K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

More documents

Recommendations

Info

78 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2010 for det er med dette indhold, dokumentarismen etablerer en forbindelse mellem dens fotografiske registreringer af virkeligheden og vores opfattelse af objektiv, velbegrundet sandhed. 2 I kraft af dette meget selvbevidste spil på genren kan receptionen af den enkelte film derfor ikke længere forankres alene i instruktørens hensigt eller billedmaterialet. Forventningerne til produktionerne må nu basere sig på en flydende udveksling af information, hvor karakteren og gyldigheden af de enkelte fakta samt de fotografiske repræsentationer konstant er til genforhandling. 3 Formen på den populærkulturelle dokumentarisme i “traditionen” fra Moore lader sig netop ikke kategorisere udelukkende som afslørende, analytiske eller ekspressive værker. I stedet er der tale om hybridformer, som vekselvirker mellem flere typer film. Referencen til virkeligheden er til stede, men aktiveres gennem den konceptuelle rammesætning, der skabes for det filmiske materiale. Bonds iscenesættelsesstrategi er sammenlignelig med Moores. Erasing David er helt ud i titlen en dokumentar, der placerer sin instruktør som filmens absolutte centrum. Bonds personlige historie og privatliv fungerer konstant som setting og illustration for de kritiske spørgsmål, han søger at stille. Det at lade sit “virkelige” levede liv udgøre den centrale, plotdrevne del af filmen afstedkommer dog en række principielle styrker og svagheder i det filmiske materiale, hvilket også har været påpeget i relation til Moores oeuvre, ligesom det udløser en række mere specifikke problemer i relation til netop denne films erklærede tematik: overvågning. Filmteoretikeren Matthew Bernstein har med en analyse af Moores Roger & Me gjort opmærksom på en række karakteristika i den populærkulturelle dokumentar. Flere af disse filmiske motiver og genremæssige strategier kan også observeres i Bonds materiale. Helt centralt er missionen som åbenlys rammefortælling. Ligesom de fleste af Moores produktioner konceptuelt er bundet op på en specifik og i virkeligheden umulig opgave, instruktøren forsøger at løse, anvender David Bond som allerede nævnt sit personlige forsvindingsnummer som den fortælling, der skal kæde filmens researchmateriale og interviews sammen til et meningsgivende hele. Bernsteins pointe er, at dette “umulige projekt” (“impossible project”) fungerer i et dynamisk samspil med instruktørens bevidste brug af dokumentarens konventioner. Det umulige i at gennemføre den mission, der oprindeligt var filmens udgangspunkt, er én – paradoksal – måde for instruktøren at verificere en form for autenticitet – eller om man vil: en måde hvorpå man generobrer en autenticitetseffekt. Ved at supplere registreringen af virkelige hændelser med optagelser af det, der 2 Et forhold, der kædes sammen med kameraets historiske status som videnskabeligt instrument. Filmteoretikeren Michael Renov (1980) kæder i en metodisk læsning af dokumentargenrens politiske funktioner dette forhold sammen med Foucaults kritiske analyse af videnskabelighed. Begge steder er der tale om en legitimeringsproces, som med en specifik, historisk og ideologisk forankring søger at objektivere sin egen praksis (jf. hertil Foucault 1980). 3 Dette er en ganske kort summering af de centrale karakteristika for den såkaldt “postmoderne dokumentarfilm”, som den udlægges af Linda Williams i hendes indflydelsesrige tekst, “Mirrors Without Memories: Truth, History and the New Documentary” (Williams 1988). DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD
Peter Ole Pedersen & Jan Løhmann Stephensen · Paranoid, moi? Figur 3: “Watching the Detectives” – Privatdetektiverne sporer Bond over nettet, still fra Erasing David © Green Lions 2009 er konceptuelt planlagt, tilegner filmskaberen sig en ganske betydningsfuld styring over den endelige perception af materialet. Denne pointe er hentet fra Paul Arthurs analyse af forholdet mellem filmsprog og autenticitet i den historiske udvikling af amerikansk dokumentar. Med udgangspunkt i en række instruktører og deres værker (igen bl.a. Moore) argumenterer Arthur for, at filmskaberens tilstedeværelse som diegetisk karakter i filmen etablerer en særlig form for autenticitet. Der indstiftes en distanceret, selvudleverende og ofte ironisk position, der skaber et løst defineret råderum, hvor der kan vekselvirkes mellem dokumentarens mange autoritetsformer, det være sig analytisk kommentar, kritisk reportage og endda cinéma vérité. Den centrale placering af instruktøren midt i filmværket sker netop gennem det umulige projekt, og dette legitimerer samtidig den genrebetonede frihed. Ifølge Arthur er der således tale om en type anti-dokumentar, der nok spiller og i en vis forstand endog lukrerer på konventionerne, men modsat mere konsekvente eksperimentalfilm i genren ikke forsøger at bryde dem og undergrave deres naturalisering. Til eksempel indledes Erasing David i en filmisk stil, der mimer den suspensefyldte atmosfære fra thrillerfiktionen. Hurtige krydsklipninger henholdsvis viser protagonisten Davids flugt fra sit private hjem (liggende på bagsædet af bilen under et tæppe) og tildeler privatdetektiverne rollerne som de grumme, snagende antagonister. Hele scenen er dog samtidig tonet i sort-hvid, der indikerer et spil på det velkendte udseende af historiske dokumentaroptagelser. Sideløbende hermed virker Michael Nymans minimalistiske underlægningsmusik i retning af en fiktionskonventionel dramatisering og leder med den kombination ufravigeligt tankerne hen på Phillip Glass’ musik til Errol Morris’ nu kanoniserede dokumentar The Thin DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD 79
Page 1:
K&K Nr. 110 · Årgang 2010 UNIVERS
Page 4 and 5:
Redaktion Mikkel Bolt (Københavns
Page 6 and 7:
147 · Isak Winkel Holm Æstetik og
Page 8 and 9:
6 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 20
Page 10 and 11:
Page 12 and 13:
Page 14 and 15:
Page 16 and 17:
Page 18 and 19:
Page 20 and 21:
Page 22 and 23:
Page 24 and 25:
Page 26 and 27:
Page 28 and 29:
Page 30 and 31: 28 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2
Page 95 and 96: KRISTIN VEEL OVERVÅGNINGSNARRATION
Page 97 and 98: Kristin Veel · Overvågningsnarrat
Page 105: Kristin Veel · Overvågningsnarrat
Page 108 and 109: 106 K&K · Kultur&Klasse · 110 ·
Page 130 and 131:
128 K&K · Kultur&Klasse · 110 ·
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 159 and 160:
MARIE-LOUISE SVANE ANMELDELSE AF VE
Page 161:
Marie-Louise Svane · Verdenslitter
Page 164 and 165:
Page 167 and 168:
LIS MØLLER DEN KVINDELIGE DANNELSE
Page 169 and 170:
Lis Møller · Den kvindelige danne
Page 171 and 172:
BENDIK WOLD ANMELDELSE AF KILDESMIT
Page 173 and 174:
Bendik Wold · Kildesmitte. Mikkel
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
SØREN BRO POLD, ph.d., lektor i di
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
show all

K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?