaq 

tamakkerlugu angalaqataasoq. 

deres udvikling. Altid lyser det mig i 

møde, hvor god du er – hvor meget 

du gør for andre – og straks beskæmmes 

jeg over min egen egoisme. Hvor 

ofte tænker jeg blot på mig selv og 

forlanger – også af dig – at du blot 

skal tage hensyn til mig. Gid jeg dog 

kunne lære lidt af dig… Atter i dag 

lukker jeg din dagbog med en uendelig 

følelse af afmagt! – Hvor den dog 

sprudler og sprætter af liv – i modsætning 

til alle de trivialiteter, jeg skal 

opvarte dig med. Bare faktiske oplysninger, 

der skal holde dig á jour med, 

hvor vi er, og hvad vi laver.« 

Selvfølgelig måtte meget blive »trivialiteter« 

i en ekspeditionsdagbog: 

26. november: 

»Kære lille Dagmar. Jeg føler trang til 

at sige godnat, inden jeg går til ro. Det 

har været en travl dag. Birket (etnografen 

Kaj Birket-Smith) og jeg har siddet 

og arbejdet sammen og er lige blevet 

færdige. Der er mange ting at tage 

vare på for den, som har ansvaret. I alt 

har jeg ordnet 100 renskind. Alle ekspeditionens 

medlemmer skal have nyt 

tøj – og vi er 12.« 

Aldrig nedladende 

Med freden til Knuds litterære arbejde 

kneb det lidt: 

■ Slædehund, der gjorde hele 

den lange rejse med. 


■ The sled dogs that undertook 

the whole of the long journey. 

»Jeg ville have haft fortræffelig ro, hvis 

vi ikke havde haft Peter (Freuchen), 

men med hans snakketøj varer roen 

aldrig ret længe. For resten er han 

storartet og altid i godt humør. Ja, vi 

beundrer alle hans humør. Han besørger 

underholdningen dagen igennem, 

altid fuld af historier.« 

Mere stilfærdige var Birket-Smith, 

arkæologen Therkel Mathiassen og 

»medhjælperen« Helge Bangsted, der 

alle led under rejselivets strabadser 

– og for Therkel Mathiassens vedkommende 

også under kosten: 

»Han er den eneste af ekspeditionens 

medlemmer, der har svært med at leve 

à la eskimo, kød, selv renskød spiser 

han kun med modbydelighed – foretrækker 

ofte at sulte frem for at spise 

kød. Ikke for intet er han blevet gift 

med en køkkenlærerinde.« 

Det er karakteristisk for Knud Rasmussen, 

at han kan more sig over folks 

»særheder«, men aldrig taler nedsættende 

om nogen. Heller ikke i en helt 

privat dagbog til sin hustru. Alle 

– uden undtagelse – betegnes som 

dygtige, hjælpsomme og som gode 

kammerater. Så var »Blæsebælgen« 

end overfyldt – specielt pga. de mange 

besøgende eskimoer – så var det hyg- 

gen, fredsommeligheden og munterheden, 

der prægede dagligdagen. Og 

derom måtte han naturligvis fortælle 

Dagmar. Også selvom det blev »trivialiteter«. 

Med skildringen af juledagene slutter 

Knud Rasmussen sin dagbog. Kollegiehæftet 

var ved at være skrevet ud 

– han selv vist også. Humøret er tydeligvis 

ikke det bedste, og den ellers så 

sirlige skrift bliver for første gang 

sjusket, stor og forhastet: 

Faldt i søvn juleaften 

25. december: 

»Det var mig ganske umuligt at skrive 

noget i går – aldeles umuligt, og i dag 

synes jeg heller ikke rigtig, det vil gå. 

Jeg kommer Eder ligesom for nær, 

– og kommer til at længes for meget. 

Det var en stille jul. – Den gik med 

at læse alle Eders gamle breve, – og 

det gjorde så ikke længslen efter jer 

mindre. 

Om aftenen holdt jeg gudstjeneste på 

grønlandsk for Kap York’erne. De 

havde bedt mig om det, og Birket- 

Smith læste juleevangeliet på dansk. 

Vi havde pyntet messen med flag, der 

dækkede begge vægge, og så havde 

Birket og Bangsted lavet små kræmmerhuse 

og hjerter af alm. papir, som 

de malede rødt og blåt. 

Netop på den tid, hvor I holdt – eller 

begyndte – Eders juleaften – vi er jo 

her 6 1 /2 time bagefter – faldt vi alle i 

søvn. Peter, Birket, Bangsted og jeg 

– skønt vi ellers aldrig sover om 

dagen.« 

27. december: 

»Jeg orker ikke at skrive mere. Jeg 

sender et godt brystbillede hjem af 

mig selv – lad en fotograf tage et 

billede af det – vi tør ikke sende 

pladen – og giv det til de af mine 

bekendte, som du mener skulle bryde 

sig om det. 

Og så kære Dagmar, blot den store 

omfavnelse! Gid du må have det godt, 

– og gid dine øjne må være blevet 

gode igen! Jeg lægger armene om din 

hals og kysser dig – lille kære Dagmar. 

Din Knud.«

■ Knud Rasmussen aamma Kaj Birket Smith 

Canadami eskimuut atisaannik atisaqartut. 

■ 

The forgotten diary 

While Greenland’s famous Polar explorer Knud Rasmussen was on his Fifth Thule Expedition he wrote 

a private diary for his wife Dagmar. Suluk brings – as the first media in the world – excerpts from this 

extraordinary book. It was intended to be a great epos of love for Dagmar, but it provides a rare 

insight into expedition-life at the time. 

By Anders Odsbjerg 

Modern expeditions regard fast and 

reliable communication with the rest 

of the world as given – a logistical 

matter of course – a vital necessity. 

Wherever you are in the world, you 

want to be reached – and be able to 

reach anyone at a moment’s notice. In 

the days of computers and cell phones, 

time spent waiting is not tolerated. 

Time is not measured in days, 

weeks and months but in milliseconds. 

It was different in olden days. When 

you ventured out into the great wilderness, 

you cut all ties to your home and 

to civilization. The world could wait for 

news for months or years. All polar 

literature bears witness to this. 

In 1921, Knud Rasmussen (who hardly 

needs any further introduction) departed 

on his longest and most ambitious 

expedition, the Fifth Thule Expedition, 

the purpose of which was to visit all 

the Eskimo tribes around the ice cap. 

The journey was to go from Greenland 

to Canada, Alaska and Siberia – a 


■ Knud Rasmussen og Kaj Birket Smith i canadisk 

eskimotøj. 

mammoth feat – taking the logistics 

of the day into consideration. 

Unreliable transportation 

An island in Arctic Canada was immediately 

named Danish Island and here 

the expedition made its first head 

quarters and named it »The Bellows« 

because of the many draughts in an 

otherwise cosy house. Longer and 

shorter sled journeys departed from 

here. Research scientists worked here. 

The data that had been collected was 

collated and registered here: this was 

the largest collection of Eskimo ethnography 

the world had ever seen. An 

invaluable treasure trove to illustrate 

and explain the Inuit culture was made 

available for public for the first time in 

history. 

For Knud Rasmussen as well as the 

other members of the expedition, 

communication with friends and family 

during the four years the long sled 

journey was planned to take had 

practical as well as psychological signi- 

■ Knud Rasmussen and Kaj Birket Smith in 

Canadian Eskimo clothing. 

ficance. News from home was always 

keenly awaited and the disappointment 

was almost unbearable if longawaited 

letters failed to arrive, something 

that unfortunately often happened. 

Shipping in Arctic waters was not 

always reliable. That the expedition 

members’ own letters didn’t get delivered 

was just as unbearable to think 

about. 

In recognition of these circumstances, 

Knud Rasmussen started a private 

diary on September 28th, 1922 for his 

wife Dagmar – a detailed report of 

major and minor matters to be sent 

home with the first reasonably reliable 

ship. Sitting in »The Bellows« where 

he spent autumn and winter, he 

began: 

»Dear Dagmar. 

Remembering the panic involved in 

sending post from Chesterfield Inlet, I 

am going to write when I get the opportunity 

– It will provide fuller information 

about everything – although I

■ Knud Rasmussen aamma Helge Bangsted 

»Supoorummi« inimi sullivimmi. 

will not write much about the expeditions, 

as you will receive this sort of 

news with our reports.« 

A declaration of love 

The brown, faded exercise book with 

Knud Rasmussen’s neat handwriting 

and the inscription »DAGMAR« turned 

up when his son Niels Christian (called 

Manne) died a few years ago in the 

USA. The closest family knew that a 

so-called »forgotten diary« existed, 

but its whereabouts and contents were 

unknown. 

For Greenland-enthusiasts, anything to 

do with Knud Rasmussen is interesting 

– even this diary. It may not contain 

anything new, but it still contributes to 

the picture of the famous explorer as a 

person. As the first, outside of a very 

small circle, Suluk’s readers have here 

the opportunity to become acquainted 

with this private document, that is in 

private ownership. 

»The Book«, as Knud Rasmussen 

modestly called his little notebook was 

to become, in his own words, »a one 

and only, enormous epos of love«. 

And to a certain degree this happened. 

Time and again he expresses his 

great love for his wife, together with 

his deep care and concern for her. Not 

least in connection with the eye condition 

that made it almost impossible for 

her to read and write. He uses many 

pages to encourage and advise her. 

She should – in his opinion – hire a 

secretary and someone to read for her, 


■ Knud Rasmussen og Helge Bangsted i 

»Blæsebælgen«s arbejdsværelse. 

although it would affect the intimacy 

of the correspondence between them. 

»You might initially balk at the idea«, 

he wrote, “but think it through – the 

more you think about it, the more 

natural you will find the idea. It is really 

a question of money, but if money 

can be said to be well spent, it could 

not be better spent than here.« 

Strenuous lecture 

In Knud Rasmussen’s younger years, 

money had been an ever-recurring 

problem. But as he used to say: 

»My kingdom is not what I own, but 

what I accomplish!« 

And he accomplished a lot. The Fifth 

Thule Expedition was to be the 

crowning glory and was to – in addition 

to achieving scientific results and 

world fame – make him a wealthy 

man: 

»I am to have DKK 50.000 for the 

book I am going to write about this 

expedition and it will probably take me 

a half to three quarters of a year to 

write it. There is already a wealth of 

material – it’s an enormous job… 

I would like to concentrate on the 

book and prefer not to give lectures. 

But if it’s necessary, I’ll have to shoulder 

the burden. I would have unique 

material to present – and if I had motion 

pictures, my lecture would be 

worth a fortune. Even without, I could 

earn a couple of hundred thousand 

■ Knud Rasmussen and Helge Bangsted in the 

study in »The Bellows«. 

crowns from a year or so in Europe 

and America. But I would really rather 

not, because a huge tour like this 

would wear me out more than all my 

travels up here put together.« 

A large part of Knud Rasmussen’s diary 

is dedicated to answering Dagmar’s 

questions. Questions which she had 

posed in the diary she had sent with 

the last ship in 1921. Knud called his 

answers the »catalogue of commissions«. 

Sitting out in the wilderness, 

encumbered by numerous problems, 

he was required to make decisions 

about whether she should, in his 

absence, acquire new dining room 

furniture, look at a new apartment or 

perhaps purchase a house. 

»What colour should I do the living 

room in? Do you think I should buy a 

new, lighter sofa?« 

Read again and again 

Knud almost despaired, but the diary 

also brought him infinite pleasure: 

»I read it nearly every day and although 

I almost know it by heart, it still has its 

original power. You described everything 

so vividly; all the people come 

alive. I feel very close to you all and 

feel I take part in your experiences. In 

particular, the children come alive in 

my mind and I am able to follow their 

development. It always strikes me how 

good you are – how much you do for 

others – and I feel immediately ashamed 

of my own selfishness. How often 

don’t I think only of myself and

demand – also of you – that you are 

considerate towards me? I wish I could 

learn a little from you… Again today I 

close your diary feeling totally powerless! 

– How it bubbles and sparkles 

with life – in contrast to all the trivialities 

I dish up for you – simple, factual 

information to keep you up to date 

with what we are doing.« 

An expedition diary would obviously 

include “trivialities«: 

November 26th: 

»Dearest Dagmar. I feel I must say 

goodnight before I go to bed. It has 

been a busy day. Birket (ethnologist/anthropologist 

Kaj Birket-Smith) and I 

have been sitting down, working 

together and we have just finished. 

There’s a lot to take care of for the 

person in charge. Today I have prepared 

100 reindeer skins. All the members 

of the expedition need new clothes 

– and there are twelve of us.« 

Never condescending 

However, it was difficult for Knud to 

find peace and quiet for his literary 

work: 

»I would have excellent peace and 

quiet, if it were not for Peter (Freuchen), 

but he is such a chatterbox 

that there is seldom peace for long. 

Incidentally, he is a splendid fellow and 

is always in good spirits. We all admire 

his good spirits. He provides entertainment 

throughout the day, always full 

of stories.« 

Quieter were Birket-Smith, the 

archaeologist Therkel Mathiassen 

and Helge Bangsted, the assistant, 

who all suffered from the hardships of 

travelling – and in the case of Therkel 

Mathiassen, also from the food: 

»He is the only member of the expedition 

who finds it difficult to live à la 

Eskimo. He eats meat, even reindeer 

meat, with disgust and often prefers 

to go hungry rather than eat it. Not 

for nothing did he marry a cookery 

teacher.« 

It is characteristic for Knud Rasmussen 

that although he was able to laugh at 

people’s idiosyncrasies, he never spoke 

about anyone in a condescending 

manner. Not even in a completely 

private diary to his wife. Everyone 


■ Ilisimasassarsioriat qullersaqarfiat 

»Supoorut«. 

– without exception – was described 

as being skilful, helpful and a good 

comrade. »The Bellows« was overcrowded 

– particularly because of the 

many visiting Eskimos – and it was the 

pleasant atmosphere, the peacefulness 

and the cheerfulness that defined their 

everyday lives. And this is what he had 

to tell Dagmar – even though it was 

just »trivialities«. 

Knud Rasmussen concludes his diary 

with a description of Christmas. The 

exercise book was almost finished 

– and so, it seems, was he. His spirits 

were not the best and the otherwise 

neat handwriting was untidy, large and 

rushed for the first time: 

Fell asleep on Christmas Eve 

December 25th: 

»It was quite impossible for me to 

write yesterday – absolutely impossible, 

and I don’t think it’s going to 

work today either. It’s as though I got 

too close to you – and I yearned too 

much for you. It was a very quiet 

Christmas. It was spent reading all 

your old letters – which didn’t make 

the longing for you any less. 

In the evening I held a service in 

Greenlandic for the Cape Yorkers. 

■ Ekspeditionens hovedkvarter 

»Blæsebælgen«. 

They had asked me to do so and 

Birket-Smith read from the Gospel in 

Danish. We had decorated the mess 

hall with flags that covered both walls 

and Birket and Bangsted had made 

small cones and hearts of ordinary 

paper which they had painted red and 

blue. 

At the precise time when you were 

having – or were starting on – your 

Christmas Eve (we are 6 1 /2 hours after 

you) we all fell asleep; Peter, Birket, 

Bangsted and I – although we never 

usually sleep during the day. » 

December 27th: 

»I do not have the strength to write 

more. I am sending a fine head and 

shoulders portrait of myself – let a 

photographer take a picture of it – we 

dare not send the plate – and give it 

to those of my acquaintances who you 

think would like it. 

And so dear Dagmar, just a big hug! I 

wish you all the best – and hope your 

eyes get well again! I put my arms 

around your neck and kiss you – dear 

little Dagmar. 

Your Knud.« 

■ The expedition’s headquarters, 

»The Bellows«.

Qullilerfik 2, 6., Postboks 59, 3900 Nuuk, Grønland 

Tel : (299) 32 13 70 Fax : (299) 32 41 17 

Mail : email@nuna-law.gl Web : www.nuna-law.gl 

Nuuk 

tel.: +299 34 92 90 

fax: +299 34 92 89 

portagent@ral.gl 

Aalborg 

tel.: +45 99 30 32 27 

fax: +45 99 30 30 90 


Timmisartukkut nassiussineq Nassiussat apuutivillugit 

isumagisarpagut 

Umiarsuakkut nassiussineq Uppernarsaatissat allagartaat 

suliarisarpagut 

Umiarsuakkut/timmisartukkut Timmisartukkuinnaq nassiussinermit 

akikinnerusumik periarfissiivugut 

Umiarsualivinni kiffartuussineq Kilisaatit aamma umiarsuit takornarianik 

angallassisut kiffartuuttarpagut 

København 

tel.: +45 32 50 27 33 

fax: +45 32 50 27 69 

Angalanerit tamaat 

peqatigaatsigit... 

Vi er med dig 

på hele rejsen... 

Nuuk Sisimiut Ilulissat 

34 85 85 86 75 30 94 75 40

kødet 

ØL TIL MAD STEMNING TIL ØL MAD TIL ØL 

GODTHAAB BRYGHUS 

Brew House 

Café & Brasserie 

Nuuk Bymidte / Town Centre . Tel.: 34 80 80 . www.bryggeriet.gl 

Bøffer af kødkvæg som vi 

importerer fra bl.a. Sydamerika. 

bøffen, vinen & salaten 

på toppen af hotel hans egede 

bøffen vinen salaten 

Skær bøffen midt igennem, 

og se, om den er stegt, som 

bestilt. Velbekomme! 

Vi rejser verden rundt for at 

finde vine, som lever op til 

vores bøff er. 

a h ereford beefstouw 

Hotel Hans Egede, Nuuk. Telefon: 32 42 22 . www.a-h-b.dk/nuuk 

Friske og sprøde salater og 

grøntsager - med hjemmelavede 

dressinger. Bland selv!

■ 

Alutornartunik avatangiiseqarluni 

malugissutitigut misigisassat 

Iluliarsuarnut silarsuarmi sermit iigartartut annerpaartaanneersunut isikkiveqarluni pinngortitami 

misigisassanik nerisassiornikkullu mamarsaatissanik pitsaanerpaanik Hotel Arctic Ilulissaniittoq 

neqerooruteqarpoq. 


