Undersøgelse af frivilligområdet - Beredskabsforbundet

arbejde – i højere grad at prioritere og målrette ressourcerne til andre aktiviteter end information
om frivillige til kommunerne.
Kommunens udarbejdelse af en risikobaseret beredskabsplan indebærer endvidere, at den enkelte
kommunalbestyrelse tager aktivt stilling til, om de frivillige skal indgå i dimensioneringen
som supplement til det fastansatte personel og dermed, hvilken rolle frivillige skal spille i
det kommunale beredskab. Dermed afspejler kommunernes beredskabsplaner realistiske målsætninger
for frivilligområdets lokale udviklingspotentiale.
54
Arbejdsgruppen anbefaler endvidere, at kommunernes risikobaserede
dimensionering bliver et centralt udgangspunkt, når det handler om at
målrette nye initiativer og tiltag inden for frivilligområdet.
Nedgangen i antallet af frivillige afspejler en udvikling, hvor lokale fællesskaber og traditioner
omkring den frivillige indsats i redningsberedskabet er forsvundet mange steder i landet. Hertil
kommer, at de opgaver, som de frivillige varetog i forhold til det krigsmæssige beredskab, over
de seneste år er bortfaldet, jf. også kapitel 3.
Dertil kommer udviklingen på arbejdsmarkedet. Ofte hører man om større arbejdspres og arbejdsgivere,
der ikke vil give deres medarbejdere fri til akutte indsatser. Samtidig er der stadig
færre frivillige, der bor og arbejder i samme lokalområde. Det betyder, at de frivillige er til
rådighed uden for arbejdstid, men at de har svært ved at deltage i indsatser inden for normal
arbejdstid.
Arbejdsgruppen anbefaler, at frivilligområdet indenfor sin nuværende
økonomiske ramme tilpasses samfundsudviklingen og den begrænsede
efterspørgsel på de frivillige, der kan bistå og aflaste fastansat personel
ved akutte indsatser.
Arbejdsgruppen finder, at denne tilpasning kan gennemføres ved at kombinere nye initiativer
og tiltag på forebyggelsesområdet med en mere målrettet uddannelse af frivillige til operativ
indsats i de kommuner, der anvender frivillige i redningsberedskabet.
Capacents undersøgelse viser, at der fortsat er kommuner, der bruger frivillige til operative
opgaver, men at frivillige især er velegnet til ikke-akutte opgaver, der kan planlægges i god tid.
Men arbejdsgruppen vurderer, at flere kommuner i stadig højere grad foretrækker at bruge de
frivillige til ikke-akutte opgaver, herunder tillige til operative opgaver af ikke-akut karakter.
Arbejdsgruppen finder på baggrund af erfaringerne med Frivilligenhedens tiltag og initiativer
samt Capacents anbefalinger, der dels bygger på en stor spørgeskemaundersøgelse blandt
kommunernes beredskabschefer, dels en effektanalyse af de økonomiske ressourcer til frivilligområdet,
at der kan opstilles en matrix, som afspejler spændvidden på to strategiske valg for
den fremtidige anvendelse af ressourcerne på frivilligområdet.
I forhold til en styrket anvendelse af frivillige er spørgsmålet, om der fortsat skal fokuseres på
etablering af frivilligberedskaber over hele landet, eller om ressourcerne i større omfang skal
anvendes på frivillige, der har et organisatorisk fundament takket være en lokal forankret frivilligtradition
og -miljø.