Etnologi og folkloristik på nettetCharlotte S. H. JensenSiden ca. 2005 har nettet ikke været det samme. Denudvikling, som normalt betegnes web 2.0 har betydet,at nettet som publiceringsmedie i stadigt stigende graderstattes at nettet som et kommunikativt og dialogiskmedie. Artiklen diskuterer nogle af de nyere tendenser,beskriver eksempler på hhv. institutioners brug af socialeformidlingsmuligheder og peger på områder af særliginteresse for etnologisk/folkloristiske undersøgelser.Tidligere var nettet et sted, der primært rummedeenvejs-kommunikation. Det sted, hvor afsenderepublicerede materiale, der skulle læses af modtagere,præcis som en trykt publikation. Man ”lagde teksterud på nettet”, ofte uden at tilrettelægge disse specieltmed hensyn til mediets særlige muligheder. Nogle af deførste institutionswebsites fra fx arkiver og museer, derblev etableret i 1990´erne midte og frem, var tydeligtudarbejdet ud fra denne tankegang. Den tids første sitesinformerede om fx åbningstider, udstillinger, adgang tilsamlingerne etc. Hovedfokus for disse websteder var atinformere om institutionernes off-line tilbud snarereend at anvende det nye medie som en selvstændig kanaleller et rum for formidling af den kulturhistorie, sominstitutionen varetog.Omkring 2004 begyndte webinteresserede at taleom en ny tendens. Nettet var ved at udvikle sig tilet kollaborativt rum. Dvs. at grænserne mellemproducenter/forbrugere af netindhold blev stadigtmere udviskede, fordi netbrugere i stigende gradkommunikerede, skabte indhold og delte det medhinanden. Denne, kvalitative, ændring blev snart kendtunder betegnelsen 2.0.Den, der skabte udtrykket var forlæggeren og bloggerenTim O`Reilly, som bl.a. udgiver bøger om computere,programmering, m.m. I efteråret 2005 pegede han iblogindlægget ”What is web 2.0” på en lang række afde tendenser og markører, som viste grænserne mellemden hidtidige og den nye måde at anvende nettet på:Web 1.0 Web 2.0DoubleClick --> Google AdSenseOfoto --> FlickrAkamai --> BitTorrentmp3.com --> NapsterWeb 1.0 Web 2.0Britannica Online --> Wikipediapersonal websites --> bloggingevite -->upcoming.org andEVDBwdomain namespeculation -->search engineoptimizationpage views --> cost per clickscreen scraping --> web servicespublishing --> participationcontent managementsystems --> wikisdirectories(taxonomy) -->tagging(“folksonomy”)stickiness --> syndicationSkemaet er hentet fra http://oreilly.com/web2/archive/what-isweb-20.htmlImidlertid havde den synsvinkel, hvor nettet blevbetragtet som et publiceringssted ikke gjort det nemtat finde reelt, kulturhistorisk indhold i de år hvornettet begyndte at blive mainstream. Publiceringernerummede som nævnt ofte faktualia om adgang til fysiskelokationer, og ét synspunkt var, at netadgang til formeget indhold kunne gøre netbrugere uinteresseredei fysiske besøg.En af de første større danske sites, der rummedekulturhistorisk indhold i et vist omfang var ”DanskeKonger”, der blev udarbejdet af en privatperson medinteresse for webdesign. På websiten, der pt. stadig visesblandt de første i en google-søgning, forklarer sitetsejer Kim Slejborg, at mangel på historisk webindholdvar en del af hans motivation for at oprette webstedetDanske Konger:Baggrunden for Danske konger ...og deres historievar, at min datter Signe, der på det tidpunkt gik i7. klasse, ikke kunne finde nogen oplysninger omChristian 4. på Internet. Det ærgrede mig, at voreshistorie var så dårligt repræsenteret, så i november1997 skrev jeg en kort biografi om monarken. Tilmin store overraskelse modtog jeg efterfølgendemasser af e-mail fra folk, der havde læst biografienog roste mit initiativ. Mange opfordrede mig tilISSN: 1651-05933Nätverket 2010: 17: 3–7http://natverket.etnologi.uu.se
Jensen C. S. H.#at skrive videre på, hvad der udviklede sig til atomfatte historien omkring hele den oldenborgskekongerække. (www.danskekonger.dk)Institutioner formidler i 2.0I analogi med den skepsis, som en del institutionerhavde over for det nye medie i 1990´erne, har der ogsåværet en vis skepsis overfor den nye måde at brugemediet på efter 2005. Men der foregår efterhånden enbetydelig formidling via sociale netværkssteder og medbrug af det, man kunne kalde ”den sociale ideologi”.Tæt på mainstream må denne form for kontakt sigesat være, når selv en institution, der formidler en såalvorlig historie som ”The Auschwitz Memorial” vælgerat anvende Facebook.Auschwitz Memorial oprettedesin facebook-side 15. oktover 2009 og fik i løbet afkort til flere tusind kontakter. En tilsvarende brug afmediet ses med oprettelsen af en profil for den lilleHenio Zytomirski, der omkom i dødslejren Majdanek. 