Arferup neqaa pujuugaq 

sivisuumik iffiortikkoortitamik 

tomatilerlugu. Saarulliup nerpia 

amiatigut siataq jordskokkilerlugu,vanilleskumilerlugu 

siaasakkanillu uiluilerlugu. 

Qalerallip nerpia gratinerigaq 

saattuanik punnermillu 

akoorutissalersukkamik 

akuugaq. Tuttup neqqarinnersaa 

korianderilerlugu 

siataq brombærsaucetalik. 

Kinguleqqiutillu sukkulaatinik, 

paarnanik, kaffimik 

lakridsimillu akuukkat. 

Ussernartorsiornarpaluppat? 

Taava eqqissisarsinnaavassi: 

ilumummi taamaappoq. 

Restaurant Ulo – Ilulissani 

Hotel Arctic-ip mamarsaakkanik 

neriniartarfia – arlalitsigut 

nalissaqanngitsumik 

misigisassarsiffissaavoq. 

Neriniartarfiup igalaarsuiniit 

Kangia, nunarsuarmi sermit 

iigartartut anginerpaartaata 

ullup unnuallu ingerlanerani 

ilulissanik 20 millioner 

tonsinik iluliarpassuarnillu 

naassaanngiusattumik aniatitsivigisaa,isikkiveqarfigineqarpoq. 

Isikkivik ukiarluni 

ulloq taanna minnerunngitsumillu 

neriffiup nalaani 

unnukkullu alutornarluinnartuuvoq, 

issittumi qilaap 

qalipaatigissilluni kangerluk 

qalipagarpalaartumik 

qaamaneqalersimmagu. 

Imaanngilarli pisut tamaanga 

killeqartut. Taarsimmat pinngortitap 

nammineq qaamanera 

kangerliumarnup akiani 

Ilulissani illoqarfimmi qulliit 

uisorilanerinit taarserneqarpoq 

– illoqarfimmilu Kitaata 

avannarpasissuaniittumi tassani 

issittumi ilisimasassarsiortartup 

tusaamasap Knud 

Rasmussenip inuunermini 

ukiuni siullerni aqqaneq-marlunni 

najugaqarfigisimasaani 

meeraanerminilu angerlarsimaffigisimasaata 

ullumikkut 

katersugaasivittut aaqqissuunneqarfigisimasaani 

innuttaasut 5000-iupput 

qimuttullu taamatulli amerlatigisutqiluppaluttarnerat 

ullormut nipisiassaasartunut 

ilaalluni. Allaammi Hollywood 

tamatumuuna pitsaanerusumiknaammassisaqarsinnaanngilaq. 

Nunap susunneqassusaa 

Taamatuttaaq neriniartarfiup 

iggavia, iggaviup pisortaata 

Michael B. Mortensenip igasuminik 

igasunngornianillu 

kalaallit nerisassiassaataannik 

atuilluarnermi ilisimasaqarpalaartumik 

aqutsivigisaa, 

nuannerluinnartumik misigisassaavoq. 

– Kalaallit Nunaanni sumiiffiit 

allat assigalugit Ilulissani 

silarsuarmi aalisakkat kusanarnerpaat 

mamarnerpaallu 

ilaannik peqarpugut. Issittumi 

silaannaap nillernerata 

kinguneranik aalisakkat arriitsumik 

alliartortarput, 

taamalu nerpii aalajangersimasumiksananeqaateqalersarlutikmamassuseqalersarlutillu. 

Tamanna minnerunngitsumik 

saarullinnut, 

qaleralinnut, qeeqqanut 

suluppaakkanullu atorumanerusartakkannut 

atuuppoq, 

soorluttaaq qalerualinnik 

Kalaallit Nunaanneersunik 

nutaanik 

aamma soorunami 

atuisartugut. Naatitat 

nutaat sap. akunneri 

tamaasa Københavnimittimmisartukkut 

pissarsiarisarpavut. 

Sila anorilu uumisaanngikkaangata, 

Michael 

B. Mortensen, ukiuni 

tallimanngulersuni 

Restaurant Ulo-mi, akunnittarfimmi 

brasseriemut aamma 

nerisassiorfiusartumi, 

iggaviup pisortaatut atorfeqarsimasoq, 

oqarpoq. 

Michael B. Mortensenimut, 

siornatigut Danmarkimi neriniartarfinni 

tusaamasaasuni 

sulisimasumut, suliffik nerisassiornikkut 

pilersittakkat 

saniatigut pisussaaffittaqarpoq. 

– Iggavimmiittuusugut 

ilinniartitsisinnaanissarput 

pingaartitaraara. Taamaattumik 

uanga nalinni kalaallinik 

igasunik pingasunik 

naammassisitsisimanerput 

sisamassaannillu naammassiartuaartoqarneranuannaarutigaara. 

Malugalugulu 

nunat tamalaat akornanni 

sulisinnaassuseqalissutigisaannik 

qaffasissusilimmik, 

Michael B. Mortensen oqaluttuarpoq. 

Sinniisut 

Hotel Arctic-ip pisortaanut 

Erik Bjerregaardimut, neriniartarfik 

Restaurant Ulo 

akunnittarfiup ingerlatarpassuini,ataatsimeersuartitsinerniit 

takornarianut nalinginnaasunut 

tunngassutilinni, 

pingaaruteqarluinnartuuvoq. 

– Restaurant Ulo pingaartittuarsimavara. 

Taamaattumik 

igasorpassuarnut maanga 

pineq allanngornerujussuusinnaavoq. 

Tassami akunnittarfiinnaanngilagutneriniartarfittalik. 

Neriniartarfimmut

iggaveqarpugut ullaakkut, 

ullup-qeqqanut unnukkullu 

atorsinnaasussamik, Erik 

Bjerregaard oqarpoq. 

Pisortatigoortumik pisussanut 

atatillugu Hotel Arctic 

namminersornerusunit atorneqarajuttarpoq, 

tamannalu 

soorunami piumasaqaatinut 

qaffassaataavoq. 

– Kalaallit Nunaannut sinniisutut 

immitsinnut isigivugut. 

Kalaallit Nunaata pitsaanerpaartaata 

ilaanik naammassisaqarsinnaasussaavugut, 

Erik 

Bjerregaard oqarpoq. 

Iggavimmi pisortaq Michael 

B. Mortensen matumuuna 

nerisassiornermi ilitsersuutinik 

namminerisaminik marlunnik 

nunatsinni isumassarsiarisimasaminiktunniussaqarpoq. 

Taakku tassaapput 

siuleqqiut qaleralik gratinerigaq 

saattuanik punnermillu 

akoorutissartalersukkamik 

akuugaq. Kiisalu pingaarnertut 

sassaalliutissaq tuttup 

neqaata neqqarinnera korianderinik 

akoorlugu siataq. 

Taakkununnga ilaapput pupiit 

kantarellit, morklerit 

aamma foie gras sikattumik 

qalipalinnik iffiukkaniittut kiisalu 

bønner aamma mandler 

atorlugit napasuliaasaliat kiisalu 

brombærinik miseqqiaq. 

Qaleralik gratinerigaq 

Qalerallip nerpia ooqanngitsoq 

375 g 

Saattuat snowcrabsit marluk imaluunniit 

taskekrabbit tigutsisaat 

jomfruhummerhalit. 

Punneq 50 g 

Naasut akoorutissat, soorlu persille, 

dild, purløg 

Hvidløgi fedi 1 /2 

Qaleralik saalimaartunngorlugu 

kitserneqassaaq puuguttamullu 

iliorarneqassalluni 

nakkalaarneqassallunilu 

taratsunik qasilitsunillu. 

Punneq aqitsoq naasunik 

akoorutissanik aserortikkanik 

aalaterullugu akoorneqassaaq 

nerpinnullu saattunngorlugutarngutigineqassal- 


luni. Punneq kingusinnerusukkut 

atugassanngorlugu 

nillataartumiitinneqassaaq. 

Saattuap tigutsisai nerpiiarneqassapput 

nerpiilu seqummarluttunngorlugitaggorneqassallutiktoqqorallarneqassallutillu. 

Qaleralik 

iffiorfimmi 200 gradinik kissassusilimmi 

grillip ataani 

minutsini marlunni gratinererneqassaaqkinguninnguatigullu 

saattuap nerpiinik 

nakkalaarneqassalluni sassaalliutigineqarnissamullu 

piariissalluni. Naasunik 

akoorutissanik sinnerussannik 

pinnersarsinnaavat. 

Tuttu 

Tuttup quttoraa 1 kiilu – assersuutigalugu 

ilutaa qitialuunniit. 

Umimmak nersuteerarluunniit 

taarsiullugit atorneqarsinnaapput. 

Korianderfrø taamaaliinnarlugit 

imaluunniit sequtserlugit 

Uulia 

Taratsut qasilitsullu 

Tuttup neqaa korianderfrønik 

sequtsikkanik akoorusersorneqassaaq 

siatsivimmullu 

kajortinneqassalluni. Taratsunik 

qasilitsunillu mamarsaaserneqassaaqiffiorfimmilu 

175 gradinik kissassusilimmi 

minutsini 20-25-ni sianneqassalluni 

neqilu aggorneqannginnerani 

minutsini 

10-15-ini uninngatinneqassalluni. 

Brombærinik miseqqiaq 

Sukkut 10 g 

Rødvinseddike 1 /2 dl 

Rødvin 1 dl 

Brombær 60 g 

Tuttup qajua 1 /2 l 

Sukkut igamut aatsinneqassapput 

rødvinseddikelu akuliunneqassalluniqalaartilluguluaffaannanngortinneqassalluni. 

Tamatuma kingorna 

rødviinni akuliunneqassaaq 

qalaartillugulu affaannanngortinneqassalluni. 

Tuttup 

qajua akuliunneqassaaq 

naammattumillu mamassuseqalersillugukinissuseqalersilluguluannikillisinneqassalluni 

tamatumalu kingorna 

nakkartitsivikkut nakkartinneqassalluni 

punnermillu nillertumik 

akuneqassalluni. 

Bønne-mandel kompot 

Grønne bønner 125 g 

Mandelit 25 g 

Hvidløgi fedi 1 /2 

Punneq 10 g 


Bønnerit imermut tarajulaakkamut 

minutsip ataatsip 

miss. qalatinneqassapput, 

suli qeratalaartillugit imermullu 

nillertumut nillorserneqassallutik. 

Tamatuma 

kingorna sequtserivikkut 

mandelit, hvidløgit, punneq, 

taratsut qasilitsullu akuliullugit 

sekundit 20-t miss. sequtserneqassapput.Bønnekompotti 

cocottenut immiunneqassaaq 

iffiorfimmilu 

175 gradinik kissassusilimmi 

minutsit 4 miss. uunneqassallutik 

Pupiit orpippassuarneersut 

krustadeni 


akuleriit 250 g 

Ajornanngippat Kantarellit, 

Morklerit, Østershattit 

Punneq 

Skalotteløgimernit sequtsikkat 



salinneqassapput naammattumillu 

angissusilerlugit 

aggorneqassallutik. Punnermut 

siatsivimmi kajuaartunngorlugit 

sianneqassapput 

krustadenullu sikatsitanut 

immiunneqassallutik. 

Krustadet naqittagartaat 

(Najoqqutassami matumani 

ilusilersuut immikkut ittoq 

pisiniarfinni immikkuullarissunik 

nioqqutilinni pisiarineqarsinnaasoqatorneqartariaqarpoq) 

Qajuusat 65 g 

Immiaaraq alussaatit 2 

Taratsut 

Immuk 1 dl 

Mannik 1 /2 

Uulia alussaatit 2 

Akui tamarmik aalaterunneqassapput 

minutsinilu 20ni 

nillataartumi uninngatinneqassalluni. 

Krustadenut 

ilusilersuut uuliamut kissanneqassaaq 

naqittakkamullu 

misunneqassalluni, ilusilersuummutsaattunnguanngorlugunipputtussanngorlugu. 

Tamatuma kingorna 

kajortillugu sikattumillu qalipaqalersillugu 

uuliamut uunneqassaaq 

pappiaramullu 

uuliamik milluaasinnaasumut 

uuliaajarneqassalluni. 

ASS./FOTO/PHOTO: LINDA LYBERTH

■ 

Sanseoplevelser i 

pragtomgivelser 

Med udsigt til drivende isbjerge fra verdens største isbræ byder Hotel Arctic i Ilulissat 

på en sjælden kombination af naturoplevelser og kulinarisk nydelse i topklasse. 


Røget hval med langtidsbagt 

tomat. Skindstegt torsk med 

jordskokker, vanilleskum og 

grillet kammuslinger. Gratineret 

hellefisk med troldkrabbe 

og kryddersmør. 

Rensdyrfilet stegt med koriander 

og brombærsauce. 

Og en dessertfinale af chokolade, 

sortebær, kaffe og 

lakrids. 

Lyder det fristende? Så kan 

jeg berolige med: at det er 

det også. 

Restaurant Ulo – Hotel 

Arctics gourmetrestaurant i 

Ilulissat – er på flere måder 

en uforlignelig oplevelse. Fra 

restaurantens panoramavinduer 

er der udsigt til Isfjorden, 

hvor verdens største 

isbræ producerer 20 millio- 


ner tons is i døgnet og sender 

en evig konvoj af isbjerge 

ud i fjorden. Et syn, der 

denne efterårsdag ikke 

mindst betager ved spise- og 

aftenstide, hvor den høje, 

arktiske himmel farvebelægges 

og indhyler fjorden i et 

malerisk lys. 

Men hermed er det ikke slut. 

Når mørket sænker sig 

afløses naturens eget lysshow 

af de glimtende lys fra 

Ilulissat by på den anden 

side af bugten – hjemsted 

for 5000 indbyggere og ligeså 

mange slædehunde, hvis 

glammen er en del af hverdagens 

lydbillede i denne 

nordvestgrønlandske by, hvor 

den berømte polarforsker 

Knud Rasmussen tilbragte 

sine første 12 leveår, og hvis 

barndomshjem i dag er indrettet 

som museum. Selv 

Hollywood kunne ikke gøre 

det bedre. 

Smagen af landet 

En fornøjelse er det også at 

opleve restaurantens køkken, 

hvor den 44-årige køkkenchef 

Micael B. Mortensen 

med sine kokke og kokkeelever 

kyndigt styrer slagets 

gang med flittig brug af 

grønlandske råvarer. 

– I Ilulissat har vi i lighed 

med andre steder i Grønland 

nogle af de flotteste og mest 

velsmagende fisk i verden. 

Det kolde arktiske klima 

betyder, at fiskene vokser 

langsomt, hvilket giver en 

helt bestemt struktur og 

smag i kødet. Det gælder 

ikke mindst torsk, hellefisk, 

havkat og rødfisk, som er 

blandt mine foretrukne fisk, 

ligesom vi naturligvis bruger 

friske, grønlandske skaldyr. 

Friske grøntsager får vi fløjet 

ind fra København hver uge. 

Hvis vejr og vind ellers ikke 

driller, siger Micael B. Mortensen, 

som i snart fem år 

har været ansat som køkkenchef 

i Restaurant Ulo, der 

også laver maden til hotellets 

brasserie. 

For Michael B. Mortensen, 

der tidligere har arbejdet på 

stjernerestauranter i Danmark, 

medfører arbejdet 

forpligtelser ud over de kulinariske 

frembringelser. 

– Jeg lægger vægt på, at vi i 

køkkenet formår at lære fra

os. Jeg er derfor glad for, at 

vi i min tid har fået udlært 

tre grønlandske kokke, mens 

en fjerde er på vej. Og det 

vel at mærke på et niveau, 

hvor de kan begå sig internationalt, 

fortæller Michael 

B. Mortensen. 

Ambassadører 

For Erik Bjerregaard, direktør 

for Hotel Arctic, er Restaurant 

Ulo et væsentligt aktiv i 

hotellets mange aktiviteter, 

der omfatter alt fra konferencer 

til almindelige turister. 

– Jeg har altid vægtet Restaurant 

Ulo højt. Derfor kan 

det være en omvæltning for 

mange kokke at komme hertil. 

Vi er nemlig ikke blot et 

hotel med en tilhørende 

restaurant. Vi har et regulært 

restaurantkøkken, som skal 

fungere både morgen, middag 

og aften, siger Erik Bjerregaard. 

Hotel Arctic bliver ofte brugt 

i officielle sammenhænge af 

hjemmestyret, og det skærper 

naturligvis kravene. 

– Vi betragter os som en 

slags ambassadører for 

Grønland. Vi skal kunne 

præstere det bedste af det 

bedste af Grønland, siger 

Erik Bjerregaard. 

Køkkenchef Micael B. Mortensen 

giver her sin personlige 

opskrift på to grønlandskinspirerede 

retter. Det gælder 

en forret bestående af gratineret 

hellefisk med troldkrabbe 

og kryddersmør. 

Samt en hovedret af rensdyrfilet 

stegt med koriander. 

Hertil kantareller, morkler og 

foie gras i sprød krustade 

samt tårn af bønner og 

mandler samt brombærsauce. 

Gratineret hellefisk 

375 g rå hellefisk filet 

2 stk. snowcrabs – alternativt 

kløer fra taskekrabber eller 

jomfruhummerhaler. 

50 g smør 

ASS./FOTO/PHOTO: LINDA LYBERTH 


Krydderurter evt persille, dild, 

purløg 

1 /2 fed hvidløg 

Hellefisk skæres i tynde skiver 

og lægges på tallerken 

og krydders let med salt og 

peber. Blødt smør røres med 

finthakket krydderurter og 

hvidløg og smøres et tyndt 

lag på fisken. Herefter stilles 

den koldt til senere brug. 

Krabbekløerne plukkes for 

kød og grovhakkes og gemmes. 

Hellefisken gratineres 

under grillen i ovnen ved 

200 grader i 2 min og drysses 

med krabbekødet umiddelbart 

efter og er klar til 

servering. Pynt evt. med de 

krydderurter du har til overs. 

Rensdyr 

1 kilo rensdyrkølle – f.eks. inderlår 

eller ryg. Alternativt moskus eller 

kalv. 

