Høring om lægeordineret heroin - 25. maj 2007 - Teknologirådet

Danske forsøgsordninger med lægeordineret heroin
Af Christian Hvidt, klinisk overlæge i Københavns Kommune
Ved indførelse af lægeordineret heroin som behandlingstilbud til stofafhængige indføres et paradigmeskift.
Man vælger at behandle stofafhængigheden ved at udskrive det stof patienten er afhængig af. For
udenforstående kan dette behandlingstilbud fremstå mærkeligt og uforståeligt. Set med skadesreduktions
øjne kan behandlingen godt give mening; men det er klart at tilbuddet ikke kan stå alene. Uanset
hvordan man vælger at udforme tilbuddet om lægeordineret heroin skal det ledsages af et tilbud om
psykosocial hjælp.
Farmaceutudgaven af heroin diamorphine har mange indbyggede dilemmaer. Stoffet har, som heroin, en
kort virkningsvarighed (ca. 4- 6 timer) og skal derfor indtages flere gange dagligt for at undgå abstinenssymptomer.
Indtagelsesmåden er problematisk, enten skal stoffet ryges eller injiceres og selve indtagelsesmåden
udgør i sig selv et sundhedsproblem. Der er således risiko for rygerlunger eller skader på
karsystemet og hjerteklapper ved indtagelse af heroin. På trods af disse ulemper ved stoffet vælger mange
stofafhængige, også de der modtager medikamentel substitutionsbehandling (Metadon, buprenorphin),
at supplere deres substitutionsbehandling med heroin. Heroinen er således kommet for at
blive. Selv en massiv politimæssig indsats vil ikke løse problemet, kun gøre prisen på gadeniveau højere,
og dermed fastholde misbrugeren i en jagt på stoffer og penge til stoffer.
Det er vigtigt, at det omkostningstunge tilbud om lægeordineret heroin ikke er standardbehandling; men
kan være et behandlingstilbud som kan overvejes, hvis behandlingen med Metadon og buprenorphin
ikke har været succesfuld. Fra studier i udlandet ved man at tilbuddet om lægeordineret heroin kan gavne
nogle stofmisbrugere. Behandlingstilbuddet med lægeordineret heroin bør vurderes i forhold til de
behandlingsmuligheder der allerede er etableret. Man kan således ikke umiddelbart, på baggrund af
udenlandske erfaringer, konkludere at et tilbud om lægeordineret heroin vil gavne danske stofafhængige.
At anvise et behandlingstilbud med lægeordineret heroin til de mest kaotiske, evt. hjemløse og psykisk
syge stofafhængige, vil være vanskeligt, hvis ikke umuligt. Behandlingen kræver tæt samarbejde mellem
lægen og misbrugeren for at sikre en behandlingseffekt og for at imødegå videresalg eller lækage af medicinen
til gadenarkomaner.
Et egentligt dobbeltblændet, randomiseret forsøg vil rent forskningsmæssigt være at foretrække, men
praktisk lader det sig næppe gennemføre. Det der, i et dansk forsøg med lægeordineret heroin, vil være
interessant at få belyst er, hvem der ønsker tilbuddet og hvem der profiterer af behandlingen?
Det er vigtigt at tilbuddet lanceres som et forsøg med nøje overvågning af konsekvenser for misbrugeren
og for resten af samfundet. For at sikre at både misbrugeren og behandleren er fortrolig med behandlingstilbuddet
bør der indføres en forperiode på mindst 3 måneder, hvor patienten udredes sundhedsmæssigt
samt modtager undervisning i hygiejnisk korrekt injektionsteknik. Perioden kan også bruges til
at vurdere om misbrugeren kan overholde de nødvendige aftaler, som er en forudsætning for den egentlige
behandling. Der bør i denne forperiode gøres brug af anerkendte monitoreringsredskaber (Addiction
Severity Indeks = ASI, selvrapporteret helbred osv.). Forekomst af evt. sidemisbrug bør belyses ved interviews
suppleret med urinanalyser for misbrugsstoffer. Misbrugerens egen vurdering af behandlingseffekt
bør også tillægges stor værdi.
67