Etnografiska utmaningar på nätet - Nätverket - Uppsala universitet

Etnologi og folkloristik på nettetCharlotte S. H. JensenSiden ca. 2005 har nettet ikke været det samme. Denudvikling, som normalt betegnes web 2.0 har betydet,at nettet som publiceringsmedie i stadigt stigende graderstattes at nettet som et kommunikativt og dialogiskmedie. Artiklen diskuterer nogle af de nyere tendenser,beskriver eksempler på hhv. institutioners brug af socialeformidlingsmuligheder og peger på områder af særliginteresse for etnologisk/folkloristiske undersøgelser.Tidligere var nettet et sted, der primært rummedeenvejs-kommunikation. Det sted, hvor afsenderepublicerede materiale, der skulle læses af modtagere,præcis som en trykt publikation. Man ”lagde teksterud på nettet”, ofte uden at tilrettelægge disse specieltmed hensyn til mediets særlige muligheder. Nogle af deførste institutionswebsites fra fx arkiver og museer, derblev etableret i 1990´erne midte og frem, var tydeligtudarbejdet ud fra denne tankegang. Den tids første sitesinformerede om fx åbningstider, udstillinger, adgang tilsamlingerne etc. Hovedfokus for disse websteder var atinformere om institutionernes off-line tilbud snarereend at anvende det nye medie som en selvstændig kanaleller et rum for formidling af den kulturhistorie, sominstitutionen varetog.Omkring 2004 begyndte webinteresserede at taleom en ny tendens. Nettet var ved at udvikle sig tilet kollaborativt rum. Dvs. at grænserne mellemproducenter/forbrugere af netindhold blev stadigtmere udviskede, fordi netbrugere i stigende gradkommunikerede, skabte indhold og delte det medhinanden. Denne, kvalitative, ændring blev snart kendtunder betegnelsen 2.0.Den, der skabte udtrykket var forlæggeren og bloggerenTim O`Reilly, som bl.a. udgiver bøger om computere,programmering, m.m. I efteråret 2005 pegede han iblogindlægget ”What is web 2.0” på en lang række afde tendenser og markører, som viste grænserne mellemden hidtidige og den nye måde at anvende nettet på:Web 1.0 Web 2.0DoubleClick --> Google AdSenseOfoto --> FlickrAkamai --> BitTorrentmp3.com --> NapsterWeb 1.0 Web 2.0Britannica Online --> Wikipediapersonal websites --> bloggingevite -->upcoming.org andEVDBwdomain namespeculation -->search engineoptimizationpage views --> cost per clickscreen scraping --> web servicespublishing --> participationcontent managementsystems --> wikisdirectories(taxonomy) -->tagging(“folksonomy”)stickiness --> syndicationSkemaet er hentet fra http://oreilly.com/web2/archive/what-isweb-20.htmlImidlertid havde den synsvinkel, hvor nettet blevbetragtet som et publiceringssted ikke gjort det nemtat finde reelt, kulturhistorisk indhold i de år hvornettet begyndte at blive mainstream. Publiceringernerummede som nævnt ofte faktualia om adgang til fysiskelokationer, og ét synspunkt var, at netadgang til formeget indhold kunne gøre netbrugere uinteresseredei fysiske besøg.En af de første større danske sites, der rummedekulturhistorisk indhold i et vist omfang var ”DanskeKonger”, der blev udarbejdet af en privatperson medinteresse for webdesign. På websiten, der pt. stadig visesblandt de første i en google-søgning, forklarer sitetsejer Kim Slejborg, at mangel på historisk webindholdvar en del af hans motivation for at oprette webstedetDanske Konger:Baggrunden for Danske konger ...og deres historievar, at min datter Signe, der på det tidpunkt gik i7. klasse, ikke kunne finde nogen oplysninger omChristian 4. på Internet. Det ærgrede mig, at voreshistorie var så dårligt repræsenteret, så i november1997 skrev jeg en kort biografi om monarken. Tilmin store overraskelse modtog jeg efterfølgendemasser af e-mail fra folk, der havde læst biografienog roste mit initiativ. Mange opfordrede mig tilISSN: 1651-05933Nätverket 2010: 17: 3–7http://natverket.etnologi.uu.se