Korianderfrø eller stødt 

Olie 

Salt og peber 

Rensdyrfileten krydres med 

knust korianderfrø og brunes 

på pande. Krydres med salt 

og peber og steges i varmluftovn 

i 20-25 min ved 175 

grader og trækker i 10-15 

min inden kødet skæres for. 

Brombærsauce 

10 g sukker 

1 /2 dl rødvinseddike 

1 dl rødvin 

60 g brombær 

1 /2 l rensdyrfond 

Sukker karameliseres i en 

gryde og tilsættes rødvinseddike 

som koges halvt ned. 

Derefter tilsættes rødvin, 

som koges halvt ned igen. 

Rensdyrfond tilsættes og 

reduceres til passende smag 

og konsistens derefter sigtes 

den gennem et sigte og 

monteres med koldt smør. 

Bønne-mandel kompot 

125 g grønne bønner 

25 g mandler 

1 

/2 fed hvidløg 

10 g smør 

Salt og peber 

Bønner koges i letsaltet vand 

i ca. 1 min, så der stadig er 

bid i dem og afkøles i koldt 

vand. Køres herefter på 

foodprossesor med mandler, 

hvidløg, smør, salt og peber i 

ca. 20 sekunder. Bønnekompotten 

fyldes i cocotter 

og bages i 4 min ved 175 

grader. 

Skovsvampe i krustade 

250 g blandet skovsvampe 

Evt. Kantareller, Morkler, 

Østershatte 

Smør 

Evt. lidt finthakket skalotteløg 

Salt og peber 

Skovsvampe renses for jord 

og plukkes i passende stykker. 

Steges på en pande i 

smør til de er gyldne og 

møre og anrettes i den sprøde 

krustade. 

Krustade dej 

(Denne opskrift kræver et 

specielt jern som kan købes i 

specialforretninger) 

65 g mel 

2 spsk. øl 

Salt 

1 dl mælk 

1 

/2 æg 

2 spsk. olie 

Alle ingredienser piskes sammen 

og hviler på køl i 20 

min. Krustadejernet varmes i 

olien og dyppes i dejen, så 

der sætter sig et tyndt lag på 

denne. Herefter udbages 

den gylden og sprød i den 

varme olie og afdryppes på 

fedtsugende papir.

■ 

Gustatory pleasures in 

splendid surroundings 

With a view of drifting icebergs from the world’s largest glacier, Hotel Arctic in Ilulissat 

provides a rare combination of intimacy with nature and first class culinary enjoyment. 


Smoked whale with slowbaked 

tomato. Fried cod 

with Jerusalem artichokes, 

vanilla froth and grilled scallops. 

Greenland halibut au 

gratin with crab and herb 

butter. Reindeer fillet roasted 

with coriander and blackberry 

sauce. For dessert, a finale 

of chocolate, crowberries, 

coffee and liquorice. 

Does this sound tempting? 

Be assured that it certainly is. 

Restaurant Ulo – Hotel 

Arctic’s gourmet restaurant 

in Ilulissat – is in many ways 

an unrivalled experience. 

From the restaurant’s pano- 

rama windows there is a 

view of the ice fjord where 

the largest glacier in the 

world delivers 200 million 

tons of ice each day creating 

an everlasting convoy of icebergs 

into the fjord. It is a 

sight that is especially enthralling 

on this autumn evening 

at dinner time, where 

the high, arctic, sky takes on 

colour and shrouds the fjord 

in a picturesque light. 

But it doesn’t end here. 

When darkness falls, nature’s 

own light show is replaced 

by the lights of Ilulissat town 

across the bay – home of 

5.000 people and just as 

many sled dogs, whose barking 

is another facet of every 

day life here. It was in this 

town in Northwest Greenland 

that the famous polar 

explorer Knud Rasmussen 

spent his first 12 years. His 

childhood home is now a 

museum. Even Hollywood 

couldn’t improve on this. 

The taste of the country 

It is also a pleasure to experience 

the restaurant’s kitchen, 

where 44-year old chef 

Michael B. Mortensen and 

his cooks and apprentices 

skilfully steer the course of 

events with frequent use of 

Greenlandic produce. 

– In common with other places 

in Greenland, Ilulissat 

has some of the best, 

most flavourful fish in the 

whole world. The cold arctic 

climate means that the fish 

grow slowly, and this gives 

the flesh a very special structure 

and flavour. This applies 

particularly to cod, halibut, 

catfish and redfish which are 

amongst the fish I prefer and 

of course we also use fresh, 

Greenlandic shellfish. Fresh 

vegetables are flown in each 

week from Copenhagen, 

unless the weather gets in 

the way, says Michael B. 

Mortensen. He has been 

chef for almost five years at 

Restaurant Ulo, which also 

provides the food for the 

hotel’s brasserie. 

For Michael B. Mortensen, 

who has previously worked 

for star restaurants in Denmark, 

the work involves 

obligations over and above 

culinary creations. 

– I attach great importance 

to the kitchen’s teaching 

role. I’m therefore very pleased 

that three Greenlandic 

cooks have been trained in 

my time and a fourth is on 

the way. And note that this 

is on an international level, 

where they will be able to 

work internationally, tells 

Michael B. Mortensen. 

Ambassadors 

For Erik Bjerregaard, Manager 

of Hotel Arctic, Restaurant 

Ulo is an important 

asset to the hotel’s many 

activities, which include 

everything from conferences 

to ordinary tourism.

ASS./FOTO/PHOTO: LINDA LYBERTH 

– I have always valued 

Restaurant Ulo highly, so it 

can be something of a challenge 

for many cooks when 

they come here. We are not 

only a hotel with associated 

restaurant. We have a regular 

restaurant kitchen that 

functions from morning to 

evening, says Erik Bjerregaard. 

Hotel Arctic is often used for 

official functions by the 

government of Greenland 

and this of course toughens 

demands. 

We consider ourselves to be 

a kind of ambassador for 

Greenland. We have to present 

the best of what Greenland 

has to offer, says Erik 

Bjerregaard. 

Chef Michael B. Mortensen 

has given us his personal 

recipes for two dishes inspired 

by Greenland. There is a 

starter of halibut au gratin 

with crab and herb butter. 

The main course is reindeer 

fillet with coriander, served 

with chanterelles, morel 

mushrooms and foie gras in 

crisp croustade with a tower 

of beans and almonds and 

blackberry sauce. 


Halibut au gratin 

375 g raw halibut fillet 

2 snow crabs – or claws from 

other crabs or Norway lobster 

tails. 

50 g butter 

Herbs such as parsley, dill, chives 

1 /2 clove garlic 

Cut the halibut into thin slices, 

place on a plate and 

season lightly with salt and 

pepper. Mix soft butter 

together with finely chopped 

herbs and garlic and spread 

a thin layer onto the fish. Set 

aside in a cool place. 

Remove the crab meat from 

the shells, chop it roughly 

and set aside. Cook the halibut 

au gratin under the grill 

in the oven at 200 o C for 2 

minutes. Sprinkle immediately 

with crab meat and serve. 

Garnish with any left-over 

herbs. 

Reindeer 

1 kilo reindeer meat – e.g. fillet 

(may be replaced by musk-ox or 

veal) 

Ground coriander seeds 

Oil 

Salt and pepper 

Season the reindeer fillet 

with ground coriander seeds 

and brown it in a pan. Season 

with salt and pepper 

and roast in a hot-air oven at 

175 o C for 20-25 minutes. 

Leave to rest for 10-15 

minutes before carving. 

Blackberry sauce 

10 g sugar 

1 

/2 dl red wine vinegar 

1 dl red wine 

60 g blackberries 

1 

/2 litre reindeer stock 

Caramelize the sugar in a 

saucepan and add the red 

wine vinegar. Boil to reduce 

to half the amount. Then 

add red wine and reduce by 

half again. Add the reindeer 

stock and reduce to appropriate 

taste and consistency, 

pass through a sieve and 

mount with cold butter. 

Bean-almond compote 

125 g green beans 

25 g almonds 

1 

/2 clove garlic 

10 g butter 


Boil the beans in lightly salted 

water for about 1 minute, 

maintaining their »bite« 

and cool in cold water. Run 

them through the food processor 

with almonds, garlic, 

butter and pepper for about 

20 seconds. Put the bean 

compote into cocottes and 

bake in the oven at 175 o C 

for 4 minutes. 

Forest mushrooms in 

croustade 

250 g mixed forest mushrooms 

including e.g. Chanterelles, Morel 

mushrooms, Oyster mushrooms 

Butter 

Some finely chopped shallot, 

if liked. 


Clean the forest mushrooms 

and cut them into suitable 

pieces. Fry on a pan in butter 

until golden and tender and 

serve in crispy croustade. 

Croustade batter 

(This recipe requires a special 

mould available from specialist 

shops) 

65 g plain flour 

2 tbsp beer 

Salt 

1 dl milk 

1 

/2 egg 

2 tbsp oil 

Beat all ingredients and set 

aside in a cool place for 20 

minutes. Heat the croustade 

mould in hot oil, dip into the 

batter to coat and finish 

cooking in the hot oil. Drain 

on kitchen paper.

Tarnilimmik ilusilersuineq 

Qangaanerusoq puisit amii 

inuunermut pisariaqarluinnartuusimapput 

– ullumikkut 

inuunerup pitsaassusaanut 

ersiutaapput. Taama oqaluttuarpoq 

kalaaleq ilusilersuisartoq, 

Else Lennert, qatanngutini 

arfineq-pingasut ilagalugit 

Sisimiuni peroriartorsimasoq. 

Angutaa allaffimmiutut 

sulinermi saniatigut 

piniartutut inuussutissarsiortuusimavoq 

arnaalu amernik 

Elsep angutaata puisittaaneersunik 

ilaqutariinnut 

tamanut atisanik mersortarsimalluni. 

Tassuuna Else 

Lennertip ilusilersuinermut 

Design med sjæl 

Engang var sælskind en livsnødvendighed 

– i dag er det 

udtryk for en livskvalitet. 

Sådan fortæller den grønlandske 

designer Else 

Lennert, som voksede op i 

Sisimiut sammen med sine 

otte søskende. Faderen 

ernærede sig som fanger 

ved siden af sit kontorjob, 


soqutiginninnera siulleq 

pilersinneqarpoq. Ukiorpaalussuarni 

napparsimasunik 

ikiortitut sulereerluni kiisami 

saqqummerpoq, 1997-imilu 

Københavnimi ilusilersuisartut 

ilinniarfianni ilinnialerluni. 

Tamatuma kingorna nunagisami 

nunanilu allani atisanik 

takutitsisaqattaartalersimavoq. 

Kingulleq ukiaq, atisaliani 

Sankt Petersborgimi atisanik 

takutitsinersuarmi nittarsaakkamik. 

Matumani 

Else Lennertip atisaliarisartagaasa 

ilaat takuneqarsinnaapput. 

og moderen syede tøj til 

hele familien af alle de 

skind, som hendes far flåede 

af sælerne. Her blev den 

første spore lagt til Else 

Lennerts interesse for 

design. Efter i en lang 

årrække at have arbejdet 

som sygehjælper sprang hun 

endelig ud, og startede hun i 

40 

1997 på Designerskolen i 

København. Siden er det 

gået stærkt med modeopvisninger 

i både ind- og 

udland. Senest i efteråret, 

hvor hun viste sine kreationer 

frem på en stor modemesse 

i Sankt Petersborg. 

Her ses et udsnit af Else 

Lennerts tøjdesign.

Soulful design 

Seal skins were once essential 

for survival – today they 

are an expression of the 

good life. This is what designer 

Else Lennert says. She 

grew up in Sisimiut together 

with eight brothers and 

sisters. Her father made a 

living as a hunter next to his 

office job and her mother 

sewed clothes for the whole 

family out of the sealskins 

her hunter father provided. 

It was here that the first 

seeds of Else Lennert’s 

interest for design were 

sown. After working as a 

nursing assistent for several 

years she finally gave in and 

in 1997 she started at the 

Design School in Copenhagen. 

Since then she has 

been very busy with fashion 

shows at home and abroad. 

The most recent was this 

autumn where she presented 

her creations at a large 

fashion fair in Saint Petersborg. 

Here is a selection of 

Else Lennert’s designs. 

Air Greenland inflight magazine 41

Nuuk 

tel.: +299 34 92 90 

fax: +299 34 92 89 

portagent@ral.gl 

Aalborg 

tel.: +45 99 30 32 27 

fax: +45 99 30 30 90 

Arctic adventure - Dog sledging in Sisimiut 

Experience ancient traditions and the true Arctic www.sisimiut.gl 


Luftfragt Vi leverer dør til dør 

Søfragt Vi udfærdiger dokumenter 

Skib/fly Vi har et billigt alternativ til ren luftfragt 

Havneagent Vi servicerer trawlere og 

krydstogtskibe 

København 

tel.: +45 32 50 27 33 

fax: +45 32 50 27 69 

www.reklame.gl

Barbercue på sommerterrassen 

Ilulissat Isfjord 

Brasserie “Takanna” 

Buffet, Restaurant Ulo 

Gratis busservice 

Gratis hotelbus-service mellem centrum 

og hotellet hver time. 

@ 

Hotel Arctic tilbyder trådløs internetkommunikation 

overalt på hotellet samt 

gæste-PC i receptionsområdet. 

Hotel Igloer (åben maj-oktober) 

Tikilluarit... Velkommen til Hotel Arctic 

Den spektakulære udsigt 

over isfjorden 

er bare ét af vore 

store fortrin. 

Ilulissat Isfjord blev i 2004 optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. 

Fra Hotel Arctics 2 spisesteder Restaurant Ulo og Brasserie Takanna kan 

du året igennem nyde den spektakulære udsigt over isfjorden mens du 

forkæler dig selv med spændende gastronomi - fra et både grønlandsk 

og internationalt køkken. 

Alle mandage sommeren igennem, byder Restaurant Ulo endvidere på 

den store grønlandske aftenbuffet, og på sommerlørdagene afholdes 

grønlandsk Barbecue i aftensolen på hotellets terrasse. 

Hotellet har 66 klassificerede værelser samt 5 iglohytter. Der kan vælges 

mellem flg. muligheder: Standard-, superior-, ryger-, familie-, 

1-sengs eller 2-sengs samt handikap- eller allergivenlige værelser. 

Superiorværelserne byder på cafésæt (the/kaffe) samt en fin udsigt 

mod isbanken. Fra de sydvendte standardværelser er der en fin udsigt 

over byen til isbanken. (Rygerværelser i standardgruppen er nordvendt). 

★★★★ 

Postboks 1501, DK-3952 Ilulissat · Greenland 

Tel.: +299 94 41 53 · Fax: +299 94 40 49 

www.hotel-arctic.gl · E-mail: info@hotel-arctic.gl 

Læs om vore 2 spisesteder på: 

www.ulo.gl samt www.takanna.gl. 

WWW.JGC-MARKETING.DK 

Internationalt hotelkoncept 

Hotellets solterrasse 

Nyrenoveret standardværelse 

Superiorværelse 

Udsigt fra Suiten 

Pejsestue (Lin Utzon design) 

Udsigt over hotellet og Ilulissat

■ 

Tusarnaaginnarumajunnaarpugut 

Eqqumiitsuliornikkut ersersitat pineqartillugit eqqumiitsuliortup naggueqatigiittut tunuliaqutaata 

ilisarineqarsinnaanissaa pillugu immikkut ittumik ilimasutsitsisoqartariaqanngilaq. Eqqumiitsuliorneq 

pissusiuvoq ajornakusoortoq, karsini mikisuni matoqqasuniissinnaanngitsoq, eqqumiitsuliortoq Ina 

Rosing isumaqarpoq 


Suluk # 01•2007 44

– Kalaaliullunga isumaqarfigineqarajuttarpunga 

eqqumiitsulianni naggueqatigiittut 

tunuliaqutara Kalaallit 

Nunaannilu pinngortitaq isiginiartariaqarikka. 

Tamanna pitsaanerulersimavoq, 

kisianni sulianni Kalaallit Nunaannut 

eqqaanartunik ilisarsisimannginnertik 

pissutigalugu pakatsissuteqartunik 

naapitaqartarsimavunga. Kisianni 

inuit allat ilimagisaannik immikkuullarissunik 

eqqumiitsuliortoq kinaluunniit 

naammassinninniarsinnaanngilaq. 

Eqqumiitsuliortutut »ilimagisanik 

naammassisaqartalernissaq« ulorianartorujussuuvoq, 

Kalaallit Nunaanneersuuneq, 

Danmarkimeersuuneq, 

Kinameersuuneq allaminngaanneersuunerluunniit 

apeqqutaatinnagit. 

41-nik ukiulik Ina Rosing oqaatsit taakku 

atorlugit ippigusunneq pingaartumik 

kalaallit eqqumiitsuliortut inuusuttut 

akornannit tusarsaaleriartortoq 

ersersinneqarpoq. Taakkunannga 

eqqumiitsuliortut suliaminni ilisarnartu- 


nik kalaalerpaluttunik ersersitsisartut 

ataqqineqarput. Kisianni saqqummersitsisarfinnik 

piginnittunik eqqumiitsulianillu 

soqutiginnittunik eqqumiitsuliortutut 

kalaaliunertik pissutigerpiarlugu 

pissaaneq atorlugu ilimasunneq 

tunngavigalugu nassuiaqqissaakkamik 

nikinnaveeqqummik atisititsiniarsarisunik 

qatsussisimapput. Nunarsuaq tamakkerlugu 

eqqumiitsuliortutut inuuneqartoqarpoq 

nunallu tamalaat 

akornanni suliaqariaaseqartoqarluni 

kalaallit eqqumiitsuliortut akuuffigisaannik. 

Imaluunniit naatsumik oqaatigalugu: 

»Tusarnaaginnarumajunnaarpugut«, 

taamami Ina Rosingip saqqummersitsinermi 

Nordenvind-imi naliliisartunit 

nersugaasumi, kalaallit eqqumiitsuliortut 

toqoreersut sulilu inuusut peqatigalugit 

siorna ukiakkut saqqummersitseqataaffigisamini, 

suliami ilaat qulequtsersimavaa. 

Isersimaartarfimmi nerriveeraq kaaginik, 

vindruuanik tiitorfinnillu tiimik 

qalarlaamik imalinnik ilisalik issiaffigaarput. 

