Nordisk Økonomi

Nordisk Økonomi
det har reduceret usikkerheden på de finansielle markeder kraftigt og bidraget
til at forhindre, at eurokrisen blusser op igen. Det ses bl.a. af den (i hvert fald
hidtil) relativt beherskede reaktion på valget i Italien. Vi ser dog med en vis
bekymring på situationen ift. Cypern, der skaber en farlig præcedens for
fremtidige mulige hjælpepakker og i et vist omfang udhuler sikkerheden fra
OMT, fordi den har øget risikoen for bank runs i eksempelvis Grækenland og
Spanien. Vores hovedscenario er dog, at det lykkes at holde euro-krisen
nogenlunde inddæmmet fremover.
Endelig er det nu slut med de seneste to års afmatning i Kina, der har lagt en
kraftig dæmper på den globale vækst. Kina er verdens næststørste økonomi,
men nummer et når det gælder vækstbidraget til den globale økonomi.
Derudover træder de store centralbanker ret hårdt på speederen – og nogle af
dem (den japanske og den britiske) ventes at træde endnu hårdere i år.
Samlet set tror vi derfor mere og mere på, at den globale økonomi nu går
lysere tider i møde og bevæger sig i retning af et bæredygtigt opsving, der vil
tage til i styrke i de kommende år, efterhånden som tømmermændene efter
finanskrisen aftager
USA fører an i helingen efter den store boligboble
USA fører klart an i helingsprocessen, mens euroområdet halter bagefter. Det
amerikanske boligmarked er allerede vendt, men i euroområdet er der behov
for yderligere tilpasning, før et nyt opsving kan gå i gang (f.eks. er
boligpriserne i Frankrig stadig overvurderede). Vi har også set en betydelig
bedring i banksektoren i USA i skarp kontrast til situationen i euroområdet,
hvor kreditforholdene fortsat strammes kvartal for kvartal. Endelig er USA
også kommet længst, når det gælder nedgearingen blandt husholdningerne,
og det giver USA et stærkere fundament for en bedring i privatforbruget.
Genopretningen i den offentlige sektor er stadig ikke overstået, hverken i
USA eller i euroområdet. Eurolandene set under et har bragt det offentlige
underskud ned på et lavere niveau end USA og kan derfor siges at være foran
på dette punkt. Men USA har langt højere nominel økonomisk vækst og kan
derfor alt andet lige stabilisere gældsniveauet med et højere
budgetunderskud.
Vi venter, at modvinden fra de finanspolitiske stramninger aftager både i
USA og euroområdet i 2014, hvor der vil være plads til at reducere det
offentlige underskud i et lavere tempo.
Selv om USA fører an i bestræbelserne for at komme ud af krisen, så vil
Europa også før eller senere have overstået tømmermændene. Det vil bane
vej for ‘en ny begyndelse’, hvor vækstraterne stiger i forhold til det meget
lave niveau, vi ser i øjeblikket. Udskudt efterspørgsel efter investeringer og
forbrug vil så blive afviklet, og strukturreformer vil have en positiv effekt på
den økonomiske vækst. Erfaringer fra tidligere tyder imidlertid på, at det kan
vare en rum tid endnu, før euroområdet når dertil, da der stadig er et stort
behov for tilpasning i økonomien. Tyskland i 1990’erne og 2000’erne er et
eksempel på, hvor lang tid det kan tage at rejse sig af asken. Indtil det sker,
vil euroområdet sandsynligvis have meget lav vækst, og ledigheden vil
fortsætte med at stige.
Status på helingen efter den store boligboble –
USA fører an, euroområdet er der ikke endnu
Vending i
boligmarked
Kilde: Danske Bank Markets
USA er kommet langt med tilpasningen i
boligpriserne
Kilde: MacroBond
Kreditgivning
Nedgearing i
husholdninger
Kreditgivningen er kommet i gang igen i USA, men
det går trægt i Europa
Kilde: Reuters EcoWin, Danske Bank Markets
33 | April 2013 www.danskeresearch.com
Finanspolitisk
tilpasning
US -
Euro area - - - -
1 5 .0 % å / å
1 0 .0
5 .0
0 .0
-5 .0
-1 0 .0
-1 5 .0
U K k r e d it t il
p r iv a t s e k t o r
E u r o k r e d it t il p r iv a t s e k t o r
D a t a b r u d
U S k r e d it t il f o r b r u g e r e o g v ir k s o m h e d e r
06 07 08 09 10 11 12
% å / å
1 5 .0
1 0 .0
5 .0
0 .0
-5 .0
-1 0 .0
-1 5 .0