K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

More documents

Recommendations

Info

30 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2010 Samme tendens finder vi i populærkulturen (Gad og Hansen) og i kunsten, hvor de fleste kunstneriske bearbejdelser tager udgangspunkt i idealtyperne, når de kritiserer den stigende overvågning og problematiserer vores manglende viden om og kontrol med de informationer, der genereres igennem overvågningssystemerne. Kunstnerkollektiverne Leipziger Kamera (Leipziger Kamera) og Space Hijackers (Space Hijackers) er eksempler herpå: I det interventionistiske værk “HiJacking CCTV” (se figur 3), som grupperne har skabt i fællesskab, tager de udgangspunkt i de overvågningsstrukturer, som de ser overvågningskameraerne manifestere. I “HiJacking CCTV” bevæger performerne sig gennem det offentlige rum, mens de med hjemmelavet teknologi opsnapper og interfererer i det signal, som trådløse overvågningskameraer sender til den modtagende monitor Figur 3: Billeder fra performancen (Leipziger Kamera og Space Hijackers). “HiJacking CCTV”, Århus, feb 2008. Performerne kan således dokumentere, Vi ser det i Synoptik monterede hvad det ellers utilgængelige kamera ser, overvågningskameras billed-feed på hhv. og vise det for dem, som kameraet peger et lille tv, der er opstillet på gaden og på, men de kan modsat også sende et på YouTube, hvor kunstnerkollektiverne billedsignal til monitoren ved at ‘over- efterfølgende oploadede optagelse af det døve’ det signal, som kameraet sender, opsnappede feed. og således vise den, der betragter monitoren, et alternativt billede. Værket forskyder på den måde overvågningsblikket fra betragteren til den betragtede og peger med sin offentlige afsløring af de overvågende kameraers billede bogstaveligt talt på, at overvågning er grænseløs og trænger ind alle vegne. Evnen til at interferere indgår også i Jill Magids “Surveillance Shoe | Legoland”, hvor skoen indeholder en lille trådløs sender, der muliggør, at skoens optagelser kan ende på den monitor, hvor det ellers er meningen, at et fast installeret overvågningskameras billede skulle vises. Sammenfaldet mellem de to værker virker umiddelbart stort, idet Magid tilsyneladende også problematiserer den stigende overvågning i nutidens samfund ved at vende overvågningskameraet mod de mest private dele af den kvindelige krop og sende dette signal ud i verden. Vi har fuld adgang til at kigge op under skørtet, og kroppens mest intime dele rammes af DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD
Christopher Gad & Lone Koefoed Hansen · Resistance is fertile kameraets afslørende og gennemborende blik – intet er for privat for kameraet, og alt kan og vil blive afsløret. Der er dog afgørende forskelle på “HiJacking CCTV” og “Surveillance Shoe | Legoland”, for overvågningsskoen har ikke til formål at forstyrre et allestedsnærværende overvågningsblik. I stedet for at være et kritisk indspil på linje med “Hi- Jacking CCTV”, kan “Surveillance Shoe | Legoland” snarere forstås som et værk, der tematiserer overvågning som en afgrænset ‘komposition’. Kameraet opererer på den ene side tilsyneladende uden grænser for sin indtrængen (det peger på performerens mest intime dele), og på den anden side har det kun adgang til en særlig virkelighed, som værket medkomponerer – og det oven i købet på en meget fastlåst måde (i kraft af kameraets position på foden). Vi kan dermed ikke forstå værket på tilstrækkelig nuanceret vis, hvis vi blot holder os til de idealtypiske metaforer, fordi de netop er baseret på en forestilling om, at alt ses, overskues og kontrolleres fra et centralt sted. Idéen, om at overvågningen har en central kilde, bidrager til en forestilling om, at vi kan bedømme, hvilke effekter overvågningen generelt har, og det er netop denne generaliserende tendens, som er genstand for Haggertys ovenfor citerede kritik. Denne kritik bekræftes af værker som “Surveillance Shoe | Legoland”. Hermed er deres samstemmende udsagn, at overvågningsstudier bør forlade tanken om at forstå overvågning som et generalisérbart fænomen, der lader sig beskrive i lyset af idealtyperne. I stedet bør vi lede efter andre analytiske ressourcer, der tillader, at vi kan forstå overvågning som et nuanceret, specifikt og situeret fænomen. Latours begreb ‘oligoptikon’ er netop et sådant bud på en alternativ konceptualisering af overvågningens karakter, og i det følgende vil vi beskrive udvalgte aspekter af begrebet med henblik på efterfølgende at lade Jill Magids overvågningssko indgå i dialog hermed. Det oligoptiske blik Begrebet oligoptikon (fra græsk oligoi (få) og optikos (syn)) er hos Latour først og fremmest et metodologisk sensitiverende begreb rettet mod at skabe en større åbenhed i forsøgene på at forstå konkrete overvågningsfænomener. I sagens natur definerer Latour derfor ikke begrebet entydigt, men benytter det i stedet til at associere empiriske eksempler til en række vigtige analytiske temaer. Oligoptikonbegrebet udvikles særligt på baggrund af Latours og fotografen Emilie Hermants studier af en række overvågende institutioner i Paris og fremstilles i bogen “Paris, invisible city” (Latour og Hermant). Ifølge Latour besidder institutionerne, trods deres minutiøse overvågning, hverken hver for sig eller samlet den panoptiske kraft til at disciplinere alle, endsige Big Brothers evne til at se alt, at være alle steder og at konvergere i et center. Snarere finder vi i Paris en række specifikke, overvågende instanser, der servicerer og muliggør en række forskellige, delvist krydsende, men aldrig totalt overlappende sociale flows i byen. Og det er netop den delvise og specifikke overvågning, der bevirker, at instanserne overhovedet DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD 31
Page 1: K&K Nr. 110 · Årgang 2010 UNIVERS
Page 4 and 5: Redaktion Mikkel Bolt (Københavns
Page 6 and 7: 147 · Isak Winkel Holm Æstetik og
Page 8 and 9: 6 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 20
Page 82 and 83:
80 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96:
KRISTIN VEEL OVERVÅGNINGSNARRATION
Page 97 and 98:
Kristin Veel · Overvågningsnarrat
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105:
Page 108 and 109:
106 K&K · Kultur&Klasse · 110 ·
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 159 and 160:
MARIE-LOUISE SVANE ANMELDELSE AF VE
Page 161:
Marie-Louise Svane · Verdenslitter
Page 164 and 165:
Page 167 and 168:
LIS MØLLER DEN KVINDELIGE DANNELSE
Page 169 and 170:
Lis Møller · Den kvindelige danne
Page 171 and 172:
BENDIK WOLD ANMELDELSE AF KILDESMIT
Page 173 and 174:
Bendik Wold · Kildesmitte. Mikkel
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
SØREN BRO POLD, ph.d., lektor i di
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
show all

K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?