Ina igalaat saavini konkylianik 

qaqqorinnik ilitsivigineqarsimasuni 

naneruutinik ikitsisimavoq. Qaqortumik 

qalipaateqarnerinut pissutaavoq siuterorsuit 

puuisa ukiup affaani assaallugit 

matoorneqarsinnarlutik kumillugit 

asanneqarsimanerat. Maannalu ingerlaaqatigiissuartut 

tulleriaarlugit iliorarneqarsimapput. 

Oktobarip ulluani 

ullup-qeqqata siornani tassani 

Københavnimi siallingaatsiarpoq. 

Pingaarnerit siulliullugit 

Pilimasunut inissiap 158 kvadratmeterinik 

angissuseqartup nungullarsimasunillu 

nateqartup ineeqqallu akornini 

saneraqusersukkanik matoqartitertup 

isuani ineeqqami teqeqqumiittumi 

eqqumiitsuliortutut imminut ilinniartissimasoq 

niviarsiaqqanullu mikisunut 

marlunnut anaanaq kisermaaq sulliviliorsimavoq. 

Inerujussuarmi qaamasumi

eqqumiitsuliortutut suliarisartagaanut, 

aqqaneq-marlunnik ukioqarluni 

Parisimi impressionisme tunngavigalugu 

saqqummersitsinermit isumassarsisinneqarluarnermiguteqeersarneqalereersimasumut, 

tunngaviuvoq. 

Iggavimmi imilertakkamik qalipagarujussuaq 

eqalummik assiliartalik angutaata 

Jens Rosingip suliarisimasaa 

nivingavoq. Taamaattumik Inap 

eqqumiitsuliortutut piginnaaneqarnera 

allaninngaanneersuunngilaq. 

– Soorunami ataatama immersorsimavaanga. 

Suli atugaaqqajalinngitsoq 

Zen-iusimavoq. Imminut 

tatisarluni inuuneq aqqusaarneqassanngitsoq 

ilinniartissimavaanga. 

Imminut uninngavigisariaqarpoq. 

Eqqumiitsuliortutut arlaannik angusaqassagaanni 

anguniakkat ingalassimaneqartariaqarput. 

Pingaarnerit 

tamatigut siulliunneqartussaapput. 


Tamakku tassaasinnaapput sininneq, 

torersaaneq imaluunniit meeqqanik 

paarsineq. Qalipaanerunissaa pisariaqanngilaq, 

naak tamanna inuuniutigigaluariga. 

Taavalu pineqartumut nukiit 

atorneqassapput, tassalu soqutiginarluinnartumik 

suliaqarnermut, tamannalu 

ajornaatsuinnaanngilluinnarpoq. 

Qanoq atugaqalernissamut eqqumiitsuliornikkut 

sammiviit allanngorarsinnaasut 

saqqummersitsivinnillu piginnittut 

nalaatsortut kisimiillutik aalajangiisussaanerannik 

eqqarsartarneq 

tapersersugarinngilara. Pitsaassuseqarluartup 

siusinnerusukkut kingusinnerusukkulluunniitisiginnaartussaqalersarnera 

upperisatungajalluinnaq 

upperaara. 

Silarsuaq alla 

Ina Danmarkimi inunngortuuvoq kalaallimik 

ataataqarluni (Jens) qallunaamillu 

anaanaqarluni (Dagny). Aqqan- 

nilinnik ukioqarluni ilaquttani Nuummut 

nooqatigai, ataatani taamani 

nuna tamakkerlugu katersugaasiviusumut 

aqutsisunngormat. Naapitsineq 

siulleq, kulturikkut tuparujussuarninnguuttoq. 

– Sjællandip avannaani Humlebækimi 

torersumi peroriartorfigisimasannit 

allaanerulluinnarpoq. Danmarkimi 

kalaaliusimagaluarlunga Kalaallit 

Nunaanni qallunaanngorpunga. 

Nuummi pissutsit tamaviaarfiusutut 

sakkortusaarfiusutullu isumaqarfigaakka. 

Immaqali isumaginninnikkut atugarliorneq 

sungiusimasannut sanilliullugu 

uannut taama annilaajummernartigisutut 

sunniuteqarsimavoq. 

Kingusinnerusukkut Nuuk nuannarilluinnalerpara. 

Meeraasugut kiffaanngissuseqartitaasorujussuuvugut. 

Ataatama suliffia tunngavigalugu

aamma angalaqataasarpunga. Ilaatigut 

timit paniinnarsimasut qaqinneqarmata 

Uummannamiippunga qimussernerlu 

misilillugu. Ameralimmi itsarnisarsiuut 

assaammata peqataavunga, tassanilu 

tupermi najugaqarneq iluamik ilikkarlugu, 

Ina oqaluttuarpoq, kingusinnerusukkullu 

inuusuttuulluni ukiuni tulleriinni 

arlalinni angalaqatigiinnut igasutut 

sulisarsimanerarluni ilaatigut aatsitassarsioqatigiiffimmut 

Tunumi kuulteqarneranik 

misissuisunut. 

– Ullaat tamaasa qillerinermik suliaqartut 

qulimiguulimmik aaneqarlutik 

qilleriviliaanneqartarput, uangalu 

qaqqarsuit sivingasut meqqoqanngitsut 

sermillu iigartartupiluunersuit akornanni 

kisimiilersarpunga illoqarfimmut qaninnermut 

400 kilometerinik ungasissusilimmi. 

Tamanna aniguisitaaffiusutut 

malugisimaarnartutullu misigisarakku 

soqutiginartortaraa. Imminut isumagisinnaanera 

paasivara. Sapiissuseqarnera 

allanillu isumalluuteqanngissinnaanera. 

Misigissuseq tamanna qalipaaleraangama 

sunnertisimaarnermut 

eqqaanartippara. 

Aalajangerneq inerisarneqartoq 

– Eqqumiitsuliortutummi sapiissuseqartariaqarpoq.Qinigassaqartuaannartarpoq. 

Eqqortoq ingerlanneqarpa? 

Annilaangarujussuartoqarsinnaavoq. 

Taavali qalipakkamik tunisaqartoqarsinnaavoq. 

Illua’tungaanut anillakaannerup 

ajornakusoorsinnaanera atorsinnaasariaqarpoq. 

Ukiorpassuarni ima 

eqqarsartuarsimavunga: angisuunngoruma 

sulerissaanga. Takorloortagaq 

taanna qaangersimavara. Maanna 

suniarnerlunga nalunngilara, Ina, 

inuusuttunnguulluni Akademiets 


Arkitektskolemi ilinnialersimasoq oqarpoq. 

Saniatigut qalipaasarsimavoq, 

ungasinnerusorli eqqarsaatigalugu 

suliat assigiinngitsut taakku marluk 

imminnut ataqatigiissinneqarsinnaasimanngillat. 

– Eqqumiitsuliornikkut suliannut atatillugu 

neqeroorfigineqartuartalerpunga. 

Naggataatigut qinersivunga, kisianni 

annilaangasorujussuuvunga, tamatuma 

peqatigisaanik aningaasaqarnikkut siunissaq 

qularnaartilik qinerakku, Ina 

oqaluttuarpoq, illussanillu titartaasartutut 

ilinniarfimmit ilikkakkaminik ilaatigooriarluniatorfissaqartitsisarsimanerarluni. 

Kingullermik suleqatigiissitamut 

Kalaallit Nunaanni Eqqumiitsulianut 

Katersugaasiviulersussap, ilaatigut 

eqqumiitsuliortunit Aka Høeghimit 

Bodil Kaalundimillu pilersitsiniaaqataaffigineqartup, 

Nuummi sumiiffissaanik 

toqqaaniartamut peqataagami. 

Maannakkorpiaq eqqumiitsuliortoqatini 

nunaqqatinilu Bolatta Silis Høegh, 

Ina assigalugu qalipaanermik misileraaffiusumik 

ingerlataqartoq, peqatigalugu 

saqqummersitsinissamik pilersaarusiorpoq. 

Ina ilaatigut nunani 

avannarlerni tamani saqqummersitsisimavoq 

eqqumiitsuliortoqatiminillu allanit 

immersorneqarumasinnaasarluni. 

Suliarli siullerpaaq nakkaannarfigisanngilaa. 

– Katersugaasivinnukarajuttarpunga. 

Takusamali 90 procentii sunnertissutigisanngilakka. 

Taavali tassanngaannaq 

arlaannut tiguartittarpunga. Tamanna 

pilerissuseqalissutigisinnaavara. Taava 

qalipaarusulluinnalersarpunga.

■ 

Nu gider vi ikke høre mere 

Når det handler om et kunstnerisk udtryk, kan der ikke stilles særlige forventninger 

til, at kunstnerens etniske baggrund skal kunne genkendes. Kunst er en besværlig 

størrelse, der ikke trives i små lukkede kasser, mener kunstneren Ina Rosing. 


– Som grønlænder er jeg ofte blevet 

mødt med en forestilling om, at jeg i 

min kunst skulle forholde mig til min 

etniske baggrund og den grønlandske 

natur. Det er blevet bedre, men jeg har 

været ude for, at folk blev skuffet, 

fordi de ikke genfandt forventede 

grønlandske træk i mine værker. Men 

ingen kunstner kan leve op til andres 

specifikke forventninger. Som kunstner 

er det dødsensfarligt at begynde at 

»levere varen« uanset om, man kommer 

fra Grønland, Danmark, Kina eller 

et hvilket som helst andet sted 


41-årige Ina Rosing formulerer med 

disse ord en irritation, som i stigende 

omfang lyder fra især den yngre generation 

af grønlandske kunstnere. De 

har respekt for de kolleger, som arbejder 

med genkendelige, grønlandske 

temaer i deres værker. Men de er trætte 

af galleriejere og kunstinteresserede, 

som med vold og magt forsøger at 

iklæde dem en veldefineret forventnings-spændetrøje, 

fordi de tilfældigvis 

er grønlandske kunstnere. Der findes 

et globalt kunstliv og en international 

stil, som også grønlandske kunstnere 

er en del af. Eller for at sige det ganske 

kort: 

»Nu gider vi faktisk ikke høre mere«, 

som Ina Rosing kaldte et af sine værker 

på den anmelderroste udstilling 

Nordenvind, hvor hun sidste efterår 

udstillede med række afdøde og nulevende, 

grønlandske kunstnere. 

Vi sidder ved et lille rundt stuebord 

med kager, vindruer og frisk te i kopperne. 

Ina har tændt stearinlys i vindueskarmen, 

der er fyldt med krid-

hvide konkylier. Den hvide farve skyldes, 

at sneglehusene først blev gravet 

ned i et halvt år og derefter vasket og 

skuret. Nu ligger de opmarcheret, som 

var de på en mægtig vandring. Udenfor 

pisker regnen ned denne formiddag 

i oktober i København. 

Det vigtige først 

I hjørneværelset – for enden af den 

158 kvadratmeter store herskabslejlighed 

med slidte sildebensparketgulve 

og fløjdøre mellem værelserne – har 

den autodidakte kunstner og alenemor 

til to små piger indrettet sit atelier. Det 

store lyse rum danner rammen om 

hendes kunstneriske udfoldelser, som 

allerede blev vakt til live, da hun som 

12-årig blev vildt inspireret af en 

impressionistisk udstilling i Paris. I køkkenet 

hænger en stor akvarel af en 


fjeldørred, som hendes far, kunstneren 

Jens Rosing, har tegnet. Inas kunstneriske 

åre kommer således ikke fra fremmede. 

– Selvfølgelig har min far inspireret 

mig. Han var Zen længe før, det blev 

moderne. Han har lært mig, at man 

ikke skal presse sig gennem livet. Man 

skal hvile i sig selv. Hvis man skal nå 

ind til noget som kunstner, gælder det 

om at lægge ambitionerne væk. Man 

skal altid gøre det vigtigste først. Det 

kan være sove, rydde op eller passe 

børn. Ikke nødvendigvis at male, selv 

om det er det, jeg lever af. Og så skal 

man lægge energien i det, det hele 

handler om, nemlig at lave noget der 

er virkeligt interessant, og det er 

bestemt ikke let. Jeg er ikke tilhænger 

af teorien om, at det er tidens lune- 

fulde kunsttrends og tilfældige galleriejere, 

der alene afgør ens skæbne. Jeg 

har en næsten religiøs tro på, at det 

der har kvalitet, før eller siden vil finde 

sit publikum. 

En anden verden 

Ina er født i Danmark og har en grønlandsk 

far (Jens) og dansk mor (Dagny). 

Som 11-årig flyttede hun med familien 

til Nuuk, da hendes far blev leder af 

det daværende Landsmuseum. Et 

førstemøde, som udartede sig til et 

kulturchok. – Det var en total omvæltning 

fra det pæne Humlebæk i Nordsjælland, 

hvor jeg var vokset op. Fra at 

have været grønlandsk i Danmark var 

jeg nu pludselig dansk i Grønland. Jeg 

opfattede stemningen i Nuuk som anspændt 

og aggressiv. Men måske var 

det bare den sociale nød, der virkede


så skræmmende på mig i forhold til, 

hvad jeg var vant til. 

Senere blev jeg rigtig, rigtig glad for 

Nuuk. Vi børn havde en stor frihed. I 

kraft af min fars arbejde kom jeg også 

rundt i landet. Jeg var blandt andet i 

Uummannaq under udtagningen af 

mumierne og kom til at køre på hundeslæde. 

Jeg deltog i en arkæologisk 

udgravning inde i Ameralikfjorden, 

hvor jeg for alvor lærte at bo i telt, fortæller 

Ina, der senere som ung, flere år 

i træk tog arbejde som ekspeditionskok 

bl.a for et mineralefterforskningsselskab, 

der ledte efter guld i 

Østgrønland. 

– Hver morgen blev borefolkene hentet 

af en helikopter og fløjet ud til riggen, 

og så var jeg alene imellem de 

nøgne stejle fjelde og de kæmpestore 

gletschere med 400 km til nærmeste 

by. Det interessante er, at jeg følte det 

befriende og berusende. Jeg opdagede, 

at jeg kunne tage vare på mig selv. 

At jeg havde mod og kunne være uafhængig 

af andre. Den følelse minder 

faktisk om det kick, jeg får ved at 

male. 

Beslutning modnes 

– Som kunstner skal man nemlig have 

is i maven. Der skal hele tiden træffes 

valg. Gør man nu det rigtige? Man 

kan være ved at dø af skræk. Men så 

sælger man lige et billede. Man skal 

tåle, at det kan være svært for at 

komme ud på den anden side. I 

mange år blev jeg ved med at tænke: 

hvad skal jeg lave, når jeg blive stor. 

Den forestilling er jeg ude over. Nu ved 

jeg, hvad jeg vil, siger Ina, der som 

ung blev optaget på Akademiets 

Arkitektskole. Ved siden af malede 

hun, men i længden kunne de to løbebaner 

ikke hænge sammen. 

– Jeg fik hele tiden tilbud i forbindelse 

med mit kunstneriske arbejde. Til sidst 

tog jeg valget, men jeg var meget 

bange, fordi jeg samtidig valgte en 

økonomisk usikker fremtid, fortæller 

Ina, der ind i mellem har haft brug for 

sine færdigheder fra arkitektskolen. 

Senest da hun deltog i den arbejdsgruppe, 

der udvalgte pladsen i Nuuk til 

byggeriet af det kommende Grønlands 

Kunstmuseum, som bl.a. kunstnerne 

Aka Høegh og Bodil Kaalund er blandt 

drivkræfterne bag. 

I øjeblikket planlægger hun en udstilling 

sammen med sin kunstnerkollega 

og landsmand Boletta Silis Høegh, der 

i lighed med Ina arbejder med det eksperimenterende 

maleri. Ina har bl.a. 

udstillet i samtlige nordiske lande og 

lader sig gerne inspirere af andre 

kunstnerkolleger. Men det er ikke det 

første værk, hun falder for. 

– Jeg går ofte på museer. Men 90 procent 

siger mig ikke noget. Så er der 

pludselig noget, der fanger. Og det 

kan tænde mig. Så får jeg vildt meget 

lyst til at male.

■ 

We’re tired of hearing it 

With regard to artistic impression, there is nothing that says we ought to be 

able to recognize the artist’s ethnic background. Art is a complicated matter 

that cannot thrive in small, closed boxes, in the opinion of artist Ina Rosing. 


– As a Greenlander, I am often met 

with the notion that I should, as an 

artist, relate to my ethnic background 

and to Greenland’s nature. It’s not so 

bad now, but I have experienced 

people who were disappointed when 

they couldn’t recognize any Greenlandic 

traits in my work. But no artist 

can live up to the specific expectations 

of others. As an artist, it is very dangerous 

to start »delivering the goods«, 

regardless of whether you come from 

Denmark, Greenland, China or 

anywhere else. 


With these words, 41-year old Ina 

Rosing expresses the increasing irritation 

felt by the younger generation of 

Greenlandic artists in particular. They 

have respect for their colleagues who 

use recognisably Greenlandic themes 

in their work. But they are tired of gallery 

owners and art fans who try at all 

costs to put them in a well-defined 

straight-jacket of expectations just 

because they happen to be artists from 

Greenland. There is an artistic world 

and an international style which 

Greenlandic artists are also a part of. 

To put it short: 

»We’re tired of hearing it«, as Ina 

Rosing called one of her works at the 

acclaimed exhibition »Norden Vind« 

where she showed a series of works 

by deceased and living Greenlandic 

artists last autumn. 

We are seated at a small round table 

with cakes, grapes and fresh tea in our 

cups. Ina has lighted candles on the 

window sill which is full of chalk-white 

conches. They are white because they 

have been buried for six months and 

then washed and scrubbed. They are 

now lined up as if they were on a mig-

hty migration. Outside, the rain is pouring 

down on this October morning in 

Copenhagen. 

First things first 

Here, in the corner room at the end of 

the 158 square-metre, elegant apartment 

with worn parquet flooring and 

double doors, the self-taught artist 

and single mother to two small girls 

has her studio. The large, bright room 

provides the setting for her artistic 

activities. Her desire to create was 

already awoken when she was wildly 

inspired as a twelve year-old at an 

exhibition of impressionism in Paris. In 

the kitchen hangs a large water colour 

of an arctic charr painted by her 

father, artist Jens Rosing. Ina’s artistic 

genes are obviously inherited from 

him. 


