K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

More documents

Recommendations

Info

147 · Isak Winkel Holm Æstetik og politik 157 · Marie-Louise Svane Verdenslitteratur set fra helikopterhøjde 161 · Jacob Lund Hvorfor vi elsker Roland Barthes 165 · Lis Møller Den kvindelige dannelsesroman 169 · Bendik Wold Kildesmitte. Mikkel Bolt og avantgardens idealisme 179 · Annegret Heitmann Herman Bang – en klassiker ‘revisited’ 184 · Om forfatterne 186 · Abstracts
Efter 9/11 er overvågningen blevet intensiveret i mange lande, f.eks. USA, England, Tyskland, Sverige og Danmark. Denne overvågning har både antaget en synlig karakter, f.eks. overvågningskameraer og kontrol i lufthavne, og en usynlig karakter, f.eks. registrering i registre: dna-registre og sorte lister, koordinering af digitale registre mv. Den stigende overvågning er blevet udviklet og forsvaret under henvisning til den undtagelsestilstand, som 9/11 installerede globalt. Undtagelsestilstanden er, med et udtryk af Paul Virilio (efter første angreb på World Trade Center i 1993), en situation, der er præget af ubalance: ubalance, fordi i princippet én mand, eller en lille gruppe af mennesker, kan påvirke en national eller global sikkerhedssituation. Samtidskunsten har ladet sig udfordre af denne stigende overvågning, og temaet dukker derfor op både direkte og indirekte i mange kunstværker, i mange forskellige medieringer, f.eks. i Hasan M. Elahis netbaserede selvovervågningskunstværk Tracking Transience, der var direkte foranlediget af FBI’s overvågning af kunstneren selv, i Camera Surveillance Players’ avantgardistiske performance-opførelser foran kameraer i metroen af f.eks. George Orwells 1984, i Mare Trallas humoristiske udsmykningshappenings og f.eks. i Juli Zehs roman om sundhedsovervågning Corpus Delicti. Med dette temanummer ønsker vi at åbne for en tværfaglig diskussion af, hvilken betydning overvågningen og dens opdukken i samtidskunsten har. Overvågning synes at være et oplagt tema for kunsten, for den tydeliggør medialiseringen selv. Overvågningen er desuden et meget synligt symptom på en bestemt samfundsudvikling. Den skal ikke forstås isoleret, men må analyseres i større bredde, dvs. i sammenhæng med den generelle udvikling af de neoliberale samfund i senmoderniteten. F.eks. fortæller den stigende accept af overvågning også noget om et ændret syn på forholdet mellem det private og offentlige, dvs. mellem individuelle friheder og statslig indgriben. Overvågning rejser simpelthen en diskussion af de ‘koder’, der styrer vores liv. I megen teori om overvågning spiller Michel Foucault og hans generalisering af panoptikon-modellens virkning en stor rolle. Spørgsmålet er imidlertid, om Foucault vedvarende er det bedste bud på en forståelse af overvågning. Ifølge Gilles Deleuze lever vi ikke længere i den slags disciplinære samfund, som panoptikonmodellen byggede på. Vi lever ikke vores liv i milieux d’enfermement (fx familien, DETTE MATERIALE ER OPHAVSRETSLIGT BESKYTTET OG MÅ IKKE VIDEREGIVES INDHOLD FORORD
Page 1: K&K Nr. 110 · Årgang 2010 UNIVERS
Page 4 and 5: Redaktion Mikkel Bolt (Københavns
Page 8 and 9: 6 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 20
Page 56 and 57:
54 K&K · Kultur&Klasse · 110 · 2
Page 58 and 59:
Page 60 and 61:
Page 62 and 63:
Page 64 and 65:
Page 66 and 67:
Page 68 and 69:
Page 70 and 71:
Page 72 and 73:
Page 74 and 75:
Page 76 and 77:
Page 78 and 79:
Page 80 and 81:
Page 82 and 83:
Page 84 and 85:
Page 86 and 87:
Page 88 and 89:
Page 90 and 91:
Page 92 and 93:
Page 95 and 96:
KRISTIN VEEL OVERVÅGNINGSNARRATION
Page 97 and 98:
Kristin Veel · Overvågningsnarrat
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105:
Page 108 and 109:
106 K&K · Kultur&Klasse · 110 ·
Page 110 and 111:
Page 112 and 113:
Page 114 and 115:
Page 116 and 117:
Page 118 and 119:
Page 120 and 121:
Page 122 and 123:
Page 124 and 125:
Page 126 and 127:
Page 128 and 129:
Page 130 and 131:
Page 132 and 133:
Page 134 and 135:
Page 136 and 137:
Page 138 and 139:
Page 140 and 141:
Page 142 and 143:
Page 144 and 145:
Page 146 and 147:
Page 148 and 149:
Page 150 and 151:
Page 152 and 153:
Page 154 and 155:
Page 156 and 157:
Page 159 and 160:
MARIE-LOUISE SVANE ANMELDELSE AF VE
Page 161:
Marie-Louise Svane · Verdenslitter
Page 164 and 165:
Page 167 and 168:
LIS MØLLER DEN KVINDELIGE DANNELSE
Page 169 and 170:
Lis Møller · Den kvindelige danne
Page 171 and 172:
BENDIK WOLD ANMELDELSE AF KILDESMIT
Page 173 and 174:
Bendik Wold · Kildesmitte. Mikkel
Page 175 and 176:
Page 177 and 178:
Page 179:
Page 182 and 183:
Page 184 and 185:
Page 186 and 187:
SØREN BRO POLD, ph.d., lektor i di
Page 188 and 189:
Page 190 and 191:
Page 192 and 193:
show all

K&K. Kultur og Klasse · Nr. 110 · Årgang 2010 - Aarhus University ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?