Nordisk Økonomi

Recommendations

Info

Nordisk Økonomi Indtægtsdrevet forbrugsvækst Optimismen blandt de norske forbrugere fortsætter. Godt nok sås en opbremsning i forbruget frem til og med oktober 2012, men starten på 2013 har været god. Detailsalget steg med 1,2 % m/m i januar, og bilsalget steg med over 10 % å/å i februar. Vi forventer, at husholdningernes disponible realindkomst også i 2013 vil vokse med omkring 4 %. Reallønsvæksten bør ligge på omkring 2,5 % og beskæftigelsesvæksten på ca. 1,5 %. Det store spørgsmål med hensyn til forbrugsvæksten er derfor, hvorvidt opsparingskvoten fortsat vil stige. Sidste år steg opsparingskvoten fra 8,7 % til 9,4 %, og det var med til at presse forbrugsvæksten ned med 0,7 procentpoint. Opsparingskvoten steg til trods for lav arbejdsløshed, lave renter, høje boligpriser og en ekspansiv finanspolitik. Det kan til dels skyldes stigende usikkerhed om den økonomiske vækst blandt Norges nabolande, men kan nok også i nogen grad tilskrives større fokus på behovet for at øge pensionsopsparingerne i forbindelse med pensionsreformen. Uanset årsagen til den stigende opsparingskvote medfører det, at husholdningerne økonomisk står i en langt mere solid situation, end tilfældet var i årene op til finanskrisen. Faktisk stiger opsparingskvoten til trods for kraftigt stigende gæld. Den solide økonomiske situation blandt forbrugerne har også en afsmitning på boligmarkedet. Priserne stiger fortsat, liggetiderne falder, og antallet af boliger til salg set i forhold til omsætningen fortsætter nedad. Samlet set steg boligpriserne med 7,7 % i 2012. Udviklingen på boligmarkedet har tvunget myndighederne til at fremsætte forslag om strammere kapitaldækningskrav for bankerne for at bremse væksten. Regelændringerne er endnu ikke vedtaget, men bare det, at de er foreslået, vil øge bankernes finansieringsomkostninger på boliglån. Dette har allerede øget boligrenten i Norge med omkring 0,3 procentpoint. Afhængig af den endelig udformning af regelændringerne kan boligrenterne meget vel stige yderligere. Vi tror, at de højere boligrenter vil kunne bidrage til at bremse væksten i huspriserne, særligt da det sker oven på en stramning af bankernes kreditpolitik. Vi vurderer imidlertid ikke, at ændringerne vil medføre et egentligt kollaps på boligmarkedet. Mens lønvæksten synes at ligge stabilt på omkring 4 % igen i år, vil renten på boliglån givetvis stabilisere sig på omkring 4-4,25 %, og der vil altså fortsat være yderst lave realrenter. Høje boligpriser vil formentlig også give fortsat kraftig vækst i boliginvesteringerne. Boliginvesteringerne steg med over 7 % i 2012, og tallene for påbegyndte boliger tyder på, at væksten kan blive lige så høj i 2013. Dermed vil vækstbidraget fra boliginvesteringerne også blive omtrent på niveau med sidste år. Efter 10 år med stadigt stigende boligpriser og gældsbyrder må husholdningernes økonomiske situation nu betragtes som en risikofaktor. Norge er et af de få lande i den vestlige verden, hvor husholdningernes gældsætning (set i forhold til de disponible indkomster) er større nu end før finanskrisen i 2007-08. De nominelle boligpriser er samtidig steget kraftigt og ligger nu mere end 25 % over det forrige topniveau fra 2007. Som tidligere nævnt er husholdningernes opsparingskvoter imidlertid steget støt i Forbrugerne vender tilbage Kilde: Reuters EcoWin Boligmarkedet: stabile prisstigninger Kilde: Reuters EcoWin 22 | April 2013 www.danskeresearch.com