– Of course my father has inspired me. 

He was Zen, long before it was 

modern. He taught me not to force 

my way through life. You have to be 

well balanced. If you want to go into 

depth with something as an artist, you 

must set your ambitions aside. You 

must always do the most important 

things first. This may be sleeping, 

tidying up or taking care of the children, 

not necessarily painting, which is 

how I make my living. And you have 

to put all your energy into what it’s all 

about, which is to create something 

that is really interesting and this is definitely 

not easy. I don’t subscribe to the 

theory that it is capricious art trends or 

coincidental gallery owners who alone 

determine ones destiny. I have an 

almost religious belief that good quality 

will sooner or later find a public. 

A different world 

Ina was born in Denmark and she has 

a Greenlandic father (Jens) and a 

Danish mother (Dagny). Aged 11, she 

moved with her family to Nuuk when 

her father was appointed leader of 

what was then the National Museum. 

This first meeting proved to be something 

of a culture chock. 

– It was a complete change from the 

nice Humlebæk in North Zealand 

where I grew up. From being Greenlandic 

in Denmark, I was now Danish 

in Greenland. To me, the atmosphere 

in Nuuk felt tense and aggressive. But 

perhaps I was just frightened by the 

social hardship which was so different 

to what I was used to. 

Later, I really got to like Nuuk. As 

children, we had a great amount of

freedom. Because of my father’s work 

I also got to travel around the country. 

For example, I went to Uummannaq 

when they excavated the mummies 

and I went on a sled ride. I took part 

in an archaeological excavation in 

Ameralik Fjord where I learned all 

about living in tents, tells Ina. Later in 

her youth she worked for several years 

in a row as an expedition cook, once 

for a mineral prospecting company 

looking for gold in East Greenland. 

– Every morning after the drilling team 

had been picked up by helicopter and 

flown out to the rig I was left behind 

between the steep, naked mountains 

and the huge glaciers with 400 km to 

the nearest town. The strange thing 

was, that it made me feel free and 

intoxicated: that I had the courage to 

be independent of others. This feeling is 

a bit like the kick I get out of painting. 


The decision matures 

– As an artist you have to keep your 

cool. There are always decisions to be 

made. Are you doing the right thing? 

You can be scared to death. And then 

you just sell a picture. You have to 

bear that it’s hard to get through to 

the other side. For many years I wondered 

what I was going to be when I 

grew up. I’m past that now. Now, I 

know what I want, says Ina. She attended 

the Academy of Architects when 

she was younger and she painted 

on the side, but in the end the two 

careers were not compatible. 

– I kept getting offers in connection 

with my artistic work. In the end I 

made a choice, but I was very scared 

because I had chosen an uncertain 

economic future, says Ina. Occasionally 

she has needed the skills she learned 

at architect school. Most recently as a 

member of a work group for the 

selection of the site for the coming 

Greenland Art Museum in Nuuk that 

is backed by artists like Aka Høegh 

and Bodil Kaalund. 

At the moment she is planning an 

exhibition with her artist colleague and 

countryman Boletta Silis Høegh who, 

like Ina, works with experimental 

painting. Ina has had exhibitions in all 

the Nordic countries and welcomes 

inspiration from other artist colleagues. 

But it isn’t the first work of art she 

falls for. 

– I often go to museums. But 90 per 

cent doesn’t do anything for me. Then 

suddenly there is something that catches 

my eye. It excites me. I get a wild 

desire to paint.

* Less than 1 kcal per 100 ml. ‘Coca-Cola light’, ‘Coke light’, the ‘Coca-Cola’ Contour Bottle and the Dynamic Ribbon Device are trademarks of The Coca-Cola Company. © 2005 The Coca-Cola Company. 

�� 

Mamassuseq 

nutaaq 

Danmarkimiit 

siulliulluta 

pissavarput 

Ny 

smag

Dynamics, growth and creativity 

are the key words characterising Nuuk – the modern capital of Greenland. 

Situated at the entrance to the vast and magnificent fiord complex, Nuuk is an active city with 

great potential. The building sector is experiencing a boom, the IT sector is thriving and entrepreneurs 

are seeing potential for new business initiatives. Nuuk has also been placed on the 

world map within mineral exploration. 

The cultural life and educational institutions cover a broad field and offer great potential for 

development – also in your spare time. 

Nuuk is definitely worth a visit – and 

when you hear about the many opportunities 

which the Municipality of 

Nuuk has to offer, one visit is not 

enough! 

On the website of the Municipality of Nuuk, www.nuuk.gl 

you can find an abundance of facts and information. 

For further information, please contact us via e-mail at 

nuuk@nuuk.gl 

We know our city and can guide you through it. 

“With its excellent service and 

competitiveness, Nuuk takes up a 

leading position within the budding 

mineral industry and mineral service.” 

Ole Christiansen · NunaMinerals 

Ole Kielmann Hansen · kit a/s 

“The business life in Greenland 

cannot deliver dynamics, growth 

and creativity without a municipality 

like Nuuk! And vice versa.” 

“An active business life presupposes 

a municipality with visions, will and 

courage. In general, we have a good 

and constructive collaboration with 

the Municipality of Nuuk.” 

Sven Lyse · Sparbank Vest Grønland 

The Municipality of Nuuk 

P.O. Box 1005 

3900 Nuuk · Greenland 

Tel.: +299 34 70 00 

WWW.INFODESIGN.GL

Adventure to the Ice cap in Kangerlussuaq 

Take a walk to the incredible indland ice www.sisimiut.gl 

London eller Paris 

Daseferie på Mallorca 

Krydstogt i Caribien 


INTERNATIONAL TRAVEL AGENCY 

Industrivej 43, 3900 Nuuk, Tlf. 322899 

www.vejle-rejser.gl 

Grupperejser 

Forretningsrejser 

Besøgsrejser 

En oplevelse med 

Vejle Rejser 

Vejle Rejser er et privatejet, uafhængigt rejsebureau med mere end 35 års erfaring og 70 ansatte. Udover bureauet i Vejle, har Vejle Rejser bureau i Aalborg Lufthavn, Billund Lufthavn, 

Københavns Lufthavn og Nuuk i Grønland.Vejle Rejser har et globalt samarbejde med SYNERGI, et globalt business travel netværk med 3000 kontorer fordelt over hele verden. 

www.reklame.gl

Ilulissat: Pilu sport 

Kangerseluaq: Kangerseluak tourism 

Maniitsoq: Rita sport 

Nuuk: Din Töjmand 

www.66north.com 

Kalaallit Nunaat oqorsarniarlugu 

Islandip tapersiissutaa! 

NEW ELEMENT 

SCANDINAVIAAB 

+46 8 552 472 32 

ULF@66NORTH.IS 

Islandimi 1926-miilli 

oqorsaaqataasimasoq 

Fritidskompaniet: Borlänge, Raskens: Duved, Sportstugan: Funäsdalen, Naturkompaniet: Gävle, Addnature.com: Göteborg, Naturbolaget: 

Kalmar, Sportkompaniet: Karlskrona, Magasinet: Karlstad, Vildmarkshörnan: Kiruna, Malmfälten Sport & Fritid: Kiruna, Klövsjö 

Sportshopen: Klövsjö, Addnature.com: Linköping/Norrköping, Hägglunds Äventyrsbutik: Luleå, Addnature.com: Malmö, EB Sport: Ronneby, 

Skövde Natur: Skövde, KG Jonsson Sport: Solna, Playground: Stockholm, Addnature.com: Stockholm; Höggfjällshotellet: Sälen, Utebutiken: 

Umeå, Naturkompaniet: Uppsala, Fjällskog: Uppsala, Naturkompaniet: Västerås, Naturbolaget: Växjö, Äventyrsbutiken: Åre, UTE-kompaniet: 

Örnsköldsvik, Naturkompaniet: Östersund.

■ 

Oqaluttuarisaanerup 

itinersuani ujaasineq 

Nunat tamalaat akornanni issittumut ukioritinneqartoq tunngavigalugu Kalaallit Nunaat 

ilisimatusaatiginninnikkut sammisaqarfittut inissinneqarpoq. Issittup ukiuanut atatillugu 

ilisimatuut 10.000-ingajaat ilisimatusarnikkut suliniutinut arlalissuarnut akuupput. Ilaatigut 

sermersuarmi nutaamik qillerinissaq, ukiut 130.000-it matuma siorna silaannaap pissusiisa 

oqaluttuassartaannik paasisaqarfiusinnaasoq – taamalu aamma nunarsuaq kiatsikkiartuinnarpat 

sunik ilimagisaqarsinnaanitsinnik. 

Allattoq: Poul-Erik Philbert 

Ukiuni marlussunni piareersarneqareerluni 

IPY, nunat tamalaat akornanni 

issittup ukiua 2007-8, aallartikkaluttualerpoq 

marsip aallaqqaataani 2007-imi 

pisortatigoortumik ammarneqassalluni. 

Piareersaatit ilisimatusaatissat tamarmik 

iluini suliniutissarparujussuarnut 

nunat tamalaat akornanni issittumi 

ilisimatusartartut silarsuaata katersorneqarnissaanut 

atorneqarsimapput. 

Ilisimatuut 9000-init ikinnerunngitsut 

nunanit assigiinngitsunit 65-ineersut 

ilisimatusaatitut suleqatigiissutissani 

406-ini, Sikuiuitsumi Kujallermi issittumilu 

avannarlermi minnerunngitsumillu 

Kalaallit Nunaanni suliniutissanik piareersaateqarfiusuni,ataatsimoortus- 


sanngortinneqarsimapput.Taamaattumik issittumi ilisimatusarnermi suliniutit 

annerpaartaata pineqarnera siunniussinerullu 

ukiuni aggersuni ilisimatusarnikkut 

angusanut malunnaatilimmik 

inerneqartussaanera eqqumiigineqarsinnaanngilaq. 

Ilisimatoorpassuit Issittup Ukiuanut piareersaatinut 

akuutinneqartut aamma 

akornanniipput qallunaat, kalaallit 

Savalimmiormiullu peqataasut ikinnerpaamik 

300-t. Taakku ilaat aasaq 

Tunup avannaarsuani ingerlatanik 

aallartitsereersimapput. Pinngortitamut 

Silaannarsuarmullu Ilisimatusarnikkut 

siunnersuisooqatigiit Issittup Ukiuanut 

aallarniutitut pilersuinermi aallaavis- 

58 

samut 10 millioner koruunit missaannik 

aningaasaliissuteqarsimapput, 

taamaalillutillu ujarassiuut, biologit, 

itsarnisarsiuut sermersiuullu Station 

Nord aallaavigalugu Kalaallit Nunaata 

avannaarsuani tikikkuminaakkaluartumi 

inuilaarsuusumilu ilisimatusaatit 

ingerlannissaannut periarfissaqalerput. 

Ilisimatuut akornanniipput aamma 

Sermimik Silaannaallu pissusiinik misissuisartoqatigiit 

Kalaallit Nunaata 

Sermersuani qillerinernik aqqutissiuussisunik 

ingerlatsisimasutut ilisimaneqartut 

kiisalu Issittup Ukiuani nunat 

tamalaat akornanni siunniussarujussuit 

ilaannut siuttuusut Niels Bohr Institutimeersut. 

ASS./FOTO/PHOTO: LARS PETER SALMONSEN

■ ’Forskning i Nord’ qulequtaralugu ilisimatusarneq 

pillugu sunniiniarnermi 2006-imi juulip 

qaammataani ujarassiuut tammaarsimaffiat. 

■ En geologlejr i juli måned 2006 under forskningskampagnen 

’Forskning i Nord’ 

■ A geological camp in July 2006 during the 

research campaign ’Research in the North’ 

2006-imi maajimi juunimilu sermersuarmi 

qillerisartut Station Nordimit 

ungasinngitsumi sermitami Flade 

Isblinkimiipput. Tassani qillerisartut 

– ullorpassuarni perseruloortarneranit 

akornusersorneqaraluaqalutik – sermimit 

qillerinermikkut sermimik 430 

meterimik qaqitaqarput. 

Qillerineq minnerunngitsumik siunissami 

siunniussat annertuut inaarsarnerinut 

sermimi qillerisartunit atorneqarput: 

– Flade Isblinkimi qillerineq qillerutip 

imerpalasortaata nutaap avatangiisinut 

mingutsitsinngitsup nungutinneqarsinnaasullu, 

imerpalasumut Sermersuup 

qaavani qillerinernut atorsimasatsinnut, 

taartaasinnaasup misilerarneqarneranut 

atorparput, Jørgen Peder Steffensen 

Is- og Klimagruppenimeersoq 

oqarpoq. Imerpalasoq nutaaq qaqqortariarsuit 

kokosit uuliaannik tunngaveqarpoq, 

aasarlu qillerinitsinni misilittakkavut 

ima isumalluarnartigipput, 

imerpalasoq nutaaq uaguinnaanngitsunit 

kisiannili aamma nunat tamalaat 

akornanni qillerinissamik pilersaarutini 

annertuuni allani aamma atorneqalissagunarluni. 

Ilisimatuussutsikkut anguniagarineqarsimasoq 

tassaavoq sermitap silaannaap 

pissusiinut atatillugu oqaluttuassartaata, 

sermeq qillerinikkut qaqinneqartoq 

atorlugu atuarneqarsinnaasup, misissornissaa. 

Jørgen Peder Steffensen, 

qillerinerni pilersuinermut akisussaasoq, 

oqaluttuarpoq, sermitap 

pisoqarujussuunissaa ilimanarpallaanngitsoq. 

Ukiut 1000-iinnaat matuma 

siorna ukiuni akullerni kiatseruttornerata 

nalaani sermitap nungulluni aassimanissaa 

qaammatini tulliuttuni 

Air Greenland inflight magazine 

misissueqqissaarnertigut takutinneqarpat 

tupigusunnavianngilaq. 

Sermitoqarsuarmik ujaasineq 

Nunat tamalaat akornanni Issittup 

Ukiuani 2007-imi 2008-milu tikerartorpassuaqarnissaanut 

Kalaallit 

Nunaat piareersalereersinnaavoq. 

Nunat tamalaat akornanni ilisimatusarnikkut 

suleqatigiissutissanit 406-inik 

amerlassuseqartunit 138-nit ikinnerunngitsut 

Kalaallit Nunaanni ilisimatusarnermut 

attuumassuteqassapput. Nunat 

tamalaat akornanni ilisimatusarnikkut 

suleqatigiissutissat ilaannut 80-inut 

qallunaat, kalaallit Savalimmiormiullu 

ilisimatuut peqataassapput 24-nullu 

siuttuussallutik. Issittup Ukiuani ingerlatassanut 

atatillugu ilisimatuut, pilersuinermik 

suliallit, teknikerit, timmisartuussisartut 

allallu ataatsimut katillugit 

5-6000-it Kalaallit Nunaannukarnissaat 

naatsorsuutigineqarpoq. 

Kalaallit Nunaanni nunat tamalaat 

akornanni suliniutissarujussuit qallunaanit 

siuttuuffigineqartut ilaat tassaavoq 

Sermersuup avannarpasinnerusortaani 

nutaamik qillerinissaq. 1989-92imi 

aamma 1999-2003-mi qillerinerit 

ukiut 100.000-it sinnerlugit matuma 

siorna silaannaap pissusiisa ineriartornerat 

pillugu ilisimasanik tupaallaataasunik 

aqqutissiuussisunillu paasisaqarfiusimapput. 

Kisianni sermersuarmit 

qillerinikkut qaqitassaq ukiut sermersuaqarfiit 

akornisa nalaannut kingullermut 

tamarmut – Eem-ip nalaanut 

– ukiut 130.000-it aamma 

100.000-it akornanni amerlassusillit 

matuma siorna atuussimasumut 

tunngasuusoq suli amigaatigineqarpoq. 

1999-2003-mi sermeq qillerinikkut 

qaqitaq NordGrip-imeersoq 

ukiut sermersuaqarfiit akorniniit ukiut 

59 

115.000-it matuma siorna sermersuaqarneranut 

kingullermut ikaarsaariarnermut 

tunngasuuvoq, kisianni Eem-ip 

nalaata affaa taamaallaat pissarsiarineqarsimavoq 

qillerinikkut qaqitassap 

naqqa aassimammat. 

Taamaattumik sermimi qillerinikkut 

qaqitassaq Eem-ip nalaanut tamarmut 

tunngasoq sermimi qillerisartunit kissaatigineqarluinnarpoq. 

– Piffissaq taanna uagut nalitsinni 

sermersuaqarfiit akornisa nalaannut 

ullutsinnilu silaannaap pissusiinut kiisalu 

avannaata kujataatalu akornanni 

pissutsit imminnut ataqatigiinneqalersarnerinut 

ukiut sermersuaqarfiusut 

ukiunilu sermersuaqarfiit akornanniittuni 

silaannaap pissusiisa tunngaviusumik 

allannguuteqartarnerinut atatillugu 

pissutaaqataasartutut pasineqartoq 

pillugu ilisimasanik pingaarutilinnik 

pissarsiffigisinnaassagipput neriuutigaarput, 

Jørgen Peder Steffensen 

oqarpoq. 

Maannalu misiliisoqaqqittussanngorpoq, 

tamatumuuna avannarpasinnerusumiittumi, 

NordGrip-imi qillerivimmiit 

300 kilometerinik avannarpasinnerusumiittumi 

Avanersuarmiillu kilometerinik 

untritilinnik marlussunnik 

kangisinnerusumiittut. Tamaani timmisartumiit 

radiop maligaasai uterartittakkat 

atorlugit uuttortaanertigut takutinneqarsimavoq, 

qillerinermi sermeq 

ukiunik 130.000-init amerlanernik pisoqaassusilik 

taamaalillunilu ukiut 

sermersuaqarfiusut akorninut tunngasuusussaq 

2500-2600 meterinik 

itissusilimiittoq anguneqarsinnaalluassagunartoq.

