K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

More documents

Recommendations

Info

20 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2010 DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD “Den enkelte tager vare på sit område ved samlebåndet, udøver en delfunktion uden at kende helheden. Som ved det mønster, der tegner sig på stadion, står organisationen over massen, en monstrøs figur, som af ophavsmanden unddrages bærerens synsfelt, og som dårligt nok har bæreren som betragter.” (Kracauer 336). På denne måde erkendes massesamfundet gennem masseornamentet. Samtidig sker der igennem den ornamentale iscenesættelse en fortryllelse af det kapitalistiske massesamfund – det opleves som et samlet projekt: “Ornamentets bærer er massen, ikke folket” (Kracauer 334) og heller ikke det personlige individ. En fortryllelse, fascismen og nazismen udnyttede eller måske snarere misbrugte og perverterede, ikke mindst i Leni Riefenstahls iscenesættelse. 19 Overvågningskameraerne viser dermed et visuelt masseperspektiv parallelt med det abstrakte, informationelle masseperspektiv, der konstrueres af den data-mining, som hovedpersonen beskæftiger sig med, når hun inspicerer dataspor indsamlet fra den nye maskine. Overvågningskameraernes billeder i filmen er automatiske og interesseløse billeder af anonymiserede, ansigtsløse masser. Filmen skaber en konstellation af et overvåget rum, der bærer mange paralleller til den måde, en londoner vil kunne følge hele sin dags færden på video, hvis han kunne få adgang til de gennemsnitligt 300 kameraer, der har fanget hans færden. Det er således denne proces med at skaffe sig adgang, som Manu Luksch har gennemført, og hun har dermed i sin film demonstreret en form for altseende overvågningssystem, der anlægger et masseperspektiv. Hvor Kracauer tog udgangspunkt i danseshows, har Luksch selv henvist til den toneangivende musical-instruktør og koreograf fra 1930’erne, Busby Berkeley, som filmede danseoptog med et panoptisk perspektiv, således at specielt mønstrene i dansen trådte frem, og de dansende blev til en ny større super-organisme – som myrer i en myretue eller elementer i en (samfunds-)maskine. Som del af materialet i Faceless indgår The Eye – Choreography for surveilled space (med George Piper Dances/ The Ballet Boyz, Lakeside Shopping Centre, 2005), som er en koreografi med 80 performere optaget fra indkøbscentrets overvågningskameraer og Luksch fremstiller det selv som en kalejdoskopisk humoristisk hyldest til Busby Berkeleys Hollywood musicals. 20 Figur 7: Faceless, scenen ved kanalen I koreografien er det tydeligt, hvordan de overvågede bliver til mønstre – skærpet af de her farvede ansigtsafdækninger. 19 Cf. Pold “An Aesthetic Criticism of the Media: The Configuration of Art, Media and Politics in Walter Benjamin’s Materialistic Aesthetics”, 26-27. 20 Cf. også (besøgt 02.08.2010).
Søren Bro Pold · Overvågningens kunst Men også i de mindre koreograferede og mere tilfældige scener demonstrerer filmen et mønster-agtigt perspektiv – en måde at se mennesker på, som netop kun det dehumaniserede og automatiserede kamera kan vise, fordi der netop ikke er nogen intention bag billederne. Det er dette overvågningsperspektiv og denne maskinelle tidskontrol, som udgør filmens dystopiske, kritiske stemme, men den rummer mere end det: En særlig skønhed, som måske lig- Figur 8: Faceless, The Eye koreografien ger i filmens fortællings modstand mod overvågningsparadigmet, men for mig at se snarere konstrueres af filmens visuelle æstetik. En æstetik, som tager sit tydelige udgangspunkt i materialet; måden, dens materiale er indsamlet og opbygget som “juridisk ready-made” og dermed peger på et reelt eksisterende overvågningssamfund. Dette udbygges i den måde, filmen genbruger materialet på, hvilket kan ses som en form for kunstnerisk modstand, der peger på de kunstnerisk-æstetiske muligheder for at udtrykke sig i dette overvågningssamfund, som en delvis transcendering af det. Endelig ligger den særlige æstetiske kvalitet i billederne selv; hvad der kommer til syne i konstellationen af dem: Overvågningskamera-billederne kan karakteriseres med Walter Benjamins begreb om det optisk ubevidste, der på en gang medvirker til, demonstrerer og potentielt sprænger modernitetens panoptiske, bureaukratiske og kapitalistiske fængsel: “Idet filmen gennem nærbilleder af dens inventarium, gennem fremhævelse af skjulte detaljer ved de for os velkendte rekvisitter, gennem udforskning af banale miljøer under objektivets geniale ledelse, på den ene side forøger indsigten i de tvangsmæssigheder, som vores eksistens styres af, kommer den på den anden side til at love os et uhyre og uanet spillerum! Vi syntes at være håbløst lukket inde i vore beværtninger og storbygader, vore kontorer og møblerede værelser, vore banegårde og fabrikker. Da kom filmen, og den har med tiendedelssekundernes dynamit sprængt denne fængselsverden, så vi nu afslappet foretager eventyrlige rejser mellem dens vidtspredte ruinhobe. I nærbilledet breder rummet sig ud, i slow-motion gør bevægelsen det. Og så lidt som det i nærbilledet drejer sig om blot at tydeliggøre det, som man ‘i forvejen’ ser utydeligt, men snarere om, at fuldstændig nye strukturdannelser i materien kommer til syne, lige så lidt bringer slow-motion blot kendte bevægelsesmotiver til syne, men derimod afslører den i disse kendte nogle helt ukendte, ‘som virker slet ikke som hurtige bevægelser, der bliver sagtnet, men som ejendommeligt glidende, svævende, overjordiske bevægelser.’ På denne måde bliver det håndgribeligt, at det er en anden natur, som taler til kameraet end til øjet.” (Benjamin 151-52, med citat af Arnheim). DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD 21
Page 1: K&K Nr. 110 · Årgang 2010 UNIVERS
Page 4 and 5: Redaktion Mikkel Bolt (Københavns
Page 6 and 7: 147 · Isak Winkel Holm Æstetik og
Page 8 and 9: 6 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 20
Page 72 and 73:
70 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96:
KRISTIN VEEL OVERVÅGNINGSNARRATION
Page 97 and 98:
Kristin Veel · Overvågningsnarrat
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105:
Page 108 and 109:
106 K&K · Kultur&Klasse · 110 ·
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 159 and 160:
MARIE-LOUISE SVANE ANMELDELSE AF VE
Page 161:
Marie-Louise Svane · Verdenslitter
Page 164 and 165:
Page 167 and 168:
LIS MØLLER DEN KVINDELIGE DANNELSE
Page 169 and 170:
Lis Møller · Den kvindelige danne
Page 171 and 172:
BENDIK WOLD ANMELDELSE AF KILDESMIT
Page 173 and 174:
Bendik Wold · Kildesmitte. Mikkel
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
SØREN BRO POLD, ph.d., lektor i di
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
show all

K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?