Høring om lægeordineret heroin - 25. maj 2007 - Teknologirådet

Fastholdelse af stofmisbrugere i deres stofmisbrug vs.
afvænning. De pårørendes vinkel
Af Annemarie Outze, formand for Landsforeningen af pårørende til stofmisbrugere
Vi, medlemmerne af Landsforeningen af Pårørende til Stofmisbrugere, (de fleste medlemmer er forældre)
har i mange år måttet stå på sidelinien og se på, hvordan det offentlige behandlersystem skalter og valter
med vore børns liv ved at give dem forskellige lægemidler, deriblandt metadon. Samtidig skal vi så igen
høre på, at politikerne diskuterer, om Danmark skal lave forsøg med ”lægeordineret heroin”.
Forsøg med lægeordineret heroin til de hårdest belastede narkomaner for at opnå mindre kriminalitet i
form af vold, overfald og indbrud, samt et forsøg på at skaffe flertal for et JA hertil i Folketinget har med
jævne mellemrum været overskrifter i medierne.
Vi har stor forståelse for borgernes ønske om at være fri for kanyler og andre efterladenskaber efter narkomanerne,
men vi tror desværre ikke at problemet kan løses med fixerum og lægeordineret heroin - slet
ikke..
Vi er meget betænkelige ved forsøg i almindelighed - for hvordan stopper man en forsøgsordning igen,
hvis det af den ene eller anden grund ikke bliver, som man havde håbet?
”De hårdest belastede narkomaner” er de stofafhængige, som skønnes ikke at kunne nås med de traditionelle
behandlingstilbud, som efter vores bedste overbevisning langt fra er tilstrækkeligt udbygget. Her
tænker vi først og fremmest på :
• Systemsvigt (behandlingsgaranti)
• Kriminaliteten
• Psykiatrien
• Integration efter behandling
• Etik
Hvilke, og hvor mange behandlingstilbud skal de have haft, før de anbefales lægeordineret heroin – og
hvor skal grænsen sættes for, om de kan nås eller ej? Hvor længe skal disse mennesker være i den form
for ”behandling”, som vi alle på forhånd er klar over, ikke bringer dem ud af misbruget.
Vi håber alle på hjælp til at vores børn, uanset alder, bliver stoffri, men med lægeordineret heroin fjernes
det sidste håb – så er der ingen vej tilbage og de fastholdes i afhængigheden.
En misbruger på heroin oplever et ’sus’ ved indtagelsen af heroinen, men efter et par timer begynder
’nedturen’, og trangen til et nyt fix melder sig i stigende grad. Som heroinmisbruger er man derfor enten
’helt oppe’ eller på vej ’nedad’, og i begge tilfælde er misbrugeren stort set uden for rækkevidde, fordi han
eller hun enten er i en høj euforisk tilstand, eller fordi tankerne nu begynder at koncentrere sig om det
næste fix – alt andet er ligegyldigt.
48