■ Matumani Lorna Street, UK 

(talerperleq), aamma Marinus 

van Wijk, Holland (saamerleq) 

karsip plastikkimik sanaap 

akimut pitarlugu seqinnerfigineqarsinnaasupallanngortinneqarsinnaasumillukissassuseqartinneqartup 

iluani naasut 

CO2-mik pilersitsisarnerannik 

misissuisut. Tamanna 

Tunup avannaarsuani ilisimatusarfimmi 

Zackenbergimi 

ingerlanneqarpoq. 

– Suliniutissatut siunnersuusiarput 

nunat tamalaat akornanni sermersiuunit 

tapersersorluarneqarpoq, IPICSimilu 

nunat tamalaat akornanni sermersiuut 

oqallittarfigisaanni ataatsimiinnerni 

aalajangiunneqarpoq, 

tamanna Issittup Ukiuani nunarsuup 

affaani avannarlermi nunanit tamalaanit 

peqataaffigineqartumik qillerinermik 

suliniutit pingaarnersarissagaat. 

Soqutiginninneq annertoorujussuusimavoq, 

nunallu issittumi ilisimatusarnermi 

nuimanerpaaginnaat soorlu 

USA, Canada, Tyskland aamma 

Sverige, kisimik peqataatitaqassanngillat, 

nunat nutaat soorlu Kina 

aamma Korea Kujalleq aamma peqataatitaqassammata. 

Tamatuma peqatigisaanik 

suliniutip aningaasalersorneqarneranut 

aningaasaleeqataanissaq 

nunanit arlalinnit ilimasaarutigineqarsimavoq. 

Taamaalillutik Amerikami ilisimatusarnermutsiunnersuisooqatigiinnit, 

National Science Foundationimit 

(NSF-imit) qanittukkut 

nalunaarutigineqarpoq, qillerinerup 

ukiunik sisamanik sivisussuseqartussap 

ingerlanerani timmisartuussisarnerit 

aningaasaliiffigineqassasut, aningaasa- 

■ Her er Lorna Street, UK (t.h.) 

og Marinus van Wijk, Holland 

(t.v.) igang med et feltforsøg 

hvor de studerer CO2 produktion 

hos planterne i den gennemskinnelige 

plastkasse, hvor 

temperaturen kan manipuleres. 

Det sker på forskningsstationen 

Zackenberg i 

Nordøstgrønland. 


■ Here Lorna Street, UK (right) 

and Marinus van Wijk, Holland 

(left) are shown carrying out a 

field test where they study the 

CO2 production of plants in 

the translucent plastic box 

where the temperature can be 

manipulated. This took place 

at the Zackenberg research 

station in North East 

Greenland. 

liissutissat katillugit 15 millioner koruuniussallutik. 

Suliniutissamut qallunaanit siuttuuffigineqartussatutpilersaarutigineqareersumut 

NSF-ip siumoortumik aningaasaliiumareerneraqaqutigoorluinnartuuvoq. 

– Nalinginnaasumik pilersaarusiornerup 

nalaanut sunniuteqarnissaq Amerikamiunit 

piumasarineqassagaluarpoq. 

Taamaattumik Niels Bohr Institutimi 

qallunaat sermersuarmi qillerisartut 

suliassamik isumaginnissinnaanerinut 

tamanna tatiginnilluinnarnerattut 

takussutissaasutut isumaqarfigaarput, 

Jørgen Peder Steffensen naammagisimaarinnilluni 

oqarpoq. 

Suliniut ataatsimut katillugit 45 millioner 

koruuninik aningaasartuuteqarfiusussatutmissingersuusiorfigineqarsimasoq 

pineqarpoq, Jørgen Peder Steffensenilu 

oqarpoq, periusissatigut politikkikkut 

pissutissat tunngavigalugit 

Danmarkip suliniummut aqutsisuusutut 

aningaasartuutissat affaannik matussusiinissaa 

pingaartuussasoq. Maannamuugallartorli 

aningaasat pisaria- 

ASS./FOTO/PHOTO: HENNING THING, DPC 

qartinneqartut katersorniarneqarnerat 

ajornartorsiutaasimavoq. 

– Aningaasaateqarfissuarnit namminersortut 

ingerlataannit tapiiffigineqarnissaq 

ajornarsimavoq. Maanna neriuutigilerparput 

ukiup naalernerani 

aningaasanut inatsisissap isumaqatigiissutigineqarneranut 

atatillugu 

aningaasaliisoqassasoq. Tassami issittup 

ukiuani qillerineq aallartinneqarsinnaassappat 

aningaasat piaartumik takkuttariaqarput. 

Pilersaarutit malillugit 

2008-mi upernaakkut sermersuarmi 

qillerilernissatsinnut atortussat oqimaatsut 

apuunneqareersimassappata 

atortussat aggustimi 2007-imi nassiunneqareersimanissaat 

pisariaqassaaq. 

Kinguaattooqqasoq 

Issittup ukiuani ilisimatusarnissanut 

nunat tamalaat akornanni maannamut 

2,6 milliader koruunit immikkoortinneqareersimapput. 

Danmarkimi kigaalaarussisoqarpoq. 

Maannamuugallartoq 2005-imi UMTSimi 

isumaqatigiissummik taasamut atatillugu 

issittumi ilisimatusarnermut 

pilersuinikkut tapertaanissamut 6 

millioner koruunit kiisalu Kalaallit 

Nunaanni ilisimatusarnikkut suliniutit 

aningaasaliiffiginissaannut 10 millioner 

koruunit immikkoortinneqarsimapput. 

Tamatuma saniatigut Det Frie Forskningsrådimit 

issittumi ilisimatusarneq 

suliassaqarfiit siunissamut sammisut 

arfiniliusut ilaattut toqqarneqarsimavoq. 

Taamaalilluni issittup ukiuata nalaani 

pinngortitami ilisimatuussutsikkut 

ilisimatusarnermi suliniutinit 80 millioner 

koruunit 2006-imi agguaassassatut 

immikkoortinneqarsimasut ilaannik 

FNU qinnuteqarfigineqarsinnaavoq. 

Qallunaat kalaallillu ingerlatassaat 

maannakkutut iluseqarlutik aningaasa-

liiffigineqassappata aningaasat 350 

millioner koruunit pisariaqartinneqassapput. 

Tamanna pissaaq ilisimatusarnermut 

siunnersuisooqatigiinnit 

aningaasaliissutigineqartunut qinnuteqartut 

allat tamaasa unammillertigalugit, 

taamaattumillu ingerlatassatut pilersaarutigineqartunut 

tamanut aningaasanik 

pissarsinissaq ilimagissallugu 

piviusorsiortuunngilaq. 

– Issittup ukiuani qallunaat suliniutissaat 

pingaaruteqalissappata, Danmarkimi 

suliniutissatut isumassarsiatut 

pilersaarutaasut minnerpaamik pingajorarterutaasaaningaasaliiffigineqarnissaat 

pisariaqassaaq, Dorthe Dahl- 

Jensen, Issittup Ukiuanut Danmarkimi 

nationalkomitemut siulittaasuusoq, 

oqarpoq. Tamanna isumaqarpoq issittup 

ukiuanut atatillugu piffissami 

2006-imiit 2008-mut qallunaat ingerlatassaannut 

100-120 millioner koruunit 

atorneqartariaqassasut. 

Taassuma ilanngullugu tikkuarpaa, 

angallassinikkut unammilligassat oqimaatsut 

nalilerujussuillu suleqatigiittussarpassuarnit 

sorsuutigineqarmata, 

tamakku sumiiffinni inuilaamiittuni 

tikikkuminaatsunilu ingerlanneqartussaammata. 

Tamanna tunngavigalugu 

aningaasaliiffigineqarnissamik siusissukkut 

nalunaarfigineqarnissaat pisariaqassaaq, 

pilersaarusiorneq isumaqatigiissutillu 

pituttorfiusut ingerlatilersinnaaqqullugit. 

Piffissaq eqqorluartoq 

Issittup Ukiuanut 2007-08-mut suliniutiginnissimasut 

tassaapput nunat tamalaat 

akornanni ilisimatusarnikkut attaveqaatit 

ICSU (International Council for 

Science) aamma WMO (World Meteorological 

Organization), naatsumillu 

oqaatigalugu siunertaq tassaavoq, issittumi 

pisartut taakkulu nunarsuarmi 


■ Helge Ro-Poulsen, Biologisk 

Institut, KU, naasut pinngortitamiittut 

matussusiisarnerisa 

annertussusaannik nalunaarsuileruttorpoq. 

avatangiisinik sunniivigeqatiginninnerat 

pillugu ilisimasanik nutaanik pissarsiniarnermi 

nukiit ataatsimut katersorniarneqarnerat. 

Nunat tamalaat akornanni issittup 

ukiuanik sisamassaa aaqqissuussisoqarpoq. 

Siusinnerusukkut 1882-83-imi, 

1932-33-mi aamma 1957-58-imi issittup 

ukiuanik ingerlatsisoqarsimavoq, 

taamaattumik suliniuteqartunit ilisimatuut 

silarsuaanni kingullermik issittup 

ukioqarsimaneraniit 2007-8-mi ukiut 

50-it qaangiunnissaat soorunami 

isiginiarneqarsimavoq. 

Nunanili issittumiittuni ilisimatusarnerup 

immikkut sakkortusisamik ingerlannissaanut 

tunngavilersuutissanik 

pitsaasunik ukiuni makkunanerpiaq 

amigaateqartoqarsimanngilaq. Tassami 

nunat issittumiittut nunarsuarmi silaannaap 

pissusiisa allanngornerinut malussarinnerpaajusut, 

nunarsuullu kiatsikkiartornerata 

sunniutai tamaani erseqqinnerpaamik 

siulliullunilu maluginiarneqarsinnaasut 

paasinarsisimavoq. 

Ukiut 50-it kingulliit ingerlanerini kiassutsip 

qaffariaataasa sakkortunerpaartai 

Issittup ilaanerpiaq misigineqarsinnaasimapput. 

Sermersuup killeqarfiini 

sermeq sakkortuumik aakkiartorpoq, 

■ Det er Helge Ro-Poulsen, 

Biologisk Institut, KU, som er 

ved at lave registrering af 

dækningsgraden hos de naturlige 

planter, der står inde i et 

prøvefelt. 

■ This is Helge Ro-Poulsen, 

Biological Institute, 

Copenhagen University who is 

registering the contribution 

ratio of natural plants in a test 

grid. 

immap sikua Issittup Imartaaniittoq 

ukiuni 25-nik kingullerni 15 procentimik 

annikilleriarsimavoq, imavissuillu 

’uummataat nillertoq’ Kalaallit Nunaata 

kangiata kujasissuaniittoq, nukissamik 

Golfip sarfaanut tunisisartoq taamaalillunilu 

Europap avannaata kippasissuata 

nerumittumik silaannaqarneranut 

tunngaviusoq, ukiuni kingulliunerusuni 

25-30 procentimik annikilleriarsimavoq. 

Taamaattumik issittumi allannguutinik 

maluginiarnartunik pisoqalereersimanera 

erseqqippoq. Tamatuma saniatigut 

silaannaap pissusiinik immikkut 

ilisimasallit najoqqutassiat atorlugit 

naatsorsuinerminni eqqoriarpaat, 

Issittumi kiassuseq ukiut tulliuttut 

100-t ingerlanerini 8-10 grader celciusimik 

qaffariassasoq kingunipiluppassuarnik 

malitseqartumik. 

Taamatuttaaq sikuiuitsoqarfinni silaannaap 

pissusiisa allanngoriartornerat 

nunarsuarmi kiatsikkiartornerulernermut 

sakkortusaatinngorsinnaapput 

taamalu nunarsuup inuinut tamanut 

kingunipiloqartitsilerlutik. Siunissaq 

isigalugu nunat tamalaat akornanni 

Issittup Ukiua tassaaginnassanngilaq 

pisoq issittormiunut pingaaruteqartoq. 

Tamatsinnut attuumassuteqassaaq. 

ASS./FOTO/PHOTO: HENNING THING, DPC

ASS./FOTO/PHOTO: CHRISTIAN ØRUM RASMUSSEN 

■ 

På jagt i historiens dyb 

Det Internationale Polarår placerer Grønland i et forskningsmæssigt fokuspunkt. 

Knap 10.000 forskere er involveret i en lang række videnskabelige projekter i anledning 

af polaråret. Heriblandt en ny iskerneboring på Indlandsisen, der kan fortælle os om 

klimaets historie for 130.000 år siden – og dermed hvad vi har i vente, hvis den globale 

opvarmning fortsætter. 

Af Poul-Erik Philbert 

Efter et par års tilløb banker IPY, Det 

Internationale Polarår 2007-8, nu for 

alvor på døren med sin officielle start 

den 1. marts 2007. Forberedelserne er 

blevet brugt til at samle den internationale 

polarforskerverden omkring en 

mangfoldighed af store projekter 

inden for alle forskningsområder. 

Ikke mindre end 9000 forskere fra 65 

forskellige lande er gået sammen i 406 

såkaldte forskningskonsortier, som forbereder 

projekter i såvel Antarktis og 

de nordlige polarområder, herunder 

ikke mindst Grønland. Så det kan ikke 

undre, at der er tale om det største 

initiativ inden for polarforskningen 


nogensinde, og at det er en satsning, 

som vil komme til at sætte sig tydelige 

spor i forskningsresultaterne de kommende 

år. 

Blandt de mange forskere, som er 

involveret i forberedelserne til Det 

Internationale Polarår, er også mindst 

300 danske, grønlandske og færøske 

deltagere. Nogle af dem tog allerede 

denne sommer hul på aktiviteterne i 

det nordøstligste Grønland. Forskningsrådet 

for Natur og Univers havde 

som en optakt til Det Internationale 

Polarår bevilget omkring 10 mio. kr. til 

en logistikplatform, og det gav 50 

geologer, biologer, arkæologer og 

glaciologer mulighed for med Station 

Nord som indfaldsport at udføre forskning 

i det ellers utilgængelige og øde 

områder i det nordligste Grønland. 

Blandt forskerne var også et hold fra 

Is- og Klimagruppen fra Niels Bohr 

Instituttet, som er kendt fra de banebrydende 

iskerneboringer på Grønlands 

Indlandsis, og som står i spidsen 

for et af Polarårets store internationale 

satsninger. 

Maj-juni måned i 2006 tilbragte iskerneforskerne 

på Flade Isblink, som er en

mindre iskappe ikke langt fra Station 

Nord. Her lykkedes det boreholdet 

– trods modgang i form af mange 

dages hård snestorm – at bore 430 

meter iskerne op. 

Boringen er ikke mindst blevet udnyttet 

til at finpudse isboreholdet til fremtidens 

store satsninger: 

– Vi har brugt boringen på Flade 

Isblink til at afprøve en ny miljøvenlig 

og biologisk nedbrydelig borevæske, 

som kan afløse den væske, vi hidtil har 

brugt til boringerne fra Indlandsisens 

top, fortæller Jørgen Peder Steffensen 

fra Is- og Klimagruppen. Den nye 

væske er baseret på kokosnøddeolie, 

og vores erfaringer fra sommerens 

boring er så positive, at ikke blot vi, 

men også andre store internationale 

boreprojekter, uden tvivl vil gå over til 

at bruge den nye væske. 

Det videnskabelige mål var at undersøge 

iskappens klimahistorie, som kan 

aflæses af den iskerne, der blev boret 


op. Jørgen Peder Steffensen, som er 

ansvarlig for logistikken bag boringerne, 

fortæller, at kappen sandsynligvis 

ikke er særlig gammel. Han vil ikke 

blive forundret, hvis de næste måneders 

analyser viser, at iskappen har 

været smeltet helt bort under middelaldervarmen 

for kun 1000 år siden. 

Jagten på gammel is 

Grønland kan godt forberede sig på et 

større rykind i løbet af Det Internationale 

Polarår i 2007 og 2008. Ikke 

mindre end 138 af de 406 internationale 

forskningskonsortier er knyttet til 

forskning i Grønland. 300 danske, 

grønlandske og færøske forskere har 

en aktie i 80 af disse konsortier og står 

i spidsen for 24 af de internationale 

forskningskonsortier. Samlet anslås 

det, at Polarårets aktiviteter vil trække 

5-6000 forskere, logistikere, teknikere, 

flypersonale og andet godtfolk til 

Grønland. 

Et af de store internationale, dansk 

ledede projekter i Grønland er en ny 

■ Nunani issittumiittuni ilisimatusassaagaanni 

misissuiffimmut anngunniarnissamut timmisartut 

qulimiguullillu pisariaqarajuttarput. 

■ Forskning i de arktiske egne kræver ofte både 

fly og helikopter for at nå frem til undersøgelsesområdet. 

■ Planes and helicopters are often required during 

research in the Arctic to get to the study areas. 

iskerneboring på den nordlige del af 

Indlandsisen. De hidtidige iskerneboringer 

i 1989-92 og 1999-2003 har 

givet sensationelle og banebrydende 

viden om klimaudviklingen mere end 

100.000 år tilbage i tiden. Men man 

mangler stadig en kerne, som dækker 

hele den forrige mellemistid – Eemtiden 

– der strakte sig fra 130.000 til 

110.000 år siden. NordGrip-iskernen 

fra 1999-2003 dækker overgangen fra 

mellemistiden til sidste istid for 

115.000 år siden, men fik kun fat på 

halvdelen af Eem-tiden, fordi bunden 

var smeltet væk. 

En iskerne, som dækker hele Eemtiden, 

står derfor meget højt på iskernefolkets 

ønskeseddel. 

– Det er en periode, som vi håber, kan 

give vigtig viden om vores egen mellemistid 

og det aktuelle klima og om de 

koblinger mellem nord og syd, som 

man mistænker for at være aktive i 

forbindelse med de grundlæggende 

klimaskift mellem istider og mellemis-

ASS./FOTO/PHOTO: CHRISTIAN ØRUM RASMUSSEN 

tider, siger Jørgen Peder Steffensen. 