1Ikke mindst i England og USA har kulturhistoriskefagfolk gjort en betydelig indsats for at anvende dendialogiske form. Fx har National Archives i Storbritannienmed projekter som Moving Here (www.movinghere.org.uk) der startede allerede i 2003 og wiki´en YourArchives (http://yourarchives.nationalarchives.gov.uk) forsøgt at skabe steder, der bygger på dialog ogbrugerdeltagelse.... og skoler kan bestille tjenester, derinvolverer realtidstilstedeværelse. Victoria & AlbertMuseum bruger mikrobloggingtjenesten Twitter tilat inddrage interesserede, der ikke kan være til stedeved institutionens ”Friday Late”-arrangementer ogkommunikere med med dem i realtid. I Hollandanvender arkivet Brabrants Historisch InformatieCentrum chat som redskab for vejledning. 2British Museum har en meget aktiv Facebook-sidemed mange fans, og integrerer de forskellige socialemedier i en kombination. Fra kunstmuseernes verdenkunne man nævne The Met, som både anvender flickr,YouTube, iTunes, delicious, Facebook, MySpace ogTwitter. Desuden tilbydes der podcasts og et traditioneltnyhedsbrev via mail. The Met åbner op for, at brugernesbilleder integreres i museets website, og det svenskeRigsantikvarembede har, som den første nordiskekulturarvsinstitution en meget aktiv deltagelse påflickr commons.Historic Royal Palaces har en YouTube-kanal, der bl.a.rummer 6 videoer, hvor 6 forskellige medarbejdereargumenterer for, at netop deres favorit blandt Henrikden Ottendes 6 koner var ”den bedste” i flokken. Deter ikke alle medarbejderne der har historisk-akademiskbaggrund. Ved at give stemme til historieinteresse hos1Den etiske problemstilling i profilen http://www.facebook.com/henio.zytomirski som meget hurtigt fik flere tusind venner, harbl.a. været omtalt på Mashable http://mashable.com/2010/02/04/facebook-profile-holocaust-victim/2http://www.bhic.nlmedarbejdere med anden baggrund, bliver det legalt idet museale rum at forholde sig til perioden, Henrikog konerne ud fra forskellige videnspositioner.Historic Royal Palaces gav også Henrik selv en stemme,nemlig på Twitter, hvor han udsendte tweets om sinetanker i forbindelse med den forestående kroning.Anledningen var kroningsjubilæet i sommeren 2009.Det sidste i rækken af ”kroningstweets” blev sendt 24juni: ”I’m contented, all I need now is a son to secure thefuture of Tudor monarchs – I’m sure Katherine will bepregnant soon, and bear a boy.” Helt sådan gik det sombekendt ikke, og man kan gætte på, at mange af de ca.1.100 followers har haft dette i baghovedet. Selvomalmenkendskabet i dette tilfælde må formodes at værebetydeligt, ”kan” Twitters korte statements i ”historiskrealtid” noget, som en lineær tekst ikke ville kunne.Den kan give en fornemmelse af et hændelsesforløbunder udvikling.Netop denne måde at bruge mediet på har jeg med etbegreb fra bloggen The Daily Irritant 3 valgt at kaldetwitenactment. Twitters form er som skræddersyet til – ien højfrekvent form - at give mulighed for indlevelse ikomplekse hændelsesforløb, der foregår i en simuleretrealtid.Folkene bag bloggen TwHistory præsenterede dereskoncept på UNESCO´s e-learning seminar i Barcelonatidligere på året. Deres slides, som findes på Prezi.com,interesserer sig for fænomenet ”twitenactment”. Herbeskrives flere af denne type projekter, hvor twittere,som hver især repræsenterer historiske personer, haren stemme, som samles i en fælles strøm. Et af deførste projekter var ”Slaget ved Gettysburg” 4 dersamlede 11 TwHistory frivillige, der twittede som bl.a.Abraham Lincoln, Charles Wainwright mfl. Projektetstartede i april og løb hen over sommeren. For nogleaf twitenacterne blev perioden noget kortere end forandre. Strømmen at tweets stoppede naturligvis hvisen person faldt.Et andet, lignende projekt udførtes af frivilligegymnasieelever, som twittede Cubakrisen gennemkonti som fx JFK, Krustjov, Castro, ”medierne” etc.Her blev der twittet i nutidssprog og med brug af detags, som er typiske for mediet. En anden form erGenny Spencers dagbog fra 1937 og War Cabinet hvorNational Archives benytter originale dokumenter somgrundlag for deres tweets. Den hidtil eneste dansketwitenacter ,som jeg har kendskab til, er politikerenOrla Lehmann, som var amtmand i Vejle 1848-61, ogsom fra januar 2010 twitter som sin tid her. 5Formen er formidlingsmæssigt interessant, fordiden i modsætning til en lineær fremstilling givermulighed for, at brugeren kan følge - også altså opleve3http://wwwirritant.blogspot.com4Se http://twhistory.com/gettysburg/5De nævnte konti findes på http://twitter.com/Genny_Spencer, http://twitter.com/ukwarcabinet og http://twitter.com/Orla_Lehmann4Nätverket 2010: 17: 3–7http://natverket.etnologi.uu.se