Nordisk Økonomi de senere år. Desuden er der håb om, at de strammere kapitaldækningskrav vil bidrage til at bremse væksten i boligpriserne og husholdningernes gæld, hvorved man kan undgå en gældsboble. Kan Norge nå sit inflationsmål? Vi ser ikke tegn på, at inflationen stiger, til trods for høj kapacitetsudnyttelse, lav ledighed og kraftig vækst i lønniveauet. Den underliggende inflation har ligget nogenlunde stabilt igennem det seneste år. Den stærke kronekurs kombineret med lav global prisvækst vil formentlig også i 2013 sikre negative prisimpulser på importerede varer. I lyset af det høje aktivitetsniveau er det nok mere overraskende, at de indenlandske prisimpulser er så beskedne. Dette kan skyldes flere ting, herunder at det høje prisniveau i Norge medfører, at en stor del af handlen går ‘tabt’ til grænsehandel og internethandel samt udlandsrejser. Tiden vil ikke desto mindre snart være inde til at spørge om, hvornår, og ikke mindst hvordan, inflationsmålet skal nås. Med undtagelse af perioden efter svækkelsen af den norske krone i efteråret 2008 har den importerede prisvækst ligget på omkring -0,5 % å/å, siden inflationsmålet blev indført. Da omkring en tredjedel af kerneinflationen er importeret, betyder det, at den indenlandske inflation skal ligge på 4 %, for at inflationsmålet på 2,5 % kan indfris. Med en produktivitetsvækst i forbrugssektorerne på 1-1,5 % skal lønvæksten således ligge på 5-5,5 % for at nå inflationsmålet. Spørgsmålet er så, hvorvidt dette er muligt – endsige ønskeligt. Alternativt kan Norge ønske sig en kraftig svækkelse af kronekursen uden at bekymre sig om, hvad det kunne skyldes. Stærk kronekurs og lave renter Vi venter, at den norske krone vil holde sig relativt stærk, indtil en betydelig del af problemerne i Europa er løst. Det skyldes styrken af Norges statsfinanser kombineret med langt højere kapacitetsudnyttelse i Norge end i andre vestlige lande. På den anden side kan vi se, at noget af den kapital, som strømmede til Norge, da det så allerværst ud, nu begynder at vende tilbage til hjemlandet. Dette skyldes givetvis lysere udsigter for den globale økonomi og dermed en øget risikovillighed. Der er dog grund til at understrege, at den relative konjunktursituation tilsiger, at NOK vil holde sig forholdsvis stærk. De strammere regler for bankernes kapitaldækning har medført højere udlånsrenter hos de norske banker. Dette bør være med til at lette presset på Norges Bank for at hæve renten. Sådan som forslaget ser ud lige nu, kan boligrenterne stige med 0,5 procentpoint. Det ville bidrage til at udskyde behovet for at hæve renterne tilsvarende, men det ville stadig betyde, at styringsrenterne kommer til at stige i 2014 og 2015. Gradvise renteforhøjelser blandt Norges handelspartnere bør også gøre det lettere at hæve renten i Norge, uden at valutaen stiger for meget. Norges Bank lægger i sin pengepolitiske rapport fra marts op til, at styringsrenten forbliver uændret frem til “foråret” 2014 og derefter vil blive hævet gradvist til mellem 2,5 % og 3 % inden udgangen af 2015. Den offentliggjorte rentebane åbner desuden for, at renterne kan sænkes i år, hvis den økonomiske vækst viser sit at være svagere end ventet. Vi tror dog, at renten forbliver uændret frem til den første renteforhøjelse i marts 2014. Negativ importeret inflation Kilde: Reuters EcoWin, Danske Bank Markets Markedet uenig med centralbanken Kilde: Reuters EcoWin 23 | April 2013 www.danskeresearch.com
Page 1 and 2: Investeringsanalyse Nordisk Økonom
Page 3 and 4: Nordisk Økonomi Indhold Danmark V
Page 5 and 6: Nordisk Økonomi læggende ved udsi
Page 7 and 8: Nordisk Økonomi De negative renter
Page 9 and 10: Nordisk Økonomi del af den voksend
Page 11 and 12: Nordisk Økonomi Sverige Tonearten
Page 13 and 14: Nordisk Økonomi Økonomisk politik
Page 15 and 16: Nordisk Økonomi Stærkere svensk k
Page 17 and 18: Nordisk Økonomi Der er udsigt til
Page 19 and 20: Nordisk Økonomi Sverige: Prognosen
Page 21: Nordisk Økonomi Væksten dæmpes a
Page 25 and 26: Nordisk Økonomi Finland Opsvinget
Page 27 and 28: Nordisk Økonomi konjunkturfølsomm
Page 29 and 30: Nordisk Økonomi og besparelser. I
Page 31 and 32: Nordisk Økonomi Finland: Prognosen
Page 33 and 34: Nordisk Økonomi det har reduceret
Page 35 and 36: Nordisk Økonomi forbrug, når lemp
Page 37 and 38: Nordisk Økonomi Finansiel prognose
Page 39: Global Markets research H e a d o f

Nordisk Økonomi

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?