Nu vil man så prøve igen, denne gang 

i et nordligt beliggende område 300 

kilometer nord for NordGrip-boringen 

og et par hundrede kilometer øst for 

Thule. Her har radioekkomålinger fra 

fly vist, at der vil være gode muligheder 

for, at iskerneboret i ca. 2500- 

2600 meters dybde vil nå ned i is, som 

er mere end 130.000 år gammel og 

dermed vil dække hele den forrige 

mellemistid. 

– Vores projektforslag har fået bred 

international opbakning blandt iskerneforskerne, 

og det er på møder i 

IPICS, som er det internationale forum 

for iskerneforskere, blevet besluttet, at 

det skal være det højest prioriterede 

internationale boreprojekt på den 

nordlige halvkugle under Polaråret. 

Interessen har været så stor, og der vil 

blive deltagelse ikke blot fra de mest 

fremtrædende polarforskningsnationer 

som USA, Canada, Tyskland og 

Sverige, men også fra nye lande som 

Kina og Sydkorea. Samtidig har flere 

lande stillet i udsigt, at de vil bidrage 

til finansieringen af projektet. For kort 

tid siden har det amerikanske forskningsråd, 

National Science Foundation 


(NSF), således meddelt, at det vil finansiere 

flyvningerne til lejren de fire år, 

boreprojektet kommer til at løbe, i alt 

et bidrag på 15 mio. kr. 

Det er meget usædvanligt, at NSF på 

forhånd sponsorerer et projekt, som er 

planlagt som et dansk ledet projekt. 

– Normalt vil amerikanerne kræve indflydelse 

i planlægningsfasen. Så vi 

tager det som et signal om, at de har 

endog meget stor tillid til, at de danske 

iskernefolk på Niels Bohr Institutet 

kan løfte opgaven, lyder det tilfreds fra 

Jørgen Peder Steffensen. 

Der er tale om et projekt med et samlet 

budget på 45 mio. kr., og Jørgen 

Peder Steffensen siger, at det af strategisk-politiske 

grunde vil være vigtigt, 

at Danmark som leder af projektet, 

dækker halvdelen af udgifterne. 

Foreløbig har det imidlertid knebet 

med at få samlet det nødvendige 

beløb. 

– Det har ikke været muligt at få støtte 

fra de store private fonde. Vi håber nu 

på, at der kommer nogle penge i forbindelse 

med finanslovsforliget i slutningen 

af året. For pengene skal 

komme snart, hvis det overhovedet 

skal være muligt at komme i gang 

med boringen i polaråret. Hvis det 

tunge materiel skal være fremme, når 

vi efter planerne skal sætte boret i isen 

i foråret 2008, er det således nødvendigt 

at sende det allerede i august 

2007. 

Finansiering halter 

Internationalt er der indtil videre afsat 

2,6 mia. kr. til forskning under polaråret. 

I Danmark er det gået lidt trægt. 

Foreløbig er der i forbindelse med det 

såkaldte UMTS-forlig i 2005 afsat seks 

mio. kr. som logistikstøtte til arktisk 

forskning samt 10 mio. kr. som finansiering 

af forskningsprojekter i Grønland. 

Desuden har Det Frie Forskningsråd 

udnævnt polarforskning til ét af seks 

visionære område. Naturvidenskabelige 

forskningsprojekter under polaråret 

kan derfor ansøge FNU om del i de 80 

mio. kr., som i 2006 er afsat til uddeling. 

Hvis alle de danske og grønlandske 

aktiviteter skal finansieres i den form, 

de ligger i for øjeblikket, vil det kræve

et beløb på 350 mio. kr. Det skal ske i 

konkurrence med alle andre ansøgere 

til forskningsrådenes midler, og det er 

derfor ikke realistisk at tro, at det vil 

lykkes at skaffe midler til alle de planlagte 

aktiviteter. 

– Hvis den danske indsats i polaråret 

overhovedet skal få nogen vægt, så 

kræver det, at mindst 1/3 af de planlagte, 

nationale projektidéer opnår 

finansiering, siger Dorthe Dahl-Jensen, 

som er formand for den danske nationalkomité 

for Det Internationale Polarår. 

Det betyder, at der skal bruges 100- 

120 millioner kr. til danske aktiviteter i 

forbindelse med polaråret i perioden 

2006-2008. 

Hun peger også på, at ganske mange 

konsortier kæmper med tunge og 

kostbare logistiske udfordringer, fordi 

de foregår i øde og svært tilgængelige 

områder. Det kræver, at de får tilsagn 

om bevillinger i god tid, så de kan gå i 

gang med at planlægge og lave bindende 

aftaler. 

Et rigtigt tidspunkt 

Initiativet til Det Internationale Polarår 

2007-08 kommer fra de internationale 


forskningsnetværk ICSU (International 

Council for Science) og WMO (World 

Meteorological Organization), og i den 

korte version er formålet, at man vil 

samle kræfterne om at skaffe ny viden 

om polare processer og deres samspil 

med det globale miljø. 

Det er fjerde gang, der organiseres et 

internationalt polarår. De tidligere har 

fundet sted i 1882-83, 1932-33 og 

1957-58, så initiativtagerne har selvfølgelig 

skelet til, at det i 2007-8 er 50 år 

siden, der sidst var polarår i forskerverdenen. 

Men der har netop i disse år ikke 

været mangel på gode begrundelser 

for at sætte ekstra tryk på forskningen 

i de arktiske områder. Det har vist sig, 

at de er mest følsomme over for de 

globale klimaændringer, og at man 

tydeligst og først kan aflæse konsekvenserne 

af opvarmningen her. 

I løbet af de seneste 50 år har man 

oplevet de kraftigste temperaturstigninger 

i netop dele af Arktis. Der foregår 

en kraftig afsmeltning fra Indlandsisens 

randområder, havisen i det 

Arktiske Ocean er de sidste 25 år 

skrumpet med 15%, og oceanernes 

■ Ujarassiuut Kalaallit Nunaata Avannaarsuani 

2006-imi aasaagaa Peary Landimi misissuiartortut. 

■ Gruppe af geologer under feltarbejde i Peary 

Land i Nordgrønland sommeren 2006. 

■ Group of geologists during field work in Peary 

Land in North Greenland in summer 2006. 

’kolde hjerte’ øst og syd for Grønland, 

som pumper energien ind i Golfstrømmen 

og dermed er forudsætningen for 

Nordvesteuropas tempererede klima, 

er reduceret med 25-30% de senere 

år. 

Så det er tydeligt, at der allerede er 

nogle iøjnefaldende ændringer i gang i 

det arktiske område. Desuden forudsiger 

klimaeksperter i deres modelberegninger, 

at temperaturerne i Arktis kan 

stige op til 8-10 grader celcius inden 

for de næste hundrede år med en 

række dramatiske følgevirkninger i 

kølvandet. 

Samtidig er der enighed om, at klimaudviklingen 

i polarområderne kan blive 

en katalysator for stigende globale 

temperaturer og dermed vil få konsekvenser 

for hele Jordens befolkning. 

Set i det perspektiv er Det Internationale 

Polarår ikke blot en begivenhed 

som har betydning for befolkningerne 

i det arktiske område. Det vedrører os 

alle.

ASS./FOTO/PHOTO: IS- OG KLIMAGRUPPEN 

■ 

Search into the depths of history 

The International Polar Year puts Greenland in focus, research-wise. Almost 10,000 scientists are 

involved in a long series of scientific projects in connection with the polar year. One of these is a 

new ice core drilling project on the inland ice that will tell us about the history of the climate 

130,000 years ago – and with it what we can expect if global warming continues. 

By Poul-Erik Philbert 

After a couple of years’ run-up IPY, or 

International Polar Year 2007-08, is 

now on our doorstep, officially starting 

on March 1st, 2007. Preparations have 

been made to bring the international 

polar research community together 

around a multitude of great projects 

encompassing all scientific disciplines. 

No less than 9000 researchers from 

65 different countries have joined in 

406 so-called research consortia that 

are preparing projects both in the 

Antarctic as well as the northern polar 

regions, including not least Greenland. 

It’s therefore not surprising that this is 


the greatest initiative ever to be taken 

within polar research. The results will 

have wide-ranging consequences for 

research findings in coming years. 

Amongst the many researchers involved 

in the preparations for the 

International Polar Year are at least 

300 Danish, Greenlandic and Faroese 

participants. Some of them started 

their activities in the most northeastern 

part of Greenland already this 

summer. Leading into the International 

Polar Year, the Research Council for 

Natural Science awarded DKK 10 million 

to a logistical platform that provi- 

ded 50 geologists, biologists, archaeologists 

and glaciologists with the 

opportunity to carry out research in 

otherwise inaccessible and remote 

areas in northernmost Greenland, 

using Station Nord as the point of 

entry. 

The researchers include a team from 

the Ice and Climate Group of the Niels 

Bohr Institute, which is known for its 

ground-breaking ice core drilling on 

Greenland’s inland ice and which 

heads one of the IPY’s larger international 

efforts.

Ice core researchers spent May and 

June 2006 on Flade Isblink, which is a 

small ice cap not far from Station 

Nord. Here, despite adversity in the 

form of many days of bad snowstorms, 

the drill team succeeded in 

drilling 430 metres of ice cores. 

The drilling was useful practice for 

preparing the team for major efforts 

in the future: 

– We used the drilling on Flade Isblink 

to test a new, environmentally friendly 

and biodegradable drilling fluid that 

can replace the fluid we previously 

used when we drilled on top of the 

inland ice, says Jørgen Peder Steffensen 

from the Ice and Climate Group. 

The new fluid is based on cocoanut oil 

and the experience we gained from 

this summer’s drilling is so positive that 

not only we, but also other international 

drilling projects will doubtlessly 

used the new fluid. 

The scientific aim was to investigate 

the ice cap’s climate history which can 


■ Nunat tamalaat akornanni Issittup ukiuani nunat tamalaat akornanni suliniuterujussuit ingerlanneqartussat 

ilaat tassaavoq Sermersuup qaavani sermimik qaqitsiviusumik sermersuarmi qillerineq. Qillerinermik 

suliaqartunit tamatumuuna sermitoqarujussuarmik ukiut 130.000-it sinnerlugit pisoqaassusilimmik 

taamalu sermersuaqarfiit akorninik matussusiisussamik nassaarnissaq neriuutigineqarpoq. 

■ Et af de store internationale projekter under Det Internationale Polarår er det dansk ledede iskerneprojekt 

på Indlandsisens top. Iskernefolket håber denne gang at finde meget gammel is, som går mere end 

130.000 år tilbage i tiden og dermed dækker hele den forrige mellemistid. 

■ One of the big international projects under the International Polar Year is the Danish led ice core project 

on top of the inland ice. This time, the ice core team hope to find more than 130,000 year old ice 

which would cover the whole of the previous interglacial period. 

be read in the ice cores that are drilled 

out. Jørgen Peder Steffensen, who is 

responsible for the logistics of the drilling, 

says that the cap is probably not 

very old. He wouldn’t be surprised if 

next month’s analyses show that the 

icecap melted completely during the 

warm Middle Ages only 1000 years 

ago. 

The search for old ice 

Greenland must expect a minor invasion 

during the International Polar Year 

2007-08. No less than 138 of the 406 

international research consortia are 

related to research in Greenland. 300 

Danish, Greenlandic and Faroese researchers 

have a share in 80 of these 

consortia and lead 24 of the international 

consortia. In all it is estimated 

that the IPY’s activities will draw 5- 

6000 scientists, logisticians, technicians, 

aircraft personnel and others 

to Greenland. 

One of the big international, Danishled 

projects in Greenland is the new 

ice core drilling in the Northern part of 

the inland ice. Earlier ice core drilling 

in 1989-92 and 1999-2003 produced 

sensational and ground-breaking information 

about the climate up to more 

than 100,000 years ago. But one core 

is still missing – the core that covers 

the entire previous interglacial period 

– Eem – from 130,000 to 110,000 

years ago. The NordGrip ice core from 

1999-2003 covers the transition from 

the interglacial period to the last iceage 

115,000 years ago, but it only 

contains half of the Eem period, 

because the bottom had melted away. 

An ice core that covers the entire Eem 

period is therefore at the top of the ice 

core drillers’ wish list. 

– We believe that this period can provide 

important information about our 

own interglacial period and present 

climate, and about the link between 

north and south which we suspect 

plays an active underlying role in 

connection with climate shifts between 

ice age and interglacial periods, 

says Jørgen Peder Steffensen. 

Now we want to make another 

attempt, this time in a northern location 

about 300 kilometres north of 

the NordGrip drill site and a couple of 

hundred kilometres east of Thule. 

Radio echo data collected by aircraft 

shows that there is a good chance that 

2500-2600 metres down, the ice core 

drill will find ice that is more 130,000 

years old, which means it covers all of 

the previous interglacial period. 

– Our project proposal has received 

wide international backing in the ice 

core community. At meetings in IPICS, 

which is the international forum for 

the ice core community, is has been 

decided that this is to be high priority 

amongst the international drilling projects 

in the northern hemisphere 

during the IPY. 

Interest has been so great, that not 

only will there be participants from 

leading, polar research nations like 

USA, Canada, Germany and Sweden

ut also from new countries like China 

and South Korea. At the same time, 

several countries have indicated that 

they intend to contribute funds for the 

project. A short while ago, the 

American research council, National 

Science Foundation (NSF), announced 

that it intends to fund flights to the 

camp during the four years’ duration 

of the drilling project – in all a contribution 

of DKK 15 million. 

It is very unusual for the NSF to sponsor 

a project in advance that is planned 

under Danish leadership. 

– Americans would normally require 

influence in the planning phase. So we 

take this as a sign that they are confident 

that the Danish ice core staff at 

the Niels Bohr Institute can manage 

the job, says a pleased Jørgen Peder 

Steffensen. 

The project has a total budget of DKK 

45 million and Jørgen Peder Steffensen 

says that it is important that Denmark, 


as leader of the project, covers half of 

the cost for strategic-political reasons. 

However, up to now it has proved difficult 

to acquire the entire amount 

required. 

– We haven’t been able to get support 

from large, private foundations. We 

hope now that we might get some 

funding in connection with the finance 

bill at the end of the year. The money 

has to come; otherwise it won’t be 

possible to start drilling during the IPY. 

The heavy machinery needs to be sent 

by August 2007 for it to be in place 

for the planned start of drilling in 

spring 2008. 

Slow financing 

Internationally, DKK 2.6 billion has 

been set aside so far for research 

during the International Polar Year. 

Things have been slower in Denmark. 

In connection with the so-called UMTS 

settlement in 2005, DKK 6 million 

were set aside for logistic support for 

arctic research and DKK 10 million for 

ASS./FOTO/PHOTO:IS- OG KLIMAGRUPPEN 

financing research projects in Greenland. 

In addition, the Danish Natural Science 

Research Council has designated polar 

research to be one of six visionary 

fields. Natural science research projects 

are therefore able to apply to FNU for 

a share in the DKK 80 million allotted 

for distribution in 2006. 

If all the Danish and Greenlandic activities 

are to be financed in their present 

form, it would require the sum of DKK 

350 million. They will have to compete 

with every other application for research 

funding and it is therefore unrealistic 

to believe that it will be possible 

to obtain funding for all the planned 

activities. 

– If Danish efforts in the International 

Polar Year are to have any weight at 

all, at least 1/3 of the planned, national 

project ideas have to achieve full 

financing, says Dorthe Dahl-Jensen, 

who is head of the National Danish

Committee for the International Polar 

Year. This means that DKK 100-120 

million is needed for Danish activities 

in connection with IPY from 2006- 

2008. 

She also points out that many of the 

consortia are fighting with heavy and 

expensive logistical challenges in remote 

and hard-to-reach regions. They 

need to know in advance whether 

they will receive support so they can 

complete plans and enter into binding 

agreements. 

The right timing 

The initiative for the International Polar 

Year 2007-08 came from the international 

research network ICSU (International 

Council for Science) and WMO 

(World Meteorological Organization), 

and the short version says that the 

purpose is to coordinate efforts to 

acquire new knowledge about polar 

processes and their interaction with 

the global environment. 


ASS./FOTO/PHOTO: IS- OG KLIMAGRUPPEN 

■ Kalaallit Nunaata sermersuani 

qillerinerni qallunaanit siulersorneqartuni 

sermimik 3 kilometerinik 

takissusilinnik qaqitsisoqarsimavoq. 

Taamaalilluni 

silaannaap pissusiisa ukiuni 

kingullerni 120.000-ini qanoq 

pissuseqaleriartorsimanerat 

sukumiisumik ilisimasaqarfigineqalerpoq. 

It is the fourth time that an international 

polar year has been organised. 

They have previously taken place in 

1882-83, 1932-33 and 1957-58, so 

the initiative-takers have of course 

taken into account that that in 2007- 

8, it will be 50 years since the last 

polar year took place in the scientific 

world. 

However, these years there has been 

no shortage of good reasons to speed 

up research in arctic regions. It appears 

that these regions are most sensitive to 

global climate changes and that the 

consequences of warming are first and 

most-easily discernable here. 

During the past 50 years the highest 

rises in temperature have taken place 

in parts of the Arctic. Significant melting 

is taking place along the edge of 

the inland ice, sea ice in the Arctic 

Ocean has shrunk 15% over the past 

25 years and the oceans’ »cold heart« 

east and south of Greenland, which 

pumps energy into the Gulf Stream, a 

■ De dansk ledede iskerneboringer 

på Grønlands Indlandsis 

har boret tre kilometer lange 

kerner op af isen. Det har 

givet en detaljeret viden om 

klimaets udvikling de sidste 

120.000 år. 

■ The Danish led ice core project 

on Greenland’s inland ice has 

drilled three kilometres of 

cores out of the ice. These 

have provided detailed information 

about the development 

of the climate over the 

last 120,000 years 

prerequisite for the temperate climate 

of North West Europe, has been reduced 

by 25-30% in later years. 

It is plain to see that noticeable changes 

are under way in the Arctic. 

Furthermore, climate experts’ model 

calculations predict a rise in arctic temperatures 

of between 8-10 degrees 

Celsius in the next hundred years 

which will result in a series of dramatic 

consequences. 

At the same time, there is consensus 

that climate development in Polar 

Regions could be a catalyst for increasing 

global temperatures, with consequences 

for people all over the 

world. Seen in this perspective, the 

International Polar Year is not only an 

event that affects inhabitants in the 

Arctic. It affects us all. 

