K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

More documents

Recommendations

Info

8 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2010 henlagt til en fremtidig verden, handler det om en uhyggelig og generaliseret sundhedsovervågning. I de to sidste artikler rejses spørgsmålet om overvågning set i lyset af den aktuelle historiske kontekst. Mikkel Bolt analyserer idehistorisk, bl.a. ud fra Gilles Deleuze, Toni Negri og Michael Hardt, Giorgio Agamben og Retort, den hybridagtige aktuelle situation, hvor vi på den ene side er konfronteret med netværksagtige strukturer, hvor det ikke kan lade sig gøre at lokalisere en sidste instans, og hvor kontrol udøves på stadigt mere subtile og usete måder, og på den anden side har set genkomsten af en ‘gammeldags’ imperialisme, hvor lande plyndres for at sikre bestemte nationale kapitalistklassers velstand. Overvågning må, hævdes det, forstås på baggrund af denne dobbelthed i det nye krigs- og politiregime. Endelig rejses i Karen-Margrethe Simonsens artikel spørgsmålet om overvågningens juridiske fundering. Hun analyserer to nyere kunstværker, hhv. Tracking Transience af Hasan Elahi og 1984 af Surveillance Camera Players, som begge tematiserer overvågningens lovmæssige grundlag og rejser et spørgsmål om overvågningens konsekvenser for opfattelsen af forholdet mellem det private og det offentlige. Artiklen trækker på juristen Larry Catá Backer og hans ide om, at overvågningen som fænomen har selvstændiggjort sig og er blevet sin egen lovgivning. Temanummeret er redigeret af Mikkel Bolt og Karen-Margrethe Simonsen. DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD
SØREN BRO POLD OVERVÅGNINGENS KUNST OVERVÅGNINGSDYSTOPIER OG INTERFACEBEGÆR I DET URBANE RUM I 1984, FACELESS OG ANDRE URBANE INTERFACES “Teleskærmen fungerede samtidig som sender og modtager. Den opfangede enhver lyd, der var højere end en ganske sagte hvisken, og så længe han opholdt sig inden for skærmens synsfelt, kunne han også ses. Det var naturligvis umuligt at vide, om man blev iagttaget. Alle teorier om, hvor tit og efter hvilket system Tankepolitiet gik ind på den enkelte ledning, var og blev det rene gætteri. Det var endda muligt, at de iagttog alle hele tiden, i hvert fald kunne de gå ind på ens ledning når som helst. Man måtte leve i formodningen om, at hvert ord blev aflyttet og enhver bevægelse, undtagen i mørke, iagttaget; og man gjorde det, det var en vane, der efterhånden var blevet til instinkt. Winston stod med ryggen til teleskærmen, det var sikrere, skønt selv en ryg kan være udtryksfuld, hvad han udmærket godt vidste.” (O rw e l l 6) I mange år havde overvågning en negativ klang i samfundsdebatten, og man behøvede blot at trække George Orwells 1984 frem for at pege på overvågningens negative konsekvenser i form af et disciplinerende kontrolsamfund uden frihed. De seneste år har overvågning imidlertid fået en renæssance, kameraerne monteres med ny hast, politiet gives nye beføjelser, og politikerne vedtager love, der pålægger teleudbyderne at logge vores færden. Alt sammen kun akkompagneret af spage protester og kritiske spørgsmål til den dokumenterede effekt, mens den brede befolkning har travlt med relativt ubekymret, frivilligt og ufrivilligt, at lægge flere data om os selv ud i nettets kommercielle tjenester. 1 I denne artikel vil jeg belyse, hvad det er for et kulturelt skift, der foregår omkring overvågning. Udgangspunktet er en undren over den aktuelle udbredelse af overvågning, og hvorfor den spreder sig på trods af velkendte advarsler og udbredt kritik. For at forstå overvågningens aktuelle betydning vil jeg have fokus på koblingen mellem overvågning og computerens interface, hvor overvågningen er en integreret del af funktionaliteten i det kybernetiske feedback-kredsløb, og særligt kigge på kunstprojekter, som diskuterer 1 I skrivende stund f.eks. denne helt aktuelle nyhed fra Århus: Maja Nielsen: “Overvågning fælder ingen kriminelle – Videoovervågningen ved cafemiljøet i city er endnu ikke brugt til opklaring af kriminalitet”, Aarhus Stiftstidende, 2. august 2010, (besøgt 02.08.2010). DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD
Page 1: K&K Nr. 110 · Årgang 2010 UNIVERS
Page 4 and 5: Redaktion Mikkel Bolt (Københavns
Page 6 and 7: 147 · Isak Winkel Holm Æstetik og
Page 8 and 9: 6 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 20
Page 60 and 61:
58 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96:
KRISTIN VEEL OVERVÅGNINGSNARRATION
Page 97 and 98:
Kristin Veel · Overvågningsnarrat
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105:
Page 108 and 109:
106 K&K · Kultur&Klasse · 110 ·
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 159 and 160:
MARIE-LOUISE SVANE ANMELDELSE AF VE
Page 161:
Marie-Louise Svane · Verdenslitter
Page 164 and 165:
Page 167 and 168:
LIS MØLLER DEN KVINDELIGE DANNELSE
Page 169 and 170:
Lis Møller · Den kvindelige danne
Page 171 and 172:
BENDIK WOLD ANMELDELSE AF KILDESMIT
Page 173 and 174:
Bendik Wold · Kildesmitte. Mikkel
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
SØREN BRO POLD, ph.d., lektor i di
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
show all

K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?