ASS./FOTO/PHOTO: IS- OG KLIMAGRUPPEN

Kalaallit nerisassaataat 

Kalaallit Nunaanni inuit 

amerlanerpaat mattattorumatuujupput. 

Uullugu, siallugu 

taamaaliinnarluguluunniit 

mamarisorujussuusarparput, 

aammalumi vitamininik 

peqqinnartunik nukissamillu 

ulikkaarpoq. Inuit nunarsuup 

Grønlandsk mad 

I Grønland elsker de fleste at 

spise mattak, som jo er hud 

fra hvalen. Vi synes, det 

smager skønt kogt, stegt 

eller råt, og så er det fuld af 

gode vitaminer og energi. 

Folk fra andre verdensdele 

immikkoortuinit allaneersut 

mattammik nerisoqartarnera 

tusaannarlugu eqqumiigisarpaat 

– aamma naak tamakku 

ilarpaalussuisa puulukip amia 

siataq tamuarusaassallugu 

mamarilluinnartaraluaraat. 

Silarsuarmi sumiluunniit neri- 

synes, det lyder meget sært 

at spise hvalhud – også selvom 

en del af dem selv holder 

af at gnaske stegt grisehud 

(flæskesvær) i sig. Rundt om 

i verden spises der mange 

retter, som andre dårligt kan 

sassarpassuit inunnit allanit 

nerineqarsinnaanngitsutut 

takorloorneqartartut nerineqartarput. 

Qanoq igissagaluarpigit 

pillertat, sikannertuut, 

qullugissat qeerlutuullu 

isigaat uuliamut siatat, 

Kinami nunanilu Asiamiittuni 

forestille sig er spiseligt. 

Hvad siger du f.eks. til friturestegte 

græshopper, biller, 

larver og andefødder, som 

man kan få serveret i Kina 

og andre asiatiske lande? 

Eller hvad med fåreøjne og 

Meeqqat quppernerat - Børnesiderne - Children’s Pages 

allani sassaalliutigineqartartut? 

Imaluunniit savat isaat 

qarasaallu Atlantikup avannaani 

qeqertaneersut imaluunniit 

Japanimiut sikuliaat 

amikutut mamassusillit kinguleqqiutigineqartartut? 

-hjerne fra de nordatlantiske 

øer eller en lækker japansk is 

med blækspruttesmag til 

dessert? 

© ASTRID VEBÆK

T i m m i a a r a q 

© ASTRID VEBÆK 


Can you help hungry Anna to find 

out whether dinner will be fried 

grasshopper, sheep’s eyes or 

mattak? 

Kan du hjælpe sultne Anna med at 

finde ud af, om middagen står på 

stegt græshopper, fåreøjne eller 

mattak? 

Anna kaappoq, ikiorsinnaaviuk 

paasiniarlugu nerisassai tassaanersut 

pillertat siatat, savat isaat 

imaluunniit mattak?

T i m m i a a r a q 

Greenlandic food 

Kutaa neqaarniaq Jensen! 

Kukkukuuaqqap meqquinik peqarpit? 

Goddag slagter Jensen! 

Har de kyllingelår? 

Good morning butcher Jensen! 

Do you have chicken legs? 

Most people in Greenland 

love to eat mattak, which is 

whale skin. We think it 

tastes great, boiled, roasted 

or raw and it’s full of good 

vitamins and energy. People 

from other countries think 

eating whale skin is strange 

– even though a lot of them 

like to eat roasted or fried 

pig’s skin (crackling). All 

around the world people eat 

food that others hardly consider 

edible. What about, for 

example, deep fried grasshoppers, 

beetles, grubs and 

Naamik, fru Olseninnguaq! 

Kisianni sukkasuumik arpassinnaavunga! 

Nej, kære fru Olsen! Men jeg kan løbe hurtigt! 

No, dear Mrs. Olsen, but I can run very fast! 

duck’s feet which are served 

in China and other Asian 

countries? Or how about 

sheep’s eyes and brains from 

the North Atlantic islands or 

a delicious Japanese ice 

tasting of octopus for 

dessert? 



Kukkunerit tallimat 

nassaarikkit! 

Find fem fejl! 

Spot the 5 mistakes!

Meeqqat quppernerat - Børnesiderne – Children’s Pages 


© ASTRID VEBÆK

✈ 

Qaanaaq 

Sisimiut 

Maniitsoq 

✈ 

Qaarsut 

Aasiaat 

✈ 

✈ 

Nuuk 

Paamiut 

Upernavik 

✈ 

✈ 

✈ 

✈ ✈ 

Ivittuut 

Ilulissat 


Kangerlussuaq 

KRONPRINS FREDERIKS LAND 

Kulusuk 

✈ 

Akureyri 

Airbus 330 

Boeing 757 

Dash-7 

Sikorsky S-61/Bell 212 

Narsarsuaq København 

✈ 

Eqqaamiunik timmisartuussineq 

helikopterimik pissarpoq. 

Distriktsbeflyvning udføres med helikopter-materiel. 

The servicing of the districts is carried out by helicopters. 

✈

NAMMINEQ TIMMISARTUUTIT • EGEN FLYFLÅDE • FLEET 

AIRBUS 330-200 

Max. no of seats: 249 

Average speed km/t: 870 

Max. altitude m: 13,666 

Max. take-off weight kg: 230,000 

Max. range km: 10,500 

BOEING 757-200 






DHC-7 (DASH-7) 






DHC-6-300 (TWIN OTTER) 






BEECH SUPER KING AIR 200 






SIKORSKY S-61N 





Max. range km: 600 

BELL 212 






AS 350 B2 ECUREUIL 







Length m: 58.37 

Wingspan m: 60.3 

Engines: 2 pcs. Pratt & Whitney 



Engines: 2 pcs. Rolls Royce 

Total engine power HP: 2 x 18,190 




PT6A-50, Turbo Props 

Total engine power HP: 4,480 




PT6A-27, Turbo Props 





PT6A-41 


Length m. (excl. rotor): 18.00 

Rotor diameter m: 18.9 

Engines: 2 pcs. General Electric 

CT58-140-2 


Length m. (incl. rotor): 12.47 

Rotor diameter m: 14.63 


PT6T-3B 


Length m. (incl. rotor): 13 

Rotordiameter m: 10.7 

Engines: 1 pcs. Turbomeca Arriel 1D1 

Total engine power HP: 732

NARSARSUAQ 

NANORTALIK NUUK 

Hotel Narsarsuaq 

Postbox 504 

3923 Narsarsuaq 

Greenland 

Phone +299 66 52 53 

Fax +299 66 53 70 

www.glv.gl 

E-mail: 

reception.narsarsuaq@glv.gl 

Greenlandic Airport Hotels 

Kalaallit Nunaanni Mittarfeqarfiit unnuisarfiutaat 

Grønlandske Lufthavnshoteller 

NANORTALIK BYDER VELKOMMEN ... 

HOTEL KAP FARVEL YOUTH HOSTEL TUPILAK 

BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND 

TELEFON 61 32 94 

Reservation m.m . .61 32 94 

Gæstetelefon . . . . .61 32 95 

Bodega . . . . . . . . .61 31 15 

Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 


✈ 

BOX 140 • 3922 NANORTALIK • GRØNLAND 

TELEFON 61 32 94 

Reservation m.m . .61 32 94 

Gæstetelefon . . . . .61 34 79 

Diskotek . . . . . . . . .61 33 80 

Telefax . . . . . . . . . .61 31 31 

Homepages: www.kapfarvel.gl • e-mail: kapfarvel@greennet.gl 

DE STØRSTE VINOPLEVELSER FINDER DU HOS 

Industrivej 2D • 3900 Nuuk • Postboks 456 

Tlf. 31 18 50 • e-mail: vinslottet@greennet.gl 

NUUK 

QAQORTOQ

NUUK 

NUUK 

QASIGIANNGUIT 

GRAFISK PRODUKTION 

OPENING HOURS: 

MONDAY - FRIDAY 

1 P.M. - 4 P. M. 

SUNDAY 

1 P.M. - 4 P.M. 

Reklamebureau 

Produktudvikling 

Funktionel grafisk design 


Rationel produktion 

Alle slags tryksager 

God service 

Info Design kan også kontaktes, såfremt De skal i kontakt med: 

Lokaltelefonbogen eller Grønlands Medie Central. 

Info Design aps · Boks 889 · Noorlernut 33 · 3900 Nuuk 

Telefon: +299 32 25 41 · Telefax: +299 32 27 41 

E-mail: infodesign@greennet.gl www.infodesign.gl 

Worth seeing ... 

Come and see with your own eyes the oldest building from 1734, 

which belongs to Qasigiannguit Museum. And see the founds, 

4000 years old, of stone age saqqaq-culture, Qeqertasussuk. 

Qasigiannguit Katersugaasiviat 

Christianshåb Lokalmuseum 

P.O. Box 130 • DK-3951 • Qasigiannguit • Tlf + 299 91 14 77 

Fax 66 13 33 

Telefon 66 13 13 

3921 Narsaq 

www.ag.gl 

NARSAQ ILULISSAT 

NUUK

NUUK 

NUUK 

NUUK 

GREENLANDIC ART, HANDICRAFT AND FUR 

Indaleeqqap Aqqutaa 14 · P.O.Box 890 · 3900 Nuuk · Greenland 

Tlf./Fax: 327874 · anori@greennet.gl 

OPEN 7 DAYS A WEEK 

Nunatta Katersugaasivia 

Allagaateqarfialu 

Grønlands Nationalmuseum & Arkiv 

Greenland National Museum & Archives 

SAQQUMMERSITAT: 

Qilakitsormiut 

Napparsivik 

Danmarkimit Utertitat 

Ujarassiornerit 

Siulitta atortui 

Atisat 

Itsarnisarsiornerit 

UDSTILLINGER: 

Mumierne fra 

Qilakitsoq 

Bødkerværkstedet 

Tilbageførte Samlinger 

Geologi 

Dragter 

Arkæologi 

KATERSUGAASIVIUP AMMASARFII: 

ÅBNINGSTIDER FOR MUSEET: 

OPENING HOURS FOR THE MUSEUM: 

1. juni - 20. november: 10-16 

1. oktober - 31. maj: 13-16 

(atass. matoqqavoq) (mandag lukket) (monday closed) 

HANS EGEDESVEJ 8 • P.O.BOX 145 • DK-3900 NUUK 

TEL. 32 26 11•FAX 32 26 22•nka@natmus.gl 

Homepage: www.natmus.gl 


EXHIBITIONS: 

The mummies from 

Qilakitsoq 

Cooperage 

Repatriated Collections 

Geology 

Garments 

Archeology 

Box 1018 • 3900 Nuuk 

Tlf. (299) 324096 

Fax:(299) 322690 

e-mail: unik@unik.gl 

www.unik.gl 

Nuersagassat • Strikkegarn 

Annoraamerngit • Metervarer 

Puisit amii • Sælskind 

Nalunaaquttat/nalunaaqutaaqqat • Ure 

Pinnersaatit kuultit sølvillu • Guld- og sølvsmykker 

Timersortartut pinnattaassaat • Sportspokaler 

Naatsiivimmi naasuliviit • Havekrukker 

Tiit/sukkulaatit • The/chokolade 

Sanaartukkavut/tuniniakkavut: 

Meeqqat inersimasullu atisaat ammit, 

taskit, aaqqatit, kamiit, kalaallit annoraavi, 

kamiit allarpassuillu - aamma immikkut 

piniartoqarsinnaavoq soorlu tuilimmik, 

qajartortartut atortagaannik. 

Vi fremstiller/sælger: 

Skindtøj til børn og voksne, tasker, luffer, 

kamikker, grønlandske anorakker, m.m. 

også specialbestillinger som f.eks. tuilik 

helpelse til kajaksport. 

Mersortarfik Neriunaq Qaarsut • 3964 Qaarsut • Tlf. 95 77 69 • Fax 95 77 18 

neriunaq@greennet.gl • www.uummannaq.gl/Neriunaq/Neriunaq.htm 

Hotel 

Qaqortoq 

Box 509, 

3920 Qaqortoq 

Telephone: +299 64 22 82 

Telefax: +299 64 12 34 

E-mail: hotelsyd@greennet.gl 

Total number of rooms: 21 

All rooms equipped with Television, 

Telephone and private bath/toilet. 

Total number af beds 

available : 42 

In-house Restaurant and Pub. 

Newly renovated hotel, 

situated in the centre of town, 

overlooking the old town centre 

and the picturesque fjord. 

Internet facilities available. 

UUMMANNAQ 

QAQORTOQ

NUUK 

NUUK NUUK 

�� 

�� 

� �� 

�� 

� �� 

� �� 

�� 

� �� 

� �� 

� �� 

� �� 

� �� 

� �� 

� �� 

� �� 

� �� 

� �� 

�� 

�� 

Fra Nuussuaq 363600 

Fra Qinngorput 363602 

Mail: nuuktaxi@greennet.gl 

Fax: 320469 

�� 

�� 

�� 

�� 


Malermester 

H. Nørgaard 

Postboks 1885 • 3900 Nuuk 

Telefon 27 12 57 • Mail: simik@greennet.gl 

Bring back 

MMBring 

Galleri Roar Christiansen rummer et unikt 

udvalg af grønlandsk og grønlandskinspireret kunst. 

Galleriet omfatter desuden litografier, kunsttryk, 

plakater, akvareller, træsnit, kobbersnit, linoleumstryk, 

postkort, kunstkort og naturligvis indramning. 

Hos os vil du finde et stykke af Grønland, som altid 

vil minde om en livsoplevelse i et fantastisk land, 

hvor menneskene bor. 

På gensyn i et galleri af en helt anden verden... 

A R T O F G R E E N L A N D 

Tlf +299 32 13 93 . Fax +299 32 23 93 

Tuapannguit 8 . Box 348 . 3900 Nuuk 

e-mail: roar.c.galleri@greennet.gl . www.galleri.gl 

THEATRE • EXHIBITIONS • CINIMA 

CONCERTS • CONFERENCES • CAFÉ 

KATUAQ 

KULTURIP ILLORSUA 

WEB • WWW.KATUAQ.GL 

BOKS 1622 • 3900 NUUK 

TLF. 32 33 00 • FAX 32 33 01 

CAFÉTUAQ 

- CAFÉ KAJUNGERNARTOQ 

- OASEN I BYENS CENTRUM 

Mandag lukket 

emories 

of Greenland 

Hans Egedes vej 29 

1 sal 

Postboks 337 

3900 Nuuk 

Telefon 31 10 00 

Den Gamle bydel 

ved kolonihavnen. 

www.signalgrafik.dk 

NUUK 

NUUK NUUK

NUUK 

NUUK 

NUUK 

ILULISSAT 

...... 

Læs avisen før den 

kommer i forretningerne… 

Få tilsendt en pdf-avis til din e-mail. 

Ring og hør nærmere på telefon: 

+299 32 10 83 eller send en 

e-mail til: reception@ag.gl 

Grønlands største forhandler 

af babyudstyr 

- Udlejning af barnevogn, rejseseng, klapvogn m.m. 

- Vi sender varer til hele Grønland 

BabySam – Råd til en tryg og glad start på livet 

Imaneq 24 · 3900 Nuuk 

Tlf. +299 327505 · E-mail: nuuk@babysam.gl 

Grønlandsk musik 

Filmfremkaldelse 

Kodak film 

Fotobatterier 

Radio & TV 

Service værksted 

TEL. PHOTO: TEL. SHOP: 

94 4619 94 4601 

www.irt.gl 

Panasonic Center · Kodak Express 

Bose Partner · Panasonic Office Center 

Greenlandic music 

Development 

Kodak film 

Photofilm battery 

Radio & TV 

Service workshop 


NUUK 

NUUK

Internetimi nittartakkat mobiltelefonimut 

naleqqussakkat, GPRS atorlugu 

atuarsinnaalerpatit. 

Assersuutigalugu nutaarsiassat, 

timersornermillu paasissutissat 

atuarsinnaavatit kiisalu mobiltelefonit 

atorlugu silassaq nutaaq pissarsiarisinnaallugu. 

Mobilit atorlugu http://mobil.tele.gl –mut iserit. 

Med GPRS kan du læse sider på 

Internettet, som er tilpasset 

mobiltelefonen. F.eks. kan du 

læse både nyheder, 

sportsinformationer og få 

den seneste vejrudsigt direkte 

på mobiltelefonen. 

Gå ind på http://mobil.tele.gl 

med din mobil. 

Atulernissaanut piareersarneq 

www.tele.gl -imi aajuk 

Hent din opsætning på www.tele.gl. 

NUANNAARTITSIGIT • SKAB GLÆDE

Bliv medlem 

Nu kan du blive medlem af 

Pilersuisoqs landsdækkende 

vinklub, Club Vino. 

Som medlem får du vores 

medlemsblad hvert kvartal 

som e-mail. Her kan du læse 

inspirerende nyt om vin og 

alt det, der hører til. Og du 

får gode tilbud på kvalitetsvine 

og mulighed for at deltage 

i vinsmagning, vinrejser 

og meget, meget mere. 

Bliv medlem nu på 

www.clubvino.gl 

Ilaasortanngorit 

Club Vino 

Nuna tamakkerlugu Pilersuisup 

vinklub-ianut, Club Vino-mut, 

maannakkut ilaasortanngorsinnaalerputit. 

Qaammatit pingasut qaangiunneri 

tamaasa, e-mail-ikkut ilaasortanut 

atuagassiaq ilinnut 

nassiunneqartassaaq. Tassanilu 

viinnit, allarpassuillu viinnit 

pillugit nutaarsiassat isumassarsiffiusinnaasulluatuarsinnaavatit. 

Viinninillu pitsaasunik 

neqeroorfigineqartalissaatit 

aammalu viinninik ussiinernut, 

viinnit pillugit angalanernut 

allarpassuarnullu peqataanissamut 

periarfissaqalissaatit. 

Maannakkut ilaasortanngorit 

www.clubvino.gl iserfigalugu

2007 # 01 Tigoriannguaruk! Tag suluk med hjem! Your personal copy!

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?